Ribskage – så er det nu!

Hvis dine ribsbuske (og du) er så heldige, at de er plantet et sted, hvor rødderne stadig kan suge vand nedefra, hænger nu de smukkeste, skinnende guirlander med ildrøde bær og frister.

Frister, frister og frister til sommerens bedste ribskage. Du får opskriften fra bogen “Og halsen af en svane” her.

Til dejen har du brug for:

175 g mel
100 g smør lavet af mælk fra en sommervarm ko
50 g flormelis
1 æggeblomme fra en højrøstet høne
fintreven skal af en citron, absolut kun det gule

Til fyldet har du brug for:

400 g ribs
4 æg fra høns i bevægelse
200 g flormelis
50 g mel
3 dl fløde fra en vandrende ko
kornene fra en stang vanilje

Smør en tærteform der er ca. 30 cm i diameter.
Bland mel, flormelis og citronskal til dejen. Med fingrene kan du smuldre smørret ind. Tilsæt æggeblommen og få det hele samlet til en dej. Pres dejen ud i tærteformen og sæt den i fryseren ½ time. Imens kan du plukke ribs til kagen, hive dem af stilkene og skylle dem.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 200 °C. Forbag tærtebunden 15 minutter. Det gør ikke noget, siderne glider lidt ned – det er ikke nogen konkurrence.
Sigt mel og flormelis til fyldet sammen. Rør æg og vaniljekorn i og til sidst fløde. Fordel dine dejlige ribs på tærtebunden og hæld fyldet over. Skru ovntemperaturen ned til 175 °C og bag din kage ca. 45 minutter eller til den er gylden. Lad kagen køle af inden servering, så er den mindre blød at skære i.

Forfriskende syrlighed fra ribs indhyllet i fuldgod creme.

Det bliver nok ikke meget bedre
Lone

Udgivet i Kodyle kager, Med bær | Skriv en kommentar

Bitten

Brumbassen Bitten er kun pernitten
når det kommer til vaner og mode
bier der drikker og polkaprikker
kan helvede have til gode

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Ny normalitet

I mangel af friskt grønt sommergræs, tykke kløverstængler, melder og bedårende bynke fodres kreaturer, mufloner, får samt geder – holdet af bøvsende drøvtyggere – med træer og deres blade.

Først var det en lille æblelund, der fik en tiltrængt beskæring, fordi træerne var ved at stikke af fra os og gro ureguleret med en selvbestaltet vækstform, som ikke er ønskværdig for udviklingen. Nærmest ligesom Danske Bank. Det gør æbletræer på kraftig grundstamme, når man én gang har skåret dem til foroven.

Her langt ude på landet har den slags konsekvenser, og derfor er toppen savet hårdt ned, så kun den sunde, givende krone får lov at leve videre. Resten er kastet for løverne. Sammen med terningerne.

Tørken m.m. fortsætter uhindret og derfor blev næste skridt at gå i den selvsåede pileskov og save fra en ende. I løbet af få år er det blevet 3-4 meter høje træer, og de udgør et væsentligt bidrag til dyrenes daglige grønne indtag, nu hvor foldene kun har afsvedent brunt at byde på. Ligesom Danske Bank.

Desuden får drøvtyggerne ensileret hø fra sidste sommer. Vi har heldigvis nogle store rundballer tilbage til denne ørkenvandring udi ordentlighed og ny normalitet.

På marken bag køerne ligge dette års ensilerede høslet, som skal bringe alle gennem den kommende vinterperiode.

Hvor der heller ikke er græs
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Vinår

De fleste planter her på stedet er mærket af det usædvanlige sommervejr og det på den bekymrende måde. Meget bekymrende.

Selvom bekymringer så godt som aldrig fører til noget – andet end dårlige dage, og det fornuftige er, at abstrahere fra det, man ikke kan gøre noget ved, så ligger tørken efterhånden som en grundstemning af uro dybt i kroppen.

De fleste mennesker trænger inderligt til den her slags vejr, særligt efter sidste års mangel på samme, og det bliver nærmest ikke bedre i en sommerferie. Det kan man kun glæde sig over.

Der er i den grad også grund til at gå ud i vinmarken og glæde sig over vinstokke og drueklasers udvikling. Bestøvningen af blomsterne har været rettidig og god. Bærrene svulmer op og de dybtgående rødder finder tilstrækkeligt med vand.

Det kan gå hen og blive et usædvanligt godt vinår både hvad angår smag, aroma og mængde, forudsat at efteråret arter sig pænt.

Men det kan ikke nytte noget at bekymre sig om nu
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Bare rolig det er kun en smule gift. I Nationens tjeneste.

Vi har i EU haft en befriende nultolerance overfor gift i vores drikkevand. Grænsen er sat ud fra de i datiden til rådighed måleteknikker og udstyr. 0,1 milligram pr. liter var den mindste enhed, man kunne måle, og derfor måtte der de facto ikke kunne spores gift i drikkevandet over denne værdi. Nu kan man måle lavere værdier og har derfor valgt at kalde det en politisk fastsat grænseværdi.

Allerede der begynder det at skride. For lige pludselig er det ikke en nultolerance, men en fastsat værdi, endda en politisk én af slagsen og alle ved, at den slags står til at ændre. Forhøjes forstås.

Gennem et sidste stykke tid har vi set boring efter boring, der må lukkes, fordi denne irriterende grænseværdi overskrides. Heldigvis kan man klamre sig til, at det (oftest) er fortidens synder, der er skyld i problematikken. Altså gifte der ikke længere er i brug. Så kan man jo altid diskutere, om fortidens syndere kan fritages for ansvar. Når man godkender de nuværende sprøjtegifte, godkendes kun gifte, man mener, ikke kan nå ned i grundvandet. De skal altså på mirakuløs vis miste pusten fuldstændig i atmosfære, øvre vandlag og jord. Det må være på et meget teoretisk grundlag, den slags undersøgelser foretages, for skulle man kunne give en gennemtestet forskningsvurdering af, hvorvidt en gift finder ned i grundvandet, inden den frigives til brug, ja så skal man bruge indtil flere forsøgsmarker og 30-45 års overvågning.

Det gør man sådan set også, man vælger blot i praksis at lave forsøget sideløbende med, at giften bruges. Man overvåger den så at sige. Det hedder VAP. Nu forholder det sig sådan, at man stille og roligt begynder at finde spor af de gifte, der bruges for nuværende, og derfor begynder man at fægte lidt med den der forbandede nultolerance. For det er godt nok ærgerligt, at man har fastsat så lav en grænseværdi, når befolkningen kan tåle meget mere gift uden at blive selvlysende.

Derfor har landbruget og dets giftlobby Dansk Planteværn længe advokeret for, at der fastsættes nogle værdier, som godt nok vælter kanariefuglen, men ikke minearbejderen – man skal jo passe på sine kunder, eller i det mindste holde dem i live.
Det er såmænd, hvad man kan forvente fra den kant, og så er det jo godt, at vi har en demokratisk reguleret og ubestikkelig Miljøstyrelse, der i folkets tjeneste sikrer, at der er grænser for galskaben.

Derfor havde jeg, hvis jeg havde drukket kaffe, fået den i gal hals forleden morgen, hvor Dansk Planteværn på deres Facebookside bragte et link til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside med en artikel om Vibeke Møller, der i ”Nationens Tjeneste” – det står der sgu – arbejder som funktionsleder med at godkende pesticider. Nå ja, men det kan vel være meget godt og sobert at vide lidt om, hvordan de arbejder.

Det er bare ikke det, artiklen handler om. Den er kort, så lad os lige tage den bid for bid her.

”Jeg arbejder med at godkende og regulere pesticider, som landbrug, gartnerier, frugtavlere og private anvender. Pesticidområdet er fyldt med stærke følelser og holdninger, og det mærker jeg tydeligt i mit daglige arbejde.”
No shit Sherlock! Det er folkesundheden, det gælder!

”Det er spændende, men det gør det også nogle gange svært. For eksempel når det gælder grundvand, har mange den holdning, at pesticider er farlige og skal forbydes omgående.”
Her slår hun fast, at den følelsesladede tilgang til emnet ikke kan bruges til noget konstruktivt, og at den er gift for den sande debat om gift.

”Og så er det svært at trænge igennem med faglige argumenter om, at alternativerne muligvis er værre, og at midlerne bekæmper nogle skadevoldere, som rent faktisk kan ødelægge de afgrøder, vi gerne vil spise.”
Og her fortsætter hun så med ren og skær følelsesargumentation. At alternativet muligvis er værre. Værre for hvem? For mig som spiser, aldrig. For miljøet og biodiversiteten? Næppe! For landbrugets pengepung? Nej, faktisk heller ikke, det har vist sig, at dem der kan klare sig uden brug af gifte får en væsentlig højere pris for afgrøderne. Værre for giftindustrien, øhh JA. For Vibekes arbejdssituation, bestemt.

”Jeg brænder specielt for, at den danske stemme på pesticidområdet skal blive hørt i EU, og det har vi faktisk stor succes med. Vi sidder med i de vigtige paneler i EU og har indflydelse på udarbejdelsen af vurderinger og vejledninger, og det arbejde står mit hjerte nært.”
Jamen er det ikke fantastisk. Danmark arbejder internationalt for, at vi alle kan svine kloden lidt mere.

Og så sluttes der af med fuld plade i følelsesbankoen: ”Jeg bruger ikke selv pesticider derhjemme. Men min far er pensioneret landmand, og han kommer af og til og sprøjter fortovet. Det har jeg det fint med, for jeg har selv været med til at godkende stoffet.”
Det er lige før, man kan høre solsorten i hækken fløjte den gamle gartners sang af ren fryd over idyllen. Nej, det der følelsesnoget er kun med til at forplumre samtalen, starter hun og cykler på den høje klinge ned ad samme vej.

Herefter kommer en række faktabokse, der på mere faglig vis og med kun få partsindlæg fra den giftige side, gør rede for vores tilgang til gift i grundvandet.

Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet byder ind med denne personlige fortælling, og hvis jeg må komme med min egen lille lommefilosofiske analyse, så er det her en brik i spillet om at flytte folket lidt nærmere den forestående virkelighed – at det ikke kun er fortidens synder, der kan findes i grundvandet, men at vi i løbet af meget kort tid vil kunne finde de mest brugte gifte i vores grundvand. Og så ville det jo være ærgerligt, hvis folket kunne finde på at forlange, at forskerne, der har godkendt stofferne, rent faktisk overholdt deres egen målsætning om, at de nye stoffer ikke må kunne detekteres i grundvandet. Det vil være nemmere for alle, hvis vi kan vænne os til en grænseværdi, én af dem der kan gives et nøk i ny og næ.

I Nationens tjeneste og min bare
Søren Sørøver

Link: http://mfvm.dk/ministeriet/i-nationens-tjeneste/pesticider/#.Wz8N5itXhoU.facebook

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Dagmar

Nu er den lille Dagmar med de store poter flyttet ind her på gården.

Det er gået langt over forventning – uden uro, klynk eller angst, damen er efter alt at dømme i så fin balance med sig selv, at forandringerne godtages.

Der udvises passende forsigtighed overfor havens andre dyr, og det er klogt, for den sure gase Klaus holder et vågent øje på nyt og fremmed. Sålænge man går med den samme vandkande og samme hund er alt godt, men den går ikke længere. Bortset fra vandkanden.

Det mærkede kort i Sorteperspillet er Sofus, som nu må se sig overhalet indenom af en hund med blødere ører og bedre ånde.

Sålænge det varer.

Dagmar udviser også passende adfærd overfor Sofus, lader sig snuse til og holder lav profil. Undtagen når hun finder Sofus’ kødben og med høj haleføring løber frem og tilbage i triumf.

Men den aldrende hund finder sig i det, og selvom der var en anelse nervøsitet at spore i hans blik, fik Dagmar lov til at tage en eftermiddagslur med hovedet hvilende på den pjuskede lyske.

Hvor meget mere kan man ønske sig
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Nyt om havbrugene

Du har hen ad vejen kunne læse om havbrug på denne side – både danske og udenlandske – og de forarmelser af vores omgivende farvande, som produktionsformen medfører.

Udviklingen, og den politiske begejstring for mere industriel fødevareproduktion på bekostning af natur og menneskers livsgrundlag iøvrigt, har været beskæmmende. Er det stadig. Men der er også et par opmuntrende nyheder.

Dem skal du have her.

Den nytilkomne fødevareminister overtog 37 ansøgninger om nye havbrugsanlæg, og disse er indtil videre delvist sat i bero, fordi det har vist sig at være fejlagtige analysemetoder, som ligger til grund for de oprindelige planer om udnyttelsen af havet.

Vi afventer således, at forskere med den rette indstilling udvælges på Aarhus Universitet, så det bekvemme regnestykke for den nye sikkerhedsmargin (et ordskifte som er langt mere betryggende end det noget tilsværtede grådighedsrum) kan gennemføres og behandlingen af ansøgninger fortsætte. Det bliver efter alt at dømme, når valget er overstået, og partierne igen har 3½ år uden bøvl med borgerne.

Men udsættelse er udsættelse og værd at glæde sig over.

Den anden nyhed er ikke opmuntrende i sig selv, snarere tværtimod, det opmuntrende består i, at mennesker bruger deres tid, energi og indsigt til vores fælles bedste.

En flok engagerede og kvalificerede personer (enkeltindivider og forskellige foreninger), har arbejdet grundigt, omstændeligt og ihærdigt på at frembringe et dokumentationsmateriale omkring de tilsyneladende lovovertrædelser (og tvivlsomme kommunale tilsyn), som finder sted bl.a. i Horsens fjord. Det handler om manglende godkendelser, ulovlige udsættelser af fisk og overproduktion.

I havbruget vel at mærke. For os andre handler det om død havbund, fækaliefyldt farvand og algeopblomstring.

Det er blevet et omfattende materiale, som er overgivet til politiet i forbindelse med en anmeldelse om overtrædelser af gældende miljølovgivning.

Der er lavet en webside, som samler relevant information om havbrugsforhold og udviklingen i sagerne. Den hedder “Nej til havbrug” og styres af en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande.

Ikke kun regeringen men også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – det samme, det samme – går ind for yderligere belastning af de indre danske farvande, hvis det kan gavne enkeltpersoner og selskabers økonomi. Frem mod et valg kan der være en vis opmærksomhed rettet mod folkelig modstand.

Så det er nu, den skal vises
Lone

P.S. Sørøveren og jeg kan ikke tage nogen ære for det vedkommende arbejde omkring havbrug; vi har blot bestilt, købt og båret den holdningsudtrykkende t-shirt.

Øvrige kilder og links:

https://www.sportsfiskeren.dk/media/4209/notat-vedroerende-hjarnoe-havbrug-as-mht-overtraedelser-af-miljoelovgivningen.pdf

http://www.danskakvakultur.dk/media/17827/Nyhedsbrev_maj_2018_mail.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/indland/blev-forskere-presset-af-eget-universitet-da-de-aendrede-syn-paa-landbrugspakke

https://lonelandmand.wordpress.com/2017/06/02/nye-moebler-i-det-miljoemaessige-roderum/

https://lonelandmand.wordpress.com/2017/02/23/havet-er-vores-et-vigtigt-indlaeg-om-oeget-fiskeopdraet/

https://lonelandmand.wordpress.com/2015/12/18/uanset-om-det-er-firmajulegaven-eller-faster-gerdas-tvivlsomme-frokostbord/

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar