Måske skal du hækle en pussyhat!

1-dsc_06460001

Det kan være, at du er på vej op for at lægge dig.

Finde dig til rette ved siden af Maude og sige de velvalgte ord: “Efterhånden føler jeg det, som om alt det grimme og simple sniger sig ind fra alle sider. Kan du ikke se det, Elisabeth – det ligesom klæber alle vegne ligesom støv og snavs – det er ikke som før.”

Nej, ingenting er som før, og det har det måske aldrig været.

Det grimme og simple sniger sig ikke – det skyller ind over ordentlige menneskers hverdag, og selvom det ikke er tiltænkt at virke undergravende for eliten selv, er resultatet uafvendeligt. Vi stoler absolut ikke på politikerne, vi stoler heller ikke på journalisterne og deres mediestøttetilpassede medier, vi stoler ikke på lægerne og deres anbefaling af lykkepiller, statiner m.m., vi stoler ikke på nyhederne på facebook, vi stoler ikke på forskerne og deres finansieringskilder, vi stoler ikke på embedsmændene og deres politiske anbefalinger og vi stoler ikke på Svends udbetalinger i Skat. Vi stoler ikke på uligheden, vi stoler ikke på væksten, vi stoler ikke på rentetilskrivningen, gebyrgribbene eller bidragssatsen, vi stoler ikke på kontanthjælpsloftet, vi stoler ikke på dem-og-os-fortalerne, vi stoler ikke på evindelige folkeskolereformer, vi stoler ikke på fødevarerne, vi stoler ikke på uddannelsesloftet, vi stoler ikke på kampfly, vi stoler ikke på privatisering af offentlig omsorg, vi stoler ikke på defineret danskhed, på Nordea og de andre, Trump, Putin, baggrunden for salget af DONG, Nets, Statens Seruminstitut, Postdanmark, kronjuvelerne og DSB. Og vi ved, at der ikke er ligestilling. Hvor dumme tror nogle, vi er?

Vi stoler stadigvæk opmuntrende meget på hinanden, og det er det vigtigste i verden.

Men når man sidder der i sengen og gnider fingrene neurotisk imod håndfladerne, imens man venter på en helbredende kur, ligger det lige for med en gang håndarbejde. Beroligende, nyttigt og godt for hjernen.

1-dsc_04280001

Du må da have dig en pussyhat – mand, kvinde eller alt der imellem – det er uden betydning. For det med hatten i hvert fald. Hvis du mener, at et menneske er et menneske, og at den slags er lige, kan du bære en hat for at vise det.

Du kan strikke, hækle, væve eller sy, i hvilken som helst farve der måtte klæde dig. Den klassiske pussyhat er pink, men tag dig ikke af det. Hatten signalerer netop et ønske om rummelighed, og derfor er der selvsagt frit farvevalg.

Bevægelsen imod uretfærdighed på mange niveauer udsprang af den seneste amerikanske præsidentindsættelse – imod retorikken, nedgørelsen af minoriteter, mænds kontrol med kvinders underliv (og dermed liv) og den gustne ulighed i kønnenes repræsentation blandt magthaverne. Blandt andet. Der er rigeligt at tage af. Eller give bort.

1-dsc_05850001

I løbet af få uger er bevægelsen blevet verdensomspændende (også langt ude på landet) – symboliseret af de lyserøde hatte med katteører. Når de letgenkendelige hatte dukker op på skærme, aviser og i magasiner, behøver de ingen ord som forklaring. De sender et stumt signal om, at vi har fået nok. Der bliver flere og flere hatte verden over.

Onsdag d. 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, og én dag er vist ikke nok. Kvinders rettigheder er menneskerettigheder. Det handler om lighed for mindst halvdelen af jordens befolkning – en lighed vi for øjeblikket er langt væk fra. Også i Danmark.

1-dsc_06480001

Fårtiden er forbi
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Ged i symmetri

1-dsc_07190001

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Kære forbruger. Der findes ikke længere økoæg.

1-dsc_07340001

Kære forbruger. Der findes ikke længere økoæg – men vi har noget, der ligner, og det må vi gerne kalde øko!

Lige siden den meget omtalte fugleinfluenza kom til landet, har de økologiske høns været buret inde. Det har nu stået på i over 3 måneder. Grunden til det er udelukkende kinesernes hang til hønsefødder og deres frygt for smitte. Med andre ord tusind og atter tusind høns holdes hver dag inde, i stedet for at komme ud på jorden og udleve deres naturlige adfærd. I det økologiske regelsæt er der INGEN fravigelser fra det udendørs arealkrav. Kan hønsene ikke komme ud, så kan du fodre dem med håndpillede MSC-fangede rejer til sød, politisk korrekt John Lennon musik, det gør ikke hønsene økologiske, hvis de ikke har jord under neglene.

Men hvorfor ligger der så stadig pakker med økologiske æg i Brugsen? Jo ser du, Dødevarestyrelsen har besluttet, at vi kan lege, at de er økologiske. Hønsene får jo økologisk foder. Masser af økologisk foder, og de har også lidt strengere krav til pladsen i stalden end skrabehønsene, så det er vel kun rimeligt, at man stadig kan hævde sig over dem, sådan markedsføringsmæssigt? Jo da, kald dem guldæg, kald dem Fabergéæg for min skyld, men lad være med at udvande min økologi ved at kalde dem økologiske.

Det mest foruroligende er måske, at alle de store økologiske producenter er stille, musestille, de siger ingenting. De kommer ikke med nogen kritik af systemet, de er ikke med i vores kamp for at få deres høns ud. Hvorfor ikke? Hvorfor har Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse ikke 10 ægtivister lænket til Industrifødevareeksportministeriet? Er det fordi, de helt ind i hjertet ikke mener, at det er et problem at holde hønsene inde, med fjerplukning og kannibalisme til følge? Eller er de bange for, at det skal lykkes de pesticidafhængige embedsmænd at skade det økologiske brand i en tid, hvor det hele går så godt?

Jeg ved godt, at problemerne i de økologiske stalde er af forskellig karakter. Nogle har høns, der er vant til at gå inde meget af tiden, eller lige omkring indgangen til deres hønsehaller (ja hønsehus rækker ikke til tusindvis af individer), fordi de der fodres i så stort et omfang, at de bliver magelige. Mens andre rent faktisk har en holdning til kvaliteten af deres æg og “tvinger” hønsene ud i plantager og andet grønt for at finde supplementføde og dermed lægge æg i en helt anden liga. De høns bryder sig ikke meget om deres liv i hallerne, og selvom kun ganske få siger det højt, så koster det altså liv og livskvalitet. Høns, der hakker hinanden til døde, er ikke et særlig rart syn, og det giver en pokkers dårlig bismag i æggene. En dårlig smag i munden.

Men hvad gør vi så. Ja, her i huset stoppede vi med at sælge økologiske æg fra dag 1 med lovkrav om indelukning, og vi begynder først igen et stykke tid efter, at de er kommet ud og har fået livet tilbage – både hønsene og æggene.

At undvære æg er ikke nemt, og det er også for meget at forlange af nogen. Men vil du hønsene det godt, så køb og brug kun de æg som er strengt nødvendige, og tag naturligvis af dem der er mærket med det røde Ø, selvom det ikke er det, der er i pakken. De er trods alt bedre for dig og for miljøet. Man kan kun håbe på, at Styrelsen snart løber tør for døde havørne at trække op af hatten, så vi kan få vores høns ud igen.

Søren Sørøver – eksporten længe leve, hvad betyder liv i den sammenhæng…

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Morgenstund har …

1-dsc_08590001

Hvis morgenlyset er lidt gråt og trist, så kig ind i en grisemund.

Og bliv glad
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Morgenmad i Gedeland

1-dsc_08830001

1-dsc_09210001

1-dsc_09230001

1-dsc_09380001

1-dsc_09420001

Frokost eller aftensmad ser ikke væsentligt anderledes ud
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Onsdagsrim til dig

dsc_97110001

En blankøjet ørn fra Sønderborg øst
var mølædt og frønnet fra klo til næb
den fandt en mage nær Sjællands kyst
blev gift med stil og et kuld på slæb

Konen fik skik på tjavser og pjalter
insekter tog gift for at slippe væk
snart sad ørnen i fine gevandter
men uanset stadsen var øjet læk

Lone

P.S. Billedet viser bare, hvor kedeligt her er.

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Når de store bliver større!

1-dsc_89100001

Jeg tænker, at gazelleprisen ikke er for meget at forvente. Der skal jo ikke mange økonomiske vismænd til at forudsige den bragende succes, vi her på gården står over for.

Det er intet mindre end en fordobling af produktionen. En historisk udvikling og så for andet år i træk.

Jeps. Det er det hæderkronede Brandbygegaard Bryghus, jeg taler om. I de nærmeste dage begynder planlægningen, inden vi for alvor går igang. To store paller med urimeligt mange sække økologisk malt fra et gammelt slotsmalteri i Belgien venter på at blive til læskende øl med det blødeste skum.

Alt, hvad vi magtede at brygge sidste år, er væk, og det har det været længe. De allersidste slatter røg til julemarkedet – og det bedst som det var bedst – altså lagret ideelt.

Og hvordan håndterer man så sådan en succes. Ja, man må efter de mange møder med konsulenter og en røffel fra Ministeriet for Overmådevækst gribe til lommen og investere. Det er det, der skal til, en investering – intet bliver til af ingenting. Således er vores produktionsanlæg nu vokset fra 50 liter til svimlende 100 liter. Jeg vil tro, at EU konkurrencestrisser no. 1 Margrete Striksager ånder lettet op; endelig tager nogen kampen op mod Carlsberg.

Brygmesteren lover højt og helligt at bevare begge fødder i malten, og trods samlebåndslignende forhold i bryghuset til stadighed at mosle både personlighed og charme i hver eneste flaske.

Søren Sørøver – der lægger bredsiden til de forenede bryggerier

P.S. Den nye øl, den til ære for Landmanden, kommer til at hedde “not aLone”, og du kommer til at elske den.

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer