I dag fik vi en mail fra Lones far. Han var blevet ringet op af færgemanden på Snaptun–Hjarnø-færgen – de sejlede rundt i én eller anden ulækker suppe. Det drejede sig om området ved indløbet til Horsens fjord, hvor en relativt stor tidevandsudskiftning nemt kunne have sendt grønkålssuppen videre til søs, men alligevel greb jeg mine vaders og tog Landmanden med på strandtur. Hvis der er noget, som kan få en sørøver op af stolen, så er det, når nogen fucker med hans fiskevand.
Og for hulen de banker løs på den stakkels fjord.
Vi har et vandmiljøkrav fra EU, som fjorden er uendelig langt fra at kunne opfylde. Vi snakker noget, der ligner en lille halvering af kvælstofudledningerne, før vi på sigt kan nå målet. Inderfjorden har status ”Dårlig økologisk tilstand”, og den yderste del, hvor der trods alt er noget iltning af vandet, hedder status ”Ringe økologisk tilstand”. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det den ringeste og den næstringeste status, der findes. De burde være mere klare i spyttet og kalde det 50 shades of DØD!
Vi har et mål, der skal opfyldes 2021, og vi er langt fra. Man tænker, at målet er klart, og nu rykker vi. Og ja, det gør vi. Vi rykker halvdelen af Glyngøres trawlingflåde ned for at pløje fjorden igennem på kryds og tværs efter muslinger. Det efterlader bunden som en stor grå slagmark af slam og sikrer en sigtbarhed som i kaffe med mælk. Det betyder, at der ikke kommer lys til bunden, og så kan der ikke gro planter, hvis vækst ellers kunne optage kvælstof og fosfor. Dertil frigives yderligere næringssalte og gasser, som bunden gemmer på. I det hele taget er der så meget slam i fjorden, at det er tæt på umuligt for planter og navnligt ålegræs at få fat. I Horsens fjord er der en bestemmelse om, at muslingetrawlerne ikke må trawle hen over ålegræsengene. Det er nu ikke noget, der medfører en siksakket sejlads, for det er lykkedes forureningen op gennem det forrige århundrede at tage livet af stort set al forekomst af disse fantastiske enge, der er yngle- og levested for så godt som alt liv i sådan en fjord.
Nå, men så har vi i det mindste kontrol med tilført fosfor og kvælstof til fjorden? Kontrol er vist så meget sagt, for med hensyn til det store Hjarnø havbrug i indsejlingen til den i forvejen hårdtpresssede fjord har man i noget, der ligner korrupt afmagt, ladet kontrollen udføre af indehaveren selv og ignoreret henvendelser fra bekymrede borgere i årevis. Nu viser det sig, at havbruget har opdrættet 4 gange så mange fisk, som de havde tilladelse til. Brugt 4 gange så meget foder og naturligvis udledt 4 gange så meget.
Iøvrigt døjer fjorden også med alt for høje forekomster af tungmetaller blandt andet kobber, og så har vi en af landets mest fyrige populationer af krabber, hvilket er et symptom på, at biologien er helt ad helvede til.
Således positivt nedstemt bringer vi lige historien tilbage til i dag.
Ganske rigtigt var vandet i yderfjorden grønt og ikke kun almindelig algebefængt. Nej, det var grønt som en gammeldags Faxe kondi flaske holdt op mod solen. For fanden i helvede, og jeg nægter at undskylde mit franske, hvad i hede hule er det, vi har gang i? Hvad blider vi os ind? Og hvad bilder vores folkevalgte sig ind, når de midt i al den menneskeskabte elendighed opfinder råderum? Hvordan kan vi finde på at undskylde den måde, vi behandler havet på – udsætter målsætninger gang på gang. Sætter landbrugets gødningskvoter op, selvom vi ved, at over 65 % af næringssaltene kommer fra landbruget? Hvordan kan vi tillade, at rensningsanlæg flyder over ved det mindste skybrud.
Vi har selv skaffet os klimaforandringerne på halsen, og nu magter vi ikke at tøjle vores eget lort, når vejret bliver en smule ekstremt. Det er så pinligt at tilhøre denne race, jeg er ked af at sige det. Det er en uendelig nem tid for Sankt Peter, for der er ingen, INGEN, der med rette bliver lukket ind i himlen! Og nej, der skal ikke bedes om tilgivelse. Der skal hankes op i alt, hvad der kan hankes op i, og så skal der handles. Og nej, det er ikke i Bilka, der skal handles.
Der er snart valg, og jeg synes, det vil være passende, at du spørger din lokale folketingskandidat om, hvad han eller hun vil gøre ved det svineri, der lige nu findes i dit og mit fiskevand, badevand og vigtigst af alt vandfloraen og faunaens levested.
Man kunne jo passende byde på et glas dialog algevand.
Søren Sørøver – med grønne fingre
