Brandbygegaard live – vi arbejder videre på begivenheden

I går var vi til møde med de flinke mennesker fra Odder Little Culture Club for at planlægge videre – ét er at aftale og annoncere en musik/mad-begivenhed, noget andet er at få det hele til at fungere for gæsterne og de øvrige deltagere.

Så det handlede mødet om. Alt det nødvendige men ikke særligt festlige; leje af lyd- og lysudstyr, borde-bænksæt, service, ampereforventninger, bar-meter-behov, toiletvogne, madlogistik, forplejning af musikere og backstageforhold (stuehus), klargøring og oprydning blandt andet.

Der er godt 5 uger til forsommerens smukkeste halbal, men de skal disponeres og anvendes fornuftigt, så vi får ordnet det vigtige forårsarbejde på gården med samtidig udredning af musikfestivalopgaver.

Jyllands-Posten har skrevet om Pinsesøndags arrangement, og du kan læse artiklen lige her:
https://jyllands-posten.dk/aarhus/odder/ECE10494988/musikken-og-maaltidet-fejres-i-en-oekologisk-lade-ved-odder/

Hvis du vil invitere din bedste ven, nabo, svigermor (jo da), skorstensfejer, babysitter eller andre, som kun kan blive glade af musik, der smyger sig om sjælen, stemning der bliver i hjerterytmen, madglæde og håndbrygget fadøl i stride strømme, finder du billetlugen her:
https://www.yourticket.dk/arrangementer/1079/olcc%E2%80%93brandbygegrd-live/7ae13a50-329d-11e8-84b6-00505696622c/

Kultur til mennesker, skabt af mennesker. Det er os.
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Vinmarken i år

Der er ikke mange ting, som bliver bedre af at blive ignoreret og forsømt. Forfald melder sig lynhurtigt, og selvom man tilbage i øjeblikket fandt en priotering fornuftig eller nødvendig, så falder efterslæbet tungt og ubarmhjertigt den dag, man skal samle op.

Tag nu bare vinmarken der de seneste 4-5 år har været en større klods om benet end en gevinst for foretagenet her. Vanskeligt klima bl.a. afspejlet i et 2016 stort set uden druesætning, og et 2017 med så sent et forår at druerne ikke havde en chance for at modne, inden frosten ville sætte ind. Det virker for tiden som en bedre idé at drive en isbutik på høfte 42 i november end at være vindrueavler.

Når man, som os, altid har mere at lave end både tid og energi giver mulighed for, så bliver den slags udnyttet på det groveste, og vinmarken blev forsømt. Det giver ikke meget mening at bruge tid på at binde op og beskære i 200 timer, når der ikke er udsigt til en høst. Det resulterer ret hurtigt i, at man heller ikke kan klippe græsset imellem rækkerne, da vine hurtigt laver tornfri Tornerosefiltring fra række til række, så man ikke kan færdes der.

Det er selvfølgelig lidt træls at se på, men på den anden side så elsker dyrelivet vildskaben, og bl.a. et utal af fasaner blev sidste år ruget ud i vildnisset. Til gengæld er den årlige vinterbeskæring en lidt frustrende opgave, da det minder om at kæmpe sig ind gennem en urskov. Det lykkes altid, og optimismen omkring den nye sæson er altid intakt. I år skal der bare lidt mere til. De pæle, vi slutter rækkerne af med, og som holder trækket på espalieret, blev skiftet for få år siden til noget, der virkede som en god og ikke mindst billig løsning – to ting der sjældent hænger sammen, og det gjorde de heller ikke her. De er rådnet, knækkede og lige til at skifte.

Sådan en opgave er pænt stor, og de sparede penge kommer til at koste en masser timer til udskiftning. Det skal vi ikke stå med igen, så denne gang er der ikke sparet på noget. Meget kraftigt egetømmer er hjemkøbt, og det kan og skal holde langt ud i fremtiden.

Desværre har de to seneste års nedsatte indsats i vinmarken sikret, at en trivelig plante har bredt sig helt vildt. Brændenælder har slået sig ned, og nu skal der bruges en del krudt på at slå dem tilbage igen. Derfor bliver vinmarken fræset i år, og vores nyerhvervede rækkerenser kan forhåbentlig give kamp til brændenældestregen.

Hvert efterår efter en slatten eller slet ingen høst melder der sig næsten altid en lidt trykket stemning – ”Kan det virkelig gå an at dyrke den vinmark”. Hvert forår står det lysende klart, at en spændende og givtig sæson nærmer sig, og min tro på en fantastisk høst overskygger alle de arbejdstimer, der ligger og venter.

Foråret er altid lig med tro, håb og arbejdsomhed.

Søren Sørøver med kraftig saftstigning

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Pausehund

Vi har haft/har nogle computer-vanskeligheder med to ud af to mulige, og derfor får du i dag blot et pausebillede og lovning på en fortælling fra vinmarken i morgen.

Samt alt godt herfra
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Årets frie fugl

I går var en fin dag både på landet og i byen. Det kunne også have været en fin arbejdsdag, men en invitation til prisuddeling i København gjorde, at jeg tog toget østpå og skulkede fra oprydningen i køkkenhaven. Hver ting til sin tid.

Prisen blev givet af foreningen Frie Fugle, og selvom pengene falder på et fugtigt sted, er det dog den store ære, som virkelig har betydning.

En anerkendelse der modtages med megen taknemmelighed.

Begivenheden fandt sted i tårnværelset i Absalons kirke, og der blev uddelt 5 årspriser gående fra 2013-1017. Et opsamlingsheat med andre ord i en dejlig positiv stemning og i et smukt aprillys.

De 4 årspriser gik til Søris, ejeren og initiativtageren til Folkehuset Absalon, reparationsværkstedet i Nødebo og projektet Cykling uden alder.

Den 5. årspris gik hertil, og Alice Olsen fra foreningen holdt en smuk overrækkelsestale med mange hjertevarmende ord, som ikke kan gengives. Kogt helt ned hed det i indstillingen: Du tildeles prisen: 13 ører alt iberegnet, samt Storm P. tegningen af den, der går egne veje.
Dette i kraft at det markante aftryk som du sætter og har sat på modstanden mod konventionel landbrug, specielt din modstand mod landets svineindustri og forsøgene på at afhjælpe dyrenes lidelser, samt for din utrættelige kamp for at forbedre ‘mad’-forståelsen og en fair produktionsform.

Det var på alle måder en fin dag og et varigt minde
Lone

P.S. Fotos er taget af Anders Victor Petersen

Udgivet i Hverdagen | 7 kommentarer

Mirakules med de fine moderegenskaber

Siden midten af marts er vi gået til ro med en spændt fornemmelse for næste dags komme – ville der være lam hos muflonerne, når solen stod op.

Hver morgen har vi talt om, at der måtte være lam at komme ud til, når solen var stået op, og hver morgen har solens lys vist et brægende moderdyr med en hårdt udspilet mave.

Sådan er dag efter dag og aften efter aften gået, men så sker der da noget her langt ude på landet. Forventningens glæde er overvurderet.

Fredag sidst på eftermiddagen var det tykke dyr særlig uroligt, skrabede med forbenene for at lave et leje og havde mistet interessen for at bræge efter forbipasserende.

Nu sker det, tænkte jeg og hentede Sørøveren, for at vi sammen kunne få indfriet forventningerne. Det hele handler om forventningsafstemning og indfrielse.

Og således blev aftenens samtaleemne – om der ville være lam næste dag, skiftet ud med et nyt emne – om lammene ville have det godt næste dag.

Lørdag morgen begyndte næsten som alle de andre morgener – med at kigge til Mirakules.

og hendes lam
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Drivhuset er klargjort

De seneste dage er gået med at klargøre drivhuset til den kommende dyrkningssæson.

Søren Sørøver har rengjort pladerne ude og inde, så det tætlukkende grønne algelag er stort set væk, og lyset strømmer ind.

Hønsemøg og kokasser er jævnt fordelt i jorden, vand er kommet til og der er mere varme end udendørs. Vækstbetingelser af den rigtige slags – den slags kloden kan tåle og vi har brug for.

Sidste års gråvejrsprægede sommer gav ikke historiske tomatmængder m.m., til gengæld gik det helt godt i køkkenhaverne.

I år ser det ud til at kunne blive en sen start på friland, og med tanke på sidste års drivhus fyldt med planter og for få tomater er strategien ændret i år – mest muligt grønt, mest mulig tid.

Man ved aldrig, hvordan sommeren bliver.

Så i første omgang er såningen begyndt i drivhuset – af løg, dild, radiser og forskellige salattyper, desuden er de indendørs forspirede spidskål, persille og andre salater udplantet og kan bare vokse løs.

Der skal nok (på én eller anden måde) blive plads til tomatplanter, agurker, chili, peberfrugter, auberginer m.m. når de og temperaturerne bliver klar til udplantning.

Hvis man hele tiden spiser af det, der lykkes
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Kål, kartofler, løg og æg

Vi er nået til den tid på året, hvor der er absolut lavvande i udbuddet af råvarer. Her ihvertfald. Dagligevarebutikkerne har sikkert mere at byde på.

Kål er der stadig, kartoflerne ligger i mørke trækasser, løg i åbne kurve og så er der æg. En gang imellem.

Af og til er ikke for stærk en formulering.

Så meget desto større er glæden, når man går i hønsehuset og kan returnere til køkkenet med æg til et helt måltid for to personer. Det er stort i en tid, hvor man nemt kan glemme det vigtige. Det virkelig vigtige.

Hvordan vil du have din kål i dag?, spørger Søren Sørøver hver aften, og det er et fint spørgsmål, i og med det er tegn på, at Sørøveren vil trylle med det tilgængelige.

Her er brændstof til kroppens lange arbejdsdage værdsat, så for min skyld kan kålen komme som orket.

Toppet med æg er den et ønskemåltid
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar