Frø – gem lidt selv

Hvis du endnu ikke har taget frø af sommerens tomater, kan det stadig nås. Selvfølgelig kan det det. Vælg de mest modne tomater på planten og lad dem eventuelt eftermodne i vindueskarmen et par dage. Skær dem fra top til bund og skrab forsigtigt kernerne ned i et lille glas eller en kop. Hæld vand over og lad blandingen stå og smågære nogle dage til frøene synker til bunds. Aha, registrerer frøet, nu er jeg på vej gennem et fordøjelsessystem – næste skridt er fugtig, lun jord og spiring.
Men nu er det ikke frø, der bestemmer alt her på kloden. Langt fra. 
Hæld frøene (og hold dem adskilt i forskellige sorter) i en sigte og vask dem fri for frugtkød og fnuller. Spred dem ud på et kaffefilter, et stykke sammenfoldet avispapir eller lignende og lad dem tørre. Helt. Fold kaffefilteret eller papiret sammen omkring frøene og gem dem et skyggefuldt sted indendørs.

Hvis din tomatplante er en F1-sort – det vil sige, at den er resultatet af en krydsning mellem to nøje udvalgte sorter – er der ingen grund til at tage frø af planten. Næste års frøsåede planter vil have en genetik, der springer i alle mulige retninger og smage. Hvis din tomatplante er det, man kalder frøfast eller en arvesort, vil kernerne fra den kunne sås og give nye tomatplanter med samme egenskaber.

Ikke nok med, at du sparer penge (som du evt. kan bruge på andre frøposer) ved at høste og gemme frø fra egne afgrøder, du sikrer dig også frø fra planter, som trives godt på din lokalitet – du ved bedst, hvad der trives hos dig. Sidst, men ikke mindst, er det at høste egne frø en sikkerhed for, at du fortsat kan få dine yndlingstomater m.m.
Der er med andre ord tale om en decentralisering af magten over madens oprindelse, når du som avler passer på din egen frøbank og mindsker afhængigheden af, hvad der står på frøfirmaernes og EUs/Danmarks sortsliste.

Lone

Samarbejde mellem dyr, jord, planter og mennesker

Hvad kan de? Spørger nogen altid forventningsfuldt, når vi har besøgende til rundvisning på gården. Og det er et godt spørgsmål. Absolut. De kan ikke rigtigt noget særligt, svarer jeg, det er tilstrækkeligt bare at leve her på stedet. Men det er jo en underdrivelse af olympiske dimensioner og blot et forsøg på at tale alt det med nyttefokus ned.

For pygmæfårene fra Cameroon kan selvfølgelig en masse, f.eks. kan de hjælpe os med, at årets hvidløgsdyrkning lykkes. I den ene ende sker tilgangen af afklippede grene med blade, græs, kløver, nedfaldsæbler, gulerodstoppe m.m. og i den anden ende er der afgang af gødning med uvurderlig mikrobiologisk og næringsmæssig værdi. Ikke kun én gang mine damer og herrer – dyrene kan blive ved!

Således er det af og til muligt at samle en spandfuld gødning eller to fra fårehusets bund og den bæres om til køkkenhaven og fordeles med let hånd og strøtanker. Lige nu med henblik på etablering af næste års hvidløgshøst. Det er snart, du skal sætte hvidløgsfed i jorden, hvis du gerne vil høste store, flotte hvidløg næste sommer.

Lone

Nye dyr

I løbet af foråret fik jeg fat i æg fra forskellige høns – nogle blandinger og andre kendte racer.

Varmen i rugemaskinen skabte den altid forunderlige forvandling fra skal, blomme og hvide til levende individ med øjne, fjer og vinger.

Det er lige betagende hver gang og lige ubegribeligt hver gang. Jeg forstår det stadig ikke.

Et par af de nye dyr er bramaer – sjove fugle med fjer på ben og tæer. Det ser ud som om, de går i moonboots.

Hver dag glæder jeg mig over både høns og påmindelsen om 80’erne.

Lone

Forberedelser

Hvad laver den? spurgte Søren Sørøver, da vi mødte et pindsvin i porten.

Man bør aldrig have så travlt, at der ikke er tid til at finde ud af, hvad et pindsvin laver.
Det mener du nok også.

Jeg kommer om lidt, sagde jeg til Sørøveren, som gik for at fortsætte arbejdet med at lave æblemost. Pindsvinet og jeg blev og kiggede utålmodigt på hinanden.

Så begyndte det forhistoriske dyr at røre på sig. Målbevidst fulgte den kaninernes indhegning, rundede et hjørne, satte kursen mod ferskentræet og klemte sig bagom den halve vintønde med hortensia. Med sig ud på den anden side havde dyret et vissent blad, der skyggede for udsynet. Den bar det store blad fra kejsertræet mellem tænderne, så det stod ret op i luften som et sejl.

Videre, videre fortsatte pindsvinet, stedkendt tilsyneladende, og henne ved værkstedsporten drejede det af og satte sin lille spidse snude ind som en kile mellem skydeporten og kampestensvæggen.

Med alt, hvad den havde af benmuskler, skubbede den til og i en tung bevægelse gav porten slip på væggen, så pindsvinet kunne klemme sig ind.

Den er ved at lave vinterhi i værkstedet, sagde jeg til Søren Sørøver.

Lone

Årets sidste besøg

I dag har vi haft årets sidste arrangement – et hyggeligt foreningsbesøg med foredrag/rundvisning/fortælling, eller hvad det nu udartede sig til, samt efterfølgende frokost af grønt fra køkkenhave og drivhus.

Nu kan vi lade græsset og håret gro – gården og vi overgår til produktion af drikkevarer, så der er noget at byde kommende års gæster på.

Og det er der også en del arbejde i
Lone