Foredrag i Frederikssund i dag

1-dsc_06790001

I dag handler det om mad versus fødevarer. Et foredrag i Frederikssund.

Eller foredrag er så lidt sagt – det er nogle timers godt selskab med oplæg, samtale, debat, spørgsmål og svar.

Der er afgang nu til morgen og hjemkomst sidst på aftenen, for transporten bliver med tog, og så er det bare at håbe på, at der er småt med blade og vandkrystaller på skinnerne.

I Frederikssund har de en række lørdags kultursaloner med forskellige foredragsholdere og emner. Der er tale om virkelyst, initiativ og folkelig drivkraft, som skaber oplysning, vidensdeling og sammenhold på en berigende måde.

Alle er velkomne, og du kan læse mere HER.

Måske ses vi
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Men næste gang gør vi det i bedre tid. Løbende måske.

1-dsc_07790001

For øjeblikket handler det hele om bilag, boner og det lidet skabende arbejde med regnskabet.

Der er 4 dage, til momsen skal indberettes og betales. 4 dage.

Hulrummene i bilen er tømt, lommer er trukket ud, skåle, fade og fiskegrej er endevendt.

Et halvt års dokumentation for indtægter og udgifter er tilvejebragt og systematiseret – kun indtastningen mangler.

Snart vender livet tilbage
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Havet er vores – et vigtigt indlæg om øget fiskeopdræt

Min far sejler hvert år de danske farvande tynde. Han kender hver en kyst og krusning. Kommer alle vegne.

Der sker noget, du skal vide, ude på havet. Staten forærer områder væk til privatpersoner, som ønsker at tjene penge på forurenende opdræt af fisk. Der indhegnes, lukkes af og naturen tager stor skade.

Det svarer til, hvis staten forærede dele af statsskovene til mennesker, som kunne se en profitabel forretning i at lukke dem af for offentligheden og ødelægge plante- og dyrelivet – og livet iøvrigt – på arealerne. Der ville vi opdage det, for skovene er vores fælleseje, og vi kommer i dem. Havområderne er også vores fælleseje, men vi kommer der ikke ofte.

Du skal vide, hvad der sker – derfor har min far skrevet dagens indlæg til dig:

1-dsc_38220001

It’s economy, stupid

Regeringen er på vej med en ændring af miljøloven, så der skabes muligheder for nye og større havbrug i danske farvande. Loven er en del af den såkaldte landbrugspakke, som skal give fødevareproducenterne øget indtjening på bekostning af miljøbeskyttelsen. Konkret drejer det sig om ørreder, såkaldte rognfisk, hvorfra rognen eksporteres til Japan, medens resten er af mindre lødighed og i væsentlig grad anvendes som minkfoder. Produktionen foregår i flydende bure, hvor der på et relativt lille område opfedes flere tusinde tons fisk med anvendelse af en tilsvarende mængde foder og med udledning af tilsvarende mængder af fækalier direkte i havet. Læg dertil betydelige mængder medicin til at holde fiskene i live og betydelige mængder kobber til at aflive begroninger på burenes net.

I de berørte områder kan det ikke undgå at medføre store miljøproblemer. Disse problemer løses politisk ved at regne forureningen fordelt på hele Kattegat, hvor miljøministeren mener, at vandmiljøet er bedre end det behøver at være, og derfor godt kan tåle at blive forringet.

Ambitionerne for havbrugsproduktionen er imidlertid større, end hvad selv Kattegat på papiret kan holde til. For at legitimere endnu større produktion og forurening rummer lovforslaget mulighed for produktionsudvidelser, hvis der kompenseres ved, at der på anden vis fjernes kvælstof svarende til det, som ørredproduktionen tilfører havet. I praksis skal denne kompensation ske ved, at der andre steder i farvandet anlægges store muslingeproduktioner, hvorfra muslinger, indeholdende kvælstof, høstes. Det ser fornuftigt ud i regnearket, men ude i virkeligheden er der problemer.

• Kompensationen vedrører alene kvælstof, ikke fosfor og ikke de mange tusinde tons fækalier, som lægger sig på bunden under havbrugene og skaber iltsvind. Slet ikke kobber og medicin.

• Kompensationen sker et andet sted end udledningen. Man kan således have store algeproblemer lokalt omkring Djursland som følge af næringsstoffer fra havbrug, samtidig med, at vandet f.x. i Ålborg Bugt bliver mindre algeholdigt, fordi alger der er spist af muslinger.

• Udledningen og kompensationen sker ikke samtidigt. Forureningen fra havbrugene er maksimal om sommeren og skaber eksplosiv algevækst, når vi gerne vil bade. Senere kan muslingerne spise nogle andre alger andre steder.

• Filosofien bag kompensation bygger på tilføjelse og fjernelse fra et lukket system. Et sådant lukket system er Skive Fjord, hvor metoden er afprøvet. Kattegat og bælterne er imidlertid åbne systemer, hvor der både findes overfladestrømme og bundstrømme. Her vil muslingerne ikke spise alger, som er vokset af ørredernes forurening, men alger, som strømmene bringer forbi. Hvis disse alger ikke var blevet spist, var de fortsat med strømmene ud i den vide verden. På havbunden under muslingeanlæggene efterlades nu muslingernes fækalier, og der er tale om mange tusinde tons. I vores farvand opstår der således en forøget forurening som følge af muslingeproduktionen. Kun, når man ser på det samlede verdenshav, passer regnskabet.

•´Der sker en inddragelse af det frie og naturlige hav. Havet er på vej til at blive udmatrikuleret til produktionsarealer. Det foræres som privat område kvit og frit til enhver virksomhed, som har en ide. Det hindrer den frie færdsel, ikke blot i de konkrete, afspærrede områder, men også i betydelige farvandsområder, som havbrugene spærrer eller vanskeliggør adgang til.

• Monokulturproduktionerne, uanset om det er ørreder, muslinger eller tang, begrænser eller udrydder den oprindelige natur i de berørte områder.

• Havbrugene er tikkende miljøbomber. Hvis et skib på afveje sejler ind i et buranlæg, kan en million ørreder undslippe på en gang. Går mange af disse fisk op i Gudenå systemet, vil de sultne kødædende dyr kunne påvirke økosystemet alvorligt.

• Vi værner om de danske kyster som vi holder af og som er grundlag for turisme. Men kystbeskyttelsen ophører ved strandkanten. Helt ind under land kan anlæggenes sorte plastic få lov at præge havoverfladen, medens gaskanoners drøn jager fugle og mennesker væk.

• Havbrugsproduktionen administreres og kontrolleres langt mere lempeligt, end landbrugsproduktionen. Arealerne stilles frit til rådighed. Der er ingen kontrol med, hvor meget der reelt produceres i anlæggene. Fækalier udledes direkte i havet, hvor de i husdyrproduktion på land opsamles og benyttes som gødning i planteproduktion.

Ørreder kan produceres i lukkede anlæg med opsamling af forureningen, men fortjenesten er selvsagt større, når man lader andre betale huslejen og miljøregningen.

af Søren Knudsen, skibsingeniør og del af fællesskabet

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Salat med rødfrugter – opskrift til dig

salat-med-roedfrugter0001

I dag får du en opskrift fra madbogen “Og halsen af en svane”. En vintersalat til dig.

Salat med rødfrugter

En salat behøver ikke altid være grøn. Der er så mange andre smukke farver – rød for eksempel. Og en salat behøver heller ikke altid være lavet af råvarer, der har groet over jorden. Under jorden er der også spændende muligheder som for eksempel rodfrugter. Disse behøver ikke altid serveres varme, lav salaten, sæt den køligt og hent Hans Kongelige Rødhed frem ved spisetid.

Du har brug for:

4 persillerødder
4 gulerødder
2 store rødbeder
½ lille knoldselleri
2 spsk jomfruolivenolie
1 fintrevet fed hvidløg
½ tsk groft salt
1 dl grofthakkede valnødder
2 spsk grofthakket bredbladet persille

Dressing:

4 spsk jomfruolivenolie
1 spsk æbleeddike
1 tsk honning
½ tsk dijonsennep
1 tsk groft salt
½ tsk friskkværnet peber

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og lad den trække, mens grøntsagerne ordnes.
Skræl grøntsagerne og skær dem i små tern på ca. 1 x 1 cm.
Varm olien på en pande og rist grøntsagsternene heri under jævnlig omrøring. Giv dem 5 minutter, tilsæt fintrevet hvidløg samt salt og steg videre i yderligere 5 minutter.
Vend de varme grøntsagstern i dressingen og lad salaten trække i mindst 1 time. Drys valnødder og persille over inden servering ved stuetemperatur. En kold salat smager af mindre end en tempereret.

Knap 80 biblioteker har bogen, så sus ned og lån den, hvis du gerne vil kigge på mere mad, læse rim og se billeder af tilfredse dyr.

Nyd dit bibliotek
Lone

Udgivet i Hverdagen, Selvsagt salater | 1 kommentar

Måske skal du hækle en pussyhat!

1-dsc_06460001

Det kan være, at du er på vej op for at lægge dig.

Finde dig til rette ved siden af Maude og sige de velvalgte ord: “Efterhånden føler jeg det, som om alt det grimme og simple sniger sig ind fra alle sider. Kan du ikke se det, Elisabeth – det ligesom klæber alle vegne ligesom støv og snavs – det er ikke som før.”

Nej, ingenting er som før, og det har det måske aldrig været.

Det grimme og simple sniger sig ikke – det skyller ind over ordentlige menneskers hverdag, og selvom det ikke er tiltænkt at virke undergravende for eliten selv, er resultatet uafvendeligt. Vi stoler absolut ikke på politikerne, vi stoler heller ikke på journalisterne og deres mediestøttetilpassede medier, vi stoler ikke på lægerne og deres anbefaling af lykkepiller, statiner m.m., vi stoler ikke på nyhederne på facebook, vi stoler ikke på forskerne og deres finansieringskilder, vi stoler ikke på embedsmændene og deres politiske anbefalinger og vi stoler ikke på Svends udbetalinger i Skat. Vi stoler ikke på uligheden, vi stoler ikke på væksten, vi stoler ikke på rentetilskrivningen, gebyrgribbene eller bidragssatsen, vi stoler ikke på kontanthjælpsloftet, vi stoler ikke på dem-og-os-fortalerne, vi stoler ikke på evindelige folkeskolereformer, vi stoler ikke på fødevarerne, vi stoler ikke på uddannelsesloftet, vi stoler ikke på kampfly, vi stoler ikke på privatisering af offentlig omsorg, vi stoler ikke på defineret danskhed, på Nordea og de andre, Trump, Putin, baggrunden for salget af DONG, Nets, Statens Seruminstitut, Postdanmark, kronjuvelerne og DSB. Og vi ved, at der ikke er ligestilling. Hvor dumme tror nogle, vi er?

Vi stoler stadigvæk opmuntrende meget på hinanden, og det er det vigtigste i verden.

Men når man sidder der i sengen og gnider fingrene neurotisk imod håndfladerne, imens man venter på en helbredende kur, ligger det lige for med en gang håndarbejde. Beroligende, nyttigt og godt for hjernen.

1-dsc_04280001

Du må da have dig en pussyhat – mand, kvinde eller alt der imellem – det er uden betydning. For det med hatten i hvert fald. Hvis du mener, at et menneske er et menneske, og at den slags er lige, kan du bære en hat for at vise det.

Du kan strikke, hækle, væve eller sy, i hvilken som helst farve der måtte klæde dig. Den klassiske pussyhat er pink, men tag dig ikke af det. Hatten signalerer netop et ønske om rummelighed, og derfor er der selvsagt frit farvevalg.

Bevægelsen imod uretfærdighed på mange niveauer udsprang af den seneste amerikanske præsidentindsættelse – imod retorikken, nedgørelsen af minoriteter, mænds kontrol med kvinders underliv (og dermed liv) og den gustne ulighed i kønnenes repræsentation blandt magthaverne. Blandt andet. Der er rigeligt at tage af. Eller give bort.

1-dsc_05850001

I løbet af få uger er bevægelsen blevet verdensomspændende (også langt ude på landet) – symboliseret af de lyserøde hatte med katteører. Når de letgenkendelige hatte dukker op på skærme, aviser og i magasiner, behøver de ingen ord som forklaring. De sender et stumt signal om, at vi har fået nok. Der bliver flere og flere hatte verden over.

Onsdag d. 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, og én dag er vist ikke nok. Kvinders rettigheder er menneskerettigheder. Det handler om lighed for mindst halvdelen af jordens befolkning – en lighed vi for øjeblikket er langt væk fra. Også i Danmark.

1-dsc_06480001

Fårtiden er forbi
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Ged i symmetri

1-dsc_07190001

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Kære forbruger. Der findes ikke længere økoæg.

1-dsc_07340001

Kære forbruger. Der findes ikke længere økoæg – men vi har noget, der ligner, og det må vi gerne kalde øko!

Lige siden den meget omtalte fugleinfluenza kom til landet, har de økologiske høns været buret inde. Det har nu stået på i over 3 måneder. Grunden til det er udelukkende kinesernes hang til hønsefødder og deres frygt for smitte. Med andre ord tusind og atter tusind høns holdes hver dag inde, i stedet for at komme ud på jorden og udleve deres naturlige adfærd. I det økologiske regelsæt er der INGEN fravigelser fra det udendørs arealkrav. Kan hønsene ikke komme ud, så kan du fodre dem med håndpillede MSC-fangede rejer til sød, politisk korrekt John Lennon musik, det gør ikke hønsene økologiske, hvis de ikke har jord under neglene.

Men hvorfor ligger der så stadig pakker med økologiske æg i Brugsen? Jo ser du, Dødevarestyrelsen har besluttet, at vi kan lege, at de er økologiske. Hønsene får jo økologisk foder. Masser af økologisk foder, og de har også lidt strengere krav til pladsen i stalden end skrabehønsene, så det er vel kun rimeligt, at man stadig kan hævde sig over dem, sådan markedsføringsmæssigt? Jo da, kald dem guldæg, kald dem Fabergéæg for min skyld, men lad være med at udvande min økologi ved at kalde dem økologiske.

Det mest foruroligende er måske, at alle de store økologiske producenter er stille, musestille, de siger ingenting. De kommer ikke med nogen kritik af systemet, de er ikke med i vores kamp for at få deres høns ud. Hvorfor ikke? Hvorfor har Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse ikke 10 ægtivister lænket til Industrifødevareeksportministeriet? Er det fordi, de helt ind i hjertet ikke mener, at det er et problem at holde hønsene inde, med fjerplukning og kannibalisme til følge? Eller er de bange for, at det skal lykkes de pesticidafhængige embedsmænd at skade det økologiske brand i en tid, hvor det hele går så godt?

Jeg ved godt, at problemerne i de økologiske stalde er af forskellig karakter. Nogle har høns, der er vant til at gå inde meget af tiden, eller lige omkring indgangen til deres hønsehaller (ja hønsehus rækker ikke til tusindvis af individer), fordi de der fodres i så stort et omfang, at de bliver magelige. Mens andre rent faktisk har en holdning til kvaliteten af deres æg og “tvinger” hønsene ud i plantager og andet grønt for at finde supplementføde og dermed lægge æg i en helt anden liga. De høns bryder sig ikke meget om deres liv i hallerne, og selvom kun ganske få siger det højt, så koster det altså liv og livskvalitet. Høns, der hakker hinanden til døde, er ikke et særlig rart syn, og det giver en pokkers dårlig bismag i æggene. En dårlig smag i munden.

Men hvad gør vi så. Ja, her i huset stoppede vi med at sælge økologiske æg fra dag 1 med lovkrav om indelukning, og vi begynder først igen et stykke tid efter, at de er kommet ud og har fået livet tilbage – både hønsene og æggene.

At undvære æg er ikke nemt, og det er også for meget at forlange af nogen. Men vil du hønsene det godt, så køb og brug kun de æg som er strengt nødvendige, og tag naturligvis af dem der er mærket med det røde Ø, selvom det ikke er det, der er i pakken. De er trods alt bedre for dig og for miljøet. Man kan kun håbe på, at Styrelsen snart løber tør for døde havørne at trække op af hatten, så vi kan få vores høns ud igen.

Søren Sørøver – eksporten længe leve, hvad betyder liv i den sammenhæng…

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar