Delesø

De seneste uger har der været nye dyr i Sørens sø. Ikke døgnet rundt, men mange timer hver dag.

Statelige, ser svanerne ud, når de med ynde og værdighed flyder roligt på vandet, mens deres store svømmefødder gør arbejdet under overfladen.

Den første dag, vi rundede bakken med piletræer og fik øje på fuglene, vendte vi om og opgav Knaldberts morgenbad og Dagmars mangel på samme.

Så gik nogle dage, hvor vi kunne se de to hvide pletter ude ved vandhullet i engen, og derefter vendte de tilbage til søen igen. Der skiftes stadig lidt mellem de to vandspejl.

Men morgenturene med hundene er genoptaget, og Sørens sø er åbenbart stor nok til, at Knaldbert og Dagmar kan lege i den ene ende, mens svanerne roligt ser til fra den anden ende.

Sådan en slags delesø
Lone

Hærværk – en håndbog

Sværten er næppe helt tør endnu på Lones nye roman, og alligevel er der allerede et mylder af nye ord, som stille og roligt former sig, giver mening og ikke mindst holdninger.

Vi var ikke ret mange dage henne i coronakrisen, før vores gode venner, og én af vores bedste kunder i øvrigt, kom med en idé. Deres bookingbog var tom, restauranten lukket og modet pænt lavt. Vi har fulgt med fra sidelinjen under restaurantlukningerne, en stor del af vores omsætning kommer fra salg til branchen, og der er i sagens natur ringe udsigter til den slags nu. Nå, men en aften tikkede der en besked ind fra Rune, indehaver af Restaurant Hærværk: ”Hvad skal der egentlig til for at lave en kogebog om Hærværk?”

Vilje! – vil stort set altid være mit svar på den slags forespørgsler. Vi satte os sammen med god afstand ude i gårdspladsen og snakkede os lynhurtigt frem til 220 siders fantastisk rejse gennem Hærværks 6 år i Aarhus, hvor fokus har været på lokale og økologiske råvarer i sæson. Landmanden og jeg har været så privilegerede, at vi har været med på hele rejsen. Fra første, lidt kluntede, færd til mad af en anden verden. Hærværk har gjort det, man i fremtiden forventer af en restaurant – de har bare gjort det udelukkende efter egne forventninger og før alle andre. Derfor står de som et lysende eksempel for andre i branchen.

Det var da også legende let at sige ja til bogprojektet, for hvem vil ikke gerne hjælpe et så vigtigt budskab ud i verden og ikke mindst, hvem vil ikke gerne lære folk at lave vidunderlig bæredygtig mad hjemme i deres egne køkkener?

Men krisen kradser, og det ville være uansvarligt at suge bunden ud af kassekreditten i en tid som denne, så i stedet for at gamble med fremtiden, så giver vi dig muligheden for at sikre, at projektet – bogen, kommer i trykken og hjem i dit køkken. I samarbejde med Coops platform kaster vi os ud i crowdfunding! Belønningsfunding vel at mærke, så du naturligvis får noget for dine penge. Kig ind på https://crowdfunding.coop.dk/project/739/description og hjælp med at gøre bogen til en realitet.
Søren Sørøver – med eftertryk

P.S. Det er faktisk præcis det, Mette siger, med at holde sammen hver for sig 🙂

P.P.S. Foto af Jesper Rais

Fra dagens solstråle

Lone

Vinmarken er forårsklar

En større arbejdsopgave er afsluttet – beskæringen af de 1000 stokke i vinmarken er færdig.

Snart begynder saftstigningen for alvor. Ikke nu i kulden, men når varmen kommer, vil det tapløbe fra grenenderne.

Næste opgave er at stramme trådene i espalieret op, så de kan holde formen, når vinrankerne begynder at vokse og skal bindes op. Igen og igen.

Lige for tiden er alt bart, og man kan se igennem vinmarken fra alle sider. Om nogle måneder står rækkerne som massive løvvægge, og ingen opdager, hvis man gemmer sig derude.

Måske er der nogen at gemme sig for til den tid
Lone

Matchprint og blåkopi – Den sidste humanist

I går kom et bud med matchprint af omslaget til min nye roman “Den sidste humanist”. I dag kører vi ud til trykkeriet og afhenter den såkaldte blåkopi, som er et prøvetryk af indholdet mellem for- og bagside.

Det er til sidste gennemlæsning og godkendelse, inden den store offset-maskine startes op, og det er altid en smule uroskabende at skulle tage den endelige beslutning om, at alt nu er korrekt. Hvad hvis der er en fejl? Noget overset? Noget dumt. Vil verden så bryde sammen? Næppe, kan man trøste sig med. Det står med uønsket tydelighed klart, at der skal mindre til at få verden til at bryde sammen.

“Den sidste humanist” er den 8. bog, jeg har skrevet. Denne gang er afslutningen på et langvarigt skrivearbejde og samarbejdet med trykkeriet noget anderledes. Vi synes, at det er Danmarks bedste trykkeri, Narayana Press, og så ligger det lige ude på Gyllingsnæs.
Herfra, ved spisebordet, hvor jeg sidder og skriver til dig nu, kan jeg se skovene på halvøen, en flig af havet, og i lige linje bag ligger det store trykkeri. Der er ingen afstand og dog er afstanden i samarbejdet stor denne gang. Tidligere tiders møder om papirvalg, udveksling af prøver m.m. er udskiftet med overdragelse i sikkerhedsafstand. Der bliver for første gang heller ikke noget med festlig trykstart, hvor forfatteren selv får lov til at trykke på startknappen i maskineriet, men professionalismen og venligheden på trykkeriet er intakt – vi holder bare afstand.
Bogen er sat i forsalg nu, du finder den lige her:
https://brandbygegaard.dk/shop/8-det-flydende-forlag/

Til middag en gang sætter de flinke mennesker blåkopien af bogen ud til vejen, og så kører Søren Sørøver og jeg til Gyllingnæs og samler den op. Resten af dagen kommer til at gå med omhyggelig nærlæsning for at finde eventuelle resterende fejl.

Og skulle der være en enkelt, vælter den ikke verden
Lone

Dyrkning af det mentale

For et par dage siden flyttede de første spirebakker ud i den vilde natur. Næsten. Fra 1. sal i stuehuset til plantebordet i drivhuset.

Dels skulle jeg omplante tomater, chili og auberginer i stort antal, og de har virkelig brug for meget plads indendørs, og dels trængte de små grøntsagsplanter i spirebakkerne til noget mere at leve af. Både mere lys og gødning.

I drivhusets plantebord går det an at fortynde lidt mødding fra gederne, inde i huset derimod kan det være en tvivlsom oplevelse. Og her taler jeg af erfaring.

Planternes rodsystem skal lige vokse sig lidt større, og derefter kan de få fast vokseplads i drivhuset, som i år dedikeres til grøntsager og urter. Snart går vi i gang med at bygge det nye væksthus, som tomater, chili, agurker, auberginer, basilikum, meloner m.m. skal bruges til.

Der er hårdt brug for planter for tiden
Lone

Når vi skal holde afstand

er det godt med et billede af nærhed
Lone