Vinter – tid og ro til at skrive igen

Som Søren Sørøver skrev i går, er jeg i gang med at arbejde på min roman “Den sidste humanist” igen. Igen igen. Nu da her endelig er vinterro.

– Ned Dagmar, og tag din ven med dig.

Jeg var kommet lidt langt væk fra sammenhængene, personernes tanker og overblikket i løbet af opløbet frem mod afslutningen af “Det man spiser er man selv”.

– ja, jeg har betalt regningen til trælasten.

Så de omtrent 300 bogsider blev komprimeret i tekststørrelsen og udskrevet.

– Tag bolden Albert.

Fordi det er meget nemmere, for mig ihvertfald, at overskue en tekst på papir, man kan bladre i end på en skærm, hvor det hele rulles ud i en uendelig køre.

– Dit høreværn? Ja, det ved jeg godt, det ligger på den tomme fustage bag ved porten ude i maskinhuset.

Det er afgjort godt for historien med nogle måneders fravær, for så læser jeg den på overraskende ny.

– Skal I ud og tisse? Nu?

Og ikke mindst det vigtigste måske; jeg kan bedre luge hårdt ud også i sætninger, jeg faldt for i første omgang.

– Nej tak, jeg er ikke sulten.

Papirudgaven blev også benyttet til at finde svagheder.

– Tag bolden Albert.

Steder hvor der manglede tekst, bratte overgange samt spændende tanker at fordybe sig yderligere i.

– Din hue hænger på tørresnoren.

Det hele handler om fordybelse – om ro til at falde ind i historiens rytme og menneskenes liv.

– Tag bolden Albert. Få den ned fra spisebordet.

Men når man så finder ind i de fiktive personers væren, skriver de nærmest sig selv frem.

– Skal du ind under bordet Dagmar?

Ro og fordybelse
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

“Det man spiser er man selv” – lån den på dit bibliotek!

Vi er ret pjattede med bibliotekerne! Så er det sagt. Og det er ikke kun, fordi de ret konsekvent hjemkøber vores udgivelser, nej mere fordi de giver alle borgere adgang til millioner af ord! Ord der historisk set har været med til at danne, uddanne, udvikle og udvide horisonter i befolkningen. Nu kan man måske synes, at den slags orddannelse i dag findes på internettet, men trods et enormt og stadigt voksende kartotek af opslag på digitale medier, så bærer det meget præg af en udmagring af diversiteten af de brugte ord og ikke mindst i kompleksiteten i brugen af samme. Alting skal gå hurtigt, alting skal kunne forstås en til en, og den tid til eftertanke, som gode velvalgte ord kræver, findes stort set ikke der ude bag skærmene.

Det betyder ikke, at det komplekse ikke er der, men det skal i meget højere grad opsøges, og noget uvant for internettet vil man ofte blive mødt med et krav om betaling. Her vender mange sig så mod det stort set ubegrænsede gratis indhold i stedet, uden at tænke meget over hvorfor alle disse ord er gratis, hvem der har forfattet dem, eller hvad meningen er med dem.

Pjat, tænker du måske, jeg sidder jo lige og læser det, du skriver, det er både gennemtænkt og giver stof til eftertanke og så koster det ikke en bukket femøre! Ja, måske har du ret, men det ændrer ikke på en tendens til præcis det modsatte. Der er i øvrigt en glimrende undtagelse; E-reolen, bibliotekernes digitale tjeneste, er faktisk gratis. Eller det er den jo så ikke, den er bare gratis at bruge, vi har alle betalt den over skatten, og det med glæde. Men det er ikke det, det skal handle om lige nu.

Det er de gammeldags fysiske biblioteker, det skal handle om. Den lidt støvede duft af papir, der sniger sig langs reolerne, hvor de mange forunderlige ord står side om side. Mere konkret og meget håndgribeligt så skriver jeg for at gøre dig opmærksom på, at Lones bog ”Det man spiser er man selv” så småt er ved at indfinde sig netop der. Den har lige fået en lektørudtalelse og er blevet anbefalet til alle hovedbiblioteker, hvilket vi naturligvis er både glade for og stolte af. Det betyder, at bibliotekerne nu stille og roligt vil begynde at købe bogen hjem, hvis der er stemning for det. Og det er her, du kommer ind i billedet. Det vil betyde rigtig meget, hvis du, der ikke lige har midler eller lyst til at investere i bogen selv, men gerne vil læse den, vil prikke til den lokale bibliotekar eller bestille bogen på http://www.bibliotek.dk Det kan også være, at du for længst har købt den, men synes at den er så vigtig, at den bør stå på ethvert bibliotek, så vil det være en fantastisk gestus at anbefale den til dit lokale bibliotek.

Det, at vores bøger står på landets biblioteker, betyder faktisk en hel del. Jo, naturligvis kommer der en lille udbetaling af bibliotekspenge, et beskedent beløb, men betydningen er ikke så meget økonomisk, mere er det en påmindelse om, at det, vi laver, lever og er tilgængeligt blandt mennesker til glæde og gavn. Det er det eneste, man drømmer om, når man bruger så meget tid på ord, som vi og ikke mindst Lone gør – at de får lov til at leve og blive læst.

P.S. Lige nu sidder Lone og arbejder på en ny roman, der vokser og vokser, ord for ord, og inden vi får set os om, er den såmænd også klar til at blive læst. Jeg glæder mig!

Søren Sørøver – med hang til ord

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Vi tæller fra nu af

Lad os sige (og bare for en god ordens skyld: nej, det er ikke tilfældet), at jeg havde været kæderyger, siden før jeg blev født. Sådan én der virkelig havde kvolmet løs, så himlen blev grå. Men lad os bare sige, at forbruget først rigtigt talte fra 1990. Og lad os sige, at jeg langt om længe havde mærket folkestemningen, i øvrigt af noget større betydning end årtiers videnskabelige råd, og indset, at der skal skæres ned. Mærkbart ned. Og jeg har prøvet, det har jeg virkelig, i løbet af de seneste 30 år er jeg gået fra 74 millioner tons til 50. Flot, tænker du nok, men ikke flot nok. Slet ikke nok faktisk, dine fremtidsudsigter taget i betragtning. Du skal ned på 22 for at gøre dig håb om et trygt liv. Måske.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmarks-foerste-klimalov-med-bindende-maal-er-paa-plads

Og jeg synes, at anerkendelsen for indsatsen mangler. Ros, mere ros, meget mere ros. Det er trods alt mig, der har bygget det her op. Så for at dupere vennerne, familien, min læge og samfundet, der fremover skal betale de nødvendige operationer, sætter jeg mig et mål – 70 %. Jeg vil reducere min udledning med 70 %, for det er et tal med overbevisning i, fuld fart på og alle kan se min viljestyrke. Huleme så, det er jo langt over halvdelen og nærmer sig toppen.
Og det kan de se; selv mine pennevenner skriver begejstret om det ambitiøse mål og tallet bliver en nærmest magisk minifestation af min handlekraft. Men 70 % er også meget, når man er vant til at kvolme en del, og for at gøre det muligt skal vi regne fra min ungdoms vår, synes jeg. Det er ganske enkelt bedst, hvis jeg får kredit for de forudgående 30 års stive rygrad. Mærk jer mine ord, 70 %, I vil komme til at høre dem igen og igen sammen med ordene ambitiøst, vildt og historisk.

Desuden har nogen fået den brandgode idé at lave et partnerskab omkring nedtrapningen, og til at vælte læsset af vognen er der indgået samarbejde med landets største kapaciteter indenfor området – tobaksindustrien, lobbyorganisationen for rygerrelaterede gevinster m.fl. Det bliver godt.

Bare ikke godt nok.

https://ing.dk/artikel/global-co2-udledning-stiger-igen-rekordhoejt-niveau-230688

Der skal stramninger, reguleringer, indskrænkninger, begrænsninger og meget andet ubehageligt til – politisk indgriben i form af direkte dag-til-dag-handling og det skal gå hurtigt. Uden at spørge nogen pænt først. Uden afvejning af om det kan betale sig, giver tilstrækkelig vækst eller generende modstand. Kvartalsmøder, opsummeringer, delmål, rapporter, greenwashing, evalueringer og tale giver måske ro på bagsmækken, men ikke på klimaet.

Det er muligt, at regeringens klimalov er et af verdens mest ambitiøse klimamål; det skal ses i lyset af, at vi ligger helt i top med hensyn til udledning pr. indbygger, så egenbegejstringen bør ligge på en meget lille isflage.

https://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle-af-de-stoerste-co2-udledere-i-verden-hvordan-kan-du-skaere-ned

Da drengene var små og spillede fodbold på gårdspladsen, baldrede de af og til glas i staldvinduerne. Det var afgjort bedre, hvis de kun smadrede en enkelt rude i forhold til 3, men under ingen omstændigheder noget de kom glædesstrålende ind og forventede ros for.

Lone

P.S. Det her indslag bør du se:
https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/09-12-2019/1930/tyskere-betaler-fa-slukket-danske-vindmolle?v=0_okob9tcd&autoplay=1&fbclid=IwAR1AQYZpNO7_mLViTKZmJkRGNRk8F1v63Ard7gMmKOkeZjOXt9j4BO7wGG0#player

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Tak til alle deltagere ved julearrangementet

I dag skal der absolut ingenting ske her. Udover dagens sædvanlige fodringer og pasning af dyrene. Vi skal også have kørt alle landbrugstingene ind, som lige nu står opmagasineret i regnen bag træladen, der skulle være helt tom til weekendens julemarked. Skiltene skal selvfølgelig samles og bæres ind, og så er der en del varer – flasker, bøger m.m. at sætte på plads. Og månedens indlæg til Dyrenes Beskyttelse har deadline i morgen. Men det er mindre opgaver alt sammen – de store læs er trukket.

Takket være familie og venners hjælp er opvasken efter de mange hundrede spisende gæster klaret. Der er rent køkkenbord og bund i stakkene med brugt service, glas og bestik. Også grejet til madlavningen står funklende klar til næste gang. Alt, virkelig alt, er båret de mange skridt ned fra træladen, så vi skal ikke bruge dagen på at rydde op og bringe i sikkerhed for fugten.
Det betyder uendelig meget for os, at de travle, arbejdsramte familiemedlemmer og venner bruger deres kostbare weekend på at hjælpe med at gennemføre det store arrangement. Uden dem var der ingen til at bære rene tallerkener og glas op til madboden, der var ingen anretning af mad, smilende imødekommende service, ingen nye rene tallerkener og bestik, ingen duft af æblegløgg og nybagte æbleskiver, intet liv og glade dage bag bardisken. Uden dem var der intet.

På trods af søndagsvejret var der en utrolig flot opbakning med opmuntrende mange besøgende begge dage. Gæster fra alle egne af landet sørgede for smil og god stemning på den anden side af bardisken, på gårdspladsen og blandt dyrene. Det er overvældende med de mange positive tilkendegivelser, vi tager dem til os og flyder gennem regnvejret på alle de hjertevarmende ord. Tak.

Alle biler er væk nu, også dem der sad fast i mudderet er trukket fri, græsplænerne kommer sig til foråret. Vi kommer os i dag. Måske.

Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Kom ud på landet i dag!

Det er stadig mørkt, vinden piber i tagudhæng og suser i træerne, men her inden for er der læ, varm morgenkaffe og rolige gårdhunde.

Om få timer går det løs med søndagens julemarked. Efter fyraften i går gik vi i gang med at forberede frokostretterne til i dag og der blev lavet en ny gevaldig portion æbleskivedej til langtidshævning. Omend lidt rustne i de brugte stemmer er vi lige straks klar til at tage imod dagens glade gæster på gården.

Nelliker, stjerneanis, kardemommekapsler og kanel har trukket i rom for at give smag til årets æblegløgg og æbleskivebageholdet stiller op igen i dag og sørger for duften i træladen. Der er også bagt chokoladekage samt julemakronsnitter, hvis du hellere vil spise kold kage. Man ved aldrig.

I går var en ualmindelig fin dag med svag vintersol, tørvejr og virkelig mange besøgende; det er vi meget taknemmelige for. I dag ser vejret mere broget ud, men tag godt med tøj på, hue og vanter og kom ud på landet alligevel – vi vil så gerne have have dig her!

Julemarkedet er i dag åbent fra kl. 11-16, stadeholderne står forventningsfulde og klar med deres fine varer, Tillægsgeden Tue kan sagtens spise en fletning mere – duk endelig op på Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder.

Vi glæder os!
Søren & Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Der er meget at nå

I mandags skulkede vi fra arbejdet på gården, og det kan mærkes på mængden af opgaver her dagen inden julemarkedet.

Der er stadig en længere række af forberedelser, før vi er klar til weekendens mange glade mennesker, både stadeholdere og gæster fra hele landet. Men vi når det – det gør vi jo altid, som Søren Sørøver siger, og sjældent når vi alt det, vi håber på, men mindre ender med at kunne gøre det.

I dag skal der bages kager – chokoladekage til mange samt juleudgaven af makronsnitten, der skal laves store mængder æbleskivedej som kan modne og hæve langsomt til i morgen, den gamle trælade skal ryddes for de sidste dele landbrugsudstyr, der skal koges udblødte bønner og kikærter i gevaldige mængder og laves nærende frokostretter, der skal laves creme fraiche, testes æblegløgg, gøres rent diverse steder, flaskerne til vores egen stand med Vinhusets varer skal klargøres og der skal skrives på dem, service skal støves af osv.

Der er ikke andet for end at komme i gang, og mens vi går og forbereder tingene, glæder vi os og håber på, at du har tid, lyst og mulighed for at dukke op og være med til at skabe den helt særlige fornemmelse af fællesskab.

Det er lørdag og søndag, d. 7. samt 8. december, klokken 11-16 begge dage, på Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder. Iklæd dig varmt tøj og gummistøvler, så garanterer vi blæst og mudder. Stadeholderne stiller op indendørs og gården er åben, så du kan gå rundt og se på dyr, planter m.m.

Kærlige hilsner fra
Søren & Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Det gode kød

Lige siden jeg første gang begyndte at skrive om godt kød på bloggen, I ved, sådan noget der kommer fra dyr, som har haft det godt og er blevet slagtet på anstændig vis, har der været et gennemgående spørgsmål – hvor kan vi købe sådan noget kød?

En gang var der meget langt mellem snapsene, og det var ikke lige sådan til at finde det, man kunne tænke sig, uden at gå på kompromis. Det var den gang, jeg valgte, at skulle jeg spise kød, så skulle jeg selv tage livet af dyret, for det var den eneste måde, jeg kunne vide, hvordan dyret havde haft det. Sådan har jeg nu levet i de seneste 4 og et halvt år, og det fungerer fint for mig. Men jeg er godt klar over, at det ikke fungerer for de resterende 99,9 % af den kødspisende befolkning, og en hel del har rent faktisk samme ønsker mht. kød, som jeg har.

Heldigvis er der i løbet af årene sket en hel masse. Der er kommet mange flere små økologiske producenter, også en del lidt større, der med egne slagterier gør det godt.

Vi har altid døjet med at skaffe gode kødproducenter til madmarkedet, men de seneste par år er det heldigvis også blevet lettere, og man kan vist godt kalde det lidt af en kulmination i år, hvor hele 5 dedikerede stadeholdere kommer med fantastisk kød til julebordene rundt om i stuerne.

Lad os lige se på dem.

Samsø And kommer med de fineste store og kødfulde øko-juleænder. Deres ænder lever et længere liv, end ænder normalt gør, hvilket ikke kun giver dem en større krop, men også mere smag og bedre fordeling af kød og fedt. Du kan vælge mellem en klassisk landand og den lidt større berberiand. Samsingerne plejer at have mange ænder med, men det er altid en god idé at bestille, hvis du vil være helt sikker på art og størrelse. Det kan du gøre her http://samsoeand.dk/contact.html

Hedeagergaard er en lille biodynamisk producent, der laver oksekød og grisekød. Den biodynamiske tankegang, som er en overbygning på økologien, bygger på respekt for både dyr og ikke mindst jorden, man dyrker på. Chriss tager et blandet udvalg med, men langt fra alt det han tilbyder på sin hjemmeside, så kig ind og se, om der ikke skal laves en bestilling, måske på en af hans eftertragtede kødkasser: https://hedeager.info/

Sommergrønt og Favnenfuld har efterhånden været med til vores markeder i et stykke tid, men har ikke altid kunnet levere alt det vores dejlige kunder efterspurgte. Det skal være slut i år, og køledisken og fryseren bugner af af alle mulige dejlige udskæringer fra deres fine sortbrogede grise, der har levet et liv i sus og dus på grøntrester fra Sommergrønts gartneri. Er du nervøs for, om du kan få lige den steg du ønsker dig, så ved jeg, at de tager i mod bestillinger på sommergroent@madsen.tdcadsl.dk

Sidst men ikke mindst så kan jeg næsten ikke rose gedekøddet fra Sondrup Gårdmejeri nok. Skal du have en helt fantastisk udskæring til nytår så prøv gederyg, rosa stegt kølle eller en braiseret bov. Gedekød er enormt overset i vores kultur, og det er faktisk en skam. Det er virkelig lækkert, tæt og smagsmættet kød, og jeg vil vove den påstand, at man med ged på gaflen sagtens kan skrue ned for mængden, da der ligger så meget smag og fylde i gedekød. Prøv det og bliv overrasket! Tilbered det som lam hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe den an. Alida plejer at have rigeligt med, så kom og udse dig det rigtige stykke kød.

Når nu alt det gode kød er lige til at kaste sig over, kan jeg ikke lade være med at minde om alt det gode grønt og tilbehøret til julens middage. Kødet kan ikke stå alene, til gengæld er det ofte ganske let at lave, så der kan blive tid til, at du snitter, sylter, koger, og steger alt det lækre tilbehør, som dine gæster husker. Og når julen er ovre, er et tip at vende bøtten og tilberede ud fra devisen, at kødet er tilbehøret, og bare en gang i mellem, slet ikke er til stede.

Således formanet

Jeres Sørøver 🙂

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar