Vinhøsten er i gang

I går ændredes fokus til vestsiden af gården, hvor den gamle vinmark ligger. Den er plantet i 2004, kort tid efter Danmark blev anerkendt som vinproducerende land af EU, og siden har stokkene vokset sig krogede og tykke.

Der er omtrent 1000 planter med røde druer – Rondo og Leon Millot i forholdet 7:3, og selvom det har været et fornuftigt dyrkningsår for druer, findes det meste af den brugbare høst på Leon Millot stokkene. Sommeren indhentede os med andet nødvendigt arbejde på gården, og derfor fik vi ikke bundet alle skud op, efterhånden som den vilde vækst tog til. Den slags koster, når efteråret kommer og eddikefluerne flytter ind. Så vi koncentrerer os om de sunde klaser – man kan kun lave god vin af gode råvarer, og resten får lov til at hænge til solsortene. De har en fest derude.

Selvom det er meget sent med druehøsten i år, er modenheden ikke fremskreden. Vækståret startede sløvt, og kernerne er endnu grønne, men vi kan ikke vente længere med den kommende vejrudvikling i udsigt.

Der er høst, indtil regnen kommer
Lone

Udgivet i Hverdagen

Kagebog

Jeg ved godt, at det fjollet. At det var længe ventet og smartere at slappe lidt af. Drive rundt, gøre ingenting og falde til ro indeni. Men jeg er ikke rigtigt der, sådan mentalt, og nu mens det krævende manuskript til Hærværks bog endnu ligger hos korrekturlæserne, og vi først om en uge, når afleveringen til trykkeriet har fundet sted, kan læne os tilbage, så bliver jeg hængende inde over skrivebordet.

Der er så mange ting, jeg gerne vil, men min hjerne er stadig coronaurolig. Jeg ville gerne i gang med at skrive på en ny roman, nu det store projekt er afsluttet, men det er som om, der er for langt ned til de dybere lag at skrive fra. For megen uro på overfladen. For lidt fred at samle sig om.
Der var taget en principbeslutning om, at indre pres skulle mindskes, så jeg ville ikke gå i gang med et nyt bogprojekt foreløbig. Indtil en aften for 6 dage siden.

Kære Lone, jer er en ‘gammel’ fan, der er bosiddende i England. Jeg har lovet mine tre børn at bage æblekage til de kommer hjem fra skole. Men til min skræk og rædsel kan jeg ikke få adgang til din ‘æblekage – slet & ret’ på din hjemmeside; den eneste æblekage de kan li’ da der ikke er stykker af æble i. Hvorfor jeg ikke har printet opskriften ud over årene er et godt spørgsmål. Hvis du havde tid 😬 til at sende opskriften ville vi blive lykkelige. Men jeg forstår osse godt, hvis du ikke kan svare på alverdens henvendelser fra nær og fjern.
Mange hilsener,
Barbara

Beskeden var godt et år gammel, da jeg opdagede den, og tålmodige Barbara prøvede igen for 6 dage siden med en ny besked og samme budskab. Det var en opskrift fra den gamle blogplatform, som er slettet, og jeg havde ikke selv en kopi liggende. Men jeg har notesbøger fra forskellige tider, håndskrevne papirlapper fra forrige årtusinde, min mormors udklip og diverse samlinger. Den må jo være der et sted, tænkte jeg, og kunne nogenlunde tidsfæste kagen. Det er jo ærgerligt, når noget går tabt, og det er særlig ærgerligt med opskrifter på æblekager.

Ved gennemgang af den lasede samling løsblade, spiralhæfter og laboratoriebøger dukkede den efterspurgte opskrift op i notesform. Undervejs i papirarbejdet gik det op for mig, at mit liv ikke har drejet sig om kager, men at kager har drejet sig om mit liv. At til den ene opskrift efter den anden hørte minder, følelser, familiemedlemmer, venner, begivenheder, stemninger, dufte, steder og fortrængninger. At der i hver opskrift er en fortælling. Det bliver en anderledes bog, en kronologisk kagebog med de bedste opskrifter – et kagekalejdoskop.

Som jeg er gået i gang med at skrive
Lone

Udgivet i Hverdagen

Høst af Ingrid Marie

I dag er vejret smukt, og æblehøsten fortsætter. Det er Ingrid Maries tur, og sammen med Holsteiner Cox ser den ud til at være blandt de to højest ydende sorter i år. Ikke noget at prale af i forhold til andre plantager, men her er det fint set i lyset af den afslappede drift uden tilførsel af næringsstoffer udefra. Afklip bliver i bunden og skaber humus m.m., på kløverens rødder fikseres kvælstof fra luften og hønsene bidrager med lidt animalsk gødning efter forgodtbefindende. Meget mere hokos pokus er der ikke i æbledyrkningen.

Sidste år lavede vi både enkeltsorts- samt to-sorts-most. Der var himmelråbende forskel på smagsprofilerne, og i år laver vi kun vindermosten. Det er så heldigt, at den netop består af Ingrid Marie og Holsteiner Cox, og derfor tegner fremtiden lys. I hvert fald hvad angår æblemost – resten af virvaret ligger uden for rammerne af denne høst.

Lone

Udgivet i Hverdagen

Tørring af frø

Nær husets varmeste plads står min morfars gamle skrivebord. Et par meter derfra står min bedstefars gamle skrivebord. Sidstnævnte rummer et lille hul mellem bogstakke, kameraudstyr, billeder af børnene, huskesedler, blyanter, chokolade og kaffekrus, hvorfra jeg skriver til dig. Førstnævnte bærer en del af årets frøhøst fra haven.

Der er et utal af valmuekapsler indeholdende storslåede muligheder for frynser, farver og fest for insekter. Der er et spænd af arvemasse i de gamle majssorters dybe univers og der er yndlingschili, yndlingsbønner, georginer, kosmos – eller stolte kavalerer, som de også hedder og med rette, græskarkerner, gammeldags duftende ærteblomster og særlige spiseærter blandt andet.

Det er liv til næste år
Lone

NB. Det er Dagmars fedtede snude, som står aftegnet på alle ruder i hundeudkigshøjde.

Udgivet i Hverdagen

Høsten af Belle de Boskoop er klaret

For kort tid siden trak solens sidste stråler mørket frem. Høsten af Ingrid Marie æbler blev indstillet, og strengt taget var det også overarbejde, for planen var kun at nå alle Belle de Boskoop træerne i dag. Søren Sørøver går endnu derude for at finde grøntsager til aftensmaden, jeg er trukket ind til et krus varm kaffe og en beretning til dig.

Sidstnævnte er nærmest i de første 3 linjer, men kaffen kan jeg godt gøre mere ved.

Langt det meste af dagen er – på trods af det fine vejr – gået med indendørs arbejde på de sidste detaljer i den grafiske opsætning af Hærværks bog. Indholdsfortegnelse, sidehenvisninger og andre småting, som er mere tidkrævende end forventet. Altid. Bortset fra et par hængepartifotos er den digitale bog færdig og sendt til godkendelse hos folkene på Hærværk. Derudover forestår korrekturlæsning hos forskellige kvalificerede mennesker og om 12 dage er der afleveringsfrist på trykkeriet.

Men allerede nu kan lettelsen over den snarlige projektafslutning mærkes
Lone

Udgivet i Hverdagen