Ny dag

I dag ser verden mere mild og venlig ud, set herfra ihvertfald. Solen skinner matlavt og under de hvide skyer ses næsten blå himmel – langt fra de gråsorte toner, som har været over os nogen tid. Der ses pletter med tør overflade. Også indenfor.

I går eftermiddag kørte jeg tværs over landet for at medbidrage via et oplæg til debat. Det foregik i Hahnemanns Køkken på Østerbro, og emnet var bæredygtighed, forandringer, mad, landbrug og hvad i alverden vi skal gøre. Blandt andet.

Lokalet var fyldt, stemningen var ændringsparat og der var ingen politisk korrekthed, spindoktorer eller taleskrivere til at ødelægge den handlekraft, vi almindelige mennesker er ved at mobilisere.

I dag står den på madlavning. Søren Sørøver og jeg har lovet at lave mad til omtrent 80 deltagere i Odder Kulturforenings generalforsamling her til aften. Det bliver to meget store gryder med lækker ribolittasuppe – fyldt med grøntsager fra den levende køkkenhave samt nybagt brød.

Vi går i gang
Lone

Og tænk engang – det koster slet ingenting!

Sidste år, sådan sidst på det, fik vi indlæst Lones debutroman “Under landet”. Selvom den har solgt ret godt, så synes denne forlagsdirektør, at den bog burde have et meget længere liv, komme mange flere ved, ruske op og bare nydes for det fantastiske stykke fortællerkunst, den er.
Det var derfor, vi valgte at bruge en del af årets overskud på at få indlæst bogen. For mindre kendte forfattere kommer en indlæsning af værket næppe til at ”spille” sig selv ind – og det er faktisk ikke fordi, at indlæseren bliver fyrsteligt lønnet, slet ikke, men det ændrer ikke på, at det kræver uvirkeligt mange streaminger af en bog, før der kommer så meget som en bukket femøre ind igen.
Nu skal det ikke lyde som klynk, vi gør i forvejen så meget forskelligt, der ikke skal skæppe i kassen, og her er der altså tale om den slags. Ja, alternativet var at finde min fars gamle spolebåndoptager frem og give det et skud selv, men så tænker jeg, at ikke andre end min mor ville bruge tiden på at lytte med.

Det hele handler om at give Lones forfatterskab, som det fortjener, og her er lydbogen et stadig mere brugt medie blandt folk. Vi har fået Esben Hansen til at indlæse, og det har han gjort så helt utroligt godt, at der slet ingen tvivl er om, at næste bog, “Den sidste humanist”, også vil blive foreviget med denne røst.

Vi er ikke så langt fremme, at det er lykkedes os at få forlagets bøger på de kommercielle streamingtjenester, men det er til gengæld lykkedes os, efter lidt datalogisk bøvl, at få “Under landet” på Ereolen, og der kan du – helt uden at det koster noget, lytte til bogen.
Det vil glæde mig, og helt sikkert også Lone, ubeskriveligt meget, hvis du vil lytte til bogen, nu da den er skrevet, indtalt, lagt op og alt det der.

Du kan finde den lige her https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A47730139

Og på denne side finder du en lytteprøve: https://detflydendeforlag.ebog.dk/Under-landet-9788797082911

Søren Sørøver

Opskrift på fastelavnsboller

Dyrenes Beskyttelse har efterspurgt en opskrift på fastelavnsboller med æg fra frie høns.

Og jeg arbejder på sagen
Lone

80’erne kalder

Yin og yang findes stadig i boligindretningen
Lone

Tid til at så artiskokker, auberginer og har du husket chili?

Der er gang i de små spirebakker her i huset. Chili- og peberfrugtplanter er kommet op og båret ovenpå i mere lys og koldere lokaler.

Næste såning drejede sig om artiskokker og fennikel, og de skifter opholdssted i løbet af et par dage.

I går såede jeg auberginer af forskellig slags, og frøene har fået stuehusets varmeste plads nær ovnen.

Både chili og auberginer går an som stueplanter, hvis du har en god vinduesplads – du behøver ikke et drivhus for at kunne glæde dig over hjemmedyrkede chili for eksempel. Men det er snart sidste udkald, hvis chiliplanterne skal give frugter til sommer.

Der findes alverdens spændende sorter i handlen, søg på nettet og prøv dig frem så du finder dine yndlings. Her kan du læse mere om såningen: Tid til at så chili

Fra grøntafdelingen
Lone

Regnskabsvejr

Jeg er gået i gang med en storstilet oprydningsaktion i området ud for bryggersdøren, men de seneste dages regn har sat jordarbejdet i stå. Nu til morgen stod der blankt vand selv ovenpå terrassebræddernes mellemrum. Hvis der kommer meget mere nedbør, ved jeg ikke, hvor vi gør af det.

I går gav arbejdsdagen sig selv, der var deadline på månedens indlæg til Dyrenes Beskyttelse. I dag er det stadig ikke vejr til at fortsætte ved gavlen, men regnskab er roden til al unødig lediggang.

Jeg kaster mig over bilagene
Lone

Den sidste humanist – manuskript på vej

Efter adskillige gennemskrivninger, rettelser og – måske vigtigst af alt – bortskaffelser er manuskriptet til Den sidste humanist snart klar til korrekturlæsning.

I et par måneder har arbejdet med teksten fundet sted op mod det blå lys, men nu lurer skærmfriheden, bortset fra den naturgivne myndighedsbetjening.
Et udprint af romanen, det første samlede eksemplar, ligger her ved min side. Det er fysisk, håndgribeligt at bladre i og langt mere overskueligt i forhold til at vurdere helheden. Alle ordene skal læses mindst et par gange mere. Der bliver ved med at være noget sprogligt, som kan strammes op, selvom forlagsdirektøren mener, at det snart bør få ende.

Fra øverste skuffe i min bedstefars gamle skrivebord er en rød skolelærerpen fremdraget, og snart følger redskabet manuskriptet rundt blandt korrekturlæserne.

Forleden dag fik vi de håndtegnede illustrationer til for- og bagside. Dem kan du glæde dig til at se. Snart begynder Søren Sørøver at lave den grafiske opsætning af bogens omslag.

Og hvad handler romanen så om? Først og fremmest er det en historie. En fortællerglad fortælling om mennesker og om radikalisering fra en uventet kant. Om de mange syn på humanisme afspejlet i tanker og handlinger, om næsteukærlighed og hvad vi gør ved hinanden og os selv.
”Den sidste humanist” er også en realistisk samtidsroman. Måske ligger den genremæssigt i en udvisket overgang – som Dagmar og tæppet i lænestolen, nærved spænding med vægten på personernes bevidsthedsliv; følelsesliv, tankeverden og sjælelige konflikter.

Bogen er rolig og chokerende
Lone