Årets ØKO-KOK – baggrund

I forgårs blev den helt særlige konkurrence ØKO-KOK afholdt her på gården. Konceptet er anderledes end ved andre kokkekonkurrencer, fordi der ingen forberedelse, planlægning, øvelse eller gentagne gentagelser af retterne er hjemmefra. Repræsentanterne fra de forskellige restauranter dukker op om morgenen – søndag fordi det er en lukkedag de fleste spisesteder, og så gennemgås råvarerne. Ikke vaskede, snittede, vakuumerede, frosne eller i form af hel- eller halvfabrikata – nej, udelukkende levende i jorden, hængende på træerne eller dinglende fra buskene. Desuden er der et kolonialbord med lokalt stenformalet mel, æg fra hønsene i vores æbleplantage, olie, eddiker, salt, peber og diverse øl, cider, samt alkohol ligeledes her fra stedet og et køleskab med mejerivarer. Derefter er det blot at gå i gang – udtænke de 3 bedste retter, kreativiteten har at byde på og servere dem for de professionelle madfolk, der stiller op som dommere.

I forgårs vant Sdr. Bjert Kro, og selvom du ikke lige kommer på de kanter til hverdag, kan du roligt beslutte at lægge vejen forbi!

Idéen til ØKO-KOK kommer fra Søren Sørøver, jeg er bare med. Efter at have bakset med tankerne et par år, henvendte Sørøveren sig til Økologisk Landsforening og foreslog et samarbejde. Hensigten var at få mere fokus på økologi i restaurationsbranchen, som har plads til opstramning, når det kommer til råvarernes oprindelse og det medfølgende ansvar for et fremtidigt livsgrundlag, husdyrenes vilkår, antibiotikaforbruget, grundvandet, insekterne osv. osv. osv. osv. osv….
Det økologiske spisemærke, der er en ledetråd for mennesker, som spiser ude f.eks. i offentlige køkkener, kantiner, institutioner, caféer, restauranter m.fl. er heldigvis meget udbredt, men uheldigvis halter sidstnævnte lidt bagefter førstnævnte. Mere fokus, meget mere fokus, ønsker vi os, og derfor opstod idéen til konkurrencen, der har et økologisk spisemærke i sølv som adgangskrav. Det er således ikke alle og enhver, som kan tilmelde sig, komme på gården, kokkerere og vinde æren og den fornemme pengepræmie; der skal en dokumenterbar indsats for vores fremtid til.
Således er det nu for 4. gang, der er afholdt ØKO-KOK. Økologisk Landsforening er arrangør, og vi lægger gård til. Oprindeligt var Sørens udgangspunkt, at konkurrencen efter de første to års indkøring og formgivning skulle vandre rundt i landet og finde sted, hvor der var alsidig økologisk dyrkning af mangfoldighed og spændende råvarer samt logistik og indendørs forhold til afviklingen. Det har vist sig vanskeligt, og derfor er begivenheden nu tilbage på Brandbygegaard. I år var der lavet aftale med DR om transmission, og den holdt indtil for et par uger siden. Men så meget laves om for tiden, intet er sikkert, og grundet nye regelsæt blev der ikke tale om et offentligt arrangement, men et lille, hyggeligt lukket. Sådan er det.

I søndags stillede 5 restauranter op – Brace, Hærværk, L’estragon, Sdr. Bjert kro og Alimentum. Du kender nu vinderen, men de øvrige er absolut også et besøg værd. Og de har brug for din opbakning for tiden.

Lone

P.S. Tak til Mette Hvarre Gassner for foto.

Udgivet i Hverdagen

ØKO-KOK 2020

I dag afvikles årets ØKO-KOK konkurrence her på Brandbygegaard. Det er Økologisk Landsforening, som arrangerer den spændende dyst mellem restauranter, der har opnået det økologiske spisemærke.

Kokkene fra de 5 repræsenterede restauranter startede søndag morgen med en rundvisning på gården – i køkkenhaven, kålhaven, bærmarken, de to drivhuse, frugtområderne, krydderurteafdelingen, kartoffelstykket osv. Alle råvarer indenfor planteverdenen skal de selv høste undervejs – det er en væsentlig del af udfordringen. Temaet er æbler i år.


Nu er de i gang med at lave hovedretter, som snart skal serveres for det højt kvalificerede dommerpanel bestående af Anders Halsskov-Jensen, Mette Hvarre Gassner og Mikkel Maarbjerg. Til at styre slagets gang har vi besøg af Adam Aamann. Det er mægtig hyggeligt og noget anderledes i år – arrangementet er lukket for offentligheden, så vi er kun en lille snæver kreds.

Vi får det bedst mulige ud af vilkårene
Lone

Udgivet i Hverdagen

Og så giver den en del snorken

Nem dag, vanskelig sovestilling

Lone

Udgivet i Hverdagen

Tid til at sætte hvidløg til næste års høst

September, kølig luft, klart lys, blå himmel, frugtfald – og hvad er det næste, som falder dig ind?
Hvidløg. Hvidløg selvfølgelig.

Det er i løbet af denne måned, der skal sættes ind for at sikre næste års forsyning af hvidløg, så havde du netop sat dig i den dybe lænestol, grebet fjernbetjeningen og peget på kilden til vinterdepression, er det nu, der skal handles.

Opsøg en kvalificeret hvidløgsdyrker og anskaf nogle sættehvidløg. I en snæver vending – og dem kan der være en del af – kan du bruge spisehvidløg, men sørg for at de er dyrket i dette klimaområde, og sørg for at deres oprindelse er giftfri. Der er ikke for mange insekter tilbage, og du har brug for dem.

Find din yndlingsplet – her er det bænken ved stuehusets vestgavl – og pil fed for fed ud af hvidløgene. Vær forsigtig når du knækker dem af bunden, for det er fra brudfladen, der sættes rødder og dermed livsgrundlag for en ny plante.

Forbered et stykke jord – det skal være ukrudtsfrit og velgødet enten med kompost, bunden af kaninhuset eller lignende. Hvidløg trives bedst, hvor jorden ikke bliver for kold og våd om vinteren, og bare i vores køkkenhave var der sidste år stor forskel på planterne fra den øverste ende af rækkerne til den lavest liggende.

Lækker, løs muld er alle vilde med, også hvidløg. Tryk hvert fed ned i jorden så brudstykket vender nedad og spidsen opad.

I år dyrker vi 5 sorter – Messidrôme, Germidour, Vigor, Thermidrôme samt Therador. Dels for at finde ud af, hvilken/hvilke sorter der trives bedst her tæt på havet, og dels fordi det nærmest er umuligt at udelukke ét eneste af de smukke navne.

Indtil videre har jeg fået plantet 3 af de 5 sorter. Der er hele tiden en masse andet arbejde og udefrakommende opgaver, som trænger sig på.

Men det skal man ikke lade sig slå ud af
Lone

Udgivet i Hverdagen

Næste sort – Filippa

I går blev der taget en ledelsesmæssig beslutning om at fortsætte æblehøsten denne aften. Det handlede kun om forholdsvis få træer med forskellige sommeræbler, herunder Filippa, som er modne nu.

Natten over slap en del stilke deres grene, og således viste morgenlyset, at tiden var inde; planen var god. Det viste sig også at være en god idé at tage beslutningen dagen inden, for da det blev aften, og alle andre opgaver havde suget energien, var der ikke andet for end at finde plukketaskerne frem, køre traktoren om i haven, slå trappestigen ud og høste æbler. En aftale er en aftale.

Og i morgen ligger æblerne i kassen – ikke på jorden
Lone

Udgivet i Hverdagen