Blandet nyt

Her fra morgenposten med åben terrassedør er der en stadig lydforbindelse til flytrafikken og de mange daglige afgangs- og ankomsttidspunkter i stærekasserne.

Krævende gulrandede næb stikker ud, og enten står ungerne skulder på skulder, eller de dybe kasser er umådeligt velpolstrede. Det kan også være stære med særligt lange ben.

De flittige forældre spankulerer græsplænen, kofolden og fåreindhegningerne tynde for at samle larver, insekter og andet godt til afkommet, som belønner indsatsen med aldrig at være mætte.

Horsens Folkeblad og Aarhus Stiftstidende havde en artikel om pinsesøndags musikfestival – du kan læse den her:
https://hsfo.dk/odder/Brandbygegaard-Live-De-maa-de-goere-igen/artikel/169724

Og så til den mere alvorlige afdeling – for første gang anlægges en retssag med påstand om, at Roundup er kræftfremkaldende.

Det er både meget amerikansk og meget tvivlsomt, om bevisbyrden kan løftes, men ikke desto mindre er det opmuntrende med en konfrontation af den evindelige påstand om uskadeligheden.

Under retssagen tages det op, hvorvidt Monsanto længe har været opmærksom på risikoen for, at virksomhedens glyphosatbaserede ukrudtsmiddel er kræftfremkaldende, tillige med det forhold at der har været en massiv indsats for at påvirke den videnskabelige litteratur, politikere, landmænd og forbrugere og dermed forhindre reel offentlig indsigt i følgevirkningerne af verdens mest anvendte sprøjtegift.

En sprøjtegift såvel børn som voksne i bekymrende grad har i kroppen og dagligt udskiller via urinen.

Det er ikke forventeligt, at der kommer en afgørelse til fordel for sagsøger – i så fald kan store dele af verdens befolkning tilsvarende lægge sag an og få erstatning for at være blevet udsat for det muligvis kræftfremkaldende stof, og den slags tillader et effektivt, økonomisk samfund næppe.

Men det er opmuntrende og interessant, at vi er nået dertil, hvor såkaldt almindelige mennesker går imod det hidtil urørlige og politisk beskyttede multinationale Monsanto/Bayer, når nu den politiske vilje ikke rækker til at varetage menneskehedens interesser.

Vi finder os ikke i det.
Lone

Noget forsømt

Kærlighed er nært forbundet med opmærksomhed, og opmærksomhed med tid og overskud.
Den skal passes og plejes, og det er bare langt fra nok at have den i baghovedet, når man nu gør alt det andet, der i en tid presser sig på. I sådanne situationer kan kærligheden ligefrem blive en belastning, og jo større den er, jo dårligere samvittighed ender det med.

Sådan er det også for køkkenhaver. De skal have masser af kærlighed for at blive til det, man går og drømmer om, og når køkkenhaven kalder, så gælder det om at give den fornødne opmærksomhed, for ellers går den til.

Vi har været hængt helt op på musikfestivalen og kastet vores kærlighed på den, mens køkkenhaven har råbt i baggrunden – den har ligget der, mens ukrudtet har vokset, og været ene og forladt.

I går var der igen en dag med frit arbejdsvalg på gården, så der blev den nulret, pudset, luget, passet og fræset. Små uanselige gulerødder blev møjsommeligt fundet frem, bønner blev sået og tidsler blev trukket. Med kærlighed kommer man langt.

I dag er det kartoffelmarkens tur, i morgen vinmarken og så æbleplantagen.

Kæligheden vinder over alt.

Søren Sørøver – med jord i hovedet

Tak til hjælpere, gæster, medarrangører og kunstnere

Nu har der været stille her på kanalen nogle dage, men det er blot en modsætning til tilstanden på gården.

Omtrent 500 glade mennesker var til koncerterne i søndags, hvor familie og venner lagde pinsen i puljen af dage med hjælp til os, så det omfattende arrangement kunne afvikles på bedste vis.

Og afviklet blev det i et vejr, som ikke kunne have været bedre og i en stemning, som ikke kunne have været mere magisk.

Siger både gæster, hjælpere og kunstnere. Vi var det meste af tiden beskæftiget med madlavning og logistik som forventet.

Det var et erklæret mål at blive klar både med oprydning, opstilling, lys, detaljer og mad til de godt 300 spisende gæster uden at føle tilstanden af stress. Det har hverken vi eller begivenheden godt af. Takket været en del uger med arbejde fra tidlig morgen til sen aften lykkedes det helt (og det er stort) at undgå fornemmelsen i kroppen og hjernen.

Om lørdagen var vi opgraderet med familiemedlemmer til de nært forestående opgaver. Blandt andet skulle der ordnes kartofler til en imponerende mængde kartoffelsalat. Det var årets hidtil bedste dag for Sofus, som fik de 4-5 timers skrællearbejde til at gå med at at følge hver eneste håndbevægelse – som en tilskuer til tenniskamp. Med tiggeblikket forsøgte han at suge skrællerne ud over kanten af spanden, og mere end én gang blev indsatsen belønnet, så den frydefulde oplevelse af en jordtør skræl blandede sig med hans tvivlsomme tyktflydende mundvand.

Og hvem skulle have troet, at sådan en dag kunne overgås?

Det kunne den. Næste dag rykkede artister og deres familiemedlemmer ind i stuehuset, og der var konstant mennesker at følge, blive rørt af og tigge hos.

Også for Sofus var Brandbygegaard Live en succes
Lone

Landbrugsmateriel

Når Laura Mo, Northern Assembly og Jonah Blacksmith dukker op på gården i overmorgen, skal de have et sted at være mellem lydprøver, afslapning og optræden.

Der er ikke et smart baglokale knyttet til træladen, de øvrige udlænger er fyldt med diverse, og kun stuehuset er således en mulighed for indkvartering af de omtrent 25 mennesker, grupperne med hjælpere udgør.

Vi har derfor forsøgt med oprydning og rengøring i hjemmet – noget der ellers er oplagt at forsømme op til større arrangementer, fordi andre opgaver altid er vigtigere.

Men hvad; hele hytten trængte, og det gør den sikkert igen bagefter.

Hvis vejrmeldingen holder, bliver det smukt, solrigt og stille vejr på søndag, så vi tænker, at kunstnerholdet får brug for at være ude på terrassen.

Vores møblement derude er sparsomt og vakkelvorent. Eller var sparsomt.

Gårdens gamle kornkværn er flyttet rundt i årevis, fordi den ofte stod i vejen, men var for spændende at kassere. Vi vidste bare ikke, hvad den skulle bruges til.

Ikke før en ældre branddør mellem bygningerne blev udskiftet og i den grad lignede en bordplade af betydelig størrelse.

Nu kan gæsterne sidde til højbords
Lone

Ged i profil

I dag får du en ged i profil.

Til almindelig opmuntring
Lone

Stadig højt tempo

Til manges lettelse og nogens overraskelse er containeren med betonrester fra nedbrydningsarbejdet både fyldt og fjernet. Det er jo flere dage før tid.

Der er også ved at være ryddet ud og op. En del er afleveret på genbrugspladsen, og alt nødvendigt hørende til gården er flyttet ned og stuvet sammen i øvrige bygninger. Hvor der nu er lidt trang passage.

4 forskellige slags øl er tappet på fustager – IPA, Klassik, Brunetten og Onkel Dunkel. Økologisk tonicvand til G&T skal hentes i dag, og postevand i kartoner er bestilt i større mængde, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at betjene så mange varme mennesker fra én vandhane.

I går skrev Aarhus Stiftstidende om begivenheden på søndag – du kan læse artiklen og se billederne (der er 3 af kaosset) her:
https://stiften.dk/odder/Festival-vil-rykke-musikkulturen-paa-landet/artikel/514753

I morgen, torsdag, mødes Laura Mo og jeg i studiet hos DR i Aarhus. På P4 Østjylland er der klokken ca. 16.45 et indslag om musikoplevelser fjernt fra metropoler. Eller noget.

Vi fortsætter
Lone

Pausepadder til dig

fra Lone