Den allerbedste hyldeblomstsaft – opskrift – samt en rigdom af nyttige oplysninger om sagen

Du kan ikke lave for meget hyldeblomstsaft – den forsvinder som en badebold i fralandsvind, som solcreme uden sand og som en ispind rørt af sommerbrise.

Her kommer opskriften på den allerbedste hyldeblomstsaft – til at drikke som saftevand, til at fortynde med hvidvin, til is og til kager.

Til landkøkkenets og caféens klassiske opskrift skal du bruge:

50 blomsterskærme – klip blomsterne af stilkene – jo mere stilk des mere bitterhed
3 citroner som naturen har skabt dem
3 spsk citronsyre
2 kg lyst rørsukker – dyrket uden brug af sprøjtegifte, for lur mig, om du ikke ønsker en saft fri for den slags
2 liter vand

Det var alt – så går vi i gang.

Bring vandet i kog på komfuret.
Ryst de små dyr ud af skærmene og klip blomsterne ned i en stor gryde.
Skær citronerne i tynde skiver og læg dem over blomsterne.
Drys citronsyre og sukker over.
Hæld til sidst det kogende vand over grydens indhold og rør rundt.
Læg låg på gryden og sæt den i et køligt rum/køleskab 3 dage. Rør i gryden af og til.
Hæld saften gennem et rent klæde og fordel den i egnet emballage alt efter opbevaringsønske.

Der er følgende muligheder for opbevaring – uden konserveringsmidler selvfølgelig:

1. Opbevar saften i fryseren i små frostbokse, isterningebakker/poser eller lignende.

2. Opbevar saften i køleskab hvis du bruger den hurtigt – og det vil du komme til, når den altid er tilgængelig.

3. Henkog saften – så skal den være fyldt på henkogningsegnede flasker.

De første to muligheder giver sig selv – den sidste får du en kort vejledning i her:

Flaskerne må ikke fyldes helt, når de skal henkoges. Luften i flaskerne udvides under opvarmningen, og der skal være lidt ekstra plads.

Du skal bruge en stor dyb gryde. Hvis du kan få din oldemors gamle henkogningsgryde, er du heldig. Ellers kan du klare dig på anden måde. En henkogningsgryde er en ordentlig tønde med en rist i bunden og et termometer i låget.
Har du ikke sådan én, griber du din bedste suppegryde, lægger en ren karklud i bunden, sætter dine glas eller flasker i ét lag, fylder vand i til det står lige godt halvvejs op ad dine glas/flasker, og så sætter du et stegetermometer (af metal) ned i vandet – uden det står på bunden. For det meste kan man få termometeret til at hænge mellem et par flasker. Læg låg på.
Varm grydens indhold langsomt op. Det vil sige, at du tænder på 4, hvis din komfurskala går til 9. Det er vigtigt, at det går langsomt (op mod 1 time), for du har brug for, at din saft/dit syltetøj kommer med op i temperatur.
Når vandet i gryden er omkring 90 °C. varmt, kan du skrue lidt ned for komfuret (til 2 – 3), og holde temperaturen der i ½ time. Lad dine flasker/glas stå i den lukkede gryde til afkøling.
Du har da udryddet de små mikroorganismer – gær, skimmel og bakterier – der kunne ødelægge din mad.
Det er en skånsom (for maden) måde at gemme syltede ting på. Både smag og farve bevares, og du er helt fri for tilsætninger.
Indholdet kan holde i årevis – hvis det skal være.
Efter åbning af en flaske eller et glas, skal opbevaring foregå i køleskab.

Det er vigtigt, du vælger glas/flasker, der kan tåle opvarmningen. Hvis du genanvender gamle syltetøjsglas, er du rimeligt sikker. De har i reglen en gummibelægning i låget. Flakser til henkogning har oftest en patentlukning med gummipakning.
Under opvarmningen udvides luften over saften/syltetøjet, og overtrykket sendes ud.
Derfor er der undertryk i et glas, der har været udsat for en vellykket henkogning.
Når henkogningen er afsluttet, og glassets indhold køler af, vil du kunne høre “klik” fra lågene, fordi de trækkes ned. Så kan du være tilfreds.

Der bliver lidt bundfald i flaskerne fra pollen/blomsterstøvet, men det betyder ikke noget. Opvarmningen fremmer det, men det er ikke noget, der ikke er i flasken i forvejen. Fnulderet bliver bare mere tydeligt, men du kan lade de sidste teskefulde blive tilbage, eller fortynde det hele som det er. Drik det trygt.

P.S. citronsyre findes i citrusfrugter, men man kan også lave det industrielt ved hjælp af svampekulturer. Man fodrer svampene med sukker, og ét af deres restprodukter er citronsyre. Det kan bruges til mange ting – hyldeblomstsaft er én af dem. Hvis du ikke kan skaffe citronsyre kan vinsyre også bruges – men tilsætningen er nødvendig for at trække smagsstofferne ud af både hyldeblomster og citroner. Det bliver med andre ord en tyndere omgang, hvis du ikke tilsætter syren.

P.P.S. Nogen vil gerne søde med stevia i stedet for sukker – det virker også, prøv dig frem med mængden. Stevia er navnet på den slægt sukkerplanten tilhører – slægten rummer omkring 240 arter og sukkerplantens fulde navn er Stevia Rebaudiana.
I Japan har man brugt planten som sødemiddel i 30 – 40 år, og også i Sydamerika, Kina og andre østlige lande er brugen meget udbredt.
Så det er ikke noget nyt og smart.
I Europa og USA derimod har man forbudt planten i mange år.
Nogle mener, at de stærke kræfter i sukkerindustrien – både indenfor almindeligt sukker og kunstige sødemidler – har haft travlt med lobbyarbejde.
Gennem de mange års brug i Japan er der ikke set nogen skadelig virkning. Tværtimod. Planten har positiv virkning for mennesker med overvægt og/eller sukkersyge.

Og endelig – efter al det alvorlige – kan du måske have glæde af at se en dejlig stemningsfilm, Sørøveren og jeg lavede sidste sommer. Det er mig med de bare fødder, hvis du skulle være i tvivl.

Alt godt til dig
Lone