Nyt fra Brandbygegaard Folkehave

DSC_84280001

Måske husker du, at der for en måneds tid siden kom en forespørgsel på jord.

For at høre om du, eller nogen nær dig, kunne være interesserede i gratis at låne en jordparcel til dyrkning af grøntsager, kartofler, bær m.m.

DSC_84250001

Det var lidt trægt med interessen, men i løbet af nogle uger havde 7-8 personer/familier meldt sig som mulige dyrkere.

DSC_84000001

Aarhus Stiftstidende skrev en artikel, og den gav et par henvendelser mere.

DSC_84020001

Vi har gennem nogen tid overvejet, om projektet med udlån af jord skulle gennemføres eller ej, men nu gør vi det, og måske kommer flere til med tiden.

DSC_84150001

Desuden er 10 husstande med egen grøntforsyning absolut af vigtig betydning og stor værdi.

DSC_84440001

I går blev stykket målt op i marken – mange gange før det lykkedes at opnå noget, der mindede om en firkant – og Sørøveren fræsede plantedækket op.

Selve køkkenhavearealet er på 2000 kvadratmeter – 20 parceller à 100 kvadratmeter.

DSC_84200001

Derudover er der åbnet en stribe jord langs vejen mod nord, så vi kan plante et læhegn til efteråret. Med blandede træer og bærbuske.

Sådan et levende hegn vil være med til at skabe et endnu mildere klima i køkkenhaverne. Og gøre det hyggeligere at arbejde der.

DSC_84300001

Næste indsats handler om at hegne hele molevitten ind, så rådyr og harer ikke gnaver salatbladene i bund og tager gulerødderne med.

Beslutningen er taget – nu går det fremad
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Der sidder en fastklemt so for enden af din grillpølse!

DSC_47090001

Jeg er nødt til at skrive om grise. Igen. Ikke fordi jeg har lyst til det – fordi det er nødvendigt. Du har måske heller ikke lyst til at læse om grise, men det er nødvendigt, at du gør det alligevel. Sammen klarer vi det.

For få dage siden var der en artikel i Politiken om danske søers manglende plads. Om at de jernrammer, som omslutter søernes kroppe under faring og diegivning, i mange tilfælde er mindre end dyrene, så de må ligge med hovederne i eller under fodertruget.

Det virkede som en afsløring, men var det ikke. Sådan har det været, siden man fandt på det med at lade søer stå i tætsluttende bokse. Tager man et billede af en ung so, ser det ud til, at den kan gå både et skridt frem og et tilbage. Tager man et billede af en udvokset so – som typisk er midtvejs i sit produktionsliv – fylder den boksen ud i længden. Sådan er det, og sådan har det hele tiden været.

Det skaber nu debat, at de udvoksede søer ikke kan ligge i fuld længde. Debatten må også handle om, at boksene som udgangspunkt er en urimelig behandling af dyrene – rammerne om soens krop hindrer både fysiologi og instinktiv/naturlig adfærd; redebygning, yngelpleje, blodcirkulation, social adfærd, kropspleje, trang til at rode o.s.v.

Længde eller ej – fareboksene er uanstændige.

At den utilstrækkelige lov, som skulle beskytte dyrene og give dem såkaldt minimumsrettigheder yderligere overtrædes for at optimere økonomien, er en del af det normale billede indenfor den industrielle svineproduktion. Fødevarestyrelsen er den kontrollerende myndighed, og fra den kant er der en bemærkelsesværdi ulyst til at holde produktionen indenfor lovens rammer.
Det gælder den snart 12 år gamle lov om, at rutinemæssig haleklipning er forbudt, det gælder fravænningsalder på pattegrisene (med et deraf følgende problematisk antibiotikaforbrug), det gælder konstant påvirkning med elektrisk lys i stalde, det gælder den voldsomme håndtering af dyrene ved kastration, flytning og drivning ud til lastbiler, omgåelse af reglerne for tildeling af rodemateriale o.s.v.

Vejen til helvede er brolagt med overtrædelser af loven i dansk industriel svineproduktion.

Og vi står bag.

DSC_3177-0010001

Når uanstændige forhold i den danske svineproduktion afdækkes og omtales, følges elendighederne af forklaringer om økonomi. Det kan ikke være anderledes, for så vil svineproducenterne tabe penge. Tabe endnu flere penge. Pengene er naturloven, som afstikker mulighederne – etik og moral må så ligge indenfor de rammer.

Er det på den måde, vi vil karakterisere vores liv som mennesker. Er det sådan et syn på dyr og deres trivsel, vi vil have som eftermæle?

I brancheforeningen Danske Svineproducenter siger man, at der først for alvor kommer flere søer i løsdrift, når forbrugerne begynder at efterspørge svinekød, som er produceret med større krav til dyrevelfærd. Med andre ord – forbrugerne bestemmer, hvad der produceres. En tyndslidt kliché som gentages til sandhed.

Det kan ikke være rigtigt, at forbrugerne skal få et erhverv til at overholde lovene. Eller jo – det er en mulighed, men så er der ikke længere tale om den retsstat, som nogle af os ynder at fastholde illusionen tanken om.

Det er rigtigt, at forbrugerne vil have de varer, som udgår fra dansk industriel svineproduktion. Grillpølser til sommerdage på terrassen, leverpostej til madpakkerne, bacon til alt, spegepølse, koteletter i fad og stegt flæsk til nationaldagene.
For mange forbrugere er kødprodukterne i selve købssituationen varer som alle andre varer – på linje med sodavand, toiletpapir, stearinlys, blyanter o.s.v. Der skelnes ikke umiddelbart mellem levende og dødt i en dagligvarebutik. Og der gøres ikke meget for at minde om forskellen.

Hvis foreningen Danske Svineproducenter mener noget med, at de er klar til at ændre produktionen, hvis forbrugerne ønsker at betale mere for velfærd, kunne de starte med en ærlig oplysning på deres varer. Vise fotos af søer i tætsluttende fikseringsbokse. Vise de afklippede halestumper på dyrene. Vise slagene med tatoveringshammerne, uddrivningsmetoderne, aflivningerne m.m. Et lille klistermærke på hvert produkt med forskellige variationsmuligheder præcis som på cigaretpakker. Måske med en advarselstekst om restindhold af sprøjtegifte, tungmetaller og antibiotikaresistente bakterier?
Det ville give anledning til opbyggelige samtaler ved morgenbordet, når familierne sender f.eks. pakken med hamburgerryg rundt.

For forbrugerne findes sammenhængen mellem et pint dyr og en pakke kød sjældent i købsøjeblikket. Desuden er kun ca. 10 % af den danske produktion af svinekød til hjemmemarkedet.

Nej – forbrugerne kan ikke alene ændre den danske industrielle svineproduktion. De danske forbrugere kan boykotte en lang række af industriens produkter, og det vil sende et stærkt signal til politikerne. Et signal om at vi som befolkning ikke vil acceptere, at husdyr behandles grænseoverskridende – lovmæssigt og moralsk.

Det er politisk, produktionsformen skal ændres (hvis den ikke økonomisk nedlægger sig selv). Den sædvanlige regulering med at give en tot halm mere i år, en fortovsflise mere om 10 år, mindre medicin hvis forholdene er gunstige og stjernerne går i zenit, løsdrift hvis økonomien tillader o.s.v. er blot at trække forsigtigt i kanten af et vildfarent flyvende tæppe. Denne form for landbrugsproduktion har udviklet sig med baggrund i økonomisk grådighed, og lovgivningen har hele tiden haltet bagud. Haft travlt med at implementere fremfor at afstikke rammer.

Når de love, som skulle beskytte dyrene mod hæmning af kroppens funktioner, mod afskæring af lemmer, mod stress, mod hårdhændet håndtering m.m. ikke overholdes ude i staldene, er det endnu et tegn på manglende retfærdighed i dette land.

Det finder sted i Danmark. Ikke i en bananrepublik langt herfra, men i vores land med Dannebrog, herregårdssten, forhaver, termokaffe, dansekonkurrencer, quizprogrammer, cykelstier, folketingsvalg, nyt nordisk, fremmedhad, grillmad og glittede magasiner.
Jeg ved ikke, hvad der er galt med at være en bananrepublik. Ved ikke hvorfor det er nedsættende i forhold til at være en svinsk nation.

Hvorfor opretholder og håndhæver Fødevarestyrelsen ikke lovene?

Korruption antager mange former, og særligt i den form hvor der er tale om relationer og tjenester uden økonomisk mellemværende, er korruptionen udokumenterbar og dermed stærkt undergravende for demokratiet – og tiltroen til samme.
Og hvad kan man tro på? På Dong, Nets, den nye offentlighedslov, samarbejdsaftalerne med USA/NSA, TTIP-forhandlingerne, grænseværdierne, ikke-velfærdssystemet, privatiseringen, størstedelen af pressen? På ledelsen, på retfærdigheden?

Når noget indlysende forkert foregår i ens nærhed, når man har kendskabet til det, så har man også forpligtigelsen til at sige fra.
Der fødes omtrent 28 millioner grise om året i vores land. I nærheden af os alle. Vi står som befolkning bag denne produktion, hvis vi ikke siger fra.
Det handler ikke kun om at ændre produktionen via købsvaner. Det handler om, at vi ikke kan være den bekendt.

DSC_49830001

Derfor er det nødvendigt at blive ved med at skrive om grise
Lone

Udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen | Tagget , , | 15 kommentarer

Noget om at fejre noget

DSC_83870001

I går blev der holdt æbleblomstfest.

Bare en lille én.

Og maden bestod af det, vi havde.

Nybagt brød, purløgpesto, aspargessuppe, salat med smilende æg og en tilkommen rabarbertærte.

Snart kommer nye grøntsager og bær til, men alt er godt nu – kål og kartoffelvinteren er ovre.

Ikke at der er noget galt med kål og kartofler, gennem månederne skaber de blot et behov for sprøde salatblade, krydderurter og en slags forårsfriskhed.

DSC_83670001

Æbleblomstfesten er kommet for at blive. En ny tradition tror jeg.

For man må sørge for at fejre, det der er at fejre.

Standse op, holde inde med arbejdet, sætte sig under de blomstrende æbletræer med udsigt til nogle tusind flere, lade proppen springe på en flaske mousserende æblevin, beundre solens lys gennem glassets bobler og lade sig overvælde af sammenhængen mellem jorden under ens fødder, dyrene, træerne, blomsterne og smagen.

DSC_83710001

Du behøver ikke have et æbletræ for at fejre noget.

De fleste velkomne hændelser kan fejres – solens opstigen, et særligt menneske, en god hårdag, et manglende tv-signal, maj, en dag uden regn, duften af jord o.s.v.

Mulighederne er uendelige, og du bestemmer.

Som sædvanlig
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Udskænkning i Aarhus

DSC_8335

I går eftermiddag/aftes var Sørøveren og jeg i Aarhus for at udskænke vin.

En altid let og taknemmelig opgave.

Og den slags må man huske at sætte pris på i en verden, hvor meget kan være vanskeligt.

Vi var inviteret af en arrangør, og det handlede om, at forskellige vinfolk stod med deres forskellige vine i forskellige butikker i Jægergårdsgade.

Gæsterne kunne købe et glas og derefter gå på turné mellem vinstederne – smage sig vej nærmest.

Der var ikke det store forsalg til arrangementet, så vi havde regnet med at skulle drikke en del selv, men der kom faktisk en lind strøm af vinglade mennesker.

Både for at smage vinene og for at høre om det med at lave vine uden sprøjtegifte, kunstgødning og tilsætningsstoffer.

Og det med at lave den bedst mulige vin fremfor mest mulig vin.

Om helheden. Mellem jorden, mikroorganismerne, dyrene, planterne, solen, luften og os.

Gevinsten var placeringen – vi stod i Kælderantikvariatet og havde frit udsyn til et væld af interessante bøger.

DSC_8329-001

Lokalet var småt, men gæstfriheden var stor.

Og det hjælper altid at have vin med
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Tag turen

DSC_83040001

DSC_83190001

DSC_82890001

DSC_83000001

DSC_82920001

DSC_82690001

Hvis jeg var en lille ting
et fnuglet frø med auraring
og stang på dunet parasol
så fløj jeg til en udvalgt knold

fugtig jord med himmelfald
stjerneregn og månekald
blide dråber, sol i striber
venter den der står og griber

Lone

Udgivet i Hverdagen, Uncategorized | 3 kommentarer

Blomstrende æbletræer og manglende insekter

DSC_81280001

Lige nu blomstrer gårdens godt 2600 æbletræer.

Synet af æbleblomster i hvidt og lyserødt er smukkere end smukt.

Overvældende.

DSC_81500001

Hele arbejdet med espalier og plantning værd.

Men nogle æbler vil også være velkomne.

DSC_81460001

Hidtil har det holdt hårdt med gode vilkår for bestøvning.

De fleste dage i blomstringstiden har været præget af kulde, blæst, regn og hagl.

Insekter og vilde bier ses kun sjældent – der er for få af dem, og vejret er for farligt at summe rundt i.

Vores egne bier holder sig også indendørs på trods af de få meters afstand til æbleplantagen.

DSC_81490001

Men det kan nås endnu.

De tusinder og atter tusinder af åbne blomster står og frister.

Kommer lidt mildere vejr til dette land, skal der bare kysses igennem
Lone

P.S. Ikke alle er enige i, at sprøjtegifte slår insekterne ihjel. Bjørn Lomborg og den kemiske industri blandt andre.

Den stadige strøm af forskningsresultater – betalt af den ene og den anden front – gør denne verden uigennemskuelig. Det gælder alt med økonomiske interesser indblandet – sødemidler, sprøjtegifte, plastprodukter, skovdrift, fracking o.s.v.
Man kan med andre ord ikke stole på nogen og er overladt til at bruge sin sunde fornuft.

Kan man forestille sig, at pesticider designet til at slå insekter ihjel, dræber de vilde bier?

Udgivet i Hverdagen | 7 kommentarer

Fisketanker

DSC_80310001

Der er utrolig mange forskellige grunde til, at folk fisker. En gang ville jeg påstå, at jeg fiskede, fordi jeg ikke kunne lade være. I dag er sagen vist en anden, faktisk så fisker jeg ikke ret meget – fordi jeg godt kan lade være.

Det er nemlig blevet sådan, at en fisketur som regel foregår i vejr, hvor der er så meget andet på gården, der burde laves. Det medfører, at en fisketur i stedet for at blive et afstressende moment bliver det modsatte.

DSC_80710001

Det ville være helt forkert at opfatte det negativt, og det handler heller ikke om ynk eller en klagesang med medlidenhed som mål. Nej, det handler om, at vi har skaffet os selv det liv på halsen, vi allerhelst vil have.

Det arbejde, de dyr, de planter, de visioner, og sidstnævnte er jo noget, der sker indeni ens hoved – noget der helt uundgåeligt presser én. Tåbeligt, ja bevares – at presse sig selv lyder ikke ret mentalt fornuftigt, men på den anden side så kunne jeg aldrig fungere uden et tårnhøjt ambitionsniveau.

DSC_80660001

Et tilbagevendende spørgsmål, når der er rundvisninger på gården, er: ”Hvor mange har I ansat?” Der er altid en vis tvivlende mumlen i krogene, når svaret ”ingen” lyder. Vi har nemlig den helt klare holdning, at vi ikke skal have mere, end vi selv kan komme over.

Og det er nok her, at ambitionsniveauet ikke altid stemmer overens med den virkelige verden. Ser du, det er nemlig her, at vi konstant rykker os, efterhånden som vi vænner os til et lidt hurtigere tempo, lægger vi et nyt projekt til.

DSC_80540001

Langt de fleste projekter kommer til med det ene og alene formål at gøre en forskel. Ganske få af projekterne har til formål at spæde til gårdens økonomiske formåen. Kassen med mentalt guld kommer altid i første række, og det betyder selvsagt, at den er mange gange større end den anden.

DSC_80190001

Fiskeriet er langt fra lagt på hylden, det sker da, at jeg kommer afsted, og af en eller anden mirakuløs grund så forsvinder alle de tanker og forbehold, jeg havde mod at tage af sted. Opslugt af nuet, kan man vist godt kalde det.

Og rent faktisk virker det som om, at det forsømte godt kan indhentes, når man er hjemme igen. De altoverskyggende ambitioner kan stadig indfries – det eneste, de kræver, er ens tid, ikke det hele, kun resten. En skam der ikke er tid til en fisketur.

DSC_80240001

Søren Sørøver – hvor er tiden, der tager os?

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar