Nyt aspargesbed

DSC_65240001

For omtrent 10 år siden blev der plantet 300 aspargesplanter i køkkenhaven.

De fleste er der endnu, men nogle er gået til undervejs – måske fortrængt af tidsler eller spist af mosegrise.

Man ved aldrig.

DSC_65320001

10 år er nærmest den arbejdsdygtige alder for en aspargesplante, og nu er det tid til pensionering.

Det vilde liv i udkanten.

DSC_65360001

Forleden dag havde vi 300 unge aspargesplanter med hjem fra Sjælland – til et nyt bed i den anden side af køkkenhaven.

Hvor den solåbne jord skråner ganske svagt mod syd, så lys og varmeindfald er velgørende stort.

DSC_65370001

Og hvor jorden selv er sandmuldet og blød som en fåremule.

Løs, luftig, eftergivende og givende.

DSC_65480001

Aspargesplanter er som små blæksprutter – med et fast hoved i midten og kraftige stængelrødder ud til alle sider.

De skal plantes i omtrent 25 cm. dybde – gerne med hovedet på en lille kam af jord og med rødderne bredt ud til siderne.

DSC_65510001

Tæt kan de stå – 6 planter pr. løbende meter – for at give masser af aspargesskud. Nogle anbefaler større planteafstand.

DSC_65660001

Det første år bliver der ingen høst. Ikke noget med lige at tage nogle sprøde stængler fordi man trænger.

Det første år handler det hele om, at planterne får lov at vokse til og øge rodnettet. Alle skud skal blive, så de kan vokse til små træer, der samler solens lys ind og skaber energi til vækst.

Den slags vækst vi godt kan lide.

DSC_65780001

Der skal kalkes lidt, for aspargesplanter trives bedst i jord med høj ph-værdi – omkring 7,5.

Og der må opbinding til, for de spæde stængler kan godt knække i blæsten, og så kommer der ikke megen energi ned til rødderne.

DSC_65540001

Det lyder frygteligt besværligt – tænker du måske – og drømmer blot om sprøde asparges, uden at tilværelsen skal vanskeliggøres af den grund.

Så er aspargesdyrkning lige noget for dig – kan jeg svare – det mest enkle i verden.

DSC_65820001

Med et lille bundt på 10 planter kan du høste glædesskud i rigt mål 10 – 15 år frem. Du behøver ikke bekymre dig om jordens beskaffenhed – planterne yder uanset gødning og kalkhalløj, men sørg for at plante dybt og hold dit bed fri for ukrudt.

Det er en ældgammel urt, som klarer sig vildt langs kyster og flodbredder – også i et stykke jord nær dig.

DSC_65850001

Må din himmel være blå
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Små grise bliver også store

DSC_47090001

Måske husker du de små grise, som blev født for 2 måneder siden.

Nu er de hverken nyfødte eller små længere.

Med fuld fart på kan de stadig suse under den nederste hegnstråd, men det bliver vanskeligere dag for dag, og snart må de beslutte sig for et endeligt bosted.

DSC_47280001

Ornen Kjetils fold har aldrig været rigtig interessant at opholde sig i, så de veksler mellem at være hos deres mor Magre Magda og hos deres moster samt ældre søstre i den store indhegning.

På den måde kan de spise med flere steder, vokse mere og snart ikke dukke sig under el-hegnet.

Magda lader dem stadig få mælk, men siden pattegrisene blev 4 uger har de haft lyst til at spise med af de voksnes mad.

Den slags bestemmer de selv.

DSC_48580001

I løbet af dagen sover de forskellige steder – sammen med deres mor i det lille røde hus og i høbunken med ældre grise under halvtaget. Nogle gange falder de bare om i en solbeskinnet hulning i jorden.

Resten af tiden bliver brugt til at rode efter spiselige sager; rødder, regnorme, larver og græstotter.

Når vi dukker op gennem poppelrækken, får synet af foderspanden flokken ind på række, og i grisegalop, med vippende ører og ben gående som trommestikker, pisker de ad grisestien op over marken for at spise. Mest.

DSC_58660001

Og vokse mere
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Debatmøde i København i går og i Aarhus i dag – det handler om mad og fødevarer

DSC_6395

I går var en lang dag. Eller en kort nat.

Ser du – oplysningsforbundet DEO havde arrangeret debatmiddag på restaurant Il Buco i København.

6 retter serveret med holdninger og giftfrie vine.

Imellem de mange retter blev der stillet spørgsmål og svaret efter bedste evne. Det handlede om mad, fødevarer, landbrug, EU, myndigheder, penge, egenredning, ansvar, interesser, muligheder og meget andet.

Også meget andet hyggeligt.

Det var overvældende og glædesskabende med det massive fremmøde. Alt var udsolgt, og en venteliste til eventuelle ledige pladser var oprettet. Tak.

DSC_6399

Der blev ikke kørt direkte mod København i går. Turen gik omkring Søren Wiuff ved Lammefjord for at hente 300 nye aspargesplanter til køkkenhaven.

De gav et jordslået duftindtryk af både bilen og os.

Fra bilen forsvinder det nok igen.

DSC_6400

I dag skal der laves nyt aspargesbed – noget af dagen. I aften er der endnu et DEO-debatmøde.

Det foregår i Aarhus på Godsbanen fra klokken 17 – 18.30. Uden mad og vin men med masser af holdninger.

Og du er selvfølgelig velkommen!
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Fracking??!! Det Danmark vi ikke kender

FB_IMG_14289278572940001

Det er en kold tid, som vi lever i – alle går rundt og fryser – men vi har det da nogenlunde her, her på Danmarks første skifergas boreplatform!

Måske har vi sovet lidt i timen. Det er ikke fordi, at Landmanden og jeg ikke har hørt om fracking og al den elendighed, der følger metoden lige i rumpetten. Men det har jo hovedsageligt været i guds eget land – USA. Og guderne må vide, at om nogen er USA ikke sen til at ødelægge natur og miljø, ja sågar deres befolkning for ussel mammons skyld. Man har rystet på hovedet, tænkt sit og glædet sig over, at vi i Danmark endelig havde sat kurs mod vedvarende og bæredygtig energi. Tænk at lederne i USA kunne være så uansvarlige og kortsigtede i deres tankegang – ja direkte destruktive og hjernedøde.. så er det sagt. Godt man ikke bor der!

DSC_62020001

Så blev der alligevel lidt snak i krogene – måske skulle Europa også prøve med fracking – det kunne der jo ikke ske noget ved. Sådan bare for folkets eget ve og vel. Man kan da ikke få for meget energi, og hvis man nu spiller sine kort rigtigt, så kan man måske gøre sig uafhængig af de noget tvivlsomme og moralsk anløbne oliestater i den arabiske del af verden. Ja altså dem der er for stærke til, at de kan bombes tilbage til stenalderen, så man kan kontrollere deres iltre temperament.. og olie – naturligvis.

DSC_62640001

Heldigvis er der stor modstand mod fracking i Europa – flere lande har nedlagt et forbud, da det gang på gang har vist sig at være miljømæssigt uansvarligt at udvinde skifergassen. Ser du; der skal bruges voldsomt meget vand – vi snakker 8-30 mill. liter vand iblandet mange tons kemikalier pr. boring til at presse gassen op. Det giver en helt urimelig høj risiko for, at denne giftblanding blander sig med grundvandet. Og uanset om den gør det eller ej, er der bare noget helt sort i at pumpe gift i vores undergrund – sådan ude af syne ude af sind.

DSC_62140001

Imens vi lever i en oplyst tid, hvor snart alle har forståelse for, at der er grænser for, hvad vi kan byde jorden, uden at den bukker under eller rettere bukker os under, er det utroligt, at den slags foregår nogen steder i verden, og det er endnu mere ufatteligt, at vi lige nu i skrivende stund står i Dybvad ved Danmarks første skifergas boreplatform. Hvad hulen bilder vi os ind!!

DSC_62420001

Synet af det store tårn, der voksede i horisonten, fik det til at gibbe lidt i maven. Billederne på morgenens Facebook, der viste og fortalte om en flok Greenpeace-aktivister, der kravlede over hegnet og fortsatte op i toppen af tårnet, var såmænd virkelige nok, men alligevel er al den slags bare så filmisk og abstrakt, at selvom man bilder sig selv ind, at man ved, hvad det drejer sig om, så er det bare noget helt andet med egne øjne at se, at borepladsen og tårnet rent faktisk eksisterer. At se de forblæste lokale aktivister stå og beskytte det de elsker allermest. Deres land. Deres Vendsyssel.

DSC_62380001

En flink dame henvendte sig og spurgte til, hvem vi var. Hun viste sig at være en del af drivkraften bag demonstrationen. Den samme dame som lægger jord til demonstranternes lejr – en plads som huser et par store telte, en mindre række små, en træhytte og en række toiletvogne. En stor tavle i hovedteltet afslører den vagtplan, som sikrer, at der altid står nogen ved den store automatiske port ind til boretårnet. Det er lykkedes de skiftende vagter at holde en hel del af de lastbiler, der skal køre materiel ind på pladsen, ude, men det er også lykkedes politiet at rydde pladsen, så arbejdet kunne fortsætte. Et stort skilt ud til landevejen ved lejren fortæller alle forbipasserende, at demonstrationerne har stået på i 258 dage.

DSC_62750001

Fredelige demonstrationer, der udover at hindre adgang for lastbilerne, i al sin enkelthed går ud på at synge sange – stå ved porten og synge sine frustrationer ud. Det er både smukt og stærkt bekymrende. Tænkt at kunne mobilisere den slags vedholdenhed – man bliver helt flov over sin egen daglige formåen – de tror virkelig på noget. Det er samtidig ekstremt sørgeligt, da det, de kæmper for, er intet mindre end deres hjem og egnens fremtid.

DSC_62480001

Og skal man være helt ærlig, så emmede det hele bare af nytteløshed. Nytteløshed da deres tilstedeværelse og deres kamp ikke virker til at få ørenlyd i resten af Danmark. Det er som om, at det der sker i denne verden – nordenfjords – bare ikke rager resten af Danmark. Staten, der med den ene hånd igangsætter udkantsdanmarks LAG-projekter, men med den anden hånd, uden at ryste det mindste, gambler med en del af landet, som de udmærket godt ved ikke bliver hørt, når der råbes. Det andet sted i Danmark, hvor der kunne være store forekomster af skifergas, er Nordsjælland. Og nu gætter jeg bare – indrømmet – men mon ikke Nordsøfonden betakker sig for at luske et prøvetårn ind i baghaverne i Rungsted? Mon ikke larmen fra denne del af landet ville kunne høres helt til Vendsyssel?

DSC_62280001

Lige netop af den grund har man valgt at kaste sig over et område, hvor en del i deres tanker allerede er flygtet fra, og hvor mange andre gerne sælger til et boretårn eller to. Faktisk drejer det sig om mange hundrede tårne, hvis det viser sig, at der er gas i undergrunden på det 3000 kvadratkilometer store land. Det franske firma Total, der sammen med den danske Nordsøfond skal undersøge mulighederne og prøvebore i Dybvad, har fra starten sagt, at uanset om der kommer hundredevis af boretårne, så bliver der ingen arbejdspladser til lokalområdet, de vil nemlig kun bruge deres egne folk. En forståelig disposition som staten åbenbart billiger – hvad skal vi også med arbejdspladser i et område, der nu om muligt affolkes hurtigere end før…

Det er jo ikke fordi, vi i Danmark mangler gassen – faktisk så tyder alt på, at Nordsøfonden og Total sigter mod et eksporteventyr. Mens lokalbefolkningen kan se frem til et blivende mareridt.

Det franske firma er henvist til den danske undergrund, da man i deres eget hjemland ikke tillader fracking. Absurd? Ja tak!

DSC_62700001

Nu er vi på vej hjem i bilen, og bevidstheden om gaseventyret vil uundgåeligt fortage sig en anelse i gårdens daglige arbejde, men tanken om de standhaftige mennesker, der står ved porten og synger, har under alle omstændigheder bidt sig fast. Hvad nu hvis det var vores liv?

Hvad nu hvis det bliver en succes? Altså ikke så meget det med skifergassen, men hvad nu hvis det endnu en gang lykkes staten at profitere på befolkningens bekostning? Hvis det nu lykkes at blide os ind, at det var nødvendigt, for at vi kunne få vores morgenæg kogt?

DSC_62060001

Måske er det alligevel vores kamp – vores alle sammens – vores kamp for retten til at bevare det, der betyder allermest for vores liv. Måske er det vores liv, de vedholdende vagter står med, mens de synger og kæmper for, at staten ikke tager deres liv fra dem – fra os.

Søren Sørøver – til kamp mod ufornuft!

P.S. Op af stolen Nordsjælland – licensen til et flere tusind kvadratkilometer stort område i jeres bagland er i hus hos Total og Nordsøfonden!

Udgivet i Hverdagen | 10 kommentarer

Noget om det officielle Danmarks brug af de-og-vi-retorik

Navlefnuller i mit øje
bussemænd i hjernespin
der er bål i Tappernøje
der er brand i mange sind

Selv regenten ved at de
er mindre os og langtfra vi
hjerterum med kattelem
Vi er os og de er dem

Bageriet har en lugt
kommer fra den danske kælder
krig for olie samt lidt fugt
sørgelige frikadeller

Huskekage i min mund
dydsdragon med sejrsfane
pænt dresseret svinehund
kræmmersjæl på hjemmebane

Hvem er de egentlig?
Lone – ikke vi

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Gennemgang af æbleplantagen

DSC_60030001

En del af forårsarbejdet har omfattet æbleplantagen – den der blev plantet i vinteren for godt et år siden.

Efter første vækstår er der altid nogle træer, som er gået ud af den ene eller den anden grund.

Vi havde frygtet, at tørken sidste sommer ville gøre et solidt indhug i antallet af levende træer, men det lykkedes at vande, så ingen gik tabt af den grund.

Nogle få træer havde et svagt podested og knækkede i løbet af året.

Men det største trætab skyldes forekomst af frugttræskræft, og ved optællingen for nyligt blev det til lige knap 60 ramte træer.

Nogle sorter gik næsten fri, en enkelt sort – Rød Topaz – var relativt hårdt ramt.

Planteskolen erstattede træerne, fordi man har 1 års gro-garanti på planterne, så der var ikke udgifter forbundet med udskiftningen – blot arbejde.

DSC_60310001

Nu er alle 2500 æbletræer undersøgt, og de skadede er gravet op og udskiftet med nye.

Frugttræskræft skyldes en svamp, og sporer fra svampen kan nemt spredes til andre træer. Unge træer med angreb langt nede på stammen overlever ikke, mens ældre træer godt kan leve med sygdommen – men de vil fungere som smittespredere.

Især ved beskæring kommer sporerne ind i planterne, og beskærersaksen skal rengøres grundigt, hvis man har klippet i et sygt træ.

I så ny en plantage som denne var der ikke andet for end at fjerne, indsamle og afbrænde de skadede træer. Og håbe på at der ikke dukker mange nye tilfælde op de kommende år.

Sporerne er ofte i luften – det kan man ikke gøre noget ved. Men man kan mindske risikoen for, at sporerne får fat, ved at beskære æbletræerne om sommeren hvor det er tørt, fremfor om vinteren hvor luftfugtigheden er høj.

DSC_60170001

Knopperne øger omfanget for hver dag der går, og ganske snart står træerne som et hvidt og rosa blomsterhav.

Noget at glæde sig til
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Vil du med ud i drivhuset?

DSC_61510001

Måske vil du med ud i drivhuset og se, hvad der sker.

Ikke fordi der sker ret meget, men man må glæde sig over det mulige.

Over fred, ro og fordragelighed.

DSC_61210001

De to planteborde på stuehusets førstesal var blevet noget forkålede, luftfugtigheden var subtropisk, og vi manglede en anelse ilt om natten.

I går blev alle potterne med forskellige typer kål båret ud og sat i drivhuset. En række andre grøntsager, som havde størrelse til det, fulgte med.

Hvis ikke planterne kommer ud i tide, bliver de for ranglede og tynde i stænglerne.

Under de store skrå vinduer er der simpelthen for varmt i forhold til lysmængden, og så strækker planterne sig i stedet for at blive lige og stærke.

DSC_61200001

Så på et passende tidspunkt må der tages en beslutning om udflytning til drivhuset, hvor lyset kommer fra alle sider. Til gengæld er gennemsnitstemperaturen lidt lavere, og væksten drosler ned for en tid.

Men planterne vokser på en måde, hvor de bliver tætte, stærke og velafbalancerede.

Det handler om vækst på den holdbare måde.

DSC_61260001

Om nogen tid skal potterne deles forsigtigt, og hver enkelt plante får en blivende plads omme i køkkenhaven.

Man kan sagtens så frøene direkte på friland, men ikke i februar som det er muligt indendørs. Den tidlige såning giver tidlig høst, og vi trænger sådan til friske grøntsager.

Desuden siger bitter erfaring, at ikke nær så mange planter klarer dette steds ukrudtspres, hvis de skal konkurrere fra fremspiringen og til første lugning.

Det hele handler om at kende sine begrænsninger.

Og manøvrere udenom dem
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer