Køkkenombygningen er genoptaget

For øjeblikket er der en kort pause i byggeriet af det nye hus på gården. Tømrerne er stort set færdige med deres del af arbejdet og vi afventer levering af isoleringsmateriale, så vores del af indsatsen kan komme i gang. Så snart papir- og træuld leveres, er det slut med at fokusere på andet end at få huset gjort beboeligt.

Men indtil da er der fri leg og Søren Sørøver bruger dagene på at komme videre med vores eget køkken. Måske husker du, at vi begyndte køkkenombygningen sidste vinter, kom langt og stoppede da det blev forår og tid til udendørsopgaver. I 8 måneder har stuehuset været uden fungerende køkken og vi har gået over gårdspladsen med mad, opvask m.m. til cafékøkkenet i den gamle kostald. Det er blevet mørkt og koldt derude nu og stærkt motiverende for at få køkken i stuehuset igen.

Det nye køkken indendørs er skræddersyet til arealet og Søren Sørøvers højde. Det er Søren, der laver mest mad og de gange, jeg skal slå en bolledej ned, eller andet der trænger, klarer jeg det iført plateaustøvler.

Køkkenbordet er godt 6 meter langt og i den ene ende er alt det elektriske, vask m.m. I den anden ende bliver der 10 siddepladser. På den måde bliver det muligt både at lave mad og være sammen med gæster, så man ikke går glip af det sjove. Hvis de skulle være sjove.

Undervejs i ombygningen har vi været besluttede på forskellige bordoverflader og i den fase kan man gratis skifte mening og blive fast besluttet på noget nyt. Nu er der truffet endnu en afgørelse og denne gang er det så tæt på udførelsen, at den ikke står til at ændre. Foreløbig. Der kommer linoleum på hele bordpladen – i varm, mørk rød, for her fedter vi ikke med farverne.

Nogle af køkkenets apparater er sat ind og i funktion igen. I dag har jeg for første gang i meget lang tid bagt brød inde i stuehuset. Planen er at få køkkenet til at fungere, inden al energi skal lægges andetsteds.

Lone

Lone Landmands Kager nu også som ebog

I forgårs udgav vi en bog mere; en nemmere én af slagsen. Det er ebogudgaven af Lone Landmands Kager, der nu er sendt i digital cirkulation og du kan låne den ganske gratis på bibliotekernes side eReolen:
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A61699619

Hvis du er ganske lidt risikovillig, når det kommer til kagestykket, kan du gå ind på bibliotek.dk og læse lektørudtalelsen om bogen først. Den er netop blevet offentlig tilgængelig og du finder den HER. Klik på den lille sorte bog og gå ind under anmeldelser.

Kagebogen findes desuden på Saxos side, både som ebog i salg og som streaming for abonnenter:
https://www.saxo.com/dk/lone-landmands-kager_ebog_9788797082980

Trænger du bare til kage her og nu, får du lige opskriften på Drømmekage – kunne være fra Brovst, er fra Brandbygegaard:

Til dejen:

300 g sukker
3 store æg fra høns der venter på forår
250 g mel
3 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
2 dl mælk fra en ko med rim i pelsen
50 g smeltet smør lavet af mælk fra ditto ko

Til kokospynten:

250 g mørk farin
125 g smør fra ovenstående ko
100 g revet kokos
½ dl mælk fra ditto ko

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 200 °C. Ovnen skal være varm og lige klar til bagning, når dejen er rørt. Find et ovnfast fad på ca. 20*30 cm og smør det grundigt.
Hæld sukker og æg i en skål og pisk længe og grundigt til blandingen er lys og luftig. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og vend blandingen i æggemassen sammen med mælk og smeltet smør. Dejen skal ikke piskes – bare røres grundigt, hvem vil ikke gerne røres grundigt. Hæld dejen i fadet og sæt det straks i ovnen. Bag kagen ca. 20-25 minutter eller til en tynd kniv kan stikkes i kagens midte og komme retur uden klistret dej. Den nøjagtige bagetid afhænger af fadet og af din ovn.
Mens kagen er i ovnen, kan du hente hø til dyrene, overveje dit næste stykke bagværk, høre passende drømmemusik eller lave kokosklisteret til kagen. Måske kan du nå det hele.
Hvis det er kokoslaget, du går efter, skal du blot lægge smør i en tykbundet gryde og sætte den over for lavt blus. Hæld farin, revet kokos og mælk i gryden og bring indholdet i småkog. Rør lidt, tag gryden af varmen og lad stadset stivne en smule under afkøling. Det passer meget godt med, at kokosmassen er langsomtløbende, når du har tænkt færdig og taget kagen ud af ovnen. Hæld kokosmassen over kagens overflade og sæt fadet tilbage i ovnen i 5 minutter. Herefter er drømmekagen på ret køl ingrediensmæssigt, færdigbagt og klar til at dedikerede drømmekagespisere kan tilkaldes.

Lone

Restriktioner

Der er kun ét æble til hver. Ét blev der sagt.

Lone

Vi aflyser årets julemarked

Flere spørger til årets julemarked på gården og Søren Sørøver og jeg har efter nogen tids overvejelser og iagttagelser af smitteudviklingen i samfundet besluttet at aflyse julemarkedet igen i år. Intet tyder på, at det er en rigtig god idé at bringe mange mennesker sammen indendørs de kommende måneder. For vores vedkommende er det nu, beslutningen skal tages, fordi der fremadrettet ligger mange timers forberedelser til begivenheden.

Det er altid en prioritering, hvad tiden skal bruges til – der er ikke et overskud at tage af. I hvert fald skal den ikke tages fra fisketure og skrivero. Prioriteringen er velovervejet og tydelig. Stress forsøger vi at navigere udenom blandt andet ved at sørge for tilstrækkeligt med dage omkring de større indsatsområder, uanset om det er projekter i forhold til gårdens bedste eller udefrakommende gæster. Når vi inviterer til noget, gør vi os megen umage og lægger en masse energi i både udvikling og afvikling. Der er meget andet, vi hellere vil, end gøre noget forgæves og julemarkedet hænger og flagrer i en tynd opadgående kurve. Derfor træffes en bestemmelse nu.

Vi vil stadig gerne se dig på gården og ønske dig god jul. Det bliver blot i et langt mindre format. Vi påtænker at lave julestue i forbindelse med adventsdagene – den slags kan vi stable på benene uden de store armbevægelser og derfor se tiden an. Hvis julestuetanken kan gennemføres, skriver vi på et senere tidspunkt og giver en melding om tid, sted og form.

Jul bliver det under alle omstændigheder
Lone

Om æblehøst og venstrehåndsarbejde

I dag har Søren Sørøver og jeg været ude og høste årets sidste æbler. Vi begynder i starten af september og slutter ved denne tid. Ikke hver dag, langt fra, det foregår sporadisk og afpasset de enkelte sorters modning. Alligevel er afslutningen noget særligt. Forløberen for at gå i hi og trække dynen op over hovedet, mens vinteren passerer. Sådan kommer det ikke til at gå i år med de projekter, vi har på bedding. Men hvad…fornemmelsen af, at avlen er reddet i hus, består.

Høsten af efterårsæblerne, de sidste, vækker noget særligt i mig. Taknemmelighed.
Ikke fordi Ingrid Marie, Belle de Boskoop, Angold eller Rød Topaz er bedre end de andre sorter, eller jo, det er de faktisk, men fordi jeg ved denne tid for 4 år siden gennemgik to forebyggende hjerneoperationer. Den første, i august, i venstre hjernehalvdel – den gik fint, den anden, i oktober, i højre halvdel og der tilstødte en eller flere små blodpropper. Det var lidt af en overraskelse at vågne af narkosen og mangle kontakten med venstre hånd.
Vi var, som du sikkert kan regne ud, midt i æblehøsten og fra ikke at kunne så meget som at lukke en bukseknap eller få hætten af tandpastatuben fik jeg æble for æble mere og mere fornemmelse for først håndens og siden fingrenes brug. Æbletræning.
Det eneste, som stadig halter lidt, er en småslatten hånd-øje-koordination, der dels koster en smule service af og til og dels har adskilt mig fra et mindre stykke af min finger. Når bare jeg husker det, er det et spørgsmål om at sætte tempoet lidt ned.
Sensommerens æbleplukning er bare æbleplukning. Efterårets æbler er en påmindelse om taknemmeligheden for at virke og kunne arbejde. Og taknemmelighed over vores sundhedsvæsen – tilbuddet om operationerne, ekspertisen og indsatsen.
Det kan æbler også.

Lone