Hyldeblomstsaft – opskrift, den klassiske

Lige nu blomstrer hylden, og du kan blomstre med. Du kan ikke lave for meget hyldeblomstsaft – den forsvinder som en badebold i fralandsvind, som solcreme uden sand og som en ispind rørt af sommerbrise.

De duftende skærme findes i hegn og haver. Hvis du ikke har hyld derhjemme, så grib cyklen og kør ud i landskabet – find træerne et sted fjernt fra vejkanten og de fossile restpartikler.

Du får her (igen) gårdens gamle opskrift og en række råd til opbevaring af hyldeblomstsaften, hvis du laver mere, end du kan drikke i løbet af få dage.
Og det er en god idé, for der er lang tid til næste sommer.

Sørøveren og jeg lavede engang en stemningsfilm om at lave hyldeblomstsaft – se eller gense den lige her, og du bliver nødt til at sy et lagen om til en sommerkjole, gå med bare tæer i dugvådt græs og lave et fad saft.

Her kommer opskriften på den allerbedste hyldeblomstsaft:

50 blomsterskærme – klip blomsterne af stilkene – jo mere stilk des mere bitterhed
3 citroner – af anstændig oprindelse
3 spsk citronsyre
2 kg sukker – dyrket uden brug af sprøjtegifte, for lur mig, om du ikke ønsker en saft og en klode fri for den slags
2 liter vand

Det var alt – så går vi i gang.

Bring vandet i kog på komfuret.
Ryst de små dyr ud af skærmene og klip blomsterne ned i et stort fad eller i en gryde.
Skær citronerne i tynde skiver og læg dem over blomsterne.
Drys citronsyre og sukker over.
Hæld til sidst det kogende vand over fadets indhold og rør rundt.
Læg låg på og sæt fadet/gryden i et køligt rum/køleskab 3 dage. Rør af og til.
Hæld saften igennem et rent klæde og fordel den i egnet emballage alt efter opbevaringsønske.

Der er følgende muligheder for opbevaring – uden konserveringsmidler:

1. Opbevar saften i fryseren i små frostbokse, isterningebakker/poser eller lignende.

2. Opbevar saften i køleskab hvis du bruger den hurtigt – og det vil du komme til, når den altid er tilgængelig.

3. Henkog saften – så skal den være fyldt på henkogningsegnede flasker.

De første to muligheder giver sig selv – den sidste får du en kort vejledning i her:

Flaskerne må ikke fyldes helt, når de skal henkoges. Luften i flaskerne udvides under opvarmningen, og der skal være lidt ekstra plads.

Du skal bruge en stor dyb gryde. Hvis du kan få din oldemors gamle henkogningsgryde, er du heldig. Ellers kan du klare dig på anden måde.
Du griber din bedste suppegryde, lægger en ren karklud i bunden, sætter dine glas eller flasker i ét lag, fylder vand i til det står lige godt halvvejs op ad dine glas/flasker, og så sætter du et termometer ned i vandet – uden det står på bunden. For det meste kan man få termometret til at hænge imellem et par flasker. Læg låg på.
Varm grydens indhold langsomt op. Det vil sige, at du tænder på 4, hvis din komfurskala går til 9. Det er vigtigt, at det går langsomt (op mod 1 time), for du har brug for, at din saft kommer med op i temperatur.
Når vandet i gryden er omkring 90 °C. varmt, kan du skrue lidt ned for komfuret (til 2 – 3), og holde temperaturen der i ½ time. Lad dine flasker/glas stå i den lukkede gryde til afkøling.
Du har da udryddet de små mikroorganismer – gær, skimmel og bakterier – der kunne ødelægge din saft.
Det er en skånsom måde at gemme syltede ting på. Både smag og farve bevares, og du er fri for eksempelvis atamon.
Indholdet kan holde i årevis – hvis det skal være.
Efter åbning af en flaske eller et glas, skal opbevaring foregå i køleskab.

Det er vigtigt, du vælger flasker, der kan tåle opvarmningen. Flasker til henkogning har oftest en patentlukning med gummipakning.
Under opvarmningen udvides luften over saften, og overtrykket sendes ud.
Derfor er der undertryk i glas, der har været udsat for en vellykket henkogning.

Der bliver lidt bundfald i flaskerne fra pollen/blomsterstøvet, men det betyder ikke noget. Opvarmningen fremmer det, men det er ikke noget, der ikke er i flasken i forvejen. Fnulleret bliver bare mere tydeligt, men du kan lade de sidste teskefulde blive tilbage, eller fortynde det hele som det er. Drik det trygt.

Sommer til dig
Lone

P.S. Citronsyre findes i citrusfrugter, men man kan også lave det industrielt ved hjælp af svampekulturer. Man fodrer svampene med sukker, og ét af deres restprodukter er citronsyre. Det kan bruges til mange ting – hyldeblomstsaft er én af dem. Hvis du ikke kan skaffe citronsyre kan vinsyre også bruges. Tilsætningen betyder noget for udtrækningen af smagsstoffer både fra hyldeblomster og citroner. Det bliver med andre ord en tyndere omgang, hvis du ikke tilsætter syren.

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Fra badeanstalten

Alle dem med blåt bånd er ude af bassinet nu
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Kort nyt

Kartoffelmarken står og strutter efter regnen, rækkerne er hyppet for sidste gang, inden de lukker sammen, og bortset fra ornen Bertils hærgen på den forkerte side af hegnstråden tegner høsten fint.

I køkkenhaven har alting også taget godt imod vandet, ranket sig både opad mod himlen og nedad i jorden. De første jordbær kan findes sporadisk, man skal vænne sig til tanken om de sidste asparges, og den, der kommer i forvejen, kan plukke dagens ærter. Til den anden.

Al lejeudstyret fra koncertdagen er afleveret hist og pist, men musikken fylder stadig her. Det virker som om, gården begærligt optager afledt glæde og vokser på den.

Gæslingerne er blevet modige(re) nu, de har fundet fryden ved at gå op i karret og bade; nøje overvåget af forældrene. Snart vokser fjerene ud, så de små bliver vandtætte.

Og Dagmardyret savner en solstribe at sove i
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

En uforglemmelig fest

Efter endt opvask, oprydning i træladen og intakt nattesøvn er der tilbagevenden til gårdens dagligdag, herunder indberetninger af skat, afgifter og husdyr plus det løse. Men hvad – man kan ikke rende og holde fri hele tiden.

Det blev en forrygende musiksøndag i pinsen; med glade gæster og solskin uden blæst. Et lille velkomment vindue af godt vejr i en ustadig periode. Ualmindelig heldigt, for vejret gør alverden for stemningen i og omkring laden.

Først var der blues med H.P. Lange, som måtte spille for folk både inde og ude i eftermiddagssolen. Dernæst trak The Grenadines gæsterne med ind bag bræddevæggen ved at spille og synge akustisk og unplugged iblandt dem, bevægende sig baglæns ind på scenen.

Sidst men ikke mindst trådte Dodo & The Dodos op og blæste hele forsamlingen 3-4 årtier tilbage med en kraft og genkendelse, som tilsyneladende er uforanderlig.

Dagmar og Sofus tog dagens og aftenens postyr i stuehuset eksemplarisk. Der var indkøbt nye kødben i dagens anledning, og alle kunstnere i backstageområdet fik fremvist gevinsten.

Det blev en uforglemmelig fest
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Bevogtningsopgave

Der er en nærmest uendelig række af forberedelser til musikfestivalen. Lige fra det helt grundlæggende med tømning og klargøring af træladen, opsætning af scene, lys og lydanlæg til indkøb af køkkenrulle, flormelis og tonicvand.

De efterhånden mange afviklede arrangementer har givet et fast udgangspunkt med spisepladser, bar og belysning, så den del skal der ikke arbejdes nævneværdigt på.
Bare på resten.

Resten indebærer også at skabe de bedst mulige rammer for gæster og kunstnere og skaffe det, der gør deres oplevelse god.

For de optrædendes vedkommende er der for hver gruppe af artister en liste over jordiske behov, herunder velvaskede velsugende håndklæder, cognac, nødder, frugt og ordentlig mad. For gæsternes vedkommende gætter vi på, hvad der vil glæde dem.

Den nøje udvalgte håndklædesamling til pinsesøndags svedige musikere bevogtes nidkært af Dagmar.

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Men grim er den ikke

Det er nu tydeligt for enhver, at, om ikke den grimme ælling, så den grå gæsling har slået til. Igen.

Der har været et æg fra Gertrud i Gåse Åses rede, og den slags sker bare, uden at nogen flipper ud over det.

Hvad så? En svanegås er også en gås. Den pipper, vokser og nipper græs – hvor meget mere kan man forlange?

Til at begynde med var de 5 gæslinger meget forskellige i deres aftegninger, nu er de 4 nærmest ens og den femte helt grå. Ganske givet afkom af den sure gase Klaus og Gertrud, men de ved det ikke, for de går på den anden side af gården og nyder tilværelsen, mens Fætter Guf og Gåse Åse trækker læsset med yngelpleje, gode råd, dårlige formaninger og døgnvagt.

Sådan er det også for gæs
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Exit poll

Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar