Juleåbent i den lille butik og lækre smagekasse-tilbud

Julen står for døren og i næste weekend holder vi ridderligt døren for dig i den lille butik på gården. Fra kl. 11-15 både lørdag d. 10. og søndag d. 11. vil vi gøre vores bedste for at ruste dig til juletiden.

Vi trodser kulden og står klar med alle vores dejlige drikkevarer til din julefest og Hanne har de smukkeste gaveidéer i form af italiensk fajance i skønne farver, genbrugsservice og andet godt.

Du kan selvfølgelig smage på sagerne fra vores vinhus. Udvalget af øl er desværre ikke så stort, men til gengæld sælger vi helt ekstraordinært vores to eksklusive dobbeltmæskede øl – Porteren og Belgisk Rav – til en flad 50’er pr. flaske sat ned fra 100 kr. – perfekt til julesilden.

Vi har sammensat nogle spændende smagekasser, som kan købes både i vores netbutik til pakkelevering og direkte i butikken i weekenden.

For eksempel en Bobler-smagekasse med 4 forrygende flasker til en forrygende pris lige her: https://brandbygegaard.dk/shop/6-vinhuset-kvist–vitus/52-bobler—smagekasse/

Eller en dans med 4 flasker dejlige danske cidere – også med rabat: https://brandbygegaard.dk/shop/6-vinhuset-kvist–vitus/55-cider—smagekasse/

Eller en vovet Nytårskasse, hvis den da holder så længe! Se den lige her: https://brandbygegaard.dk/shop/6-vinhuset-kvist–vitus/53-nytaarskassen/

Det kunne også være vinterens førstehjælpskasse, med 2 flasker af den bedste spiritus – se indholdet lige her: https://brandbygegaard.dk/shop/6-vinhuset-kvist–vitus/54-aeble-brandy-og-gin—vinterens-foerstehjaelpskasse/

Adressen er Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder.
Det vil glæde os at se dig her i weekenden!

Søren Sørøver

I skal lige med i laden!

I husker måske, at vi har store planer med den gamle kørelade på gården – vi har faktisk skrevet om projektet i flere år. Det har, kan man roligt sige, trukket ud, og jeg tænker, at det er blevet tid at invitere jer med ind i bygningen, så I kan se, at nu sker der rent faktisk noget.
De seneste par uger har entreprenøren været i gang med at pille ned og bryde op – og ikke nok med det, der er også blevet støbt til den store gulvmedalje. Godt nok ikke gulvet endnu, da alt er langt mere besværligt og langtrukkent, når det drejer sig om 150 år gammel arkitektur, der gennem lige så lang tid er blevet ombygget, ændret og modelleret efter behov.

Den gamle sylstenssokkel er blevet bagstøbt – det foregår ved at grave ned ved soklen, en meter ad gangen, springe over 2 meter og så grave en meter igen. Først er der forsigtigt renset ud mellem kampestenene, så bagstøbningen kan løbe ind og sikre de store marksten i fundamentet. Bagefter er der sat forskalling op og støbt.

Efterfølgende er næste meter blevet gravet og rengøringen gentager sig, men denne gang er der blevet boret jern ind i det stykke, der tidligere blev støbt, så alle de enkelte meterstøbninger forankres i hinanden og hænger ordentligt sammen til sidst.
Nu sidder du måske med sammenbidte tænder og tænker, hvorfor dog al den beton? Og ja, det er også voldsomt, men det er desværre nødvendigt, når en så gammel bygning skal ændre sin tilværelse fra forladt kornlade til hjertevarmt kulturhus. For at få lov til den slags tant og fjas, er der en lang række isoleringskrav, som skal opfyldes – det sparer nemlig på fremtiden, den slags. Det betyder, at der skal graves temmelig langt ned bag den gamle sylstenssokkel og den slags gør man ikke ustraffet, hvis man ikke sikrer den med beton.
Til gengæld kommer vi ikke til at bruge cement over gulvhøjde, det er der da lidt trøst i.

Ned igennem laden står de bærende træbjælker, eller det vil sige, at der stod de, for nu, inden hele gulvet graves op, er der støbt punktfundamenter, som erstatning for den række kampesten, der lå under det gamle betongulv for at sikre dets bæreevne.

Det betyder, at der lige nu står tapre soldater og holder det hele. Det bliver nu rart, når det igen er store træbjælker, som holder de gamle spær oppe.

I morgen bliver der gravet kloakrør ned, mens det sidste gamle gulvbeton skæres op og køres ud.

Der er stadig noget tid til, at vi selv kan komme til, og efterhånden kribler det noget i fingrene for at komme i gang med det gamle bindingsværk. Tiden bliver brugt på at studere håndværket og skaffe det fornødne værktøj – den sidste del er vist ved at være i hus, kan jeg se på Lone, når jeg snakker om en ny nødvendighed.

Det kan jo være, at du lige nu sidder og kigger på billederne og tænker ”den slags mursten fra ca. 1867 har jeg vist liggende” – så hører jeg meget gerne fra dig, for vi kommer helt uundgåeligt til at mangle og nye sten kan ikke komme på tale.

Søren Sørøver Kvist – Køreladen

Galette de Rois – julekageopskrift til en adventssøndag

Yndlingsdecemberkagen her i stuehuset. Egentlig er det en Helligtrekongerkage, en Galette des rois, men i begyndelsen af januar er behovet for fyldige mandelbomber aftaget, så den er mere velvalgt til eftermiddagskaffe i juledagene eller med et glas portvin på årets mest betydningsfulde aften, vintersolhverv.
Der kan omtrent skæres 12-14 stykker af nedenstående opskrift, for kagen er fyldestgørende i sin virkning, men på den anden side er den så tillokkende, at man kan blive ved med at snuppe en strimmel mere, når man alligevel går forbi fadet på køkkenbordet. Og det gør man.
Medmindre du er gift med en tandlæge, og det er nogen jo, så undlad den lille hårde metal/keramikfigur i kagen, selvom det er fransk tradition.

Du har brug for:

2 plader butterdej – de skal kunne dække din springform og lidt til
300 g mandler
250 g sukker
1 vaniljestang
150 g smør lavet af mælk fra en ko i dagslys
2 store æg fra høns der følger solen
samt 1 æg til pensling

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 180 °C uden varmluft.
Skær butterdejen ud i to cirkler på henholdsvis 24 cm i diameter og 30 cm i diameter sådan cirka, hvis din springform er 23 cm i diameter. Har du en anden størrelse, må du lave lidt forholdsregning. Det kan nogle takket være fru Sonja Söderblom, der underviste i regning på Nygård skole. Beklæd springformen med bagepapir, så det går op til kanten. Læg den største af dejpladerne ned i springformen og pres forsigtigt siderne op langs kanten.
Hæld mandler og sukker i en foodprocessor og kør til mandlerne er helt findelte og melede. Tilsæt vaniljekornene fra vaniljestangen samt smør skåret i mindre tern og kør igen til smørret er indarbejdet. Tilsæt æggene og kør også dem ind til massen er ensartet.
Fordel mandelfyldet i bunden og læg den mindste af dejpladerne på som låg. Pensl grundigt med sammenpisket æg og fold siderne ind over låget, så kagen samles helt tæt. Fjern springformen og træk forsigtigt bagepapiret med kagen over på en bageplade – den bliver bedst af at blive bagt fritstående. Pensl hele overfladen og siderne med sammenpisket æg og prik et lille ventilationshul i midten.
Sæt bagepladen i ovnen og bag kagen ca. 30-35 minutter afhængigt af din ovn – dejen skal ende med at være smukt gylden. Den franske mandelkage smager mindeværdigt, mens den endnu er lun, men den kan med fordel laves dagen før, for efter afkøling sætter den sig, bliver som konfekt og smager uforglemmeligt.

Glædelig advent i morgen
Lone

P.S. Opskriften er fra bogen Lone Landmands Kager. Lige nu har Søren Sørøver et tilbud, hvor køb af kagebogen udløser en gratis medsendt kogebog “Og halsen af en svane” – find den her:
Boggave

Nok er nok

De seneste dage har budt på et par ud-af-huset-opgaver. I forgårs var der symposium om biodiversitet på Moesgaard Museum med forskere og undervisere fra bl.a. Aarhus og Københavns universiteter samt nogle udenlandske. Udgangspunktet for behandlingen af emnet var de to begreber land sparing og land sharing.
Ved land sparing intensiverer landmanden driften af jorden for at øge produktiviteten. Teoretisk betyder det, at ekspansion ind i naturarealer kan begrænses eller arealet med natur ligefrem kan øges (sidstnævnte er uhyre teoretisk i industrielt dansk landbrug, ikke mindst fordi jorden udover dyrkningsværdi er afgørende for tilladelsen til udbringning af husdyrgødning). Ved land sharing anvendes der miljøvenlige dyrkningsmetoder eller der tænkes en anderledes struktur i landskabet, som vil fremme biodiversiteten i selve produktionsfladen.

Som inspiration til hvordan landbrug kan forenes med øget biodiversitet, var jeg inviteret til at holde et indlæg om dyrkningen og naturudviklingen/samspillet med vilde dyr og planter her på gården. Selvom det var ud på eftermiddagen og de to ovenstående begreber skulle kendetegne diskussionen, tillod jeg mig at introducere et tredje – land caring. Det tager udgangspunkt i at afstå størst muligt areal til natur og nøjes med at dyrke, så man har nok. Visualiseret i en billedkavalkade af muligheder og samhørighed med omgivelserne.

Nok er tilstrækkeligt for de fleste. Nok kan for eksempel opnås ved en omstilling fra industriel husdyrproduktion med stort energitab i fodringen til direkte dyrkning af næring til mennesker og ved mindskning af spild i alle dele af fødevareproduktionen.
Optimering af dyr og planter har kendetegnet industrielt landbrug i et par generationer og det kendetegner nu vores livsbetingelser – tabet af insekter/biodiversitet, lukkede grundvandsboringer og kroppe med rester af sprøjtegifte, overgødet vand- og havmiljø, klimaforandringer, antibiotikaresistens, regn og luft med ammoniak osv.

I går lavede Søren Sørøver og jeg mad til 55 deltagere i en fællesspisning i Horsens. Vintergrøntsager fra køkkenhaven og drivhuset i en indisk inspireret middag. Der var lidt mere end nok. Men så spiser vi resterne i dag.

Nok er nok
Lone

Årets udflugtsmål

I dag har gårdhundene været på årets udflugt. Der er ikke den store overraskelse i målet fra år til år, men det falder tilbage på de fantasiløse arrangører.

Når sommerens hektiske aktiviteter er aftaget, når høst og forarbejdning nærmer sig et roligere leje, når pulsen falder og der er blanke dage i kalenderen, så tager jeg mig sammen og bestiller tid hos dyrlægen til helbredstjek, vaccinationer m.m.
Vi kan transportere én hund ad gangen og således oprettes to konsultationer med en times mellemrum, for at der er tid til at køre hjem og skifte hund.
Det er den dag på året, hvor Knaldbert og Dagmardyret er adskilt 50 minutter og der er en forvirret stemning hvert sekund. Alt bliver godt igen, når sidste væsen er hjemme og duftene af dyreklinik, fæller indenfor patientgruppen, bestikkelsesbelønninger m.m. er afstemt.

Aftenen tegner roligt
Lone