Litteraturfestival 2019 i Aarhus – Vild med ord

I dag og i morgen finder den årlige litteraturfestival sted i Aarhus. Der er et meget interessant program med en række lokkende forfatterinterviews. Du finder oversigten og programmet her: http://vildmedord.dk/

Dette lille forlag har foræret nogle hundrede eksemplarer af min debutroman “Under landet” til festivalens gæster, så det er blot at dukke op og afhente et gaveeksemplar, hvis du, som fru murermester Jessen, trænger til en bog. Du kan også bare læse af lyst.

Der er løbende uddeling af bøgerne, men lørdag kl. 10 på Foyerscenen er jeg programsat til at sige noget om bogen og det med at skrive. Tror jeg. Hvis du kommer, er det fint med nogle spørgsmål og fødevaresystemet, grøntsagsdyrkning, dyrevelfærd og den slags, for de emner føler jeg mig noget mere hjemme i end forfatterafdelingen.

Ikke desto mindre er det en ære at være med og noget jeg virkelig gerne vil, så kom venligst og gør det nemmere.

Tak
Lone

Grævlingeglæde

Hver dag går vi tur ned til søen, og det er lige spændende hver gang.

Men særligt efter regn, når jordoverfladen er skyllet ren for aftryk af hundepoter, og de vilde dyrs spor står tydeligt frem.

Efter en længere pause er der nu igen spor efter den fredede grævling – Danmarks tungeste landlevende rovdyr, der har små bjørneagtige poter med 5 tæer og lange kløer.

Den har sit gangsystem i den sandede bakke for østenden af Sørens Sø, og om natten kommer den frem og leder efter føde. Helst regnorm, som er grævlingers foretrukne mad, men den går ikke af vejen for andet – ådsler, dyreunger, padder, bær, planter, snegle og insekter, den finder på sin vej.

Når man ser grævlinger om natten, er det oftest enkeltvist; det betyder ikke, at de er enspændere. Grævlinger er sociale dyr, som sagtens kan bo flere sammen i hulesystemet, bare territoriet omkring er stort nok.

Her er der masser af roligt land omkring boet, så vi håber inderligt på familieforøgelse og flere grævlingedyr.

Med stor glæde
Lone

Michelinfest

I går aftes var vi til Michelinfest – den hyggelige del på rådhuset i Aarhus som fandt sted få hundrede meter fra dækuddelingens mekka i Musikhuset.

På rådhuset var personalet fra de mange restauranter, ping’er, presse og producenter. Vi var inviteret, fordi vi leverer til nogle af Michelinrestauranterne – en smule grønt, bær og æg men mest vine, gin og andre typer alkohol fra Vinhuset. Sparsomme mængder alt i alt men nok til at komme med.

Og det var rigtig hyggeligt at gense branchefolk og kolleger, vi sjældent ser, fordi vi er så stedbundne.

Ligesom vinene
Lone

Middagslur i solstriben

Selvom man har så meget hud, at der kan foldes en blød pude af den, er det ikke sikkert, at man vågner uden at være lidt ømskindet, når nogen har stoppet en lille spaniel ind under madrassen.

Lone

Fisk på vandring

I forgårs satte Søren Sørøver toggegarnet. Bare så langt ude i fjorden, som waders tillader.

Da lavvandet var der igen døgnet senere, skulle garnet røgtes.

Der var to fisk – en undermåler af en fladfisk og en smuk stenbiderhan.

Stenbideren er en vandrer; den kommer ind på lavt vand langs de danske kyster en gang i løbet af februar.

Hos stenbideren er hunnerne bleggrå, mens hannerne stråler smukt orange og lokkende set nedefra. Ovenfra ligner de en hvilken som helst sten, og det er hele fidusen, når de med den store sugekop sætter sig fast et sted og klarer yngelplejen.

Blandt mennesker kaldes stenbiderhunnen for en kvabso, hvis stenbiderhannen er smart, har han fundet på noget bedre.

For de fleste fisk gælder det, at de må klare sig selv fra starten, men stenbideren er anderledes – der tager hannen sig af æggene.

Når han har befrugtet dem, bliver han og blæser friskt vand (og det kan der nok være brug for i fjorden) ind over klyngen af æg. Kommer en potentiel fjende forbi, angriber og forsvarer hannen sit afkom.

Den flotte fyr kom på land. Stenbideren blev i fjorden.

Lone

Forårstegn

I går blev både planter, dyr og mennesker rørt inde i den kerne, vi (også) har til fælles – fornemmelsen af forår.

Piletræernes knopper strakte sig, så de hvide, silkebløde gæslinger dukkede frem og varslede vækst. Gult pollenstøv bølgede potent gennem dagen, og hasselbuskenes rakler fortsatte skamløst helt frem til det gyldne aftenlys forsvandt.

Bierne fløj af stadet – for anden gang i år. De kom ud og påbegyndte sæsonen sidste søndag, alt for tidligt efter vores mening, og nu håber vi bare, at der ikke kommer martsvinter som i 2018.

Nede over køernes mark svævede to lærker og sang deres eviggyldige klassiker, som alle burde kende, og ingen burde undvære. Lærkesang er, ligesom insektliv, rent vand og levende jord, ikke en menneskeret. Af bekymrende grunde er de blevet et menneskevalg.

I går fordelte andeflokken sig i mindre grupper på græsplænen syd for stuehuset. Solen bagte, og for første gang i flere måneder var det så lunt, at det med at stå på et ben og vente på bedre tider, var afløst af komplet mavelanding og afslappet middagssøvn. Gæssene patruljerede i nærheden, og med den sure gase Claus på vagt er der ingen grund til at være vågen.

Sørøveren smed arbejdsjakken, og det overgår vel alle andre forårstegn
Lone

Når du nu kommer til sommer og spiser…

Nå, hvordan kommer det egentlig til at foregå det der sommerrestaurant i år og hvad med maden?

Jo, ser du, det bliver både en oplevelse for gæsterne og for os – nærheden er noget af det vigtigste. Så vi har valgt, at du ikke møder andre end værtsparret. Vi har dyrket grøntsagerne, lavet maden, produceret vinene, øl m.m., og derfor er det også kun os, der er omkring dig – det bliver Lone blandt gæsterne og Sørøveren blandt gryderne. Jeg har godt nok et svagt håb om også at nå rundt og hilse på dig og dine, men det er Lone, der kommer til at tage sig af jer.

For at gøre det nemmere at sikre gæsterne en god spiseoplevelse med den form for værtsskab, bliver alle nødt til at komme på samme tidspunkt. Vi tænker kl. 18:30. Det kan betyde, at der kommer til at gå lidt tid med at få jer bænket ved de små og store borde på den gamle pigstensgårdsplads, der vil stå klar med jeres navn og lidt godt brød at spise, indtil alle er blevet taget i mod, og vi er klar til at servere første ret. Vi vil måske holde lidt længere kunstpauser mellem retterne, så vi er sikre på, at I har det godt, og alles glas er fyldte. Vi vil ikke dobbeltbooke bordene, dvs. have to hold igennem på en aften, så vi skal ikke nå noget. Vi satser på det dejligste sommervejr og ingen stress eller jag.

Maden bliver, som før nævnt, vegetarisk, og alt, hvad der overhovedet kan dyrkes til den, kommer direkte fra haven og drivhuset. Med andre ord så kommer du til at spise mad lavet af råvarer, der er høstet få timer forinden og fragtet mindre end 50 meter. Det er et løfte, at du bliver mæt, både i sjælen og i maven. Det bliver sådan, at den der tror, at det ikke er muligt at undvære kødet i et måltid, bliver målløs, og den der elsker grønt, kommer til at svæve på en lyserød sky.

Der bliver 3 retter, og de bliver alle sammen serveret tallerkenanrettet. Nøjagtigt hvad der kommer på de tallerkener, ved vi ikke endnu. Det kommer helt an på, hvad haven byder på den dag, du kommer og spiser til aften. Det bliver en overraskelse for både dig og mig. Men jeg kan love dig for, at mulighederne bliver mange.

Jeg glæder mig helt vildt til at lave mad til dig og forhåbentligt feje benene væk under hele selskabet.

Søren Sørøver – med kurs mod kabyssen

P.S. Billetterne er ikke sat til salg endnu, så du er ikke gået glip af noget.