Lyt med i morgen – DR P1, 22. januar kl. 11:03 om dyr og mennesker

Mandag formiddag handler programmet “Supertanker” på DR P1 om dyr.

Om vores måde at behandle ikke mindst husdyr på, valg, overvejelser om overmagt, antibiotika, klima og meget andet, da alt hænger sammen på forunderligste vis. Eller også er det bare ganske enkelt.

Udsendelsen tager form af en samtale, og værten Carsten Ortmann har inviteret bioetiker Ph.d. Mickey Gjerris og din daglige landmand i studiet til det tænksomme program.

Måske høres vi ved
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

“Afrimning” – nu kan du bestille bogen på dit bibliotek!

Man ved aldrig om den kommer, men det gjorde den så i går – lektørudtalelsen for forlagets seneste bog “Afrimning”.

Og det er vi inderligt glade for.

Udtalelsen er af betydning for bibliotekernes mulige indkøb, og man kan kun håbe, ikke bestille den slags.

Nye bøger sendes til Dansk BiblioteksCenter, og omtrent halvdelen af de 16.000-17.000 årligt fremsendte bøger udvælges til bibliotekskatalogisering. Herefter er det kun halvdelen af disse, dvs. 4.000-4.250 bøger om året, der får en lektørudtalelse, altså en materialevurdering.

Afrimning er forlagets 6. udgivelse, og den har udløst den 6. lektørudtalelse. Det er værd at fejre.

Der må kun citeres sparsomt fra det tilsendte – så her får du sparsomt med ord: “I forordet erklæres det, at “bogen er en påmindelse om at glædes.” Digtene lykkes da også med en fin humor, og der skabes sjove ordbilleder.”
“Illustrationerne fungerer fint og er fulde af farve og liv.”

Anbefalingen om indkøb går til de større biblioteker, men hvis du bor i en undervurderet del af dette land, skal du ikke være ked af det. Der er så meget andet at glædes over.

Uanset geografi kan du gå ind på dit lokale bibliotek (eller sidde hjemme bag skærmen) og bestille bogen – så flyttes den hen, hvor du er.

Biblioteker er vores fælles gave
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Tid til at så chili

Nu er det ved at være tid til at så årets første frø. Du kan sagtens vente, men det er så vanskeligt.

Chilifrø er længe undervejs, og derfor skal de startes henimod slutningen af vinteren. Der er vi nu, mentalt ihvertfald.

Én ting er sikker – ingen frugter før blomstring, og jo tidligere såning des tidligere blomstring. Desuden er dyrkningssæsonen kort i dette land, medmindre man tager indendørs forhold til hjælp.

Der er et utal af spændende sorter at læse om og udvælge. Du kan tage en hjemlig turné rundt i internetbutikkernes muligheder uden at få frost i kinderne.

Find nogle urtepotter frem, fyld dem med såjord – den har et lavt indhold af næringsstoffer, læg frø med god afstand, dæk med et tyndt lag jord, sæt potterne i en dyb bakke og lad dem suge vand nedefra.

Læg en frysepose løst over potterne for at begrænse fordampningen, og sørg for at jorden vedbliver at være fugtig men ikke våd.

Sæt potterne over en radiator eller et andet varmt sted – de fleste chilifrø skal have 22 – 28 °C for at spire.

Når spirerne kigger frem, er det vigtigt at flytte potterne til en plads med rigeligt dagslys. Har du sået flere frø i hver potte, skal planterne, når de er robuste nok, deles og have hver deres urtepotte at vokse i.

Alt i alt er det nogle af de nemmeste planter og nogle af de mest gavmilde afgrøder. Har du ikke et drivhus til dyrkningen, kan en krukke på en solrig altan eller i en vindueskarm gøre det. Vælg sort efter muligheder.

Du kan høste chili i store mængder fra en enkelt plante, og du kan høste chili i astronomiske mængder fra flere.

Dem bliver du glad for
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Utilpasset TV

Fri for medieforlig og politisk tilpasset indhold – ren public service.

Mange timers underholdning
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Borte med blæsten

I dag skal du have et passende rim med en passende Ole Grøn illustration – fra sommerens og efterårets fælles bogprojekt “Afrimning“.

Må du være i læ
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Rodfrugtsalat – opskrift til dig

En salat behøver ikke altid være grøn. Der er så mange andre smukke farver – rød for eksempel. Og en salat behøver heller ikke altid være lavet af råvarer, der har groet over jorden. Under jorden er der også spændende muligheder som for eksempel rodfrugter. Disse behøver ikke altid serveres varme, lav salaten, sæt den køligt og hent Hans Kongelige Rødhed frem ved spisetid.

Du har brug for:

4 persillerødder
4 gulerødder
2 store rødbeder
½ lille knoldselleri
2 spsk jomfruolivenolie
1 fintrevet fed hvidløg
½ tsk groft salt
1 dl grofthakkede valnødder
2 spsk grofthakket bredbladet persille

Dressing:

4 spsk god olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning
½ tsk dijonsennep
1 tsk groft salt
½ tsk friskkværnet peber

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og lad den trække, mens grøntsagerne ordnes.
Skræl grøntsagerne og skær dem i små tern på ca. 1 x 1 cm.
Varm olien på en pande og rist grøntsagsternene heri under jævnlig omrøring. Giv dem 5 minutter, tilsæt fintrevet hvidløg samt salt og steg videre i yderligere 5 minutter.
Vend de varme grøntsagstern i dressingen og lad salaten trække i mindst 1 time. Drys valnødder og persille over inden servering ved stuetemperatur – kold salat smager af mindre end en tempereret.

En salat der tåler gentagelse
Lone

Udgivet i Geniale grøntsager, Selvsagt salater | Skriv en kommentar

Roundup-roulette

Hvis du kører bil, får du muligheden for at besøge tante Agathe, men du risikerer at ende i et trafikuheld. Dyrker du bungyjump får du muligheden for at nyde en fantastisk udsigt, men du risikerer, at elastikken knækker. Drikker du vin, får du muligheden for en stund at abstrahere fra den tiltagende politikerlede og more dig lidt, men du risikerer, at dine hjerneceller tager skade. Hvis du lever, risikerer du, at der døgnet rundt cirkulerer Roundup og andre sprøjtegifte i din krop, men der er ingen gevinst. Førstnævnte er kalkulerede risici, du afvejer op imod noget, du gerne vil, sidstnævnte er kun en risiko uden mulighed for gevinst. Det er en stor uretfærdighed, du sandsynligvis deler med en bekymrende andel af verdens befolkning. Men vi ved ikke i hvilket omfang og hvilken betydning det har, for myndighedernes overvågning af sprøjtegiftenes udbredelse står bemærkelsesværdigt tilbage i forhold til myndighedernes overvågning af befolkningens gøren og laden.

Overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne bør interessere os alle, fordi flere test i større og mindre skala viser, at en stor del af os uanset alder blandt andet har Roundup og andre glyphosatprodukter i kroppene. Vi syntetiserer ikke selv pesticidet i de indre organer, så hvorfor findes det udbredt i mennesker? Og hvorfor er det så nedprioriteret i fødevarekontrollen?

Kigger man i den årlige opgørelse af pesticidovervågningen, er de animalske produkter som kød, mælk, æg og fisk nærmest skinbarligt rene. I 2016 blev der udtaget 236 prøver af animalske fødevarer og kun i 2 af dem, altså under 1 %, var der påviste rester af sprøjtegifte. Fødevarestyrelsens kontrolrapport er nok sand – der er næsten ingen påviste pesticider, men er den retvisende?

Det viser sig helt bagerst i bilagene, at der analyseres for et forholdsvis smalt udvalg af pesticider – omtrent 10 % af de godkendte i EU og glyphosat er ikke én af dem – i animalske produkter. I overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne er hovedvægten lagt på analyser af frugt og grøntsager, fordi sandsynligheden for fund indenfor disse grupper er størst, og fordi restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Forudsat at vi spiser de lovpriste 600 g frugt og grønt dagligt.
Og for en god ordens skyld bør der mindes om, at på trods af analyserede fødevarer og overholdte grænseværdier, så har en almindelig forbruger, der lytter til rådet om at spise mange grøntsager denne udfordring henover aftenens konventionelle salatskål – såvel salat (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) som tomater (0-48 forskellige fundne sprøjtegifte), peberfrugter (0-52 forskellige fundne sprøjtegifte), agurk (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) og gulerod (0-19 forskellige fundne sprøjtegifte) m.m. kan bidrage med hver deres spektrum af forskellige sprøjtegifte, nogle givetvis med sammenfald, men lad os bare gætte på mellem 5 og 10 forskellige pesticider i salatskålen på en overmåde god dag. Ingen ved nøjagtigt, hvordan de eller deres nedbrydningsprodukter reagerer indbyrdes i den menneskelige organisme. Det er den nitte i det store lotteri, der kaldes cocktaileffekten.

Imidlertid er væsentlige dele af befolkningen i dette land bygget op af kød, mælk, smør, brød og pasta i alle afskygninger.
Tag mælk for eksempel og de deraf producerede oste til snart sagt enhver lejlighed. Konventionelle danske malkekøer fodres også med restaffald fra den øvrige fødevareindustri. Eller som Landbrug & Fødevarer udtrykker det: ” Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet.” Et udsagn der indeholder al den respekt for dyret, som lobbyvirksomheden kan mobilisere.
Blandt andet får køerne pressemateriale fra citrusfrugter. Netop den type afgrøder tilhører gruppen af fødevarer med flest pesticidrester i den årlige overvågning.
Herhjemme fremhæver erhvervet, at der aldrig er påvist pesticidrester i dansk mælk, men er det retvisende eller blot sandt?

Tag laks fra havbrugsopdræt for eksempel. Blandt andet i fjorde på Færøerne behandles fiskene med insektgifte som azametiphos, diflubenzurone og deltamethrin, og ifølge bilag 1 i Fødevarestyrelsens årsrapport er det kun sidstnævnte insekticid, fiskekød undersøges for på trods af danskernes store begejstring for importeret laks.

Fluvalinate som er et insektmiddel, der også er tilladt i EU, findes i æg undersøgt af fødevaremyndighederne i USA, men i Danmark analyseres der kun for insektgiften i frugter, grøntsager og kornprodukter, de animalske varer er udeladt.

Glyphosat, eller Roundup som et af handelsnavnene er, udgør topsælgeren indenfor sprøjtegifte verden over. Det genfindes i mennesker og husdyrs urin, i øl, drikkevand og afgrøder blandt andet. For eksempel har et forsøg offentliggjort i Environmental & Analytical Toxicology vist, at der var signifikant højere glyphosatindhold i danske malkekøers urin i forhold til urinen fra tyske malkekøer. Nogle analyser viser også, at glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA findes i modermælk, kød og indre organer, andre forskere bestrider resultaterne.
I gartnerierhvervet, også i Danmark, bruges Roundup til ukrudtsbekæmpelse i grøntsagsdyrkningen, og blandt frugt- og bæravlere bruges sprøjtegiften for at holde jordbunden ”ren” under æbletræer, kirsebær, druer m.m. Selvom der ikke foregår en direkte sprøjtning på afgrøderne, indeholder jorden og vandforsyningen omkring planterne i ét eller andet ukendt omfang glyphosat og AMPA.

Ikke desto mindre testes verdens mest brugte sprøjtegift kun i et smalt udvalg af kornvarer og babymad ifølge den årlige danske pesticidrapport. For de øvrige fødevaregrupper som frugt, grønt, bær og animalske produkter er der også fastsat EU-grænseværdier for indholdet af glyphosat, men fødevaretyperne undersøges ikke for stoffet eller for dets nedbrydningsprodukt.

Det gør derimod husdyrfoder og af disse analyser fremgår det, at glyphosat og chlormequat, et vækstreguleringsmiddel, er de hyppigst påviste pesticider. Dernæst kommer en række svampe- og insektgifte som boscalid, tebuconazol og imidacloprid foruden yderligere vækstregulering i form af merpiquat. Pesticidtyper der ikke analyseres for i de animalske fødevarer til menneskebrug.
Kontrollen med glyphosat og AMPA i GMO-soja, der bruges til fodring af både konventionelle kyllinger, høns, malkekøer, kødkvæg og svin hører til i en anden rapport, og som udgangspunkt er niveauet af glyphosat og AMPA højere i GMO-afgrøderne end i de tilsvarende uden GMO. Tyve andre pesticider blandt andet DDT og Chlorpyrifos, blev fundet i mellem 1 og 8 % af de foderprøver, der blev analyseret for det pågældende pesticid i 2016. Øvrige 15 pesticider blev påvist med en hyppighed på under 1 %, herunder de klorerede pesticider endosulfan og hexachlorbenzen.
Så det får husdyrene, men hvad får vi?

Prostitueret forskning til den ene eller anden industri eller lobbyistvirksomheds fordel har fundet sted i årevis, og resultatet er manglende tiltro, tvivl og vanskelig politisk stillingtagen. Lammet handlekraft også, for når publicerede forskningsresultater er modstridende, hvordan kan nogen så træffe velunderbyggede afgørelser?

Lad os et øjeblik blive i det logiske. Når glyphosat og AMPA findes i mennesker og dyrs urin, så kommer det jo ikke direkte fra munden til blæren. Vejen går via det fine fordøjelsessystem, ikke mindst tarmsystemet, hvor milliarder af gavnlige bakterier formodentlig bliver påvirket af den antibiotiske effekt, glyphosat også er patenteret for. Men for at komme videre til blæren går turen over tarmvæggen, ud i blodbanen og dermed rundt i hele kroppen, til musklerne, mælkekirtlerne og hjernen, for til sidst at blive filtreret fra i lever og nyrer og udskilt. Glyphosatpåvirkningen finder sted af både børn og voksne, og den ser ud til at være vanskelig at undgå, men der bør være en stærk menneskelig interesse i at nedbringe mængden af glyphosat i vores kroppe, uanset om man hælder til WHOs status om, at stoffet muligvis er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende eller EFSAs/EUs afvisning af samme. Forsigtighedsprincippet har trange kår.

Den risikovurdering af voksne menneskers daglige Roundup/glyphosat-indtag EU’s fødevaremyndigheder har publiceret i samarbejde med Monsanto, indregner potentielle rester af glyphosat i kød, husdyrfedt, mælk og æg, så ifølge producentens egen vurdering kan animalske produkter indeholde glyphosat. Hvorfor tester de danske myndigheder så ikke løbende for stoffet?

Det er fuldt forståeligt, at pengene skal prioriteres i valget af analyser. Imidlertid kan prioriteringen genovervejes – man finder det vigtigere at undersøge pesticidindholdet i en lang række sjældent spiste varer som ananaskirsebær, cherimoya, jute blade, kaktusfigen, loppefrøskaller, meterbønne, mispel, rambutan, yams, formalet maniok og durianfrugt fremfor en massiv indsats på de animalske produkter – kød, mælk, ost, smør og æg som udgør en forholdsvis stor del af den danske kost. Det er muligt, at pesticidrester fra dyrkningen af husdyrenes foder ikke udgør et problem i animalske fødevarer, men manglen på viden udgør et problem.

Der er en del usikkerhed om forskellige analysemetoders nøjagtighed i forskellige typer af fødevarer, når det kommer til glyphosat, men for nuværende undersøges trods alt sammensatte varer som babymad tillige med mel, gryn, grundvand m.m. Som borger må man kunne forvente, at hvis myndigheder og virksomheder er faglige nok til at udvikle, godkende og sprede et giftstof i globalt omfang, så må de også være faglige nok til at kunne overvåge udbredelsen i natur, dyr og mennesker.

Det er absolut muligt, at der ikke kan findes målbart indhold af glyphosat og AMPA i frugt, grønt og bær samt i kød, mælk, smør, ost, æg m.m., men det er vanskeligt at finde en god grund til at undlade monitoreringen, når Roundup og tilsvarende glyphosatprodukter findes i danske børn og voksnes urin blandt andet.
Det er fint og godt, at myndighederne undersøger babymad for glyphosat, men det er vel også udtryk for en reel bekymring om, at sprøjtegiften kan optræde i produkterne, og at den kan være skadelig. Mange borgere spiser andet end babymad og vil gerne have den samme omsorg i forbindelse med deres fødevareindtag.

Vi deltager i en slags Roundup-roulette – ingen ved med sikkerhed, hvor giftstoffet er, bortset fra i mel, gryn og mennesker.

Lone

P.S. Og til dem der nu sidder klar til at poste et link med Nina Cedergreen og hendes Bayer CropScience-holds seneste litteraturstudie, der maner al tvivl om pesticidbelastningen og cocktaileffekterne i jorden – lad være. Spis videre. Men lad os andre opnå et frit valg når det handler om risiko og gevinster i vores handlinger.

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21338670
http://science.sciencemag.org/content/358/6359/109
http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=pesticide.residue.selection&language=DA
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013R0293&from=EN#ntc2-L_2013096DA.01000301-E0002
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/Pesticidrapport_2016.pdf
http://www.food.dtu.dk/Publikationer/Kemikaliepaavirkninger/Pesticider-i-kosten

https://www.ams.usda.gov/datasets/pdp/pdpdata
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Foder%20-%20Kontrolresultater/Slutrapport%20Kontrol%20pesticidrester%20i%20foder%202015.pdf
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Foder%20-%20Kontrolresultater/2017-05-17%20-%20Rapport%20GM%20foder%20kontrol%202016_final.pdf
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Foder%20-%20Kontrolresultater/Slutrapport%20Kontrol%20pesticidrester%20i%20foder%202016.pdf
https://middeldatabasen.dk/default.asp
https://www.gmoevidence.com/wp-content/uploads/2013/06/glyphosate_studyresults_june12.pdf
https://www.omicsonline.org/open-access/detection-of-glyphosate-residues-in-animals-and-humans-2161-0525.1000210.pdf
http://ec.europa.eu/environment/archives/ppps/pdf/ma_reding_annex4.pdf
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1438463916302024
https://ing.dk/artikel/undersoegelse-afsloerer-glyphosat-rester-i-danske-boerns-urin-183828

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer