I denne periode, hvor garnene er sat ude i bugten, er rutinerne anderledes. Vi står tidligt op, iklæder os fiskeritøjet, tager ned til dæmningen og går ud for at røgte garn – vikle fisk, krabber og tang ud af trådene. Derefter går turen hjem, Søren Sørøver ordner fisk, jeg skifter til landmandstøjet og fodrer dyr. Sidst men ikke mindst er der morgenmad, og den kan indtages i hundetøj, da næste opgave er hundeluftning ud over marken eller gennem skoven.
I morges måtte det hele forceres lidt, fordi vi skulle ud ad døren og afsted til Sdr. Bjert Kro syd for Kolding. Dette års vinder af konkurrencen ØKO-KOK var kroejeren Emil og han lagde sted og mad til evalueringsmødet i samarbejde med Økologisk Landsforening. Så efter hundetøj stod den på mødetøj. Vi kom hjem, da mørket var faldet på, skiftede til fiskernes påklædning, kørte ned til dæmningen og gik ud i havet.
Og hvilket hav. Med en langsomt opadstigende, fyldig måne over Gyllingnæs. Smult vand, nærmest blankt og kun med lidt krusninger længere ude. Ingen bølger i ærmegabene, ingen blæst, blot småskvulp i strandkanten, nogle havfugles samtale og sagte brud på vandoverfladen, hvor benene vinder frem. Sådan en aften er det forunderligt at stå fjernt fra land og lade sig opsluge af det tiltagende mørke. Stjerner toner frem, først de mest lysende og sidenhen formationer. Træers silhuetter ses stadig mod vest, hvor solen gik ned, og horisonten rundt afbrydes mørket af små pejlemærker af menneskeliv. Som en halskæde fra et gammelt smykkeskrin, hvor snoren er intakt, men perlemoren sparsom.
I den tætte forbindelse mellem månen og os ligger et blødt tæppe af bladguld. Skinnet fra havet er en magisk hilsen fra den mørke sol, og hvor end vi går, kastes månens lys præcis mellem os og den.
Man kan blive der længe
Lone
Vi var kun nået få meter ud fra strandkanten, da det føltes umiskendelig koldt, først på hælen og derefter fodsålen og tæerne. Vinterbadere vil sikkert tænke “Pjat”. Ligesom Sørøveren. Er det bare noget, du siger for at gøre dig interessant? spurgte han. De er jo næsten nye. Og så sjoskede jeg videre med Lerdruphavet inde i mine waders.
Først gik vi omtrent 150 meter ud fra kysten, for reglerne siger, at garn skal stå mindst 100 meter fra land, og da det var højvande sidst på eftermiddagen i går, kunne næste dags lavvande vise sig at æde en del meter fra foretagenet. Dernæst gik vi yderligere de ca. tre gange halvtreds meter garn videre ud i dybet, til sidste bøje var sat.
Er der frit vand i dine støvler, spurgte han, da vi kom på land, ellers er de ikke rigtigt utætte. Så gik vi op ad bakken til bilen, og da jeg trak mine waders af, fossede vandet tilbage i havet, så der aldrig mere bliver lavvande i Lerdrup bugt.
Og det siger jeg ikke bare for at gøre mig interessant
Lone
Det er nok ikke gået manges næser forbi, at vores Crowdfunding på Coops platform var en bragende succes. Og resultatet, Hærværk – en håndbog, er, hvis jeg selv skal sige det, blevet vanvittigt godt, og det er vi både stolte af og også en smule lettede over. For når man sådan et halvt år før går ud og beder om folks penge, så skulle man være et slemt fjols ikke at være lidt ydmyg omkring det, og virkelig lægge sig i selen for at indfri bidragydernes vildeste forhåbninger om det produkt, de med deres støtte har til gode.
Og så kommer dagen, hvor det hele udmønter sig i tre paller leveret fra bogbinderen her på gården og pakkeriet begynder. Vi har valgt at sende vores bøger med GLS; det kunne også være en af de andre udbydere, men da vi er ganske tilfredse med deres håndtering af vores pakker, så er alt godt.
Den eneste lille hage er, at vores pakker skal sendes gennem den lokale Brugs i Gylling. Ikke at det i sig selv er et problem, vi kommer der næsten dagligt alligevel og lægger så mange af vores indkøb der som overhovedet muligt. Hagen ligger i den lille Brugs baglokale, der meget nemt kan komme til at lide under vores pakker, men der er aldrig noget mukkeri over det! Nils, Brugsomdeleren, er trods notorisk travlhed altid klar til at betjene bunkerne med den lille, nogle gange noget genstridige håndscanner, og i dag var ingen undtagelse. I dag begyndte vi nemlig at sende alle de bestilte ”Hærværk – en håndbog” bøger ud til støtterne fra Coop crowdfundingen, og det første træk fyldte hele 7 kundevogne. Nils havde været så genial at få en stak julemandens GLS-sække hjem til formålet, og det gik usædvanligt smertefrit.
Vi er meget taknemmelige for denne udstrakte grad af service, selvom Brugsens økonomiske incitament for at modtage de mange pakker vist nærmest udgøres af røde tal.
Søren Sørøver – forlagsdirektør og stor fan af DagliBrugser og i særdeleshed DagliBrugsen Gylling!
P.S. – vil du se nærmere på bogen, kan det gøres lige her: https://brandbygegaard.dk/shop/8-det-flydende-forlag/36-haervaerk—en-haandbog/
Det er ved at være tid til julebagning i de indelukkede hjem, og i julekager indgår af og til kandiserede skaller af citrusfrugter. Her langt ude på landet fås den slags kun ikke-økologisk indenfor almindelig aktionsradius, og da citrusfrugter får flittigt med giftsprøjten, ligger det lige for at lave en bedre udgave af det kandiserede selv. Hverken børns eller voksnes hjerner har godt af mere gift end højst nødvendigt, landarbejderne og deres familier i plantagerne har det ligesådan, og endelig er der naturen og miljøet i dyrkningsområderne at sende en kærlig tanke. Så anskaf nogle citrusfrugter af giftfri oprindelse og brug nedenstående opskrift. Her er det appelsiner, men citroner, lime, grape osv. følger samme fremgangsmåde.
Der kan bruges:
3 appelsiner
vand til kogning
200 g sukker
1¼ dl vand til kandisering
Skær top og bund af appelsinerne, så de står godt på et skærebræt. Skær ovenfra og ned hele vejen rundt, så du får stykker af skal med mindst muligt hvid inderskal. Tag derefter hvert stykke skal og skrab det bitre hvide fra – det går nemmest med en lille tomatkniv. Skær skallerne i strimler, tern eller andet festligt. Sæt musik du kan lide på pladespilleren og nyd at høre noget meningsfuldt fra et medie.
Hvis du synes, det er alt for besværligt at fjerne det hvide fra skallerne, er der en anden løsning. Skær dem blot i lange strimler eller små firkanter alt efter stemning og kog dem i 2-3 hold vand 5-10 minutter ad gangen i stedet for nedenstående engangskogning. Du bestemmer. Kogningen i vand fjerner i nogen grad bitterheden. Og hvem har ikke brug for mindre bitterhed.
Læg appelsinskallerne i en lille gryde og dæk dem med rigeligt vand. Bring det hele i kog og lad indholdet småkoge i 20 minutter. Hæld væden fra og lad appelsinskallerne dryppe af i en sigte.
Tilbage på komfuret med gryden og hæld 200 g sukker samt 1¼ dl vand i den, varm op og lad det koge heftigt til temperaturen når op på 108 °C. Læg appelsinskallerne i siruppen, skru lidt ned for varmen og lad dem koge 5 minutter under jævnlig omrøring.
Læg et stykke bagepapir på dit køkkenbord og drys sukker på det.
Sæt sigten over en skål, hæld grydens indhold i sigten og vend derefter appelsinskallerne ud på bagepapiret med sukker. Vend dem rundt, så de fordeler sig og får sukker på siderne. Herefter er de klar til brug, men skal de gemmes, kan du lade dem stå og tørre yderligere et par dage.
I skålen har du en lækker appelsinsirup. Tilsæt 50 g smør og 50 g flødeost til appelsinsiruppen og lav appelsincurd, som kan fyldes i kager eller smøres på ristet brød.
For mindre gift i tilværelsen!
Lone
