Ny bolig på gården – byggeriet går fremad

Måske husker du, at vi efter omtrent 3 års overvejelser og forberedelser igangsatte byggeriet af en bolig mere på gården. Entreprenøren gik i gang d. 24. september og det er gået planmæssigt fremad lige siden. Med imponerende faglig omhu og god stemning.

Man tænker måske ikke meget over det, men funktionaliteten i et nyt hus – i det her i hvert fald – ligger under jorden. Resten er bare som en tehætte. Det elektriske, vandføringen, kloakerne og varmesystemet – alt det, der får hverdagen til at fungere, er bygget ind i husets bund. For en uge siden blev bunden færdig og tidligt i morges kom byggefirmaet med elementerne. Hele huset var på en lastbil med hænger, et nøjagtigt udført samlesæt på mål, som skulle passe på fundamentets mål. Der er faktisk ikke mange centimeter at fjolle med.

Det er både arbejdsmiljømæssigt og i forhold til logistikken noget nær genialt, at husets moduler kan bygge indenfor i en varm, tør hal, særligt på denne årstid, så de blot skal køres fra Nordjylland til Østjylland og sættes sammen. Det er dagen gået med. Tømrerne kom tidligt i morges, riggede arbejdslys til og satte stillads op. Så kørte lastbilen ind og stykke for stykke løftede kranen elementerne på plads, mens hurtige hænder satte dem sammen.

I løbet af en enkelt arbejdsdag er huset gået fra at være todimensionelt til tredimensionelt. Det er overvældende at se.

Nogle skriver og spørger nærmere til byggeriet, så her er et kort oprids af det: Der er tale om delvist medbyg, så byggefirmaet Green House (flere spørger til navnet) leverer det udvendige hus – et træhus. Vi har selv ansvaret for at lave aftale med entreprenør, VVS- samt el-installatør og vi skal selv lave den indvendige del af huset, altså isolere (sætte dampbremse op og fordele træfiber samt papiruld), vi skal selv lave gulve, badeværelse og køkken m.m. På den måde kunne vi bedre få råd til projektet.

Og inden nogen ulejliger sig med at forklare, hvad vi skulle have gjort og skulle have valgt (det sker..), vil jeg bare nævne, at dette byggeri har været igennem en flerårig proces indeholdende et utal af møder, overvejelser, budgetarbejdstimer, kommunal korrespondance, myndighedsgodkendelser, mails osv. Det her er resultatet – det mulige, og vi er tilfredse med det.

Lone

Køn, klima og kujoner

I forbindelse med et projekt igangsat af Nordisk Ministerråd blev jeg i september inviteret til at bidrage til en fokusgruppe. Emnet var – og er – køn og klima. I det virtuelle møde på tværs af nordiske lande beskæftigede vi os med køn/ligestilling indenfor landbruget og fødevareproduktionen. Diskussionen mundende ud i en rapport, som bliver præsenteret i november på COP26 i Glasgow.

I Danmark er der en stærk tradition for at overdrage et landbrug fra far til søn, selv i 2021. Landbruget er ikke længere fysisk hårdt og krævende – der er mekanisering i en grad, som gør det muligt at være landmand uanset køn. Statistisk set får landmænd stort set lige så mange drengebørn som pigebørn, alligevel ejes mindre end 3,5 % af den danske landbrugsjord af kvinder. Hvorfor er det stadig drenge, der overtager gårdene? Er det forventninger i opdragelsen, eller fænger industrielt landbrug ikke hos pigerne? I givet fald hvori består forskellen på kønnenes opfattelse af antibiotika som produktionsmiddel, ekstrem husdyrtæthed i lukkede bygninger, fodring med GMO-soja, ledelse af kolonnearbejdere, gyllekørsel, udbringning af sprøjtegifte, påvirkninger af nærmiljø, udledning af næringsstoffer til havet m.m.? Kan den rigide tilgang til mindre klimabelastning kædes sammen med kønnet?

Antallet af heltidsbedrifter er faldet fra 22.500 bedrifter i år 2000 til 8.800 bedrifter i 2019. Det opdyrkede areal er stort set uændret, der er blot færre om det og udviklingen fortsætter i den retning. Selvsamme udvikling gør det vanskeligt at gennemføre generationsskifte (og dermed skift af sindelag), fordi etableringsomkostningerne for unge mennesker er uoverskuelige. I Danmark er der som nævnt tradition for overlevering fra far til søn, modsat i Norge, hvor døtre er i højere kurs. Aktive politiske beslutninger sørger for, at norske gårde er små og bidrager positivt til lokalsamfund og landsbyer. Med andre ord – det kan gøres anderledes og hvis du tænker, at det er på basis af solid norsk landbrugsstøtte, så har du ret, men dansk landbrug modtager også adskillige milliarder fra EU – fra samfundet, altså os, hvert år. Du ved sikkert selv, hvad vi får til gengæld.

Til sammenligning er der ca. 8000 frisørvirksomheder og ca. 13.000 restaurationsvirksomheder i Danmark. Indenfor det spænd er der bemærkelsesværdigt få kokke og frisører, som vedholdende påvirker de folkevalgtes beslutninger. Det samme kan ikke siges om de knap 9000 selvstændige bedriftsejere.
Man kan indvende, at hverken frisører, urmagere, telefonsælgere, organister, kokke eller blomsterbindere producerer noget og derfor har de ikke indflydelse på dansk politik. Til gengæld påvirker de heller ikke i væsentlig grad vores havmiljø med udledning af næringsstoffer, vores helbredelsesmuligheder med antibiotika, vores drikkevand med sprøjtegifte osv. Og det er det mest betænkelige i den nuværende konstruktion med magtfulde lobbyisters nærhed til politikerne – de får lov til at forme rammerne for deres virksomhedsdrift, desuagtet at de rammer er vores fælles livsgrundlag. Tag for eksempel det seneste forlig om en grøn omstilling af dansk landbrug. Aftalen er så mindelig og luftig, at landbruget ikke føler sig presset. Hvis det industrielle landbrug ikke er presset, er vores miljø det.

Der er ikke behov for en klimatilpasning af dansk landbrug. Der er behov for en gennemgribende omstrukturering af størrelse, miljøpåvirkning, husdyrforhold, risikospredning og ejerskab. Det er ikke omkalfatring af skroget, det er nybygning på værftet og den kræver politiske konstruktører med mod og integritet.

Lone

Kilder:

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/oktober/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug/

https://estatistik.dk/branche/frisoersaloner/960210

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=33293

https://landbrugsavisen.dk/landbruget-sidder-midt-i-magtens-snirklede-edderkoppespind

https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Tekniske_gennemgange_-_Landb.forh._2021/OEkonomi/Bilag_16_Faktaark_oekonomiske_noegletal_for_landbruget.pdf

Æblefestival i weekenden

I aften pakker vi vores nordfrugter og i morgen tidlig tager vi afsted til Rødding Æblefestival i Salling. Sørøverbror og svigerinde passer gård, dyr og tilværelsen som sådan, for det er et weekendarrangement og der er lang vej at køre frem og tilbage både lørdag og søndag. Eller…andre synes måske ikke, at det er lang vej, hvis de er vant til at køre til og fra arbejde, men set i forhold til afstanden mellem gården og Dagli’Brugsen i Gylling skal vi ud på noget af en rejse.

Der er tale om fejring af æblet og jeg kan ikke komme i tanke om noget mere storslået at fejre. Æbler burde fejres oftere faktisk, særligt de danske, som har rod i lange lyse døgn, moderate temperaturer og en ældgammel sortsrigdom, der giver uanede muligheder. Sunde er æbler også, hvis de ikke har fået sprøjtegifte undervejs.

Både lørdag og søndag har jeg lovet at holde foredrag om måden, vi dyrker på, jordens pasning, planterne, samarbejdet med dyrene, æbleplantagen, cider og vinproduktion m.m. Vi ser, hvad det bliver til. Desuden medbringer vi cider, mousserende æblevin, gin og kagebøger (der er et kapitel med æbleopskrifter 🙂 ) samt en masse varmt tøj.

Det vil glæde os at se dig i Salling!

Lone

Dimser i ørerne

Måske står du lige nu med dimser i ørerne og febrilske fingre på skærmen. Måske sidder du stille og nyder din morgenkaffe, mens duen fodrer årets sidste stykke afkom foran køkkenvinduet. Hvem ved. Jeg gør ikke. Men det kan være, at du har brug for noget tankevækkende at lytte til, enten nu eller senere. Da har jeg nogle gode forslag til dig:

Forbrugerrådet Tænk kom på besøg her på gården i foråret, og det rare menneske, Sofie, havde forberedt og gennemførte et interview af undertegnede, bydende på en række relevante baggrundsspørgsmål om hvordan og hvorfor jeg blev landmand samt almindelig stillingtagen til tilværelsen. Sofie transformerede sit arbejde til en podcast, der blev frigivet dette efterår og du kan finde den lige her sammen med de øvrige i serien:

https://taenk.dk/om-os/podcast-oekologi-fordi
Desuden ligger podcasten på iTunes og Spotify, så meget tyder på, at du nærmest ikke kan undgå den.

Det er den virkelighedsnære afdeling. Så langt, så godt. Skal du virkelig underholdes – med noget, som er større end mennesket selv – må du over i afdelingen for litteratur. Takket være det formidable bibliotekstilbud, dette land bæres oppe af, kan du uden videre høre to af de tre romaner, jeg har skrevet. Historierne er fremragende indlæst af Esben Hansen og du finder dem ganske gratis på eReolen:

https://ereolen.dk/search/ting/lone%20vitus?&facets%5B%5D=facet.type%3Alydbog%20%28net%29

“Den sidste humanist” handler om de to venner, Ditlev og Nigel – om deres forskellige måder at forholde sig til verdens problemer (vores er det vel) på. Den handler også om et forlist ægteskab og en ungdomsforelskelse. Tillige handler historien om tyveriet af et spædbarn, den importerede kolonnearbejder Irina og om entreprenøren Verner, ham selv. Sidst men ikke mindst handler den om en hidtil ukendt sygdom.

Romanen “Under landet” er ligeledes fiktion, selvom du, hvis du bor på landet, muligvis får en fornemmelse af noget genkendeligt – en ambitiøs og allestedsnærværende producent med fokus på stordriftsfordele. Historien er en underfundig afspejling af mentaliteten og kulturen, som nu er ved at rive det dyrt betalte landbrugsimage ned fra den dinosaurus, der ellers var reddet godt til.

Så gå i køkkenet og bag en kage eller gå en tur, med eller uden hund, nyd oktober og lyt!

Lone

Næste æblesort i rækken

I går fortsatte æblehøsten – det var Belle de Boskoop, der stod for tur. Eller nogle af dem. I æbleplantagen er der 2500 træer fordelt på 8 sorter: Discovery, Aroma, Vanda, Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop, Angold, Rød Topaz samt nogle efterplantede Ildrød Pigeon m.fl.

De forskellige sorter modner fortløbende over et par måneder og derfor kan Søren og jeg sagtens følge med til at plukke alle æblerne selv.

Ligesom et æble ikke bare er et æble, er et Belle de Boskoop ikke bare et Belle de Boskoop, et Ingrid Marie ikke bare et Ingrid Marie osv. Der er varianter indenfor sorten, varianter med forskellig farve skræl, forskellig farve frugtkød og forskelligt modningstidspunkt. Der er både rød og grøn Belle de Boskoop, men selv indenfor disse er der forskellig frugtudvikling alt efter træets vækstbetingelser, oprindelse og bestøvningsforhold. Så i går høstede vi plantagens smukke Boskoop og de øvrige på gamle træer i haven får lov at hænge lidt længere.

Lone