Svar i forbindelse med artikel om kødforsyning i Politiken

Måske husker du, at der for nogen tid siden var besøg af en journalist og en fotograf – de skulle lave en artikel om Søren Sørøvers tilgang til kød. Det med kun at spise kød fra dyr nedlagt for egen hånd ved slagtning, fiskeri eller jagt. Artiklen var i Politiken for et par uger siden, den er ikke åben, men hvis du har abonnement, kan du læse den her: http://politiken.dk/forbrugogliv/art6133463/%C2%BBJeg-hader-det-af-hele-mit-hjerte.-Jeg-hader-at-v%C3%A6re-herre-over-liv-og-d%C3%B8d%C2%AB

Den afstedkom det indlysende spørgsmål – hvorfor spiser Søren Sørøver kød, når det med at tage liv er så belastende? Og svaret til blandt andet ”Globalen” får du her:

Der er flere grunde til, at jeg vælger slagtningen i stedet for blot at blive vegetar som Lone, selvom det klart ville være det nemmeste i forhold til vores daglige madlavning. Ikke at det er så ofte, jeg spiser kød, 2-3 gange om ugen gennemsnitligt. Du ved, at vi har en velsignelse af dyr på gården. Det har vi af flere grunde, også for at få noget godt kød. Men langt mere drejer det sig om, at gården får sjæl af det. Nok det biodynamikken og Niels Stokholm kalder sjælskraft. Vi kan simpelthen mærke, at vi og gården, jorden og planterne trives bedre, hvis der er masser af dyr. Vi har haft perioder med få dyr, og det kan mærkes med det sammen. Dyrene er med til at give biodiversitet på gården. Ikke kun på grund af deres egen tilstedeværelse, men ligeså meget ved det der følger med. Hos hver dyreart dukker tilpassede mikroorganismer og insekter op, der enten lever med dyrene eller af deres gødning/brug af jorden/afgræsningen. Der kommer fugle og padder, der lever af de insekter, og igen rovdyr og fugle, der lever af dem. Der, hvor drøvtyggerne græsser, kommer der ud af det blå en helt anden flora til. En anden grund til det forskelligartede dyrehold er, at vores tusindvis af gæster nyder at se dem leve på en måde, der tilgodeser naturlig adfærd, og når de gør det, plantes et lille kim af interesse for, hvordan de dyr, de spiser, bliver behandlet.

Når man vælger at have dyr, som vi gør, så bliver de helt af sig selv flere og flere. Ret hurtigt vil der gå indavl i dem, ligesom de vil blive for mange. Det er netop vigtigt, at der er jord/plads nok, så dyrene ikke presses. Derfor slagtes der ud i årets afkom. Man kunne også vælge at sikre sig, at dyrene ikke formerede sig enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller kastrere og sterilisere sig ud af problemet. Men det er i vores verden at fratage dem en stor del af deres natur og deres naturlige adfærd. Brunst, parring og yngelpleje er en meget stor del af dyrenes liv. Alternativet er at sælge dyrene levende og blide sig selv ind, at de får et langt og lykkeligt liv andetsteds. Der foretrækker vi faktisk slagtning fremfor ikke at vide, hvordan dyrenes skæbner bliver. Det betyder så også, at vi meget imod sund landmandsfornuft beholder de dyr, der får de mindste kuld, så reproduktionen holdes lav samtidig med, at dyrene kan udleve deres natur. For eksempel er vores uldgriseso en dame, der kræver et halvt år med ornen, før hun bliver drægtig, (og det er ikke fordi, han er genert!) og så ligger kuldstørrelsen på mellem 1 og 2 unger.

Den anden grund, til at jeg spiser kød, er, at jeg virkelig sætter pris på det. Sådan virkelig. Perfekt tilberedt kød er en kunst hele vejen fra slagtning til tallerkenen. Jeg går enormt meget op i mad og laver mange opskrifter til det ene og det andet. Der ville jeg virkelig føle mig stækket. Jeg har også en trang til kød – mest i perioder med meget fysisk opslidende arbejde på gården kan jeg få en klar fornemmelse af, at kød vil være godt for min krop. Jeg ved, at der findes andre proteinkilder, og vi dyrker masser af grønt, der er proteinrigt og spiser æg i tilgift. Det gør bare ikke det samme. Det er svært at forklare helt hvad.
Diverse forarbejdede protein-erstatningskilder og importeret soja kommer ikke på tale i vores selvforsyningstilværelse. Så det er en klar afvejning af trangen til kød kontra ulysten til at slagte. Det er så nemt at glemme, hvis man køber kødet, men med mit ”benspænd” så glemmer jeg aldrig, at kød koster liv.

Søren Sørøver

Udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen | 2 kommentarer

Ny praktikant og det kommende kommunalvalg

I dag får vi, omend kortvarigt, en hjælper på gården.

I den tvivlsomme anledning af at Odder kommune befinder sig på en delt fjerdeplads, når det handler om, hvor der fordeles mest sprøjtegift over arealet (af landbruget, ikke af kommunen), har TV2 Østjylland arrangeret, at borgmesteren kommer i økologisk praktik.

Meget kan ske i tiderne før et valg.

Både kamerahold og borgmester dukker op fra morgenstunden, så vi regner med, at der skal lukkes fjerkræ ud, morgenfodres og derefter plukkes æbler. Almindelige dagligdags opgaver, der både giver anledning til at tale om dyrs behov, adfærd, omsorg for jorden, nøjsomhed, udbytte og forventninger.

Når det kommer til natur, har vi heller ikke meget at prale af i kommunen, vi har bare vænnet os til at prale af det, der er – eksempelvis de mange kilometer kystlinje. Det er udnyttelsen bag kystlinjen, der sætter aftryk. Målt på naturkapital scorer Odder kommune 17 point ud af 100 mulige – samme niveau som bl.a. Frederiksberg.

Forventninger er der mange af i kommunen – ikke mindst til bosætningen, der gerne må øges de kommende år. Det siger nærmest sig selv, at fjerdepladsen ikke sælger mange ejendomsbilletter; at der skal ikke bare mere til, men også noget andet. En anden vej. Der er heldigvis masser af gode kræfter, ikke mindst indenfor kulturen, som præger egnen i retninger, der handler om andet end industrielt landbrug.

Hvor miljølovgivning og dermed udvikling landspolitisk foregår fjernt fra borgernes indflydelse, er det anderledes tæt i lokalpolitik. Det kommende kommunalvalg er alletiders chance for at få noget nærhed tilbage i de vigtige spørgsmål – vores miljø, sundhed og liv.

Af den grund har Søren Sørøver og jeg foræret alle kandidater (ikke blot byrådsmedlemmer, for ingen ved, hvem der skal styre kommunen de kommende 4 år) til det kommende kommunalvalg et eksemplar af “Mad vs. Fødevarer”. Bogen kommer hele vejen omkring samspillet mellem os, vores sundhed – omkostningerne ved samme, natur og miljø. Den er upolitisk i sit udgangspunkt – dens formål er at forholde sig til og varetage det enkelte menneskes og menneskehedens interesser.

Samtlige partier har sagt ja tak.

Og det er opmuntrende i sig selv
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Pærekage med makronlåg – opskrift

Måske regner det med pærer i din have lige nu. Eller i en anden have. Geografi betyder ikke så meget, bare du kan skaffe nogle ordentlige pærer fra et ordentligt sted.

Da kan du bage alletiders søndagspærekage med makronlåg.

Du har brug for:

3-4 store pærer, skrællede, uden kernehus og skåret i helt tynde skiver
200 g rørsukker
2 æg fra høns der går i efterårsfarvede blade
½ dl rom
1 dl grofthakkede mandler
100 g mel
200 g groftreven marcipan

Det var alt – så går vi i gang.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 175 °C uden varmluft. Smør en ovnfast form af passende størrelse. Det kan godt være en æbleform, ingen pærer tager den slags ilde op.

Læg pæreskiverne i formen. Pisk rørsukker, æg og rom grundigt til det bliver lyst og let. Vend mel, hakkede mandler og groftreven marcipan i blandingen og rør den ensartet. Hæld dejen over pæreskiverne og sørg for at få den helt ud til kanten. Ind i ovnen med formen og bag kagen ca. 40 minutter, eller til den er gennembagt. Pæreskiverne må gerne beholde lidt fasthed. Hvem vil ikke gerne beholde en smule fasthed.

Server kagen lun eller ved stuetemperatur og flot dig med god is, flødeskum eller andet koldt som tilbehør.

Kagen er for stor for de fleste, så i den har du alletiders chance for at dele med nogle og glæde dem.

Smuk søndag hos dig
Lone

Udgivet i Kodyle kager, Med frugt | 1 kommentar

Kun én høst i år – ingen druer til vineriet

I år bliver der ikke nogen druehøst. Den kolde forårsperiode forsinkede vinstokkenes udspring og blomstring, og selvom der nu findes klaser med lilla druer, er de skabt uden spændende smagsnuancer. De er simpelthen ikke nået frem til den afgørende modning.

Derfor lader vi dem sidde til fuglene. Hellere lade være med at lave vin end bruge tid og energi på at lave dårlig vin. Det er der rigeligt af i verden.

Således er den ene af efterårets to store høstopgaver pillet ud af planen, og vi koncentrerer os om æblerne alene.

De tegner til gengæld rigtig godt. Dette efterår har ikke budt på absurd varme, så eftermodningen i trækasser har langt bedre chancer for at forløbe uden store tab end sidste år, hvor september og oktobers temperaturer overgik mange såkaldte sommerdages.

Vi har nu høstet omtrent halvdelen af æblerne på gården, og det er en tiltrængt stille periode uden store arrangementer at passe. Der er faktisk en del dage med rolige muligheder, mens vi venter på, at næste sort modner.

Ingrid Marie arbejder på sagen
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Hvis du vil høre noget her fra gården – Radio24syv i dag

Debatten om sprøjtegifte fortsætter heldigvis (lidt) endnu. I går var Radio24syv på besøg for at optage en reportage på gården. Den blev sendt i morges, og her får du et link til udsendelsen (tag dig ikke af teksten i linket, udsendelsen starter det rigtige sted):

https://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/19563265/homo-overvagning-i-uganda-findes-der?start=1381

I landbrugets organisationer er det tilbagevendende argument, at de producerer det, forbrugerne efterspørger. Men når forbrugernes indsigt i fødevareproduktionen øges f.eks. via Coops artikel, eller forbrugerne opfordres til at ændre indkøbsvaner, er modstanden og forurettelsen gennemgribende.

I en ideel kommerciel verden går argumentet måske an, men på den eneste dyrkbare klode med tålelig atmosfære er det ikke tilstrækkeligt. Vi har en landbrugsproduktion baseret på menneskeskabte giftstoffer, og udover den skadelige påvirkning af det enkelte menneske, sætter produktionsformen vores fælles livsgrundlag over styr. Den dyrkbare jord er forarmet af bl.a. ophobning af kobber, zink og rester af sprøjtegifte, vi indånder sidstnævnte her om efteråret sammen med kvælstofforbindelser, de vilde bier og insekter er ved at forsvinde, og i vores drikkevand findes giftstoffer man for år tilbage frikendte fra at være miljøbelastende. Både børn og voksne tisser Rounduprester dagligt, og det helt uden at efterspørge denne mulighed i det konventionelle landbrugs vareudbud.

Vi vil ikke finde os i det!
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Når det klør

Brugbar evolution
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Chilipasta – opskrift til vintergemmerne

For øjeblikket klinger vækst af den brugbare slags af. Dagene er korte og temperaturen lav – de fleste planter anser det som tegn på hvilepause. Eller nedvisning.

Her på gården høster vi årets sidste chili fra planterne, inden frosten kommer, og laver en dyrebar chilipasta der giver glæde i køkkenet vinteren igennem. Du kan bruge de chili, du bedst kan lide, afstemme styrken eller lade resultatet brænde igennem.
Den færdige pasta bliver din ven i megen madlavning – rørt op med lidt olivenolie til at dryppe over en sprød nybagt pizza, rørt op i creme fraiche til dressing i wraps, sandwich og hjemmelavede burgere, en skefuld i din chili con carne eller enhver anden velkommen gryderet.

Måske har du også en plante og nogle frugter at gemme – her får du en opskrift på chilipasta, så dit køkken også kan byde på et lille underværk til de store glæder:

Chilipasta

Sambal oelek, chilipasta eller syltede chili, kald det hvad du vil – resultatet er umådelig anvendeligt i megen mad og bidrager helt fantastisk til smag og varme. Det tager under ½ time, at lave en stor portion der rækker til ½ års tid eller mere. Eller mindre.

Du har brug for:

1½ kg chili
2 dl æblecidereddike
2 dl vand
2 spsk groft salt
1 spsk rørsukker
2 + 1 dl jomfruolivenolie

Skær stilkenden af dine chilifrugter, læg dem i en foodprocessor og kværn dem fint – evt. af to omgange. Hæld de hakkede chili i en stor gryde sammen med æblecidereddike, vand, salt og rørsukker. Bring grydens indhold i kog og lad blandingen simre 15 minutter, eller til væsken stort set er væk. Tilsæt 2 dl olivenolie og lade pastaen koge op igen. Find nogle rene sylteglas frem og fordel din chilipasta i dem. Hæld lidt olivenolie på toppen af indholdet i hvert glas, så der bliver lukket af for ilt til pastaen. Sæt låg på med det samme, men henkog eventuelt glassene, hvis de ikke blev lukket, mens indholdet endnu var skoldhedt.

Opbevar dit guld i køleskabet efter åbning.

Til mange gode middage
Lone

Udgivet i Chili, Geniale grøntsager, Hverdagen | Skriv en kommentar