Så er der plusgrader

1-dsc_00530001

Vi nyder det og drømmer om flere
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Vi finder os stadig ikke i det – fugleinfluenza og beskyttelse af fødevarer

1-dsc_87720001

Disse dage bliver der brugt mere tid på at fortælle om mad og fødevaresystemet end på madlavning herhjemme.

I aften handler det om et stort hold unge mennesker på Den Skandinaviske Designhøjskole. Uanset uddannelsesvej, arbejdsliv eller ej har vi det til fælles, at vi spiser.

Den kommende bog om samme emne, til børn, er også så småt ved at forme sig. Det er tid, der er brug for.

Megen tid bruger vi ikke på at hente høns ind om aftenen – de er stadig lukket inde på Fødevarestyrelsens forlangende.

I går blev der spurgt til udviklingen i den sag. Det er nærmest en langsom kvælning af initiativ og virkelyst. En afvikling af noget værdifuldt. Og det er hele forskellen på en myndighed og almindelige mennesker – myndigheder har tiden mellem kl. 8 og 16 til at afsende standardsvar uden personlig involvering. Almindelige mennesker er berørte døgnet rundt.

Den seneste opdatering på Fødevarestyrelsens hjemmeside er fra d. 3. januar, og der fastholdes påbuddet om indelukning. Stadig kun af hønsefugle, ikke af ænder og gæs.

Små og mindre hønseholdere har været meget tilbageholdende med ros af myndighedernes logik og indsats. I opdateringen finder Fødevarestyrelsen anledning til at gøre det selv: “Forholdsreglerne har formentligt været medvirkende årsag til, at sygdommen på nuværende tidspunkt ikke er fundet i flere besætninger end den ene hobbybesætning, der blev ramt i slutningen af november.”

Her i huset havde vi håbet, at perioden siden sidste fund af en vild and med fugleinfluenza ville betyde, at indelukningen snart ville blive ophævet, så æg og høns igen kunne blive levende æg og høns.

For få dage siden skrev Viborg Stifts Folkeblad en artikel om et nyt fund af en død fugl – en havørn med fugleinfluenza. Den var ringmærket i Nordtyskland, og ingen ved, hvordan man har fået den til Viborg.

Håndteringen af fugleinfluenza er så tvivlsom, at tilliden både til medierne og myndighederne efterhånden er ikke-eksisterende. Det ændrer bare ikke ved, at det fortsat er ulovligt at gøre noget så banalt, som at lukke sine høns ud.

Så til spørgsmålet om vi har opgivet – NEJ – vi finder os stadig ikke i det. Vejen frem er tilsyneladende ikke at skrive til Fødevarestyrelsen og modtage standardsvar. Vejen frem er at oversvømme dette land i viljen til at skaffe ordentlig mad. Blive flere og flere der ønsker noget andet end myndighedernes fødevarer. Blive flertallet.

Så det arbejder vi stædigt på
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Økologi version 3.0

I går indledtes med det første møde ud af en række på ti i Økologisk Landsforening.

Møderækken skal danne grundlag for en udvikling af økologien i Danmark – en udvikling der er i fuld gang, men som ikke kan rummes i de nuværende danske/EU-regler.

Engagerede og passionerede mennesker vil altid forsøge at drive ting videre, og for økologiens vedkommende handler det om, at en del landmænd, husdyrholdere, gartnere m.fl. arbejder på en måde, der ligger over lovens økologi-niveau, men at de ikke kan skille sig ud på det mærkningsmæssigt og dermed ikke belønnes for det indtjeningsmæssigt.

Det kan for eksempel være økologiske kornavlere, der ikke kører konventionel svinegylle ud på deres marker, økologiske hønseholdere der nøjes med små dyregrupper eller økologiske svineproducenter der lader grisene leve ude på jorden helt frem til slagtning.

Dilemmaet i at opgradere økologien med et yber-øko-mærke er, at man samtidig sender et signal om, at det eksisterende røde Ø-mærke ikke er helt godt nok. En vanskelig balancegang, når udvikling er ganske nødvendig. Og uafvendelig.

For der er ikke tale om et enten eller – det er enten enten.

En støt stigende gruppe økologiske landmænd udvikler deres produktion og værdigrundlaget i den. Hvis de ikke favnes i den nuværende forening med et nyt ståsted, der anerkender deres indsats, kommer det klassiske danske tiltag – nogen laver en ny forening. En sådan ny forening ville nødvendigvis distancere sig til det oprindelige Ø-mærke, og dermed fremme nedgraderingen af det.

Det er umådelig vigtigt at fastholde både værdien af det nuværende økologi-mærke og pladsen til forbedring. Det er en gave at kunne forbedre noget. Der er hårdt brug for det hele.

Så budskabet er, at køb af mad med det røde Ø-mærke er et sikkert valg, blandt andet når det handler om at undgå spredning af sprøjtegifte – i din krop, i naturen, i grundvandet o.s.v. Og det holder alle fast i.

Det nye bliver muligheden for at købe varer, som tager økologien et skridt videre – i retning af FNs 17 bæredygtighedsmål. Et ambitiøst tiltag der bl.a. skal inddrage socialt ansvar, klimabelastning, naturudvikling, forøget dyrevelfærd, lokal tilknytning og uafhængighed af det konventionelle landbrug på den enkelte gård. En del af tankerne ligger tæt op ad den biodynamiske dyrkningsform, men uden at inddrage præparater og planetstilling.

Økologiens udbredelse er inde i en rivende udvikling, og det er ikke sket på baggrund af passivitet. En række pionerer har stædigt arbejdet gennem et utal af år, uanset om de kunne sælge deres varer til en rimelig pris eller ej. De blev ved, fordi der ikke var anden fornuftig sti at følge. Sidenhen er vejen blevet bredere. Nu kommer der en overhalingsbane.

I går aftes var Sørøveren og jeg til det første møde om de nye tider.

Det tegner lovende
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Lyt med på DR P1 – om måltider og familier

1-dsc_04060001

I dag sender DR et radioprogram om måltider og samtaler – hvad det betyder at spise sammen.

Det er på P1 kl. 10.03 med Anne Kejser som vært. Desuden deltager kokken Jesper Vollmer, lektor i kost og ernæring Jon Fuglsang, familieterapeut og forfatter Jesper Juul samt undertegnede landmand.

Der er afsat en hel time til meninger – lyt med hvis du kan.

Og nu skal jeg afsted for at nå det
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Sol på dig

1-dsc_00420001

I dag kommer solen frem.

Det vigtigste, du kan gøre, er at finde et sted, hvor den kan nå dig.

1-dsc_0044-0010001

En lille plet kan gøre stor forskel
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Årets første foredrag om mad og fødevarer

1-dsc_00280001

Som de foregående år holder den fremsynede præst Jens fast i, at konfirmanderne ved Mariakirken på Vesterbro skal have kendskab til en del mere end fadervor.

I konfirmandundervisningen handler det om “grundlæggende værdier – tro eller ej – om ansvarlighed for den klode, som er vores eneste hjem, som vi deler med alle andre levende skabninger, om det så er planter, søpindsvin, hajer eller hvaler, vilde eller domesticerede dyr.”

I dag tager jeg en tur til København for at holde årets første foredrag for konfirmanderne og deres familier. Det handler om mad og fødevarer, landbrugsformer, sprøjtegifte, bier, klodens tilstand og alle de opmuntrende valg, den enkelte har mulighed for at træffe.

Ordene er henvendt til de unge mennesker, og der skal forklares en del, for fødevaresystemet og det der fylder dagligvarebutikkernes hylder, er i løbet af en lille menneskealder blevet så kompliceret, at det er kendetegnet ved vanskelige begreber og absurde sammenhænge.

Det burde bare være mad. Også for menneskehedens skyld.

Konfirmanderne skal ikke kun sidde ned og modtage. Deres dag starter i køkkenet på et plejecenter, hvor stedets kokke hjælper dem med at lave en middag af økologiske råvarer. Familierne og jeg dukker op ved spisetid, og bagefter er der foredrag/oplæg/samtale om alt det grumme og alt det gode.

Noget at glæde sig til
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Nej, det er ikke rim

1-dsc_00070001

For øjeblikket er det meste dækket af et fint hvidt lag.

Indendørs, så der er ikke tale om sne. Endnu.

1-dsc_99740001

Næh, det hvide er slibestøv stammende fra et usædvanlig kedeligt, men betydningsfuldt, stykke arbejde – spartling, slibning, spartling, slibning, spartling og slibning af samlinger i gipsvægge.

En øvelse i forudsigelighed.

1-dsc_99990001

Ikke mindst rengøringsarbejdet bagefter.

Og bagefter er slet ikke endnu, men bagefter kan skimtes i det fjerne, for noget stort er på vej: Ombygningen af køkkenet er genoptaget.

1-dsc_99930001

En ombygning der har været i gang godt et par år, men hvem tæller.

Det vigtige er fremdriften. Mellem pauserne.

1-dsc_99750001

Tidshorisonten, og forholdene iøvrigt gør, at køkkenet skal fungere undervejs. Der er ikke noget med at pakke alting ned til bedre tider.

Og det er, som med så mange andre ting, ikke hastigheden men retningen, der er afgørende.

1-dsc_00110001

Svag fremdrift fremfor stort tilbageskridt
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer