Fra kørelade til kulturhus – brandmur

Efter nedrivningen af både The Wall og Berlinmuren i 80’erne er alting sidenhen strammet til og det er nu igen blevet moderne at bygge den slags.

Også her på gården mærkes verdens udvikling og tendenser – vi ville så gerne have haft ét åbent rum med det fine håndsmedede destillationsanlæg i den ende ende af lokalet og gæsterne i dets nærhed. Fordi det er så fint at se på.

Men regler er regler, og uanset at der aldrig kommer til at være en igangværende produktion samtidig med et kulturarrangement alene af den grund, at vi ikke kan passe begge dele samtidigt, så siger reglerne alligevel, at der skal etableres en brandmur, med det der hedder BD60 dør samt rude (det betyder, at adskillelsen skal kunne hindre brand i at komme fra et rum til et andet i 60 minutter), fra ydermur til ydermur og helt til kip 8 meter oppe.

Så det gør vi. Hvis det er det, vi skal for at få godkendt hele molevitten til brug, så gør vi det. Kravet er en muret væg og derfor stabler og murer vi sten på sten, dag efter dag og kommer langsomt, men sikkert, fremad.

Undervejs i arbejdet med at opbygge indervægge, skrå vægge og loft har vi efterladt et åbent sår, hvor brandmuren skulle rejses. Måske har du undret dig over flapreværket, hvor materialerne har fået lov at hænge – så snart muren er færdig, kan vi begynde at lave afslutningerne op mod den.

Det er noget at glæde sig til!
Lone

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Fra kørelade til kulturhus – brandmur

Fra kørelade til kulturhus – ny (gammel) indgang

Jeg lovede dig nogle før og efter billeder af gårdens front. Men efter bortskaffelsen af maskinhuset og nogle dages oprydning kastede Søren Sørøver og jeg os over andet arbejde og så kom jeg bort fra det.

Sådan går det, når der er meget forskelligt at lave.

Sådan var Brandbygegaards facade før 1978 og sådan er den nu igen.

Alting går i ring
Lone

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Fra kørelade til kulturhus – ny (gammel) indgang

Sommerrestaurant Stedbunden 2024 i ugerne 28, 29 og 30

Vi skal ikke mange dage ind i det nye år, før forespørgslerne begynder at dryppe ind: ”Laver I sommerrestaurant igen i år og hvornår kommer billetterne til salg?”
Nu kan vi vist ikke trække den mere – de er hermed sat til salg:
https://brandbygegaard.dk/shop/9-arrangementer/

Vi har været meget i tvivl, om vi ville fortsætte med sommerrestauranten i dens vanlige form. Den ligger jo lige der, hvor alle planterne på gården har mest brug for opmærksomhed og sandt at sige er der ikke plads til meget andet end at give alle jer dejlige gæster vores hjertevarme. Det ville jo være forfærdeligt, hvis vi fra det ene år til det andet fjernede det, der er blevet en særlig sommertradition for så mange af jer. For at gøre det hele mere overskueligt har vi i år valgt at gå fra 5 dage om ugen til 4. Det vil sige, at der i stedet for 15 dages sommerrestaurant kun vil være 12.

Det vil uundgåeligt gøre, at endnu flere end sædvanligt ikke når at få billetter og vi vil derfor skrue op for andre restaurantaftener i løbet af efteråret og vinteren – meget mere om det senere. Lige nu skal det dreje sig om sommerrestauranten, der som altid byder på alt det bedste fra gården serveret i form af 6 større og mindre retter med et væld af gårdens drikkevarer til.

Lone arbejder i denne tid, altså i hendes fritid efter dagens byggeri er overstået, benhårdt på at opstarte alverdens fantastiske grøntsager, så de kan danne ramme om de mindeværdige middage på gården.

Vi glæder os til at se jer alle!
Søren Sørøver

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Sommerrestaurant Stedbunden 2024 i ugerne 28, 29 og 30

Fra kørelade til kulturhus – nedtagning af maskinhus

Den seneste uges tid har vi arbejdet på oprydning, sortering og bortkørsel. Det har ikke meget med kulturhusbyggeriet at gøre tænker du måske, men så tager du fejl. For en gangs skyld tager du fejl.

Siden jeg kom her til gården for 30 år siden! har jeg ønsket at fjerne dansk landbrugs arkitektoniske højborg – det klassiske røde maskinhus.
I 1978 blev det bygget på bindingsværksladen og den firlængede fik et knopskud som så mange andre bygninger i landområderne. Mere praktisk end kønt, og som det første plantede jeg til omkring bygningen for dog at skjule mest muligt.

Søren Sørøver og jeg fældede alt omkring huset i starten af ugen. Dernæst kværnede vi grenene til flis, som kom hindbærbedet til gavn. Men det er en anden historie.

Så ryddede vi op inde i bygningen, sorterede affald, kørte adskillelige ture til genbrugspladsen, flyttede byggematerialer plus det løse og meget mere. Så meget, som der kan være på små 150 kvadratmeter lagerplads. Og lidt til.

Du skal skånes for før-billederne og kun få efter-udgaven. Ingen har brug for at se andres rod.

For et par uger siden skrev Søren et opslag på Facebook om, at maskinhuset blev bortgivet til den, der ville nedtage det. Lynhurtigt kom en aftale i stand og den lagde et vist pres på os. I går, lørdag morgen, var huset ryddet og klar.

Spær, træværk og sider går videre til genbrug, mens tagpladerne bliver pakket og afhentet af kommunens eternithåndtering.

Maskinhuset skal væk – det er en del af byggesagen for kulturhuset i bindingsværkladen, således bliver der en direkte indgang/udgang i henhold til brandregulativet.

Når du ser, hvordan gården kommer til at se ud, vil du ærgre dig over, du ikke gjorde det for 30 år siden, sagde Søren Sørøver. Og det var undervejs i nedbrydningen.
Jeg har arbejdet på det i 30 år, svarede jeg. Og grundene til at det først lykkes nu, er en anden historie.

Når den sidste oprydning er klaret, skal du se, hvor fint det er blevet.

Bare vent….
Lone

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Fra kørelade til kulturhus – nedtagning af maskinhus

Om min fars sejlskib

Måske husker du, at vi i efteråret en gang skrev om det gode skib Asra. Om at min far har tænkt, at der er en tid til alting og at tiden er til at afhænde båden og kaste sig over noget nyt. Nyt har ingen alder og derfor passer det altid.
Der kom ikke noget salg ud af sidste års opslag og således fik min far hele sejlsæsonen med. Nu starter en ny og det vil være fint, at den bliver med en ny besætning.
Herunder får du min fars ord om det helt særlige skib – det vil være en værdifuld hjælp, hvis du vil/kan formidle budskabet om båden videre til andre, som måske har ønsker om at være på havet tak.

Drømmen om Asra

Asra er en sejlbåd. En sødygtig spidsgatter med nordiske aner. Rigget som ketch til tursejlads. Bygget efter omhyggelige beregninger, af de bedste materialer og med godt håndværk til at holde i 100 år. Søsat i 1980 og stadig i sin bedste alder. Asra er en unik båd. Den fører sit navn i sejlet.

Asra har sejlet i danske og svenske farvande et samlet antal sømil, som kunne række kloden rundt et par gange. Befaret svenske skærgårde og søer, elve og kanaler. Krydset rundt og rundt i de vidunderlige, danske farvande. Fra Arvika i Selma Lagerløfs Værmland til Okseøerne ved grænsen. Fra Øland i Østersøen til Vestervig, hvor Limfjorden ender. Har besøgt og genbesøgt de fleste, danske øer, fjorde og stræder, hvor oplevelserne er mange og gæsterne få. Asra har ankret under Stevns og Møns klinter, under Skyum Bjerge, Hindsgavl, Fyns Hoved, Vresen og Æbelø og fundet nattely under lægivende kyster med stor natur. Sovet under stjernernes og ankerlanternens lys og haft verden for sig selv.

Asra har været familiens mobile sommerbolig. I weekender og ferier. Ført os på besøg på tværs af landet. Til samvær med familie og venner. Givet tætte oplevelser sammen med børn, børnebørn og oldebørn. Badeture, fisketure og mandeture. Middage på fjorden. Efterårsture i Det Kongelige Teater med overnatning i Langelinjehavnen. Besøgt favoritspisesteder uden at tænke på bilkørsel. De senere år min trygge ven på enmandssejladser i de gamle spor.

Asra har været opfyldelsen af en livslang drøm, og ofte bliver den beskuet i havne af folk med drømme i blikket. ’Kræver det ikke meget tid at have sådan en båd?’, lyder spørgsmålet som indledningen til en snak. Tid fra hvad, tænker jeg. Når jeg har været i gang med forårsklargøring eller været på en tur, føler jeg mig yngre, når jeg kommer hjem, end da jeg drog ud. Den tid, der er gået, bliver måske lagt til mit liv. Asra var navnet på den gudinde, som passede på forfatteren Knud Andersen på hans sejladser kloden rundt i forrige århundrede. Han nåede at blive rigtig gammel.

Asra-drømmen bygger på de ældste danske traditioner om et land bundet sammen, ikke adskilt af vand. Asra er også fremtidens svar på et godt liv med minimal klimabelastning. At bevæge sig rundt ved naturens egen kraft båret på naturens egne materialer følgende naturens egne love i naturens egen verden uden konflikter.  

Ps. Det er nu blevet tiden, at jeg må give drømmen videre. Asra gør jeg forårsklar, her på Hjarnø, som jeg plejer, men inden søsætningen vil interesserede kunne komme og se, hvad der normalt gemmer sig under vandet. Fra sidst i april vil Asra kunne opleves i sit rette element. Ring eller sms til Søren Knudsen 23431332, hvis du har en drøm.

Pps. Hjarnø ligger centralt i landet med ideelle sejlmuligheder i alle retninger. Her vil der nok også fremover være plads til båden.

Ppps. Beskrivelse og udstyr:

Sejlbåd 32´ ketch bygget 1980 i lærk, eg, teak og Oregon pine. Blankt træ er oliebehandlet. 28 hk Volvo Penta diesel fra 2015. Nyere sejl. Bredde 3,3 m, dybgang 1,5 m, vægt 6500 kg. Unik, velsejlende og velholdt turbåd.

Indretning:   Båden er udrustet for nem og sikker single hand sejlads. Bekvem turbåd for 4 – 5 personer. 6 personer på dagture og ved spisning om bord. Med en dybgang på kun 1,5 m kan den besejle næsten alle farvande og havne.

Agterruffet rummer skibskontor, navigation og udstyr.

I cockpittet har bænkene liggelængde. Stort foldebord for spisning.

I kahytten er der pantry og stikkøje i sb side. U-bænk og bord i bb side. Stuveplads i skuffer, skabe, bord og bænk. Reoler og låger over køjer.  Hynder og puder med Savak møbelstof. (Grønlandsk uld)

Pantryet har gaskomfur med ovn. 2 gasflasker. Køleboks med Danfos kompressor. Køkkenvask. Service for 6 personer. Alt køkkengrej medfølger.

Toiletrummet går fra borde til borde med håndvask og skabe i sb. Kemisk marinetoilet med indbygget tank og holding tank. Tømning over bord via pumpe og søventil eller ved sugning gennem dæksstuds. Garderobe i bb side.

 I forrummet er der 2 gode køjer og en del stuveplads.

Navigation:   Garmin kortplotter, ekkolod, VHF-radio, pejlekompas, søkort.

El-udstyr:      Adskilt forbrugsbatteri og startbatteri. 220 V landkabel. Ladeaggregat. El-varme i kahyt. Lanterner for sejl, motor og ankring. 12 V og 220V eludtag flere steder i skibet. ’Cabin’ lamper ved køjer og ved kortbord.

Tanke:           Ca. 200 l ferskvand. 100 l dieselolie.  75 l toiletaffald.

Fortøjning:    6 fendere, rigeligt tovværk. Stævnstige til brug ved lav bro.

Ankring:        Plovanker med kæde i fuld længde. Ankerspil og selvstuvende kædekasse.

                      Danfort hækanker med tov og kæde til brug i den svenske skærgård.

                      Avon gummibåd med træårer. Badestige.

Vinterudstyr: Vogn samt stativ og presenning for udendørs vinteropbevaring.

Andet:           Spilerstage, bådshage, foldecykel.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Om min fars sejlskib