En kavalkade over steder man ikke ønsker at se en høne

Læg mærke til den dedikerede høne, som trofast vogter over indgangen.

Læg mærke til den dedikerede hønsehund, som trofast vogter over indgangen.

Alt godt til dig
fra Lone

Babette i Jylland

I dag skal der laves mad, og det er lige til at glæde sig over.

Jyllandsudgaven af den forunderlige middag, der blev stablet på benene – takket være jorden, for omtrent 3 uger siden i København.

Denne gang bevæger Thilde Maarbjerg og Thomas Rode sig her til gården, vi høster nye grøntsager, frugter og bær, laver nye retter og serverer nye vine og hjemmebrygget øl.

Grundtanken er den samme som ved det første arrangement – råvarer af egen indsats, drikkevarer vi selv har skabt. En overdådighed af det lokale. Et bevis på, at man kan.

Og da hverken vi eller verden er perfekte, kan der også medgå en citron eller en kop fløde hist og pist.

Køkkenhaven bugner – det handler om at vælge.

Og om glæden
Lone

TAK!

I går var en lang dag – der skulle holdes Mad vs. Fødevarer foredrag i Nordjylland, og vi var sent hjemme.

Derfor er der ingen statusopdatering på den igangsatte indsamling til analyser – kun en umiddelbar vurdering af, at velvilligt indstillede mennesker har sendt så mange penge, at der kan blive råd til et fornuftigt antal prøver. Vi gør det hele op snarest, bestiller analysekoderne på laboratoriet og indkøber et udvalg af fødevarer.

Tak for indbetalinger til kobber- og zink-afklaringen. Både hjælpen og opbakningen betyder alverden her!

Igen i aften er der foredrag – på Grenaa bibliotek – måske ses vi?

I maden er magten
Lone

Kobber på hjernen?

I dag skal du læse om noget, hverken du eller vi har lyst til at beskæftige os med. Vi gør det alligevel.

Ser du – tungmetallet kobber udbringes sammen med zink på den danske jord, og metalforbindelserne forsvinder ikke igen, men ophobes gennem årene. Både i den dyrkbare jord og via dræn, åer, fjorde også i havet og grundvandet.

Brugen af stofferne i årtier har efterhånden resulteret i, at kobber og zink muligvis findes i en række af vores daglige fødevarer i forhøjet niveau. Men vi ved det ikke med sikkerhed. Vi ved, at kobber findes i op til dødelige doser i lever fra råvildt, som græsser på arealer, hvor der udbringes svinegylle. Også får og andre drøvtyggere er udsatte.

Fortsætter tildelingen vil der i indeværende generationers levetid ske overskridelser af grænseværdierne for kobber og zink i jord. Skal vi så sætte grænseværdierne op eller flytte til et andet land?

Jeg spiser kun økologisk – tænker du måske, og glæder dig over en mindre belastning af det fine instrument din krop er.

Det er meget godt, at du sigter efter de økologiske varer og sparer både dig selv og vores fælles omgivelser for sprøjtegifte, men en del af de økologiske landbrug aftager desværre den konventionelle svinegylle med det komplette indhold af antibiotika-resistente bakterier, hormoner, omsat GMO-soja og ikke mindst kobber og zink. Det betyder derfor, at økologiske fødevarer også kan indeholde en del kobber og zink. Vil vi ikke gerne vide, om det er tilfældet?

Kobber og zink tilsættes foderet til danske grise. Blandt andet fordi pattegrisene tages så tidligt fra deres mødre, opstår diarré og andre svækkelser eskaleret af stress. Kobber og zink hæmmer diarréudbrud hos pattegrise, men også hos slagtesvin, og virker således som vækstfremmer – grisene vokser hurtigere, når de ikke er hæmmet af mave-tarminfektionerne og dødeligheden mindskes.
Der er magtfulde og økonomiske grunde til at fastholde det nuværende forbrug af kobber og zink, fremfor at ændre loven og sikre grisene længere diegivningstid og mere plads. Meget tyder på, at de relevante myndigheder som udgangspunkt varetager dansk svineproduktions interesser forud for sundheden for børn og voksne her i landet. Se evt. forleden dags udsendelse fra DR1 her: https://www.dr.dk/tv/se/dr1-dokumentar-series/dr1-dokumentar-den-dag-penicillinen-ikke-virker

Udover den akutte/langvarige giftige virkning på mennesker fremmer kobber og zink antibiotika-resistens hos bakterier – eksempelvis svine-MRSA, og det er ekstremt bekymrende, at netop det erhverv, som står for et afgørende forbrug af antibiotika, kombinerer antibiotikatildelingen med kobber og zink.
Som et trist paradoks kan det nævnes, at spildevandsslam skal analyseres og overholde grænseværdier, for at måtte udbringes på markerne, hvor i mod svinegylle kan udbringes frit, uanset at indholdet af zink og kobber ligger højere end i slam. Hvorfor?

Der er kun én brugbar løsning på problemet – vi skal holde op med at have grise under forhold, som gør dem syge. Hverken grisene eller vi kan tåle det.

Hvis kobber er så farligt, ville grisene vel tage skade – tænker du måske, og med god ret. Men grise kan tåle langt højere doser end mennesker, og de lever ikke helt så længe.
Det er afgørende at få kendskab til, hvor meget af stoffet vi mennesker ufrivilligt indtager. Kobber og zink er vigtige i en lang række processer i kroppen, men større mængder kan være skadelige. Det er kendt viden, at kobberoverskud medvirker til udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, Sclerose, Creutzfeld-Jakobs sygdom og Parkinsons sygdom – frygtede sygdomme der nedbryder eller omdanner vigtige centre i hjernen.

Problemet med udledningerne har ikke at gøre med den siddende regering eller politiske partier – det er en ældgammel tradition, som ligger til grund for varetagelsen af landbrugets interesser. Det nyere er erkendelsen af, at påvirkningerne fra dansk landbrug giver skader på det enkelte menneske – forskellige sygdomme hidrørende fra sprøjtegifte, tungmetaller og bakterier, der har alvorlige omkostninger for hver eneste berørte og dennes familie, venner og kolleger. Og vi vil ikke finde os i det.

Vi har hverken tillid til Fødevare/Miljø-ministeriet eller Sundhedsministeriet, når det kommer til at afveje dansk landbrugs interesser i forhold til befolkningens. Hverken når det gælder svine-MRSA, antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, udledningen af tungmetaller eller grænseværdierne for sprøjtegifte.

Vi har derfor indhentet pris på kobber- og zink-analyser på et laboratorium udenfor Danmark, og planlagt at indsende en række emner til test. Der er tale om en foreløbig afklaring og ikke et forsøg med mange gentagelser. Vi vil skaffe en indikation for, hvorvidt der er et problem med kobber og zink i vores fødevarer eller ej. Prisen for en kobberanalyse er 614 danske kroner pr. emne og prisen for at tage zink med er yderligere 214 kroner. Vi ønsker at undersøge belastningen i 12-14 fødevarer/jordprøver.

Da dette er en sag af almen betydning, vil vi bede om bidrag til at betale analyserne på laboratoriet. Hvis du vil være med til at finansiere, kan du indbetale et beløb på mobilepay nr. 21800896 eller i Merkur Andelskasse reg. nr. 8401 konto nr. 4250884 og skrive ”Kobber”. Enhver indbetaling har betydning. Et eventuelt manglende beløb til dækning af laboratorieudgifterne trækker vi på vores kassekredit, for det her er ganske nødvendigt.

Det er muligt, at resultaterne vil vise, at der ikke er et usædvanligt indhold af kobber i leverpostej, korn, brød o.s.v. og så er bekymringen manet i jorden. Sammen med kobberet og zinken.

Uanset udfald er det vigtigt at vide, hvordan påvirkningen af mennesker er.
Søren & Lone

Kilder:
https://www.alz.co.uk/research/WorldAlzheimerReport2015.pdf
http://www.dr.dk/nyheder/indland/problematiske-tungmetaller-fra-svinegylle-ophobes-i-landbrugsjorden
http://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-saa-meget-zink-bruger-svineboenderne
https://www.atsdr.cdc.gov/toxprofiles/tp132-c7.pdf
http://www.who.int/water_sanitation_health/dwq/chemicals/copper.pdf
http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/forekomst-og-fordeling-af-demens/
http://www.dr.dk/nyheder/indland/ingen-kontrol-med-problematiske-tungmetaller-i-gylle
http://wholehealthsource.blogspot.dk/2010/04/copper-in-food.html
http://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/saadan-fjerner-cellerne-kobber-1/
http://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-advarer-om-kobber-til-svin
http://politiken.dk/viden/ECE884941/kobberroer-kan-udloese-alzheimers/
https://www.naturvardsverket.se/Documents/publikationer/978-91-620-6349-8.pdf
http://www.vitamindoktor.com/cm74/
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-yngre-med-demens
http://www.kemifokus.dk/wp-content/uploads/sites/7/DAK1-2010-s23-25.pdf

Metaller og neurologiske sygdomme

Æblefest på Blomstergården

Søndag stod den på æblefest på Blomstergården nær Viborg.

Ser du – de flinke mennesker Margit og Villy havde inviteret alle til at fejre den vigtige frugt, og vi stillede op med et sparsomt udvalg her fra gården.

Dagen igennem var der æblebestemmelse, foredrag og kyndig vejledning for folket, foruden alletiders smukke, stille vejr.

Nu er æblefesten ovre, men alligevel bør du stadig unde dig selv et tidligt efterårsbesøg på Blomstergården, for det er intet mindre end en berigende oplevelse; fest eller ej.

Der et spændende gammelt haveanlæg med alverdens træer og buske på den fint kuperede grund. Små stier leder alle og ingen vegne hen – det er et velvalgt sted bare at være.

Lige nu blomstrer tusindvis af georginer i intense farver. Margit har styr på hver eneste – med navn og dyrkning. Der er faktisk blomster overalt.

Der er også en samling af æbletræer – et pomet – en genbank som gensidig sikkerhed for pometet nær København. Alle de æblesorter, ingen troede fandtes længere, gror på Blomstergården, og du kan erhverve træer af de gamle sorter med hjem.

Margit og Villy samler også på figensorter, kræger, paradisæbler, fuchsia, kvæder og en række sjældne bærbuske.

Det er en rigtig planteskole, og dem er der ikke mange tilbage af. Et sted hvor man rent faktisk opformerer planter og ikke bare videresælger nogle få europæiske hovedsorter fra pallebure.

Så hvis du interesserer dig for at dyrke det, du gerne vil spise, kan dit bord blive beriget af et besøg på Blomstergården.

Må et æble gro nær dig
Lone

Se et meget vigtigt program på DR i aften!

I aften sker der noget vigtigt – en længe ventet DR-dokumentar om svine-MRSA sendes på DR1 kl. 20 – “Den dag penicillinen ikke virker”.

Måske husker du, at vi her på kanalen har skrevet om problemet med de antibiotika-resistente bakterier i årevis. Det har andre også, men meget lidt er sket. Intet er næppe for stort et ord, hvis man ser bort fra de grundige instruktioner i håndvask.

Bakterierne har spredt sig fra de danske svinestalde til befolkningen og smitter nu blandt mennesker. Spredningen hviler på et grundlag af manglende handling fra fødevare- sundheds- og miljø-ministerierne. Har vi hidtil troet. Nu viser det sig, at der muligvis er tale om en aktiv indgriben til fordel for dansk svineproduktion.

Godt 12.000 danskere er angiveligt smittede med svine-MRSA, og resten af os bør i den grad også være opmærksomme på, hvis interesser myndighederne varetager. Vi er ca. 5,7 millioner mennesker i dette land, og der fødes hvert år ca. 29 millioner grise. Måske er vi en ubeskyttet minoritet.

Hvorom alting er, vil vi inderligt råde dig til at se udsendelsen i aften. Der ligger et vigtigt og krævende arbejde bag den, og indholdet giver indsigt i den måde, den danske folkesundhed prioriteres på.

Herefter kan man overveje øvrige forhold
Lone

En fællesskabsdag

I dag er der tidlig tamtam i hytten. Her skal ordnes og klargøres til et besøg senere, og derudover er der nogle fotos at tage, når dagslyset kommer.

Billederne er til den kommende madbog. I går blev en del forberedt, men ikke alt kunne fotograferes, fordi aftenen skred frem, og lyset fik andre farver.

Det gør det bare om aftenen.

Dagens besøg udgøres af en større gruppe, som kommer for at være her. For at være en del af det hele.

De skal selvfølgelig beværtes passende, men efter rundvisning og fortællinger om jorden, planterne, klimaet, dyrene og menneskene bliver der fælles høst i drivhus og køkkenhave samt madlavning. At lave mad sammen er vigtigt.

Så ved man også, hvad man spiser.

Drikkevarerne, derimod, har vi lavet på forhånd. Årets næstsidste fustage med hjemmebrygget øl er sat på fadølsanlægget, mousserende vine er lagt på køl og snart skal rødvinen have lov at ånde.

Alle har brug for at ånde frit
Lone