Illustrerede rim i bogform – nyt glædesskabende samarbejde

I går blev der holdt møde i det lille forlag. Det er længe siden, nogen her i huset har husket på, at det rummer et forlag.

Skrivearbejde er sådan noget, som kommer i forbindelse med løvfald, kulsorte nætter og regnvejr.

Anledningen til påmindelsen var en henvendelse i vinter engang. Én af de fremmeste kunstmalere indenfor den naivistiske afdeling, Ole Grøn, skrev og foreslog et samarbejde om illustrationer og rim.

I vinter brugte jeg al skrivetid på bogen om mad, fødevarer, natur plus det løse til børn og unge, og det blev forår, førend en lille prøvesamling rim kom afsted til Ole.

Ole er også en travl mand, og således blev det sommer, førend en lille prøvesamling skitser kom retur.

Som tiden dog går, når man morer sig.

Alle på forlagets direktionsgang, i kantinen, på pedelkontoret og lageret var begejstrede for det modtagne, og således blev det besluttet at holde et møde mellem Ole, Sørøveren og overtegnede.

Det var i går, og indenfor en effektiv time blev et bogformat, opsætning, farvevalg, omfang og tidshorisont besluttet.

Sidstnævnte afhænger af de sparsomme lommer med skrivetid, og er derfor blandt andet koblet på, når vi holder fri og tager på fisketure i den lille jolle. Uden rim ingen fremdrift.

Det bliver en bog til voksne, men en bog voksne forhåbentlig også kan glæde sig over at læse sammen med børn.

Rimeriet kommer ikke til at gå ud over bogen til børn og unge. Teksten er på den gode side af halvvejs, men det resterende arbejde kræver en sammenhængende skriveperiode (eller det bedst mulige), fordi det er en sammenhængende bog, hvor fortælleform, logik og opbygning af indhold skal sidde lige i skabet. Der er med andre ord ikke plads til fumleri, småskriveri og det med at komme og gå i teksten. Den nødvendige fordybelse kan ikke finde sted i sommerhalvåret.

Små glade rim derimod kan snedkereres i afmålte øjeblikke.

Jeg har lovet Ole og Søren Sørøver en tidshorisont for afleveringen af brugbare rim, men jeg vil ikke love andre noget. Man ved aldrig med vejret, makrelstimernes vandring og komforten i jollens stævn.

Det står og falder med fiskeriet
Lone

P.S. Illustrationen er selvfølgelig Oles – en skitse til et rimforslag

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Hindbærpavlova – en påmindelse om opskriften

Her til morgen er der plukket en stor skål fristende, røde hindbær. Med strejf af nattens dug, men dog tæt på tørre. Blot en antydning af fevand.

Det er pavlovadag, og sådan én burde skabes hver dag.

Måske har du selv nogle hindbærplanter – så får du her opskriften fra “Og halsen af en svane”- bogen:

Hindbærpavlova

Verdens næstbedste dessert kan kun laves to gange om året – i højsommeren når hindbærrene modner første gang, og om efteråret når andet hold er klar.
Det er lidt fedtet kun at kalde den verdens næstbedste dessert, for den er fremragende – ingen tvivl om det. Men ingenting slår en perfekt Crème Brûlée.

Du har brug for:

½ kg friske hindbær – eller flere
½ liter piskefløde fra en solmoden ko
6 æggehvider fra høns med sommerben
300 g rørsukker
3 spsk kakao – sigt det så der ikke er klumper
100 gram god mørk chokolade 70 %
1 ½ tsk virkelig god balsamicoeddike

Tænd ovnen på 180 °C uden varmluft og læg et stykke bagepapir på en bageplade. Hak chokoladen i grove stykker og tag lidt fra til pynt. Pisk æggehviderne til der dannes stive toppe og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, mens du pisker videre. Tilsæt chokolade, kakao og balsamico og vend det forsigtigt i marengsmassen med en dejskraber – ikke mere piskeri. Fordel din marengs i en høj rund 20-25 cm cirkel på bagepladen.

Sæt pladen i ovnen og skru temperaturen ned til 150 °C. Bag ca. 1 time – måske lidt længere afhængigt af din ovn. Marengsbunden skal være helt sprød udenpå og fyldig gummiagtig indeni. Tag det helt roligt, når du opdager, at den er flydt ud. Lad din marengs køle af og lemp den forsigtigt over på dit pæneste fad – jeg lover, den fortjener det!

Fordel hindbærrene over bunden, pisk fløden til blødt skum og fordel flødeskummet over bærrene. Eller omvendt. Du bestemmer. Altid.

Drys din rest af hakket chokolade over og glæd dig – du har lavet verdens næstbedste dessert.
Et himmelsk ægteskab mellem sprød marengs med et karamelblødt indre, mørk chokolade, saftige hindbær og ren fløde.

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Udstillingen er forlænget

I dag skal der arbejdes videre på udstillingen i Sondrup Kunsthal.

At skaffe de fornødne sager har taget længere tid end forventet, og derfor bliver den lovede juli-udstilling nu en juli/august-udstilling. Efterfølgende kunstnere har flyttet sig, og det betyder, at kunsthallen kan stå her henover tiden med sensommermarked og mange mennesker.

Det viste sig vanskeligere end forventet at skaffe nogle elementer, mens andre var nemmere, end de burde være.

Manneken Pis for eksempel er ikke sådan at låne, så vi endte med at erhverve en utro kopi. Det er endnu ikke afgjort, hvor den må stå, når udstillingen pakkes ned igen.

Der skal skrives en åbningstale og ferniseringen bliver filmet, så du kan være med uanset geografiske præferencer.

Små oplevelser kan godt være store
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Et par stille dage for Tillægsgeden Tue

I dag er gården stille og nærmest mennesketom bortset fra os to fastboende.

Hver søndag klinger den hektiske aktivitet af, det sitrende liv allevegne falder til dagligdags drøvtyggerniveau og bygningerne går til ro.

Den 3. restaurantuge ud af 5 er netop afsluttet, og tilfredsheden med sommervejret overgås kun af den overvældende opbakning fra gæsternes side.

Der hentes til stadighed ekstra kvindskab/mandskab fra Aarhus, så staben kan følge trit med bestillingerne, og maks. grænse for aftenbookinger er indført. Fredage og lørdage er der levende musik i den gamle trælade i tilgift til serveringerne, men musikken gør det ikke alene, for også onsdage og torsdage aftener har været fuldt bookede.

I går dalede en lun regn, og selvom antallet af millimeter ikke var noget at prale af, faldt dråberne på et tørt sted. Køkkenhaverne trængte virkelig og de store kålblade lod deres parabolblade indstille på noget nær vandret for at optage vandet hurtigere end rodsystemet.

Alting vokser og trives, gror og udvikler sig. Bærbuskene sørger for knaldrøde desserttallerkner og salater, urter, kartoffelplanter m.m. giver uendelige mængder til den uendelige strøm af serveringer.

Der er godt humør i kokke/tjener-teltet, og den bleghvide Aarhuskulør er udskiftet med noget rødligt, som sikkert går over i brun.

Hvis du vil nå at prøve Sommerrestauranten i år, er der 2 gange onsdag-søndag tilbage, men så vidt vides, er nogle tidspunkter fuldt optagede. Du kan bestille plads til frokost eller aftensmad ved at følge dette link:

http://dinnerbooking.com/dk/da-DK/r1042/brandbygegaard eller ringe på tlf. nr. 71 54 15 15

En del skriver til os for at bestille bord, men der er ikke meget held ved at henvende sig hertil – vi lægger bare gård, halmballer, grøntsager m.m. til Sommerrestauranten – det er folkene fra Domestic & Hærværk, som styrer sagerne.

I dag og i morgen bliver der ikke meget interessant for dyrene at kigge på.

Men onsdag er der underholdning igen
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Kongen af Kålland

Årets første hvidkålshoveder ruller
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Vi vil have de fedtede forruder tilbage!

I år er det faktisk sommer, imens det er sommer. Ikke nogen selvfølge i dette land.
Der er solskin, lette kjoler, blå himmel med hvide skyer, bare børneben, udendørsliv plus det løse. Her i hvert fald.

Hvor meget mere kan man ønske sig?

Der er også noget, som mangler. Og det, der mangler, tænker man sjældnere over, end det der ses lige for.

Bilernes forruder er nogenlunde ligeså rene som bagruderne. Tankevækkende ikke? I en tid med virkelig højsommer.

Kan du huske dengang forruden, kølergitteret, forlygterne, nummerpladen og kofangeren efter en køretur på landevejene var en mosaik af klistrede insektkroppe? Hvor forrudevask ikke kun var nødvendig i vinterkørsel med saltsjap.

Der er ikke meget klister på køleren længere, som man siger her langt ude på landet, og giver det anledning til kortvarig glæde, bør den efterfølges af langvarig uro.

Hvor er insekterne blevet af?

Samme sted som deres artsfæller, bierne, er på vej hen – historiebøgerne.

Din forrude er ikke ren for ingenting. Blandt andet viser en optælling i Vesteuropa, at ca. 4/5 af insekterne er forsvundet i perioden 1989 til 2013 målt på biomassen, altså vægten af insekter i fælderne.

Det er ikke kun i Danmark, det går ned ad bakke for autovaskindustrien. Vi mennesker har drevet det så vidt, at man i entomologien (insektforskningen) kalder det “The windshield phenomenon.”

Neonicotinoiderne, som blev introduceret i vores omgivelser i 80’erne, er verdens mest anvendte sprøjtegifte mod insekter – samme gruppe af giftstoffer der er med til at gøre kål på klodens bier.

For at sætte trumf på er ca. 2/3 af dette land opdyrket, og landbrugsformen udgøres hovedsageligt at monokulturer, mest af alt ensidige kornmarker og raps, som ingen alsidig føde giver til det vilde liv. Der arbejdes med mindst én insektgiftsprøjtning pr. sæson, men ofte er læggematerialet – korn, rapsfrø (eller kartofler) også bejdset med giftstoffer, således at disse genfindes i alle plantens dele – rod, skud, blade, blomster, pollen og frø.

Langt det meste af høsten i Danmark bruges til husdyrfoder, og for størstedelens vedkommende eksporteres kødet fra dyrene – hovedsageligt svinekød og kyllingekød.

Alligevel betyder det noget at undgå de konventionelle produkter; læg noget andet på grillen. Køb mad der er blevet til uden brug af sprøjtegifte – alting betyder noget i denne sammenhæng. Selv en lille indsats bliver stor, når den indgår i fællesskabet.

For øjeblikket arbejder den danske regering på at forlænge tilladelsen til en kontroversiel sprøjtegift på trods af EUs ønske om et forbud.

Giftstoffet anvendes bl.a. til bygmarker, selvom det i EUs fødevareorgan EFSA anses for at være skyld i kræft samt fosterskader og for at være giftigt for vandlevende organismer.

At stemme nej til et forbud handler selvsagt ikke om at varetage befolkningens interesser, men det overrasker næppe nogen længere. Den fortsatte brug af sprøjtegiften vil gavne den kemiske industri, landbruget og medicinalindustrien.
Indenfor en relativ kort årrække har de danske politikere, både indenfor og udenfor regeringen, sat et markant aftryk på deres land – tilliden til medmennesker, demokratiet, ordentligheden, velfærden, retfærdigheden og det solidariske er i bund. Hvis Danmark fortsat er interesseret i vedvarende energikilder, må der ligge et potentiale i friktionsvarmen fra begravede, hæderlige politikere.

I en tid hvor din værdi som forbruger er større end din værdi som menneske, må du vende tilstanden til din fordel – dine indkøb flytter penge, og penge styrer udviklingen.

Hverken vi eller insekterne kan tåle den nuværende miljøpolitik
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Bikrammer til blomsterne

For øjeblikket bugner haven af bær – kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær og hindbær.

Langt flere end vi kan spise, men der er god hjælp fra gæsterne i Sommerrestauranten.

Juli er bærrenes højtid. Der er imidlertid noget til gode, hvis man hænger ud i dette land i august; brombær!

Minut for minut, døgnet rundt, finder dag- og nataktive insekter vej til det dragende blomsterflor i brombærhegnet.

Brombærblomster er (ligesom kløver) noget særligt for den florale filatelist, de byder både på nektar, pollen og overdådighed. Hele tre ting. Nærmest et Kinderæg blot uden uforgængelig skal, pseudochokolade og renovationsegnet legetøj.

Heldige insekter.

Bittesmå, hårde brombær er synlige, hvor bestøvningen har været vellykket. Hver dag bliver der flere og flere grønne pletter i det hvide dufthav. Snart skifter de farve til krampesur rødbrun, dernæst snydesort syrlig og endelig til dybsort sødme med et strejf af lilla, hvor stilken slipper sit hæfte.

Alt, hvad blomsterne har brug for, er en bikrammer.

En tæt omfavnelse
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer