Husk noget uldent

Det er koldt at komme i gang om morgenen.

Det tager tid med indpakningen af kroppen, men man kan altid holde varmen, hvis man husker noget uldent.

Som et får i hånden
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Fætter Guf opdatering

Husker du, at en mage til Gåse Åse flyttede ind for nogen tid siden?

Fætter Guf hedder han og bærer navnet med stolthed.

Vi var spændte på, om han ville falde til, føle sig tilpas og følge flokken.

Og på om den sure gase Klaus ville være flink mod en nytilkommen.

Eller stjæle hans smykker, indlogere ham udendørs og tvinge ham til at give hånd.

Man ved aldrig med gæs.

Det er gået så fint, alle trives og den unge gase har allerede kastet sin kærlighed på Gåse Åse.

Han bliver troligt helt op ad bassinet, når Åse bader – ikke for at lure, bare for at være tæt på hende og holde øje med farer, mens hun er optaget af fjerpleje og fontæner.

Det er faktisk rørende
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Mormors brunkager – påmindelse om opskrift

I dag skal der ikke ske noget som helst andet end det sædvanlige. Plus det løse.

Dyrene skal fodres morgen og aften. Indimellem skal der skrives – opskrifterne til den snarligt færdige ungdomsbog om mad, fødevarer, krop, husdyr- og dyrkningsforhold m.m. er i den sidste gennemskrivningsfase. Det er aldrig så interessant som at skrive noget nyt. Heldigvis er jeg i gang med en ny roman, der ligger og lokker ved siden af det fornuftige.

Snart får du nogle af de første sider, men der går lang tid, før historien er færdig.

Det bliver brunkagedejen til gengæld i dag. Hvis der skal gøres meget andet julet end at høre bjældeklang og bære rødt halstørklæde, må det være brunkagebagning, som får lov at tage kostbar skrivetid.

Her får du en påmindelse om opskriften:

1-dsc_85600001

Ingen jul uden min mormors brunkager. Vi fik dem altid til advents-familiesammenkomst i det lille hus i Hillerød. Så sad vi der i mørket med kun lys tændt i adventskransen (grøn gran, hvide stearinlys og røde bånd – ikke noget popsmart i nye julefarver) og lyttede til min morfars juleplade. Det var en plade, han havde fået gratis, og den sluttede med en rolig stemme, der sagde “Importøren ønsker dem glædelig jul”. Fadet med min mormors konfekt og småkager var højdepunktet – sammen med æbleskiver og jordbærsyltetøj.

Da jeg arvede nogle af min mormors ting, var brunkageopskriften ét af klenodierne. Gode ting bliver bedre af, at man deler dem, og du skal selvfølgelig have den her – igen.

Du har brug for:

250 g smør lavet af mælk fra en vintervåd ko
250 g rørsukker
125 g sirup
75 g grofthakkede mandler
1 tsk stødte nelliker
3 tsk stødt kanel
1 stykke finthakket sukat
8 g potaske opløst i 1 spsk kogt vand
440 g fint hvedemel

Så går vi i gang, hvorfor vente – brunkager kan spises fra nu af og et år frem. Slipper de op bager du bare en ny portion. Det tager ikke ret lang tid.

Hæld smør, sukker og sirup i en stor gryde og varm det op til kogepunktet. Tag gryden af varmen når sukkeret er smeltet. Lad glitterstadset køle lidt ned.

Afmål mandler, sukat, nelliker og kanel og hæld det hele i gryden. Hæld også potaske og mel i gryden og rør rundt.

Mens dejen stadig er lun kan du forme to stænger, der er ca. 4 cm i diameter. Pak dem ind i bagepapir og læg dem køligt til du har tid til at bage brunkager. Selvom du skulle have tid med det samme, er det bedst at vente, til dejen har sat sig og er kølet helt ned – ellers bliver det en dårlig oplevelse at skære rullerne i skiver.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 °C uden varmluft.

Skær ca. 1-2 mm tykke skiver af dejrullerne – en skarp kniv er en stor hjælp. Fordel skiverne på bageplader beklædt med bagepapir eller på velsmurte bageplader.

Bag hver plade 9-10 minutter afhængigt af din ovn og læg dine nybagte brunkager til afkøling på en rist. Lad kagerne køle helt af og pak dem i lufttætte kagedåser, men hold en håndfuld kager tilbage.

Tag kagedåserne med ud i laden og vær forsigtig, når du klatrer op ad den gamle stige. Gem kagedåserne et hemmeligt sted. Tag halm med ned til hønsene, når du alligevel er deroppe.

Sæt vand over og lav et ordentligt krus kaffe. Sæt dig ned, nyd din kaffe og dine nybagte brunkager i fred og ro.

Du har så inderligt fortjent det
Lone

P.S. I nogle opskrifter bruges tillige ingefær og kardemomme. Der er alt godt at sige om ingefær og kardemomme – krydderierne skal bare ikke i mormors brunkager.

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Gin bølgen!

For få årtier siden var gin noget forstadsfruerne drak i smug, når de var løbet tør for vodka og kærlighed til at pudse vinduer i, eller noget James Bond fik i sine dry martinis. I dag har selv den lokale brugs et større udvalg af gin end af dagblade. En helt uforudsigelig udvikling, da vi for fem år siden begyndte at pusle med vores første gin. Der var dengang enkelte danske bud på, hvordan en gin kunne formes. Ja, altså vi havde godt på fornemmelsen, at gin var et område, der kunne flytte sig, men alligevel… I dag har den lokale cykelsmed sit eget ginmærke, hvis han vil være noget indenfor musikken.

De små brænderier, der iøvrigt også er blevet flere og flere de seneste år, tæsker gin igennem, og det samme gør importørerne. Det er efter min bedste overbevisning en ginboble, og som så mange andre i branchen prøver vi på at skille os ud og forudse, hvad det næste bliver. Skal jeg være helt ærlig, så ville jeg have spillet på, at denne boble ville være sprunget for lang tid siden, men det virker som om, gintrenden for alvor er kommet for at blive.

Nå, mens man går her og pønser på fremtidens gudedrik, så kan man jo ligeså godt tage ginen til nye højder. Vores gin er lavet af alkohol brændt på æbler her fra gården. Det giver naturligvis en grundsprit helt anderledes end den mest brugte og smagsneutrale ”finsprit”, som intet giver til smagen i en gin. Æblerne efterlader en sart og blid æblekarakter i en meget rund alkohol.

Sådan helt lavpraktisk bliver den gærede æblemasse destilleret 3 gange for at få så fin og ren en alkohol som muligt. Sidste gang bliver urterne dampet med i en særlig ginkolonne på destillationsapparaturet. Modsat de fleste gintyper bliver vores gin ikke frysefiltreret. Frysefiltreret tænker du nok, hvad skal det til for? Det var præcis det samme, vi tænkte, første gang vi blev præsenteret for muligheden hos brænderiet. Man fryser gin’en ned, så alle de æteriske olier hærder, og så kan man igennem et filter fjerne hele moletjavsen.

Set i lyset af hvor meget vi gør for at dyrke de mest aromatiske urter til destillatet, så ville det være mere end almindelig tåbeligt at fjerne de fantastiske olier bagefter – det er og bliver et nej tak herfra. Derfor bliver vores gin smukt tåget, når den bliver kold, eller når der hældes kold tonic i.

Som du nok kan regne ud, er vores gin aldrig ensartet fra år til år. Vi har fra begyndelsen valgt, at vinhusets gin skal afspejle, året der gik. Da æblerne, som alkoholen kommer fra, står og modner et par år efter gæringen, så er det faktisk to år der kombineres. Dette efterårs gindestillation rummer æblerne fra høsten 2016 og de friske urter fra 2018.

Vi har lavet den gamle forvitrede rosenhave om til en have med urter til vores vinhus. I år har vi i sandhed været begavede med spændende urter. Aldrig før har vi haft så mange, frodige, karakterfulde urter at gøre godt med.

Det kan smages – faktisk synes vi i al beskedenhed, at vi i år har lavet den bedste gin til dato. Den er blød, sød og helt rundt på gulvet i fantastiske urter. Når man sidder med et glas ren gin, og ja, det er det man skal kunne, ikke at vi har noget imod GT’er, dem sætter vi faktisk meget pris på, så skal ginen være drikkelig, som den er skabt.

Og ikke nok med det; det skal være sådan, at du kan sidde med et glas og opleve, hvordan drikken åbner sig og frigiver den ene note efter den anden. Det er dyr alkohol, et stort arbejde at lave og derfor er det et helt rimeligt krav, at hver mundfuld skal være en oplevelse. Det er den.

Vores gin er i år destilleret med citrongræs, fennikelblomster, solbærsalvie, ananassalvie, mexicansk estragon, marokkansk mynte, æblemynte, bladselleri, schweizisk mynte, eau de Cologne mynte, kvan, enebær samt citronverbena.

Den er som altid på 45,5 % og koster 495,- for 50 cl. Der er produceret 450 flasker af årgang 2016.

Læs evt. mere her på vinhusets side – www.kvistvitus.dk

Søren Sørøver – med gin i lasten, spritånde og tømmermænd

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Ja da, Dagmar er også med

Udover det almindelige arbejde på gården, det med at skrive til dig og skrive bøger, skriver vi en gang imellem ud af huset. En enkelt opgave er på honorarbasis, resten er bidrag som gratis indholdsleverandører.

Hver måned sendes en klumme afsted til madmagasinet Gastro. Sørøveren og jeg skiftes til at sammensætte bogstaverne, som tager udgangspunkt i fødevarer/fødevarepolitik. Hist og pist ryger en tekst afsted til kulturmagasinet Heartbeats.dk, til Altinget eller andre medier/blade.

Tilbage i september sendte Dyrenes Beskyttelse en mail og spurgte, om vi ville skrive til dem med henblik på, at beretninger fra gården kunne sendes videre ud til læserne af foreningens nyhedsbreve. Vi har et interessefællesskab i at formidle kendskab til dyrs vilkår og liv, og således kom en aftale i stand. Fremover vil vi skrive 1 månedlig fortælling til Dyrenes Beskyttelse med tilhørende fotos – en tekst som får lidt mere plads og mange flere læsere end på egne kanaler.

Og bare for en god ordens skyld – der er tale om udarbejdelse af materiale, ligesom til Gastro-magasinet, ikke en fed sponsorkontrakt. Honoraret er småt men rimeligt, taget i betragtning at det er en forening, hvor midlerne skal gå til dyrene.

Der er opbygget en side, som rummer baggrundsstof og samlingen af indlæg, efterhånden som månederne skrider frem. Og det gør de jo.

Du finder siden her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/lone-landmand

I det grågrumsede novembervejr var nogle af de flinke mennesker fra foreningen på besøg for at lave en rundvisningsfilm fra gården. Det betyder, at du nu kan sidde fjernt herfra og alligevel få et indtryk af dyrelivet på landet.

Se filmen her:

Vi håber, samarbejdet kan sprede yderligere glæde ved dyrs nærhed
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Til dig og andre

Måske sidder du lige nu under en decembertung himmel, og udsynet er vinterlangt igennem træernes bladløse silhuetter. Måske ønsker du dig frem til mildt udevejr, solvarme, sus i trækroner og fuglesang.

Det gør vi også her, og noget af det, vi glæder os allermest til – udover dyrkningssæsonen, er juni måneds koncerter her på gården. Pinsesøndag, d. 9. juni, står den på livemusik med HP Lange, The Grenadines og Dodo & The Dodos. Du kan læse mere om arrangementet her:
https://lonelandmand.wordpress.com/2018/11/18/brandbygegaard-live-2019/

Oplevelsen bliver nærværende, hjertevarmende og stemningsfuld, det sætter vi alt ind på. Vi kan kun gøre det sammen; musikfestivalen er en fest, og fester er med gæster.

Vil du med? Eller vil du give en billet i julegave til én, som også kan gå og se frem til forsommerens oplevelse, så finder du billetsalget lige her:
https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/1919/brandbygegaard-live-2019/

Med langvarig glædesværdi
Lone

P.S. Dagens fotos er taget af Ileonora Yosifova, som også hører til blandt vennerne af familien, gården og æbleskiveholdet.

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Griseliv

Måske husker du Smaskepot?

Hun er ihvertfald værd at huske, den fineste gris i kvindes minde.

For nogle uger siden blev det tydeligt, at Smaskepots bundtunge bug indeholdt mere end almindelig overflod.

Derfor blev den vordende mor lokket ind i folden, som lå ryddet efter årets kartoffelhøst.

Ornen Kjetil blev tilbage.

Og måtte nøjes med ørkesløst at udtrykke sin utilfredshed med opdelingen.

Når en so skal have grise, begynder mælken at løbe til i yveret nogle dage inden faringen; altså en fødsel blandt grise.

Man kan holde øje med, om tiden nærmer sig, ved at se om der kommer mælk ud af patterne.

Og når man nu er dernede, kan man ved samme lejlighed klø grisen på maveskindet.

Det bliver alle glade for. Også grisen.

Det er fint at vide lidt om tidshorisonten, for så kan man sørge for, at en varmelampe er tændt inde i huset, hvor grisene bliver født.

Der er også anden klargøring at sørge for, men det er Smaskepots afdeling.

I dagene op til faringen samler hun visne urter, græstuer, smågrene, halm og andet plantemateriale i hele den store fold.

Tålmodigt bærer hun mundfuld efter mundfuld ind i hytten og bygger en stor rede, som får enhver Ikeaafhængig indretningsfokuseret hybelsnedker til at fremstå som den rene amatør.

Det er et kunstværk, der skabes, intet mindre.

Pludselig en dag har Smaskepot lidt travlt med at spise for at vende tilbage til hytten, og nogle timer senere kan man have held til at se nogle nye liv inde i mørket.

To fine, færdige grise som straks har evnerne til at bevæge sig rundt og skaffe føden ved at die.

Og lidt bliver de hjulpet – går de imod den stride pels og får kostene i øjnene, er de på afveje, går de med, leder hårene ned til yveret og den næringsrige mælk.

En so i den industrielle svineproduktion er avlet til at have 14 patter i yveret og typisk føde 10-25 grise af gangen med godt 30 som rekord. Hidtil.
Under faring og diegivning er hovedparten af de danske søer fikserede – moderdyret lever i en metalramme, som absolut omslutter hendes krop, og hun kan enten stå op og æde eller ligge ned og give die.

For blot 10-15 år siden blev de førende indenfor branchen berømmet for at producere 28 grise pr. årsso. Nu kan de mest effektive drive over 40 grise ud af en årsso.
Det er samme slags dyr, samme yver med 14 patter og samme drægtighedstid på 3 måneder, 3 uger og 3 dage. Bare presset hårdere.

Smaskepot er en præmieso i ordets bedste betydning. Hun har 10 meget lidt avlede patter og er særlig udvalgt, fordi hun kun får 1-2 grise i et kuld. Det er en nøjsomhed, som passer ind på gården.

Nu er de nye liv 10 dage gamle og netop begyndt at gå ud af hytten.

Hvis nogen påtænker at fejre julen med flæskesteg, frikadeller, skumslik, leverpostej, vingummi, frugtflæsk, ribbensteg eller andet som tager udgangspunkt/indeholder de forarmede dyr fra industrielle staldsystemer inkl. tilhørende antibiotikaforbrug, eller hvis nogen blot vil hylde vor tids nysprog-danskhed med en politisk korrekt servering, så betænk de levende væsner, som lægger kroppe til, og vælg fødevarer der har oprindelse i anstændige livsforhold for grisene.

Det er det mindste, vi kan gøre – også for en glædelig jul
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer