Årets udskiftning i æbleplantagen

Så kan du godt gå i drivh… sagde Søren Sørøver, da vi kom hjem fra trykstart på kagebogen fredag formiddag og væk var jeg.
Med udsigt til søndagens iskolde nordøstlige blæst iklædt slud har vi haft travlt med udendørs arbejde siden frigørelsen fra computerskærmene. Søren har taget sig af beskæringen af vinmarken og er nået nær halvvejs, jeg har udplantet spidskål, salat, persille og andre urter i det gamle drivhus, så det er fyldt nu. Men jeg har også sat jordbærstiklinger, omtrent 100 nye planter, og selvom det er lidt sent, og efteråret havde været et mere velvalgt tisdpunkt, så er 100 forårsplantede jordbær bedre end ingen.

Sidst men ikke mindst er årets oprydning i æbleplantagen gennemført. Ødelagte træer er taget op og der er efterplantet. Sidste år udskiftede vi 5 % af de 2500 træer i æbleplantagen og i år er det lidt færre, men stadig mange. I udskiftningen har vi valgt en lidt stærkere grundstamme for sorterne, end de oprindeligt plantede kom med – nyplantede æbletræer er på en M7 stamme, og de mest medtagede i plantagen er podet på M9, som er en forholdsvis svag grundstamme.

Når man køber et æbletræ, køber man faktisk to træer; eller to træers gener er det snarere. Der er en grundstamme, som udvikler rodnettet forneden, og der er en anden sort, som er podet for oven, og den udvikler træets stamme, krone og æbler. Den anonyme grundstamme er dyrket til formålet, toppen bliver kappet og i snittet indsættes en lille gren – en podekvist – af den æblesort, man ønsker at høste. Der dyrkes grundstammer til mange forskellige forhold – lige fra vildstammer til æbletræer der må blive gammeldags store med klatrekrone til meget svagtvoksende, som kan stå tæt i EU-godkendte plantager. Det er med andre ord grundstammen, der afgør træets størrelse, og det betyder, at man f.eks. kan få Ingrid Marie træer der bliver meget store eller meget små.

I vores plantage tyder det på, at mosegrisene især får ram på træerne med svagt rodnet. I almindelig menneskehøjde, ser det ud som om, træerne klarer skærene – frugtknopperne vokser, så liv er der. Men når man griber om træets stamme og rykker i den, viser det sig, at der nok er et 2½ meter højt træ over jorden, men under er der blot 15 cm, som er rundbarberet.

Man kan ærgre sig voldsomt over mosegrisenes indsats, men man kommer længere ved at finde arbejdshandskerne og spaden frem og gå i gang med at udskifte træer.

Lone

Trykstart på bogen Lone Landmands Kager

I morges var der noget særligt at stå op til, udover det særlige hver eneste dag er. Søren Sørøver og jeg var inviteret ud til trykstart hos de venlige og dygtige mennesker på Narayana Press. Der bliver lagt overordentlig meget energi og omhu i bogens detaljer, og der tages en lang række beslutninger, som efterfølgende vil være selvfølgeligheder også for opmærksomme boglæsere.

Lone Landmands kager er endt med at blive en stor bog – både i format og tykkelse.
– Hvor mange sider må den være på? spurgte jeg flere gange forlagsdirektøren undervejs i kageudvælgelsesprocessen.
– Du laver den bare på det antal sider, der skal til, svarede Sørøveren nonchalant, og jeg tænker, at det var med udgangspunkt i simpel matematik – flere sider; flere kager på køkkenbordet.

292 sider bliver bogen på, og jeg synes faktisk, at ikke én kan undværes.
Papiret er lækkert i passende tykkelse, der kommer stof på ryggen og for- og bagside matkacheres – altså får en tynd folie påsat under varme og tryk, så omslaget bliver delvist afvisende overfor kagedej. Så meget kan vi gøre herfra, men hvis du bruger en muffin som bogmærke, vil det kunne ses på siderne. Dette fine kageværk i gedigent hardbackformat kan erhverves til den favorable sum af 250 kr. Skal bogen sendes, kommer der fragt oveni.

At det kan lade sig gøre at lave så lækker en bog, til så forholdsvis lav en pris, kan forklares ganske enkelt – vi gør det hele selv. Der er ingen dyr forlagsadresse i indre by, vores lille forlag har fået et hjørne af stuehuset. Jeg skriver teksterne og tager opskriftfotos m.m., Søren laver det grafiske arbejde, ordner kontrakter og laver aftaler. Vi pakker selv hver eneste bog og afsender den, og det er også os, der spændte kigger på skærmen, når bestillingerne ruller ind i webbutikken på http://www.detflydendeforlag.dk

Og det gør de! Tak!
Lone

Årets tilgang af redekasser

I dag har blikket været løftet en smule her på gården. Det er ikke spor for tidligt, måske for sent for i år, men så er vi klar til næste år.

Forleden dag hjembragte vi nogle nye fuglekasser som supplement til de omtrent 70 stk., der er opsat i forvejen. Vi var afsted i andet ærinde, men kom også hjem med fuglekasser – hvor heldig kan man være?

Etagebyggeriet er til stære, og det er opsat i et birketræ overfor det gamle pæretræ, som bærer en samling rækkehuse. Stære synes om at bo i nærheden af hinanden, og lige nu er der mindst 3 parate par. Med den placering kan de holde øje med, hvornår kirsebærrene er modne.

Kassen til tårnfalk er sat op i den østvendte gavl på træladen. Den er foret med hø og hænger bare og kalder på en flot falk. Lige på den anden side af poppelhegnet overfor træladen ligger Grundtvigs skov. Den er nærmest et stort udyrket område at se til, fordi træerne endnu er forholdsvis små, og falken hænger ofte tålmodigt og kigger efter mus og andre gnavere derude.

Desuden var der en mejse- samt en musvit-kasse og den ene hænger nu i den høje birk et stykke fra bryggersdøren til erstatning for en formuldet musvitbolig, og den anden er sat op i valnøddetræet/klatrerosen på gårdspladsen, som er dagligt samlingspunkt for en sky af småfugle. Boligmarkedet er presset for tiden og de må selv rode med, hvem der har førsteret.

Sidst men ikke mindst fik vi sat en hengemt uglekasse op på kampestenslængens nordvendte gavl. I et landbrug som vores, hvor der ikke bruges forskellige typer af giftstoffer til at bekæmpe insektangreb, mosegrise m.m., er det meget vigtigt at samarbejde med fuglene. Vi giver dem gode levevilkår – planter mange forskellige træer hvert år, sår blomstrende planter, der kan skabe næring til insekter, så fuglene har noget at leve af, lader den gamle skov stå med udgåede træer, giver plads til ny skov, krat og våd eng – alt det vigtige for livet, og til gengæld modtager vi masser af fuglesang samt hjælp til at begrænse antallet af dyr, der skader vores afgrøder. Det hænger så fint sammen.

Lone

Matchprint og blåkopi af kagebogen

De seneste dage har vi vedblivende fokuseret på, at vi var færdige med såvel den grafiske opsætning, omslag samt øvrig stillingtagen til diverse detaljer på den kommende kagebog – kun afbrudt af yderligere timer med opsætning og stillingtagen til diverse. Men vi ved fra tidligere udgivelser, at før eller siden stemmer fornemmelsen af færdigt arbejde overens med virkeligheden, og der er kun én vej derhen.

I går eftermiddag flyttede det hele sig et gevaldigt skridt videre – vi var ude på trykkeriet Narayana Press for at hente matchprint af fotos samt grafik og blåkopi af bogsiderne. Det lykkedes efter en travl formiddag med omslaget, og nu resterer endnu en grundig gennemlæsning af al tekst og kontrol af sidernes udseende. Hver eneste opslag skal gerne være til fornøjelse, og Søren Sørøver har gjort sig megen umage med pynten.

Hver gang, jeg genlæser min tekst, bliver jeg en smule træt af genkendeligheden. Overraskelserne og det underholdende udebliver, men forhåbentlig vil ordene virke anderledes på nytilkomne læsere. Og ellers er der jo alle kageopskrifterne at fornøje sig med. Nu går 1½ dag mere med gennemlæsning og derefter kan jeg lægge mig på knæ og udplante salat i drivhuset uden at forsømme noget.

Tror jeg.
Lone

P.S. Nu er kagebogen sat i forsalg i vores lille webbutik – du finder den her: https://brandbygegaard.dk/shop/8-det-flydende-forlag/42-lone-landmands-kager-forudbestilling-udgives-3-maj/

Udflytning

De 5 planteborde på stuehusets førstesal var dækkede af grøn vækst af den rigtige slags, og for nogle dage siden blev det tid til udflytning. I første omgang til drivhuset, hvor nattefrost ikke længere får fat, og senere hen skal nogle af planterne videre ud i køkkenhaven. Inde i stuehuset er der for varmt ( i hvert fald når solen skinner) i forhold til lysmængden, selvom vi har plantelys over bordene. Ude i drivhuset er gennemsnitstemperaturen lavere, men lysintensiteten højere, og det giver mere robuste planter. Det er vigtigt, at planterne er robuste – de skal kunne klare sig i den virkelige verden uden kemiske krykker.

Spidskål samt forskellige sorter af salat, persille og blomster skal udplantes og vokse sig til i det gamle drivhus. Det er vigtigt at have blomster alle vegne, både for insekter og for mennesker.

Der er stadig en del fra septembersåningen at høste – kørvel i frodige mængder, små rødbeder samt et udvalg af spæde gulerødder, og det betyder meget, for februars frost var hård ved de udendørs afgrøder. Det betyder også, at jorden i drivhuset ikke er ryddet og klar til såning og plantning fra en kant, men at det i stedet bliver en strategi med at lave nye rækker, hvor der er plads.

Samme dag, som de trivelige spirebakker flyttede ud, flyttede nye tomme bakker ind på plantebordene og såningen af flere spidskål, mere salat, squash og ikke mindst årets mange tomatsorter blev sat i værk. I år har jeg lagt sjældent set bånd på mig selv og udsat at så tomatfrø til sidst i marts. Planterne bliver for høje og sætter første sæt blomster for højt, når man går i gang for tidligt. Jeg forsøger at lære af tomatoraklet Vigge fra Sommergrønt – han dyrker de flotteste, tætte tomatplanter dynget til i klaser og det er virkelig værd at se op til.

Lone