Nabo

Da Sørens Sø blev færdig i 2018/2019, fik en enkelt opgravet sandbunke lov at blive liggende i vandkanten op mod den gamle skov. En grævling var flyttet ind og så flytter man ikke på den. Sidenhen har boet, som er underjordisk på sin egen overjordiske måde, været ledigt i perioder, så optaget igen, haft besøg af ræv, gravænder m.fl. og af og til har vi været i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var nogen i gangsystemet.

Denne vinter har været præget af ny aktivitet – sandflytning i større omfang, nye stier til og fra samt nye ind- eller udgange. Tydelige poteaftryk har der derimod ikke været mange af. Den nuværende nabo til os kunne ligeså godt være en ræv, som en mårhund, men man håber altid på en grævling.

I går aftes på dagens sidste hundeluftning satte vi vildtkameraet op i skovbrynet lidt fra en indgang i bakken. Det er en grævling, der bor ved søen!

Lone

Til almindelig opmuntring

Jeg kunne godt fortælle dig, at de første erantis og vintergækker er kommet op af den kolde jord. Men det ved du sikkert. Jeg kunne også fortælle dig, at småfuglene er begyndt at synge. Enkeltvist, når solen varmer, og én fugl gør også forår. Det ved du nok allerede, men alligevel. Hvad ved jeg.

Jeg ved, at chilifrøene er sået nu og hvis du ønsker dig en lang sæson med de små stærke frugter, kan du overveje at følge fremgangsmåden her.

Og jeg ved udmærket, at vi har vintermåneden februar i vente og den er da værd at dvæle ved, men når hård, fuldblods frost endnu ikke har bidt sig fast, er det vanskeligt at bevare roen. Lyset er mærkbart tiltaget, ligesom mulighederne. Aftenfodringen finder allerede nu sted 1 time senere end i december og der sker formodentlig også gode ting i verden.

Lone

Sidste dag i crowdfundingen

Så er det allersidste chance for at støtte op om vores crowdfunding i Coops Klimafunding for denne gang. Crowdfundingen løber dagen ud og bliver der ikke støttet mere, kommer vi stadig umådeligt stolte i mål. Vi har nemlig nået 150% af det beløb, vi søgte. Som du måske husker, samler vi til bunke til et fantastisk brænderi og en masse solceller til at lave strøm til det.
150%! Så har de jo allerede mere, end de har brug for, tænker du måske. Men nej, mine damer og herrer. Anlægget koster pænt meget mere end det søgte beløb i crowdfundingen. Det, vi går efter med sådan en model, er naturligvis økonomisk støtte, men langt hen ad vejen er det også for at lodde stemningen og se, om der er interesse for et brænderi med det mindst mulige klimaaftryk, og spiritus i udsøgt kvalitet lavet af ambitiøse idealister. 

Og det må der siges, at der er. Derfor er vi ikke kun stolte af at sende en masser flasker afsted, men også af opbakningen. I disse dage, uger, måneder og år arbejder vi på det, der bliver vores nye kulturhus og brænderi. Det er en fantastisk oplevelse at se det hele vokse ud mellem hænderne på os, og mens jeg står derude og tilpasser et stykke træ, så kan jeg allerede mærke stemningen, når jazzen flyder fra scenen og flaskerne klirrer i baren. Det her bliver helt ud over det sædvanlige og vi glæder os inderligt til at byde jer velkomne, når tiden kommer.

Indtil da, hvis du lige står og mangler en flaske gin, æblebrandy eller cider, trænger til en smagning eller en fest, eller du har tålmodigheden til at blive fadder for en fadandel, så er der lige nogle få aftentimer at løbe på.
Følg linket! https://crowdfunding.coop.dk/project/1649/description

Herfra skal der lyde en kæmpe tak for al den støtte, der er kommet ind gennem de seneste par måneder. 

Søren Sørøver

Det går fremad – fra kørelade til kulturhus

Siden entreprenørfolkene forlod festen og den færdige bund i kulturhuset, har Søren Sørøver og jeg været i gang med det fortsatte arbejde. Godt 2 uger er det nu og det går hurtigere fremad end forventet. Eller det vil sige – forventningsafstemningen var lidt blød, forsigtig, for ikke at blive skuffet. Der er rigeligt med skuffelser i dette land, så vi gør, hvad vi kan, for ikke at skabe flere.

Det overordnede mål er en tidshorisont på 2½-3 år, før istandsættelsen/ombygningen er færdig. Men nu tror vi, at det kan ske tidligere. Det er selvfølgelig nemt at have den form for tidsoptimisme nu, hvor ingen planter, nogen jord eller arrangementer kræver vores opmærksomhed. Men alligevel – det går uforventeligt fint fremad.

Stik imod sædvanlig vintervane har vi indført en form for disciplin i dagene. Rimelig fornuftig sengetid, vækkeur og kontorarbejde i de mørke morgentimer. Fodring af dyrene, hundeluftning m.m. når dagslyset tillader det, herefter morgenmad og så møder hele holdet op ude på byggepladsen.

Vi abstraherer fra det overordnede mål og koncentrerer os hver dag om det daglige mål. Bliver ved, til det er nået. På den måde virker hele projektet også som mindre opgaver, der skal løses styk for styk. Mindre opgaver er mere overkommelige og der er flere fejringer af successer.

Den nordlige, halvdelen af den sydvendte og hele den lange vestlige indervæg er bygget og (stort set) isoleret, har fået påsat dampbremse samt lægter til montering af el og vand. Nogle få moduler mangler isolering, fordi de afventer, at vi får forstærket tagkonstruktionen med støttestolper. Sidstnævnte er det igangværende arbejde. Klargøring af hver stolpe, tilpasning og opsætning.

Det er 7 dage om ugen, men den del er ikke anderledes end øvrigt arbejde resten af året. Og succeserne ligger tæt.

Lone

Fra kørelade til kulturhus, indervægge

Mandag d. 2. januar havde Søren Sørøver og jeg besluttet at gå i gang med det indendørs byggeri i laden og det gjorde vi. Egentlig havde vi besluttet at gå i gang d. 1. januar, men det gjorde vi ikke. Sådan oser friheden ud af det med at være selvstændig.

Valget af den indledende opgave hænger sammen med afslutningen af projektets første del, hvor forskellige forberedelser skal afstemmes med elektriker og VVS-installatør, så alt nås indenfor aftalt tidsrum. Således ser det måske ikke helt logisk ud, men vi har påbegyndt arbejdet med laden indendørs på den nordlige gavl, fordi den skal stå færdig til montering af nødvendige installationer.

Den nordlige indervæg er bygget af kassetter og de er isoleret med 245 mm træuld. Herefter sættes dampbremse op, så lægter (for at have noget at fastgøre fibergipsen på senere) og dernæst isoleres med yderligere 45 mm træuld.
I princippet bruges ydervægge og tag som en klimaskærm og vi bygger et hus i huset. Den nordlige gavls nederste del er opført i kampesten og den er nærmest uforanderlig. Derfor har vi lavet kassetterne med en vindtæt (men åndbar) bagvæg.

I går gik vi i gang med skelettet langs den lange vestlige væg. 25 gennemgående meter uden døre eller vinduer, fordi ladens oprindelige udtryk skal bevares i videst muligt omfang.

Den vestvendte væg er bygget i bindingsværk med en enkelt sten i tavlerne (som man siger). Væggen skal istandsættes udefra og derfor bygger vi til denne side i første omgang en fritstående indervæg uden vindtæt bagstop (det sættes på senere) og den nye indervæg laves i spærtræ, så væggen også understøtter tagkonstruktionen – den hviler på den nye væg.

Her til aften er væggen halvvejs. I morgen bliver konstruktionsarbejdet færdigt – hvis alt går vel – og fredag kan vi begynde at isolere.

Det er et meget stort projekt – konstaterer nogle mennesker. Ja, svarer Søren Sørøver, men vi er jo også to om det.

Lone