Så kan nogen få glæde af vores bunker med kvas, grene og træstammer

I dag kommer en pindsvinedame på besøg.

Et menneske der bruger en stor del af sin tid og dermed sit liv på at tage sig af forkomne eller tilskadekomne pindsvin.

Det drejer sig om 150-200 dyr hvert år, og når de igen er klar til at stikke snuderne frem i verden, bliver de genudsat.

Pindsvinedamen har spurgt, om hun må komme på besøg her for at se, hvor mange pindsvinenyttedyr gården og omgivelserne byder på. Så kan hun vurdere, hvor mange af de små stritpelsede der kan flytte ind.

Alle er velkomne
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Det mest brugbare møg du kommer til at se på nettet i dag

Det her er måske det mest regulære og brugbare, du kommer til at se på internettet i dag.

En trillebørfuld møg.

Og ikke en hvilken som helt børfuld.

Det er hønsemøg.

Opsamlet i et trådbur gennem et års tid.

Buret står inde i hønsegården, og om natten er det populært at sætte sig til rette oven på.

En langt mere ergonomisk korrekt måde at opsamle hønsegødning på end ved at løbe rundt efter dyrene med en fejebakke.

Nat efter nat efter nat bliver til noget med tiden.

I foråret er det blot at åbne lågen til buret og skovle formuldet gødning ud.

Og ja – lidt frisk gødning er der på toppen, men verden er ikke perfekt, og det er hønsemøg heller ikke.

Fra buret kan gødningen køres de få meter over til drivhuset, fordeles og danne grobund for årets frodige høst af tomater, chili, auberginer, agurker, peberfrugter, meloner og krydderurter.

Noget at glæde sig til
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Nye tider

Fra den ene dag til den anden har gæssene ændret adfærd.

Eller Gertrud har, men du ved sikkert, hvordan den slags smitter af.

Er den ene bims, bliver den anden det også.

Hidtil har der været en patriarkalsk ledelsesstil blandt dem med svømmefødder. Når lågen om morgenen blev åbnet, styrede gasen Klaus forrest ud – med høj hovedføring og triumferende skræppen, som havde han egenhændigt udviklet tommelfingre og åbnet slåen.

Bag ham kom de 4 ænder og Gertrud med bøjet hoved.

Dagen igennem ledte han sin troende flok rundt i haven, og de ledte efter føde, hvor han fandt det passende.

Nu skrider Gertrud fra det hele.

Hun leder efter en eget bolig, gerne en et-værelses, hvor hun kan lægge æg og tænke over sin fremtid.

Klaus er splittet – det meste af tiden render han lige i hælene på Gertrud for dog at have en fornemmelse af, hvad hun vil. Andebørnene er begyndt at gå deres egne veje og er ude af syne det meste af tiden.

Måske bliver én af dem punker. Man ved aldrig.

Det er forår
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Statsligt krav om forulempelse af dyr

Frederik er blevet piercet i går – efter alle statens regler. Fra at have de fineste opretstående ører, som kunne bevæges i alle retninger, er de nu tynget nedad og hænger mest af alt.

Og ja, jeg ved godt, at det er for, at myndighederne kan have fuld kontrol med husdyrene i tilfælde af sygdomsudbrud o.s.v, som de siger. Eller fuld kontrol med menneskene?

Dobbeltregistreringer af enkeltstående dyr er en voldsom overadministration. Det burde være nok at have styr på, hvilke besætninger og hvilket antal, der lever på hvilke adresser.

Nogle landmænd er glade for den iøjnefaldende og meget lidt naturvenlige skiltning, fordi de har brug for identifikationsmuligheden i deres avlsarbejde. I små besætninger er det ikke nødvendigt.

I tilfælde af sygdomsudbrud gør plastikskilte hverken fra eller til – der er det antal dyr, der er, og de bliver slået ned – uanset om de har et grimt gult plastikmærke i hvert øre eller ej. Frederik har fået de lovpligtige to – man ved aldrig, om et får taber et øre undervejs.

Og ja, som nogle minder om – man skal vælge sine kampe med omhu.

Vi koncentrerer os om det, der er dumt eller uretfærdigt
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Foredrag på Ærø i eftermiddag

I dag står den på togtur plus færge sydøstover – der er foredrag om Mad vs. Fødevarer på Ærø.

Hvis du kommer på de kanter, eller er så heldig at bo der, ses vi måske – du kan læse om tid og sted HER.

Jeg glæder mig til Ærø
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Noget om abrikoser

Indtil for få år siden stod der et mægtigt abrikostræ ved stuehusets vestlige gavl. Et smukt træ med lange lancetformede blade og grene der duvende voksede sig ind foran bryggersdøren.

Til den anden side voksede træet rundt om hushjørnet for at få morgensolen med. Det sendte lange skud afsted, hærdede dem og de blev til kraftige grene, der rakte mod øst.

Da jeg plantede træet, var det uden forventninger om abrikoshøst, det var blot med håbet om et særligt træ at kigge på.

Men abrikoser kom der. Massevis af abrikoser. Faste, knaldorange, søde og modne til endeløs glæde.

En sommer gav træet pludselig op og gik fra fuldt udspring til uforklarlig død. Lige siden har jeg gerne ville have et nyt abrikostræ, for der er ingen grund til at afstå fra dyrkning af den slags frugt selv så nordligt som her.

Forrige år plantede vi et nyt, og så er det bare at vente.

Men nu er en abrikos ikke bare en abrikos, ligesom så meget andet ikke bare er så meget andet.
Og mere vil have mere.

I december tænkte jeg, at der for alvor skulle være fest, og derfor blev en lille pose Hunza-abrikoser indkøbt. Camilla Plum havde dem i sin internetbutik og hvem, bortset fra Sørøveren, kan stå for tørret frugt?

Det siges, at Hunza-folket, som lever i en forunderlig dal i Himalaya, bliver usædvanligt gamle, 100-130 år, og har et godt helbred, fordi deres kost består af de små vilde abrikoser, mandler, korn og meget lidt kød. Det siges også, at de ikke har et kalendersystem, men måler et menneskes alder på visdom. En fremgangsmåde vi kunne annektere herhjemme og derved opnå, at en lang række politikere ikke var valgbare.

Hvis den forunderlige dal formår at holde sig fri for almindelig dagligvarehandel, vil befolkningen til evig tid have et forspring helbredsmæssigt. Går man ind i et dansk supermarked, er under 5 % af varerne tilrådelige at indtage. Resten burde mærkes med en form for advarsel om skadevirkningerne ved længerevarende brug – alt andet er uretfærdigt overfor dem, der spiser.

Om det er Hunza-abrikoserne, ophobningen af kloge mennesker, den evigt lave luftfugtighed eller fraværet af konventionelle fødevarer er uden betydning nu og her – det afgørende er, at der ud af den håndfuld kerner, som kunne samles efter mådeholdent og dermed decemberlangt småspiseri, spirede et lille træ.

Bedst som man føler sig som en fattiglus, sker der noget, der gør én til lykkens pamfilius.

Ingen ved, om det kan fortsætte med at gro. Meget kan gå galt for et lille træ i et fugtigt klima. Brandbygegaard ligger omtrent 2½ gange så langt fra ækvator som Hunza-dalen. Her er koldt og vådt.

Men vi prøver alligevel
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Dokumentation af tab – ikke mindst af myndighedernes værdighed

Ihærdige mennesker er ved at indsamle oplysninger om de tab, der er lidt under Fødevarestyrelsens krav om indelukning af høns. En tilstand der er gået hårdt ud over mange dyrs velfærd.

Om du bare har haft en enkelt høne, så gå ind og udfyld skemaet med oplysninger om dit tab og dit dyrs adfærd i den forbindelse. Tak. Det vil være en stor hjælp for den samlede opgørelse over, hvad beskyttelsen af den industrielle fjerkræindustri har kostet os andre. Et vigtigt tal at få ud i offentligheden ikke mindst når Fødevareministeriet argumenterer for eksportens betydning.

Der er lavet et skema til både private havehønseholdere og til erhvervsmæssige hønseholdere, der har dyrene til at gå frit normalt. For mange med kun få høns, inklusive dette sted, er det økonomiske tab ikke afgørende, men det er derimod uretfærdighederne og manipulationen fra myndighedernes side. Ikke desto mindre bliver mange små tab til et samlet betydningsfuldt, og derfor er hver eneste indberetning værdifuld for det samlede billede. I det enkelt udformede skema er der også plads til at notere problemerne for dyrene, og det er væsentligt, ikke mindst når Fødevarestyrelsen fastholder, at den hurtige død af eventuel fugleinfluenza, er et umenneskeligt tab af velfærd. Mere end langvarig indespærring? Nu har dyrene været lukket inde i omtrent 4 måneder og både høns og mennesker er tæt på at være desperate.

Her er link til skemaet – har du ikke en høne, kan du hjælpe ved at sende det til en, der har:

Til alle, der holder høns i haven:
https://docs.google.com/forms/d/19fxlszaVrwJ6mdZByZsfyMgYFe5TN4ZPmiih5vroHUs/viewform?ts=58cd3c86&edit_requested=true

Al magt til hønsene!
Lone

P.S. Verdens bedste kop er lavet af verdens bedste KeramikerKaroline

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer