Kom til bogfest i 8300 Odder!

På lørdag d. 25. marts kl. 10-17 sker der noget epokegørende og stort i Odder – der er bogfest!
Det er et helt nyskabt tiltag og Søren Sørøver og jeg ser frem til at deltage i festdagen for litteraturen. Den slags sker ikke bare af sig selv, der skal lægges tid, energi og omhyggelige tanker i foretagenet og de gode folk på biblioteket har arbejdet med arrangementet siden maj måned sidste år. Det fortjener de anerkendelse og tak for. Tak.

Indholdet er lokalt, men invitationen er national. International, hvis det skal være. Det er hensigten at sætte fokus på den mangfoldighed af forfattere og forlag, som findes (selv) i én af Danmarks mindste kommuner. At litteraturen findes alle steder, trives alle steder og er med til at få mennesker til at trives alle steder.

Romanforfattere, børnebogsforfattere, kogebogsforfattere, digtere, faglitterære forfattere, forfattere til biografier, krimier, have- og vinbøger – ikke færre end 27 lokale forfattere, 5 forlag og 2 boghandlere bidrager til bogfesten. Dagen igennem er der oplæsninger, interviews og foredrag med forfatterne og hvis du selv går og drømmer om at skrive, kan du møde vores gode venner forfattertvillingerne Søren og Morten Ellemose, som står for en (gratis) skriveworkshop. Find hele det interessante og bevidsthedsudvidende program lige her: https://www.bibliotek.odder.dk/arrangementer/voksne/8300-bogfest-0

Der er ikke kun næring til dit indre tankeliv, biblioteket har sørget for både food-truck, en kaffe-truck og en vinbar, for det bliver aldrig en rigtig fest, hvis man mangler jordisk føde. Forplejning må gæsterne selv betale for, men adgangen til selve bogfesten er gratis. Sikke et tilbud!

Søren Sørøver og jeg er der både som forlag og forfatter (med forfatterinterview kl. 12.30-12.50) og det vil glæde os inderligt, hvis du har tid og lyst til at dukke op i løbet af dagen og hilse på.

Lone

Udplantning i drivhuset

Måske husker du…..nej, det gør du nok ikke, men for 5 uger siden såede jeg 7-8 forskellige kuldetolerante salatsorter indendørs i priklebakker. Lige siden har de været en daglig påmindelse om noget levende at tage sig af, og de fremspirede planter er passet med vand, lys og nøjeregnende blikke.

Efterhånden er der blevet småt med plads både foroven og forneden i bakkerne og for et par uger siden gik jeg i gang med at klargøre drivhuset til udplantningen. Inden da havde ænderne gennemgået jorden for snegle og snegleæg plus det løse. Ænder finder altid det meste og de er en stor hjælp i den efterfølgende salatdyrkning. Tålmodigt snadrer de underlaget igennem og nu er de flyttet til det gamle drivhus for at fortsætte der.

Først blev resterende planterester fra sidste år fjernet og dernæst højtrýksrensede jeg huset for at fjerne filmen af alger, støv og andet, der nedsætter lysintensiteten. Huset bliver hurtigere varmt, når indstrålingen er god. Godt med lys er også afgørende for planternes trivsel.

Efter vask og rens har jeg kørt et passende antal trillebøre ind med gødning fra henholdsvis kaniner og får. Vi har ikke ret meget husdyrgødning at gøre brug af, så det prioriteres til næringskrævende afgrøder. Mellem rækkerne med salat og spidskål kommer tomatplanter og chili til at gro senere på foråret og de skal have en del at vokse af.

Herefter blev huset overladt til Søren Sørøver og hans Ferrari. Vi ved godt, at der er forskellige livsindstillinger for og imod fræsere. Her på stedet dyrker vi mange grøntsager på et relativt stort areal, og vi har et dybfølt ønske om at kunne holde til det i mange år endnu – det kommer ikke til at ske med gravning med greb eller spade.

Åh ja, no digging er også noget at leve for. Nogle steder praktiserer jeg det, de fleste steder ikke. Det er ældgammel landmandsviden, at man slipper for en del problemer ved at vende jorden rundt og starte næste sæsons dyrkning på et underlag, der er mindre belastet af forrige års opformering og spredning. Her, hvor vi ikke har et kemisk arsenal at bekæmpe med og hvor vi har så stort et areal at håndpasse, er det centralt med en god start på året. Nå, det var det. Fræs, pløj eller lad være, som det passer dig.

Knap havde Søren Sørøver forladt bygningen, før jeg bar priklebakkerne ud ad stuehuset og om til drivhuset. Hidsige byger med krystalvredt vand slog mod taget og intet i denne dags vejr har signaleret forår. Ikke desto mindre er 480 små planter af salat nu sat i jorden og kan begynde at spænde rodnettet ud. Fastgøre og fæstne sig til kloden, vokse nedad den kommende tid og forhåbentlig opad før eller siden.

Vi glæder os sådan til frisk salat
Lone

Forårsoprydning

For 23 år siden byggede min far og jeg en stor terrasse på sydsiden af stuehuset. Gennem tiden har den dannet bund for fodboldspil, lektielæsning, formiddagskaffe, middage, skrivearbejde, guitarspil, drømmerier plus det løse.

Det var med en smule vemod, at Søren Sørøver og jeg i går skilte terrassen ad og kørte stumperne væk. Som om et rum i huset blev fjernet.

De seneste par år har træet, både det bærende og overfladen, været for skrøbeligt at bevæge sig ud på, men vi har alligevel ikke haft meget terrassetid i sommerhalvåret.

Der er smukt forfald og der er trist forfald. Sidstnævnte skal ikke være en del af haven, hvis det kan være anderledes. Og det kan det. Nu bliver der plads til en ny terrasse. Før eller siden bliver der også tid til at bygge den.

Lone

Kampzonen

Der er ingen grund til at romantisere landbotilværelsen – døgnet rundt er liv truet i den ene eller den anden form. Sidste forår for eksempel mødtes vi hver morgen af nye ødelæggelser i skoven.

I marts en gang begynder råbukkene at feje. Her er der ikke tale om forårsrengøring, men om at der på rådyrhanner gennem vinteren udvokser et gevir. Under væksten er geviret dækket af et hudlag, der kaldes bast, og dette lag sørger for blodgennemstrømning, så de nødvendige næringsstoffer til væksten cirkulerer.  Når geviret er færdigt i størrelse og form, standser blodtilførslen og basten tørrer ud. De tørre trevler fjerne råbukkene ved at gnide geviret op ad små føjelige træstammer – ind og ud, alle vegne, til der ikke er mere bark på træet. Udover rensefunktionen afsætter bukken samtidig spor og markerer sit område. Det er jo fuldstændig forunderligt, men desværre ofte med dødelig udgang for træerne. Når man er meget opsat på at øge arealet med skov, er det også en smule deprimerende.

Sidste år tog det for alvor overhånd i Grundtvigs Skov og jeg var klar til at tage alle, også okkulte, midler i brug for at redde underskoven af nyplantninger. Søren Sørøver havde læst, at man kan sætte totter af uld på træerne og med duften afvise råbukkene. Ja, det kan jo ikke blive værre, tænkte jeg og slæbte pelsen fra et nyklippet får med mig rundt hele skoven igennem, mens træerne til højre og venstre fik små halstørklæder på. Ingen behøver nogensinde få det at vide, tænkte jeg og pyntede videre med en fjollet fornemmelse. Fra næste dags morgen var det slut med fejningerne i skoven. Ikke ét træ mere blev afbarket eller fik markeringsspor hele året igennem og i dag har jeg været rundt med ny uld for at klargøre træerne til denne sæson.
Det bliver rådyrene også glade for, når de med tiden opdager, at der kommer en skov at leve i.

Lone

Oprydning i æbleplantagen

Det er den tid på året, hvor der skal ryddes op i æbleplantagen og gøres klar til genplantning. Der er hele tiden træer, som går til, går ud og lader løbet være kørt. Den største fare lurer under jorden, hvor mosegrise hvert år rundbarberer et anseeligt antal frugttræer. Vi får den bedst mulige hjælp fra natpatruljerende ræve, katte og ugler og om dagen glæder det os, at rovfugle hænger i luften og venter på gnavere. For at skabe gode betingelser for rovdyrene, og de dårligst mulige for mosegrisene, holder vi græskløverdækket lavt mellem rækkerne og så vidt muligt jorden åben i rækkerne.

På trods af den fælles indsats opgiver omtrent 5% af æbletræerne ævred hvert år og således skal der genplantes i omegnen af 125 nye træer for at følge med og holde plantagen trivelig. Det arbejde sker ganske snart, men først oprydning af udgåede træer. Det er dagens opgave.

Lone