Æbleblomstfest – en tradition

1-IMG_20160525_184531

I går holdt vi æbleblomstfest.

Fordi vi kan.

1-DSC_59870001

Det er en tradition.

Den tog sin begyndelse sidste år.

Var en tradition fra da af.

For traditioner er vigtige, og de skabes af mennesker.

Og traditionerne skaber os.

Tegner vores kultur.

Man skal bare tage en beslutning.

Der er nok at fejre – svalernes ankomst, tidevandet, en tom postkasse, det første jordbær, en afsluttet opgave, kløverens blomstring og meget meget mere.

Alting er så vigtigt, og det er nærmest at snyde sig selv, hvis man ikke standser op og fejrer noget.

1-IMG_20160525_184739

At feste igennem behøver ikke være kostbart – stemningen betyder alverden.

Find noget at fejre og skab en tradition.

Af betydning
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Gæster på gården

DSC_58770001

I dag kommer et hold mennesker fra Silkeborg på besøg. En gruppe der er beskæftiget med at lave mad til børn i institutioner.

De er i gang med et længerevarende kursusforløb “Økologisk omlægning i tanke, ord og handling”, som skal ruste dem til omlægning ude i køkkenerne.

Besøget her på gården er sådan en slags nær-jord-oplevelse. Noget med at få indblik i, hvad der sker udendørs, når man vælger at indkøbe råvarer, som er tilblevet uden brug af sprøjtegifte.

Et indre billede af, hvad man kan glæde sig over, når de økologisk dyrkede sager ligger der på køkkenbordet.

Og der er såmænd rigeligt at glæde sig over – levende bier, menneskers helbred, rent drikkevand o.s.v.

Det skal ikke være tant og fjas det hele; vi skal også høste, hvad der er muligt i køkkenhave og drivhus, lave mad sammen og spise frokost.

DSC_58800001

I søndags var en journaliststuderende på besøg, da drejede det sig om kød. Om måden kød produceres på i det industrielle landbrug. Det er det, det handler om, og tankesættet adskiller sig væsentligt fra at holde husdyr.

Længe leve individet
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Servandtefad

DSC_59350001

Der kom to fine ællinger ud af rugemaskinen.

Ikke noget at prale af antalsmæssigt, men det er nærmest kendetegnende for stedet her.

Og de to nye liv er lige vigtige, uanset hvor mange æg der var i rugemaskinen.

DSC_59410001

For øjeblikket bor dunbomberne i en stor balje herinde i stuehuset.

Når de bliver mere robuste – ikke mindst får en størrelse hvor omstrejfende rovdyr må opgive – kan ællingerne flytte ind i andegården.

Der er ikke indlagt rindende vand i baljen, så bad foregår på terrassen.

DSC_59460001

I et servandtefad
Lone

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Hvad er det?

DSC_58430001

Hvad i alverden er det – tænker du måske – den jyske højderyg, en ny istidsrand eller hovedsædet for dette lands politiske styre?

Nej, nej og atter nej – må svaret være – ingen af delene.

Det, du ser her, er en dannet formation.

Et stykke værdifuld kultur.

Brugbar også.

DSC_58460001

Grisene har også skabt et hul i jorden og en blankpoleret vold omkring.

Det er en kløkant, en gnubbegrav eller en kradsekam. Du bestemmer.

En sjældenhed i dansk landbrug
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Nyt fra Det Halv-flydende Forlag – Balders bog

DSC_30550001

“Hvordan går det så med Balders bog“, er der af og til nogen, som spørger.

Svaret er, at den er lidt grundstødt.

Levende men uden den store bevægelse.

Det er ikke uforventeligt, men det er heller ikke uden betydning.

Vi ved godt – af sparsom erfaring – at det er langt mere vanskeligt at udbrede kendskabet til en roman end til en fagbog.

Vi sendte anmeldereksemplarer til relevante medier, men bøger vælter ud på markedet og ind over anmeldernes skriveborde hver eneste uge, og “Balders bog” har ingen kendt referenceramme til det litterære miljø.

Det er én af præmisserne ved at lave eget forlag og udgive selv.

Den ene anmeldelse bogen har fået, er jeg inderligt glad for.

Samt for det opmuntrende brev med lektørudtalelsen, der anbefaler større biblioteker at erhverve “Balders bog”.

Nogle af de sparsomme læsere har sendt begejstrede tilbagemeldinger. De betyder også alverden.

DSC_30320001

Jeg skriver, fordi det er dragende at bevæge sig ind i et fiktivt univers og skabe en fortælling ud af ingenting.

Det er vanskeligt at lade være, men svært at få tid. En form for luksus når der nu er så meget fornuftigt, håndgribeligt arbejde, som hele tiden bør prioriteres, så vi kan holde resten af skuden flydende.

Jeg synes, det at skrive en bog skal retfærdiggøres. Den skal nytte. I form af at en fortælling glæder, er tankevækkende, sætter samtiden i perspektiv, gør et eller andet ved læseren o.s.v.
Sørøveren mener, at min glæde ved at skrive i sig selv er alt værd. Og det er absolut smukt.

Men sløj udbredelse er virkelig demotiverende. Hver gang jeg får lyst til at skrive, tænker jeg, at det er spild af tid, hvis vi ikke rigtig kan få spredt kendskabet til bogen.

Der er vi så – jeg har brug for dig for at skrive bøger.

Det vil betyde alverden, hvis du vil bestille “Balders bog” hjem til dit lokale bibliotek.

Uanset om det er et lille eller et stort bibliotek.

Små biblioteker har også plads til bøger.

DSC_30540001

For meningen med at skrive en bog er, at nogen læser den
Lone

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Hønsefængeren fra Hameln

DSC_49420001

For øjeblikket pågår et omfattende sporarbejde.

Også på Fyn.

DSC_49280001

Søren Sørøver er ved at fræse langs alle rækkerne med æbletræer i den lille æbleplantage.

2½ kilometer den ene vej, og 2½ kilometer den anden vej.

Man kan også veksle retningerne undervejs og gøre hver enkelt række færdig.

DSC_49470001

De lidt mere velhavende steder har en traktorfræser til den slags arbejde.

Sådan en maskine har en fleksibel arm med et fræsehoved yderst, og det kan både lave et åbent spor af jord langs træerne og svinge ind imellem dem, så bunden holdes stort set bar.

DSC_48760001

Her klarer vi os med Sørøver og Ferrari, og den tilbageværende bræmme græs/kløver/kamille m.m. har fået det kærlige navn øko-striben.

Så er den nemmere at holde af.

DSC_48960001

Æbletræerne skal nok trives alligevel – det vigtige er den åbne jord på hver side af rækkerne, for hvis bunden er dækket af plantevækst helt ind til træerne, siver der ikke meget regnvand ned til rødderne.

Desuden er det ikke størst muligt udbytte, vi går efter her på stedet.

Bedst muligt er langt bedre.

DSC_49400001

Når æbletræerne når op på deres voksen-ydelse, regner vi med at kunne høste ca. 15 tons æbler hvert år. Måske.

I en konventionel æbleplantage, hvor der anvendes udtynding med hormonsprøjtning og pesticidkontrol af skadedyr og sygdomme, kan en tilsvarende plantage give ca. 30 tons æbler.

Men hvilke æbler.

DSC_49340001

Lyden af fræseren trækker høns til fra alle retninger. De stimler sammen og forsøger at være imellem Sørøverens fødder for at komme først til de opgravede orm, insekter, frø m.m.

Når først jorden er åben, kan de flittige fjerkrædyr hjælpe til med at passe rækkerne.

DSC_49490001

Og det sætter vi stor pris på
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Hav er ikke bare hav

I går ved middagstid gik Søren Sørøver og jeg ud i havet tæt på Gyllingnæs.

Rejerusen skulle tømmes, og vi skulle lades op.

For det er sådan, det virker, når man pisker rundt på gården for at nå mest muligt.

Pludselig er tempoet sat ned, hænderne dasker i vandoverfladen, solen lyser bunden op og der dufter af hav.

Af hav på sin egen måde.

I går aftes stod vi på græsplænen ved Louisiana. Mellem de store, rolige gamle træer og med udsyn til Øresund.

Min barndoms hav.

Som dufter helt anderledes. Bekendt på den mindeværdige måde. Blidt og stilfærdigt i forhold til havet her i Østjylland.

Louisiana

Vi var taget til Nordsjælland for at samtale om madkultur, fødevarernes tilblivelse og konsekvenser af det nuværende fødevaresystem.

Omtrent 100 mennesker dukkede op på Louisiana og var med. I den grad med.

Et tilbagevendende spørgsmål er, hvorvidt det nytter noget at vælge varer fra.

I første omgang redder det én selv fra at få uvelkomne stoffer i kroppen.

Den del er der ikke megen tvivl om.

Men ændrer det verden?

Jeg kan give dig et eksempel:

Som tvær teenager hævdede jeg, at boykot af franske vine var en nødvendighed for at sende et klart signal om det uacceptable i at lave atomprøvesprængninger på Stillehavsøerne.

På daværende tidspunkt var udvalget stort set begrænset til franske vine, spanske vine (tyrefægtning, du ved) samt Liebfraumilch. Tre ting og intet at glædes over – nærmest som et kinderæg.

Boykotten vanskeliggjorde mine forældres sparsomme vinkøb, som blev nidkært overvåget.

Det nemmeste i verden er at kræve forandring på andres vegne.

Der foretages ikke længere atomsprængninger over Stillehavsområdet, Chirac er ikke længere præsident og udvalget af vin fra andre lande er nærmest eksploderet.

Der produceres ikke noget, som mennesker ikke forbruger.

Tak mor og far
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer