Klimabelastende valgflæsk

Forestil dig at tre højtstående politikere fra et af folketingets partier indkaldte til en pressekonference. Tæt på et valg og med alles årvågne øjne rettet mod budskabet. Nu har du nok allerede et i tankerne, og ja, der har lige været et sådant, blot af enorm overflødig karakter. Der stod tre fra Venstretoppen og smed om sig med hvis og hvis min røv er folkeoplysning – det eneste, de rigtigt havde at fortælle, var, at deres tilbagetrækning fra dansk politik var forestående. Noget de selv blot ikke har indset endnu.

Nej, forestil dig at der stod tre styk, som rent faktisk havde noget på hjerte. Nogle der stillede op for at lette deres hjerter og ikke bare ændre fokus i en uskøn valgkamp.

De kunne eventuelt starte med et velkommen naturligvis, og herefter med grafer og regnestykker; kortlægge at den i mange regeringsperioder førte politik har ført til uoprettelige skader på klimaet. De ville kunne vise tal, der forklarede, hvor mange fastansatte man kunne få i sygehusvæsnet, skolerne, politiet og i ældreplejen, hvis man ikke stod over for at skulle klimasikre de lavtliggende egne og store byer. Hvor mange pædagoger man kunne få i børnehaverne, hvis man ikke skulle komme med tørkebistand til et presset landbrug. Og hvor helt ufatteligt meget de relativt få flygtninge og indvandrere kunne få i statslige ydelser her i Danmark, hvis ikke det var fordi, vi stod overfor den største humanitære katestrofe, vi nogensinde har kendt til, når store dele af kloden bliver oversvømmet eller udyrkbar pga. varme og manglende vand.

Man kan nærmest allerede fornemme mylderet af politikere, der vil tilbagevise påstanden. Én ville stille sig op for med store armbevægelser at forklare, hvordan han sikrede en vindmølle på en mark i Øster Bøvling. Ja godt nok på sin brors mark, så han fik til en ny mejetærsker, men det var med klimaet i fokus. Andre ville begynde at smide om sig med hvilke vidundere, de havde planlagt allerede i 2050, mens andre igen stolte ville lade sig filme cyklende til Christiansborg. Jo, der ville være gang i ligegyldighederne. Men måske, bare måske, ville nogle også indse nødvendigheden; ha ja, måske det forkerte ord i denne sammenhæng. De seneste regeringsperioder har man jo brugt nødvendighedens politik, hver gang der skulle spares på uddannelserne, i børnehaven, på plejehjemmet eller pensionen (for de andre) skulle flyttes ud i fremtiden. Sjovt nok er det begreb aldrig blevet brugt om at sikre vores drikkevand, mindske vores luftforurening, vores algebefængte fjord eller om noget så vidtløftigt som klimaet. Jeg tror, det er på tide at tage ordet tilbage til der, hvor nødvendighed rent faktisk er en nødvendighed! Så ja – politikere der indså nødvendigheden af for alvor at handle på vores klimas vegne.

Det var faktisk lige før, at politikerne tog det seriøst. Ikke klimaet, nej vor herre bevares, men det faktum at klimaet er det vigtigste emne for 1/3 af vælgerne til denne valgkamp. Det virkede rent faktisk som om, at der på borgen oprigtigt blev tænkt på, hvordan denne store gruppe kunne tækkes, men det var åbenbart en uoverkommelig opgave, så i stedet for at handle på klimaet, så valgte man at bruge alt, hvad man havde i sig for at flytte fokus væk og rette det mod det, som gang på gang har vist sig at virke – frygten for at miste noget til folk, der har mindre end én selv. Ja, de bruger naturligvis ikke de ord, men meningen er den samme. Flygtningene.

Når man som helt almindelig vælger sidder og ser på den ene politiske narrestreg efter den anden, bliver man ikke kun træt, men bliver indigneret, ja ligefrem pissesur. Det virker helt klart som om, at skal denne valgkamp give nogen indrømmelser til klimaet, så bliver det ikke noget, politikerne selv kommer på! Lad dette være en opfordring fra mig. Tag til valgmøder, stil dig op og spørg til indsatsen for klimaet. Forlang at de taler om klimaet og besvar deres udenomssnak med endnu et spørgsmål om klimaet. Der er så kort tid til, de kan tage endnu 4 år uanset partifarve, uden at være tvunget til noget som helst, hvis vi ikke får dem til at debattere det klima. Igen og igen.

Søren sørøver – lasten er ladet med politikerlede

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Kalle på græs

De første dage var blæsten meget kold, så Kalle kom kun ud på græs i middagstimerne, hvor solen kunne lune lidt. Og ellers på gåture i snor.
Nu er dagene solrige og varme, men der er over 20 °C i forskel på dag- og nattemperaturer, så han sover stadig indendørs.

Allerede nu har forårstørken sat græsvæksten i stå i gårdens folde – hos geder, får, mufloner og kreaturer, så de fodres med vinterhø og kål som supplement. Friskt græs er det, alle helst vil have, og vi venter håbefuldt på regn, selvom mange sikkert bedst kan lide det tørre.

Kalle får grime på om morgenen, og så går vi ud til indhegningerne. De to hvide får og deres afkom er gårdens mest fredelige dyr, og hos dem er han flyttet ind efter at have lært det med hegn at kende. Fårenes indhegning støder op til indhegningen med de to kreaturer, så hvis Kalle vil, kan han komme helt tæt på kvierne, og hvis de er for faretruende, har han hegnet imellem. På den måde kan han være i nærheden af de andre dyr, uden at blive kanøflet, og desuden kan han i eget tempo lære det med hegn og grænser at kende.

På vejen ind og ud snupper han lige de store gule mælkebøttehoveder, som åbenbart er særligt lækre.

Når Kalle er mere robust, kan han blive i indhegningen døgnet rundt. Så bliver der mindre arbejde i det daglige med ham, men også mindre kontakt.

Lige nu er der en særlig glæde ved nærheden
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Morgenlam

I morges under fodringen var der ingen stor opstandelse, blot en stille konstatering af at den gamle gråhårede muflonmor Frukules havde givet liv til to fine lam.

Muflonerne er særligt robuste og nøjsomme, en læmning går hurtigt, og de nyfødte er dækket af kraftig pels. Det er utroligt, at to helt færdige dyr det ene øjeblik kan ligge foldet sammen i moderens bug og næste øjeblik spankulere rundt på kraftige ben.

Selvhjulpne og tilpassede de nye omgivelser.

Noget et menneske er mange år om
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Kartoffellæggedag

I dag skal der lægges kartofler. For nogle uger siden var jorden for tør at arbejde med – det er grisenes velbrugte fold, som er hårdt presset af små klove under tunge dyr – og vi besluttede at vente med opbrydningen til efter regnvejr.

Vi ventede og vi ventede, men regnen er ikke kommet og kommer vist heller ikke foreløbig. En usædvanlig forårstørke er sat ind kort efter en måned med nedbørrekord. For hver dag tørrer jorden blot mere ud, og der er truffet en ledelsesmæssig beslutning om at slå til nu.

Kartoflerne skal i jorden snart for at blive til noget stort, og selvom det så ikke bliver ideelt arbejde i blød, fugtig muld, bliver det dog.

I år satser vi på sorterne Annabelle (som kom i køkkenhaven for 2 uger siden), Anouk, Milva, Ditta og Alouette.

Klar til en dag med jordstøv mellem tænderne
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Så er der dyr nok at passe

I sidste uge fik vi foræret en lille jersey-tyrekalv, som manglede et sted at bo.

Jeg tænkte, at han skulle hedde Kalle Kalv eller Kalle Kæk afhængigt af hans mod på tilværelsen. Man bør altid forsøge at få det bedste frem i individer, indtil evt. håbløshed er bevist.

Med Søren Sørøver på traktoren og deres indadvendte i kreaturvognen kørte vi omtrent 7 kilometer for at hente den lille fyr, og inden vi nåede hjem til gården, havde Sørøveren omdøbt ham til Klima Kalle.

Han giver på en del ekstra arbejde, og det er besluttet, at der ikke tages flere genhusningsdyr ind i år.

Medmindre du tilbyder et par pandaer, import af svinekød og tvivlsomme menneskerettigheder
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Det helt basale

Den seneste uge (eller mere, men hvem tæller dagene..) er også gået med at muge ud i hønsehuset. Skovlfuld efter skovlfuld, trillebørfuld efter trillebørfuld, bunke efter bunke fordelt i køkkenhaven.

Udmugning tager tid men er dobbelt arbejde – oprydning i stald og gødning af køkkenhave, hvor meget mere kan man ønske sig af én indsats?

Og der, i de slidsomme stunder med rund ryg og tunge skovle, har den største bekymring været, hvad jeg forsømte indendørs. Hvilke nye meddelelser i e-boks som ikke blev læst og responderet på. Hvilke nye beskeder fra Skat, Miljøstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Statistik, NaturErhverv, CHR-registeret, Nets, kommunen eller andre med hjertesager jeg forsømte, i de dedikerede minutter og timer udmugningen og højtryksrensningen stod på.

Helt alene, med hønsestøv i øjne, ører, næsebor og mund, strammer virkeligheden til, og man får fuldkommen ro til at fokusere på livets vigtigste øjeblikke, indberetningerne.
Mens kroppen arbejder med den fysiske verdens efterladenskaber, kan hjernen omsider udelukkende koncentrere sig om sit egentlige formål – kontrolsystemet. Opgørelser, registreringer, rapporter, angivelser, fortegnelser, indbetalinger, regler og reguleringer. Skovl for skovl tårnede hængepartiet sig op, og da sidste børfuld var fordelt i køkkenhaven, lå den håndgribelige belønning i form af et nyt nøglekort i postkassen.

Tænk engang, et rigtigt brev af papir, leveret af de flossede rester af et postvæsen lige her på adressen.

Nu er jorden velgødet og parat til rig grøntsagsavl i sommersæsonen; klar til liv, vækst og nødvendig mad.

Og jeg kan komme videre i tilværelsen
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Nu fylder de frakken bedre ud

For 7 dage siden læmmede Solveig ude på marken, og de to små nyfødte var omgående på benene og så friske ud.

Men både dag og nattemperaturerne var lave, der blæste en bitterkold vind, og den lyserøde hud under de korte uldkrøller kunne vanskeligt holde på lammenes varme. Selv i ly var der intet at glædes over.

Det blev besluttet at tage lammeflokken i favnen og lokke moderen med ud af folden – bakkende og nede i knæ, så Solveig kunne se, at de var der endnu – over hønsetunnellen, gennem haven, ind på gårdspladsen og over til porten hvor en ledig staldplads blev anvist.

Inde i læ var det nemmere at stå roligt og finde det fyldte yver, så energien og varmen kunne fylde de små kroppe. Og det har de så haft travlt med siden – at vokse, få noget fylde under huden og få den dækket ordentligt af den fineste uld.

I går var der udsigt til fuld sol uden skiftende skydække. Selvom luften stadig er temmelig kold, kan det sagens gå an, når der er noget trivsel at stå imod med. Derfor blev Solveig og de to lam ledt tilbage til græsmarken, hvor moderdyret absolut foretrækker at være.

Og så har vi det også bedre
Lone

P.S. På den danske stats vegne vil vi undskylde for isætning af naturfremmede gule plastikplader i de små sarte ører.

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar