Vintermorgen og dyr til dig

1-dsc_84240001

1-dsc_8581-0010001

1-dsc_84630001

1-dsc_84840001

1-dsc_83910001

1-dsc_85060001

1-dsc_85650001

1-dsc_84770001

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Mormors brunkager – opskrift

1-dsc_85600001

Ingen jul uden min mormors brunkager. Vi fik dem altid til advents-familiesammenkomst i det lille hus i Hillerød. Så sad vi der i mørket med kun lys tændt i adventskransen (grøn gran, hvide stearinlys og røde bånd – ikke noget popsmart i nye julefarver) og lyttede til min morfars juleplade. Det var en plade, han havde fået gratis, og den sluttede med en rolig stemme, der sagde “Importøren ønsker dem glædelig jul”. Fadet med min mormors konfekt og småkager var højdepunktet – sammen med æbleskiver og jordbærsyltetøj.

Da jeg arvede nogle af min mormors ting, var brunkageopskriften ét af klenodierne. Gode ting bliver bedre af, at man deler dem, og du skal selvfølgelig have den her.

Du har brug for:

250 g smør lavet af mælk fra en vintervåd ko
250 g rørsukker
125 g sirup
75 g grofthakkede mandler
1 tsk stødte nelliker
3 tsk stødt kanel
1 stykke finthakket sukat
8 g potaske opløst i 1 spsk kogt vand
440 g fint hvedemel

Så går vi i gang, hvorfor vente – brunkager kan spises fra nu af og et år frem. Slipper de op bager du bare en ny portion. Det tager ikke ret lang tid.

Hæld smør, sukker og sirup i en stor gryde og varm det op til kogepunktet. Tag gryden af varmen når sukkeret er smeltet. Lad glitterstadset køle lidt ned.

Afmål mandler, sukat, nelliker og kanel og hæld det hele i gryden. Hæld også potaske og mel i gryden og rør rundt.

Mens dejen stadig er lun kan du forme to stænger, der er ca. 4 cm i diameter. Pak dem ind i bagepapir og læg dem køligt til du har tid til at bage brunkager. Selvom du skulle have tid med det samme, er det bedst at vente, til dejen har sat sig og er kølet helt ned – ellers bliver det en dårlig oplevelse at skære rullerne i skiver.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 °C uden varmluft.

Skær ca. 1-2 mm tykke skiver af dejrullerne – en skarp kniv er en stor hjælp. Fordel skiverne på bageplader beklædt med bagepapir eller på velsmurte bageplader.

Bag hver plade 9-10 minutter afhængigt af din ovn og læg dine nybagte brunkager til afkøling på en rist. Lad kagerne køle helt af og pak dem i lufttætte kagedåser, men hold en håndfuld kager tilbage.

Tag kagedåserne med ud i laden og vær forsigtig, når du klatrer op ad den gamle stige. Gem kagedåserne et hemmeligt sted. Tag halm med ned til hønsene, når du alligevel er deroppe.

Sæt vand over og lav et ordentligt krus kaffe. Sæt dig ned, nyd din kaffe og dine nybagte brunkager i fred og ro.

Du har så inderligt fortjent det
Lone

P.S. I nogle opskrifter bruges tillige ingefær og kardemomme. Der er alt godt at sige om ingefær og kardemomme – krydderierne skal bare ikke i mormors brunkager.

Udgivet i Julemad, Småkager | 3 kommentarer

Flash fiction – Isbjørnen

1-dsc_74250001

Engang i begyndelsen af dette år spurgte den dygtige oversætter, som har været i gang med romanen “Under landet”, om jeg også skriver flash fiction. Fortættet historiefortælling med så få ord som muligt.

Det gjorde jeg ikke, men det gør jeg nu. Til februar en gang udgiver online litteraturmagasinet SmokeLong Quaterly den første – på engelsk. De har retten til førsteudgivelsen, så derfor kan historien ikke skrives her.

Hvorfor skal alting gå så hurtigt, tænker du måske. Hvorfor så kort. Er det for at fedte for tidsånden?

Næppe, må svaret være – flash fiction er en ældgammel fortælleform. Æsops fabler for eksempel, er ganske korte historier, der rummer evnen til at gemme eller afsløre en længere. Op gennem de seneste århundreder har de korte korte tekster været en del af adskillige udgivelser.

Til det engelske litteraturmagasin er der en grænse på 600 ord, men flash fiction kan være alt fra få ord til 1500 stykker. Det interessante er at skære fortællingen så skarpt, at fyld er væk, men de indre billeder overstiger ordene. Hvis du forstår.

I anledning af alting får du her en flash fiction vinterhistorie:

Der er ingen sne i luften. Men sådan er der så meget, som ikke er. Mere. Ingen bløde sammenrend af iskrystaller. Ingen skarpe stik fra de kantede. For meget udsyn i mangel på klarsyn.
De store trædepuder er forrevne af underlagets sten og af vandringens længde. Der er blevet kortere imellem aftrykkene i gruset. De har mistet både bredde og dybde. Tidens fylde har taget isbjørnens. Den står ofte stille. Ikke rådvild, bare træt. Træt til døden. Da den når dertil, synker kroppen sagte mod jorden, og dyret ligger som et hvidt monument over et brunt kontinent. Hyldesten bliver kortvarig, da en rejsende kommer forbi. Han skiller pelsen fra det sparsomme indhold, slynger skindet om sig og fortsætter mod hjemmet. I vintermørkets stjernelys kan hans far akkurat få sigte på den truende bjørnesilhuet. Behovet for slædehunde er forsvundet sammen med isen, og faderen beslutter sig for anden bortskaffelse. Så kom du alligevel hjemmefra, siger han og skubber liget ud over klippen, der hvor brændingen er hårdest.

Glædelig december🙂
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Til almindelig opmuntring

1-dsc_74370001

I dag får du nogle billeder af morgengeder.

Til almindelig opmuntring.

1-dsc_74770001

1-dsc_75920001

1-dsc_75970001

Noget helt andet end aftengeder
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Rød Alarm!

1-dsc_87980001

Du ved det sikkert allerede Esben, men alligevel vil vi gerne selv forklare, hvad der skete. Blot for at understrege, at det var et uheld. En fejl.

Det var det altså Esben. Du kender selv til fejl.

1-dsc_8784-0010001

De har stået der i 14 dage nu. Klemt helt op mod hegnet i forsøget på at komme ud, hvor de plejede at være. I Naturen du ved. Det har været tæt på at resultere i hønsepomfritter.

I forgårs skete det, der ikke måtte ske – 149 kornfede høns maste i fællesskab den mest slanke igennem trådhegnet.

Pop goes the weasel, som vi siger her ude på landet, når en prop i den egenfinansierede kloak giver sig, eller der opstår et øjeblik med internet.

1-dsc_87670001

Én høne kommer sjældent alene, og da først hullet i hegnet var opstået, indtraf en bredspredning af høns. De varmesøgende kameraer rettet mod gården, må have opfanget 150 røde pletter udgå fra et fælles punkt og den efterfølgende bevægelse i stråleformation – nøjagtigt som den man ser fra solen, de søgte ud i.

Jeg sværger Esben, det var ikke med vilje. Måske et tegn fra de højere magter?

1-dsc_87870001

Det faktum at hønsene rent faktuelt gennembrød Mellergaard-muren, før vi forlod gården og ikke ventede til efter, underbygger også det faktuelle i vores forklaring. Der gik ikke 5 minutter, før vi faktisk havde indfanget hver eneste høne.

1-dsc_87540001

Vi har set lyset nu Esben, det har vi. Morgenlyset. Det bleggule skær en rigtig æggeblomme skal have. Væk er den gyldne, nærmest orange farve – den slags ser man kun som solnedgang nu.

Vi har taget skridtet fuldt ud Esben, da det økologiske alligevel blev underdrejet. Jeg kan godt forstå, at det er omsonst at bekymre sig om resterne af Roundup i hønsefoderet, livslængden taget i betragtning.

Et kort produktivt liv på jord, er vel det, vi alle drømmer om. Hvem har lyst til at gå på pension Esben.

1-dsc_87600001

Herren giver og Herren tager Esben, må vi sende dig en bakke æg som undskyldning for uheldet?

Eller undskyldning er måske for stort et ord. For ansvarspådragende.

Vi beklager
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Ny vin på gamle stokke

1-dsc_82860001

Ude i vores bryggers ligger 3 hunde. De er ikke perfekte, langt fra, men vi holder meget af dem alligevel. De er alle sammen nogen, andre ikke længere kunne have eller ville have, og derfor er de af uransagelige grunde endt som fodvarmere her i huset. Nogle gange er omstændighederne sådan, at noget må opgives. Noget får lov at møde sit endeligt, og andet ender som second-hand hos sådan nogle som os.

Af den grund var vi på tur i går. En elskværdig dame oppe i årene skulle flytte fra sit store hus og over i noget mindre. Hendes hobby var haven, hvilket havde ført hende til at plante en vinmark. Ikke noget stort men omtrent 60 planter med en alder mellem 7 og nok 10 år.

Ikke desto mindre var det i overkanten til altankassen i det fremtidige rækkehus. Beskeden fra ejendomsmægleren var enkel ved første besigtigelse – det der skal væk. Og det er det nu.

De fine, følsomme vinstokke er nu på vej til en ny tilværelse her på gården, hvor de skal bruges til at skabe liv, læ og glæde for sommerrestaurantens gæster oppe langs den store trælade.

De år, hvor vejrguderne vil, skal de skønne druer supplere i vineriet og lave en lille slat særlig hyggelig vin, der naturligvis skal nydes årene efter i skyggen af planterne.

1-dsc_05410001

Kom selv ud og mærk efter til sommer. Det her bliver, som det meste andet i livet man giver lov, noget helt særligt!

Søren Sørøver – med feltspade og ømme skuldre

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Vil du hjælpe med at invitere?

1-dsc_84500001

Nu er nedtællingen til julemarkedet på gården begyndt.

Men det er også alt – vi tæller ned, men har endnu ikke haft tid til at begynde på forberedelserne.

Det klassiske mønster med at gøre en hel del under tidspres ser ud til at gentage sig år efter år.

Men hvert år ser det også ud til, at madmarkederne lykkes, og det er den daglige trøst, når vi føler os en smule bagud – det plejer at gå alligevel.

Og ingen kan se det, vi ikke nåede, bare der er mad og kage nok.

Som tidligere skrevet er der historisk mange tilmeldte stadeholdere, og vi håber inderligt, at der også bliver en god opbakning med mange gæster.

Du, dine venner, veninder, familiemedlemmer, kolleger, dit postbud, din skorstenfejer, din brugsuddeler og alle andre til hver en tid værdifulde mennesker er hjerteligt velkomne her på Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder, lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11-16.

Vi glæder os sådan til at få besøg!
Lone

P.S. Du kan læse om alle stadeholderne og deres varer HER.

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar