Så skal hegnet bare holde

Ny gedeglæde på gården.

Lone

Vejboden virker

Måske husker du den lille vejbod, vi etablerede for dog at gøre noget, da corona stak en kæp i hamsterhjulet.
Det gamle skab – en gave fra nogle venner – rummer et beskedent udvalg af gårdens produkter.

Hver dag høstes forskellige salater og urter samt rabarber og asparges, når det kan lade sig gøre.
Æg pakkes også hver dag og fra vores vinhus er der cider og æblemost i rigelige mængder. Senest er hylderne opgraderede med syltetøj/marmelade af gårdens bær og frugt, og fra denne weekend er der også surdej og en tilhørende opskrift på lækkert rugbrød at finde.
Desuden er der boghandlen på 1. sal – måske Danmarks mindste, men ikke desto mindre opmuntrende velbesøgt.

Der er stadig ikke mange nye forårsgrøntsager klar, men de gror og de gror, så før eller siden udvides den grønne del af sortimentet. Små tomater formes i det nye drivhus, radiser spirer frem og sætteløgene peger mod himlen. De tidligste squash vokser tøvende, basilikumkimblade dukker op som avancerede dansetrin, og forleden dag høstede Søren Sørøver den første gulerod. En undermåler selvfølgelig.

Vi er glade og taknemmelige for den solide opbakning til vores prunkløse landhandel.
Lone

Klar til regn

Både jorden og planterne trænger til vand her. Vand i gode mængder, som kan gøre mulden mørk igen.
Det er ikke rigtig slemt endnu, men det kunne godt være bedre.

På vestsiden af gården løber en højtliggende vandåre – under vinmarken, delvist under den gamle køkkenhave, gennem haven og den del af æbleplantagen, som støder op til haven. Der ser alt så struttende ud, som man kan forvente i slutningen af maj.

På østsiden derimod bærer jeg vand i kander. Den nye køkkenhave kan kigge langt efter vandåren, ligesom mig.
Der er plantet et righoldigt udvalg af kål.
Endnu er småplanterne spinkle og kejtede – har lige fået de første blivende blade, men snart tager de fart og fat, og så kommer der en kålhave, som tilfredsstiller ethvert kålbehov.

Aspargesbedet blev overhalet indenom af græs, men efter grundig gennemgravning kan jorden igen suge solens varme. I den høje ende vil noget vand også gøre godt.

Hvidløgene svulmer op nu og har fået næring fra gedehuset.
Bunden af køkkenhaven er stort set fri for konkurrerende ukrudt, men jeg mangler den langsommelige pincetgreblugning omkring hver eneste fremspirede gulerod-, salat-, fennikel- blomster-plante m.fl. Det tager tid, men når det er gjort én gang, har grøntsagerne et gevaldigt forspring.

Også når der kommer vand
Lone

Lektørudtalelse – “Den sidste humanist”

I går var en fin dag, på mange måder en fin dag, og en af de fine ting var, da Søren Sørøver stillede sig op under det blomstrende Ananasæbletræ og læste en mail højt, mens jeg høstede rabarber.

Han havde ledt både det ene, det andet og det tredje sted på gården, men jeg var bare i rabarberbedet. Den slags kan ikke overdramatiseres.
Men vi prøver.

Den store opstandelse, og grunden til at jeg skulle ledes frem, var, at en lektørudtalelse for romanen “Den sidste humanist” var indkommet. Og det havde vi så inderligt håbet på.

Lektørudtalelsen ved man aldrig, om man får, men den betyder alverden, fordi den er en vurdering, bibliotekerne bruger i forbindelse med deres indkøb af materialer. I går kom den, og den var tilmed god. Det er tilladt at citere op til 10 % af udtalelsen, og de ord får du her:

“En meget unik og særlig læseoplevelse. Sprogligt er romanen en rigtig perle, og en del af fornøjelsen ved bogen er virkelig at kunne smage på ordene og fordøje dem, inden man bladrer til næste side. En særdeles velskrevet roman.”
Lektørudtalelse, DBC.

Så spørg endelig efter bogen på dit bibliotek, eller bliv hjemme og lån den på eReolen – begge dele vil glæde os meget!

Det Flydende Forlag har nu opnået lektørudtalelser på 8 ud af 8 udgivelser. Det er vi stolte af.

Lone

Plantedag

Da vi fik tilladelsen til at bygge det nye drivhus, var kommunens betingelse, at det skulle ligge i en afstand af mindst 10 meter fra det gamle drivhus. Det er noget med, at brandvæsenet skal kunne komme til fra alle sider, og det hjælper ikke, at sådan et drivhus er monteret med sprinklere, fri for elektriske installationer m.m. Regler er regler.

Så nu ligger bygningen og flagrer lidt ude på marken, og det er meget godt. Mellem de to drivhuse er der opstået en lomme af mildhed – et særligt lunt sted. En ny køkkenhave.

Der skal dyrkes majs, sylteagurker, squash, græskar, artiskokker og andre lækre grøntsager. Foran drivhuset hvor jorden hælder svagt mod syd er årets kålhave plantet. Det skete for nyligt – først skulle jorden frigives og ordnes efter byggeriet, og dernæst skulle vi være ovre nætterne med frost.

I går aftes tog vi nordpå og besøgte de flinke mennesker i Sommergrønt. Astrid og Vigge dyrker et utal af spændende udplantningsplanter i mange sorter, økologisk selvfølgelig, som de sælger direkte fra gartneriet. Uanset hvor megen umage, jeg gør mig, lykkes det sjældent at opformere knoldselleri og porrer til brugbar størrelse. Det kan de også i Sommergrønt.

I dag skal der plantes. Plantes, plantes og plantes.

Jeg glæder mig
Lone

Gemmegås

I dag får du et billede af camouflage-Gertrud, der nærmest ikke ses, når man går forbi hendes redested.
Gertrud er indbegrebet af diskretion og lav profil.

Hendes mage, derimod, står få meter derfra og kæfter op, så man altid ved, hvor hun er.

Lone

Plantning af vinmark

Henover onsdag og torsdag blev de 550 indkøbte vinstokke sat i jorden i et sirligt opmålt mønster.

Sidstnævnte skete ikke på grund af trangen til stramt haveanlæg, men fordi vi skal passe vinmarken mange år fremover; det sker nemmest, når der er plads til traktor og redskaber mellem rækkerne og på kørevejen omkring.

En plantesnor og et målebånd blev flyttet for hver 2,5 meter ned over marken. På målebåndet havde vi sat klemmer med 1,25 m afstand – planteafstanden, og så gik det ellers derudad. Ved hver klemme tvang Søren Sørøver det balstyriske jordbor ned i dybet, og jeg fulgte efter på knæ og satte en vinstok og en støttepind i hvert hul, rettede ind og dækkede til.

I dag skal vi hvile kroppene
Lone

P.S. Det grønne på planterne er voks – i forbindelse med podningen er de dyppet i voks, så udtørring undgås.