Stille Lillebælt

Forleden blev en sjælden smuk septemberdag anvendt på havet.

Det var så vindstille, at den brede, sydlige del af Lillebælt lå spejlblank hen.

Uro i vandoverfladen kom fra mågeben og marsvinrygge.

Søren Sørøver fiskede omkring Barsø, og jeg skrev på flere rim samme sted.

En 14 fods jolle kræver stor enighed om det geografiske.

På positionen, hvor den første rødspætte blev fanget, satte vi det medbragte garn, og der stod det nogle timer, til det blev tid til at vende snuderne hjemad.

Vi havde lovet at lægge trælade til et lokalt møde og skulle afpasse hjemkomsten efter det.

Begejstringen over de fine fisk i garnet blev afløst af bekymring over motorens manglende evne til at starte.

Der skete ikke noget uanset ihærdige træk i snoren, kun Sørøveren kørte varm.

Havets bund ligger dybt i Genner Bugt og det nederste Lillebælt, så man kan ikke stige ud og skubbe. Det eneste, man kan, er at sætte åregaflerne i rælingen, fugte årernes greb og gå i gang med at ro.

Det var en ualmindelig smuk og stille dag, og uro i vandoverfladen kom kun fra årebladene.

Indtil Sørøveren fik motoren i gang
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Spaghetti a la drivhus – opskrift

Pasta kan være alt lige fra sørgeligt og trist til et magisk måltid. Pasta har ikke ligefrem ry for den store næringsværdi, men der fås ganske udemærkede fuldkornsudgaver, og det hjælper jo lidt på samvittigheden.

For 10 – 20 år siden skulle alle have en pastamaskine, og der står med garanti urimeligt mange af den slags rundt omkring bagerst i køkkenskabene. Med sådan et apparat er du helt oppe i det grønne sundhedsfelt, for så kan du lave pasta af mel, der er stenformalet. Altså det med sunde kim og skaldele, der hæver den ernæringsmæssige værdi af din pasta så meget, at du roligt kan spise hvid toast til morgenmad den dag. Måske.

Og ikke nok med det, så smager pastaen lige pludselig også af mere end halvfugtig bølgepap. Den eneste slange i det paradis, ja det er vel mere en svagt undervægtig stålorm er, at pastaen ikke helt har samme glutenstruktur, som en pasta lavet på højraffineret durum, og det betyder, at den ikke er helt så stærk, som den kunne være. I praksis betyder det, at man ikke skal stå og fedte for meget med den. Hold gryden i kog og søsæt pastaen lige så snart, den kommer ud af apparatet. Så er der absolut ingen problemer i at bruge det sunde mel til din pasta. Jeg bruger Ølandshvede, da den som regel har det højeste proteinindhold.

Opskriften? Nå ja. 100 g mel til et stort æg giver en portion pasta til en person. Er han stor som en bjørn og spiser som en ørn, så regn med to æg og tilsvarende to gange 100 g mel.

Bland æg og mel på køkkenbordet og ælt ælt ælt til dejen begynder at bliver sej og slipper hænderne. Jo længere du ælter, jo stærkere bliver din pasta.

Lad pastadejen hvile ½ time på køl og kør den gentagne gange igennem pastamaskinen til tykkelsen og udskæringen er, som du ønsker. Hav en gryde med kogende letsaltet, letolieret vand til at stå klar på blusset. Flyt din fine spaghetti, båndpasta eller hvad det måtte være direkte fra pastamaskinen over i kogevandet og følg kogningen nøje. Det handler om få minutter til konsistensen er rigtig, men du må smage og bide dig frem, for tiden afhænger af både meltype, udrulning og dine præferencer.

Og hvad skal man så bruge den dejlig pasta til? Ja, man kunne jo:

Snitte et par løg, på kryds eller tværs, hakke 4 fed hvidløg groft og en lille chili fint. Svitse det hele i olivenolie. Løg først, så chili, så hvidløg der ikke må blive brune, da de så ændrer smag.

Find drivhusets største bøftomat – min vejede 500 g. Mindre kan også gøre det ellers tag to. Er man sart som jeg, så fjern skindet. Det gøres nemmeste ved at skære tomaterne i både og lade en skarp kniv følge tomatens skind fladt langs skærebrættet, mens tomatbåden med skindet nedad fingerfikst vugges med kniven.
Skær bådene i grove tern og tilsæt dem til de svitsede løg.

Så skal pandens indhold have to store spsk. creme fraiche med så høj fedtprocent, du kan støve op. Jeg brugte 48% – 38 kan gøre det.

Tilsæt bladene fra en frisk dusk oregano, salt og peber til du skammer dig, og til sidst så vender du den nykogte pasta over i panden. Altså uden vandet. Men gerne sådan lidt halv fugtigt. Så skal den have med ostehøvlen – en god tør ost, jeg brugte en Hinge, det kunne også være en Ravost, Vesterhavs- eller hvad de nu allesammen hedder. Men en der ikke er for kras og gerne tør. Bare til du synes, det er nok.
Har du basilikum stående, så snit en håndfuld blade i – det er ren magi. Server med frisk rucola, friskkværnet peber og lidt mere revet ost.

Nu er det svampesæson, og jeg er så uendelig heldig, at Landmanden har dyrket de flotteste østershatte til os. Det er altså umådelig lækkert at riste sådan en håndfuld af i rigeligt smør med lidt salt og peber. Til at garnere med. Uendelig meget bedre end bacon!

Søren Sørøver – med rygrad som kogt spaghetti

Udgivet i Geniale grøntsager, Hverdagen, Manerlig middag, Opskrifter | 1 kommentar

Bananblød banankage uden den store opvask – opskrift

I sidste uge fik vi nogle kasser økologiske bananer, som var tilovers efter et arrangement i nærheden.

De blev delt ud efter bedste evne, men man skulle være et dumt svin, hvis man ikke kunne afstå en klase til køkkenet.

Derfor stod den på kage, og du skal selvfølgelig have opskriften på den fremragende, fyldige, bananbløde skærekage, så du selv kan gemme fuldmodne bananer på den bedst tænkelige måde.

Til en stor rugbrødsform har du brug for:

4 gevaldige modne bananer
150 g smeltet smør – lavet af mælk fra en ko med dug på klovene
300 g rørsukker
2 store æg fra høns i nedfaldsæbler
400 g mel
1½ tsk natron
1 tsk vaniljesukker eller vaniljeekstrakt
200 g grofthakket mørk chokolade

Det var alt – ganske enkelt.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 °C uden varmluft. Smør en stor rugbrødsform grundigt.

Skræl bananerne (uanset hvad Kjetil mener) og mos dem i en stor skål. Tilsæt det smeltede smør og pisk det ind – et ballonpiskeris er tilstrækkeligt, du behøver ikke en smart maskine til den her kage.

Tilsæt sukker og æg og pisk videre i den mest velafbalancerede stil, du formår. Eller giv den hele armen om nødvendigt.

Bland mel, natron, vaniljesukker og pisk det roligt ind i skålens indhold. Rør den hakkede chokolade i til sidst og hæld dejen i formen inden du åbner ovnlågen, og i en graciøs glidende bevægelse (eller den bedst mulige efter forholdene) slænger formen ret efter centrum, så den parkeres perfekt i rummets midte. Mindre kan også gøre det, for denne verden er langt fra perfekt.

Bag din fyldige kage med forventning, den skal have omtrent 1 time – 1 time og 10 minutter afhængigt af din ovn og den form, du valgte. Der er ikke andet for, end at du prøver dig frem henimod bagetidens afslutning – stik en tynd kniv i kagens midte – kommer den retur uden klistret dej, er kagen færdigbagt.

Og du bliver glad
Lone

Udgivet i Kodyle kager, Med frugt | Skriv en kommentar

Min skriveplads

Med en hund på hver fod skal man overveje nøje, om det er værd at rejse sig.

Efter noget som helst
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Og jorden er fugtig at plante i

I går var en god dag – i går blev der plantet flere træer på gården.

Tirsdag var vi på tur til Fyn for at veksle nogle plantepengegaver til noget levende. Dels et par fælles fødselsdagsgavekort til den økologiske Westergaards frugt- og nøddeplanteskole og dels et bidrag til Grundtvigs Skov samt årets (og sidste års – man kommer hurtigt bagud) fødselsdagsgavetræ fra Søren Sørøver.

Det var en fornemmelse af uendelig rigdom, vi vendte hjem med, men på grund af onsdagens varslede storm i et glas vand blev plantningen udsat til i går.

Æble- og pæretræer har fået voksested i plantagen. Nåletræer og hasselbuske er fordelt i Grundtvigs Skov. Nye sorter af nektarin, fersken og abrikos er bosat på de mildeste pletter. Ægte kastanje og valnød har fået god plads at udvikle sig på og endelig er der fødselsdagstræerne, som er plantet, hvor vi færdes mest. Fordi det er så glædesskabende at komme forbi dem hele tiden.

I denne uge var der en mærkbar forøgelse af liv på gården. Ikke brovtende eller voldsomt iøjnefaldende, blot et stille løft af det hidtidige.

Men mærkes kan det
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Morgenfodring og en charmeoffensiv. Eller to.

Dansk industriel svineproduktion har indsamlet penge til en kampagne, der skal vende danskernes modvilje/bekymring mod produktionen af de omtrent 30 millioner grise om året.
En del af beløbet skal bruges til (udvalgte) åbne stalde, hvor forbrugerne ved selvsyn kan danne sig et indtryk af dyrenes forhold.

Den invitation er i sig selv problematisk, fordi vi risikerer yderligere spredning af svine-MRSA – de antibiotikaresistente bakterier, der allerede nu belaster landets sygehuse og dermed vores fælles økonomi, dog uden at belaste dansk svineproduktions økonomi.

Herfra vil vi foreslå opsætning af web-kameraer i de danske svinestalde. Det kan gøres billigt i dem alle, og så kan enhver orientere sig, om måden dyrene behandles på ved drivning, kastration, aflivning, fravænning, halekupering, inseminering, medicinering o.s.v. udover staldindretningerne.

Hvis charmeoffensiven kun skal vise opstaldningsformen, går publikum virkelig glip af store dele af grisenes liv.

Du kan læse mere om den kommende indsats her: http://landbrugsavisen.dk/svinefolk-klar-med-modtr%C3%A6k-vil-%C3%A5bne-100-stalde

Kampagnen falder på et gyllevådt sted og virker omtrent så omsonst som en tilsvarende for Fødevareministeriets troværdighed.

Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Septembers himmel er så grå

For tiden er der et nedbørsoverskud, som kun langsomt tørrer væk. Dammen på grusvejen er allerede permanent, den plejer ellers at være et vinterfænomen.

Grisene bor i de tusind søers land, og det passer ornen Kjetil gevaldigt, men på menneskeben må man færdes forsigtigt for ikke at glide omkuld i mudderet.

Bestøvningen af blommetræerne var fremragende i år, men kun de tidlige Opal, Victoria og Gul Reine Claude kom i gæringstanken. De resterende blommer sugede så meget vand, at de flækkede som kogte pølser til en børnefødselsdag i 70’erne.

En enkelt brænding på destilleriet i Nordjylland kan blommemængden blive til. En enkelt er også nok i forsøget på at undgå et nederlag i dysten om årets bedste Slivovitz.

Ser du – vi har udfordret de driftige østeuropa-aficionados på SÅRT i Aarhus. I årevis har de talt om en hjemlig udgave af den særlige brændevin, og i årevis har de talt om, at blommehøsten ikke skulle gå tabt.

Lige nu gærer årets blommer stille under småkølige forhold. Til vinter køres tanken nordpå, indholdet bliver destilleret, smagt til og eftermodnet. En gang først i det nye år er vi klar til dysten, som kommer til at foregå på SÅRT.

Må de bedste vinmagere vinde
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar