Det er en stor dag for det lille forlag – den 10. udgivelse Lone Landmands Kager er kommet fra bogbinderen. Fragtmanden har sat 7 paller og de kommende dage signerer og pakker vi et par stykker af dem; de omtrent 700 bøger, der er forudbestilt.
I løbet af en uges tid har vi nok adresselisterne fra Coop Crowdfunding, og så kan vi afsende de første bøger – i god tid før lovet.
Tak for en hjertevarmende opbakning til arbejdet med at lave bogen.
Lone
I dag har jeg gået i det nyplantede skovområde nær søen. Der er noget efterfølgende arbejde med at beskytte i hvert fald nogle af træerne. Og det er ikke sådan, at jeg pludselig er blevet sært begejstret for plastik, men det er sådan, at uden indpakning bliver langt de fleste af træerne spist af rådyr og harer og så er det noget nær forfra med at tilplante – her taler jeg af bitter erfaring. Det er absolut et positivt problem, at der kommer flere vilde dyr omkring os, der skal bare skabes et forspring for træerne, så de bliver et længerevarende gode for dyrelivet og ikke blot et hurtigt varieret måltid.
Vi har erhvervet et restparti af planterør til skovbrug, og det er rart arbejde at gå og sætte dem op. Fuglene synger i det gamle skovbryn, spætten hakker i udgåede stammer og svanerne kurtiserer i søen. Der er ikke rør til alle 600 nye planter, kun til omtrent halvdelen, så undervejs foretages en prioritering – de mest appetitvækkende træer, der med tiden har potentiale til at blive høje og flere hundrede år, får først. De mere buskagtige vækster kan bedre klare sig uden. Der er plantet med mangfoldighed for øje, og flere træer kommer til de næste år. Lind, spidsløn, ahorn, gran, eg, poppel, kornel, hassel, gran, røn, tjørn, naur, syren og bøg er nogle af dem; rødel, ask, fuglekirsebær, pil m.fl. selvsår sig også i området. Det er nærmest som en buffet på Oslobåden, og nu gør jeg noget for at begrænse måltidet.
Lone
I slutningen af marts bar jeg samlingen af mindre urtepotter op på stuehusets førstesal. De var gemt til en helt særlig anledning – såningen af tomatfrø. Potterne blev fordelt på et af de fire planteborde, fyldt med jord og fik et frø i hver. Tomatkerner er meget spirevillige, og derfor kan man ligeså godt give dem en potte hver fra starten, i stedet for at så tættere og skulle forstyrre rødder og stængler med en deling senere.
De første uger var der god balance mellem varme og lys over bordet, men efterhånden som solen fik magt og gav saunalignende temperaturer på 1. salen, begyndte planterne at vokse for hurtigt i højden. Vi har plantelamper over bordene, men tomatplanter er sprintere efter lys. Lys, lys, lys. Mere, mere, mere. De vokser som fætter Henning mellem de årlige familiesammenkomster. Nu skal de altså ud, sagde Søren Sørøver, når vi stod op om morgenen, og gentog det, når vi gik i seng. Selvom tomatplanterne voksede 5-8 cm i løbet af dagen, fik de ikke ører.
Forleden bar vi et tomt plantebord ud i det gamle drivhus for at mellemlande alle planterne der, til det nye drivhus var klargjort. Sort efter sort kom i en dyb balje og blev båret ud og sat på plantebordet – i lys fra alle sider og med moderat temperatur. Det er den slags, der skal til, for at tomatplanter bliver stærke og fyldige og ikke til nogle lange bengler.
Her på egnen er der stadig nattefrost, og det var at løbe en vis risiko, tomatplanterne stod i det gamle og lidt utætte drivhus. Er der noget, som kan presse én mentalt, så er det planter. Planters ve og vel. Trivsel og tab af samme. I går brugte jeg dagen på at muge ud og køre gødning fra dyrene, kompost m.m. ind i det nye drivhus, rydde det op osv. så Søren kunne vende jorden rundt og gøre den dyrkningsklar. I dag er alle tomatplanter flyttet holdvis endnu en gang, og så håber jeg, at den store solopvarmede masse af jord kan holde frosten borte i nat.
Der er 138 tomatplanter fordelt på 15 sorter, og det kunne ikke blive ved med at gå.
Lone
Igen i år er vi værter for en helt særlig oplevelse. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive af nyt om den, for mange af jer læsere kender den nok – vores sommerrestaurant Stedbunden.
Det er ikke kun helt særligt for vores gæster, det er også en stor og rørende oplevelse for os at åbne dørene på denne måde – åbne os selv. Alt, eller så godt som alt, I vil blive tilbudt og serveret, stammer fra gården, er lavet af os to; noget er forberedt i årevis og andet på dagen. Det er en slags eksamen for os, og mere end det, sådan lidt groft skåret er det vores liv, vi serverer – det vi gør og dem vi er. Derfor er denne spiseoplevelse ulig nogen anden, I vil kunne finde, ja måske uanset hvor på kloden, I leder.
Som altid er det begrænset, hvor mange vi kan servicere, maks. 30 gæster pr. aften, 5 aftener om ugen og kun i 3 uger. Så har vi ikke mere at give – ikke før efter en lille pause om ikke andet.
Find din plads til en noget udover det sædvanlige aften her på YourTicket/Odderbilletten:
https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/?s1=&s2=&s3=&s4=&s=Brandbygegaard
Vi glæder os!
Lone & Søren
I dag er første halvdel af de nyankomne træer plantet på det åbne område nord for søen. Skovtræer og buske tages normalt op i efteråret, når bladene er smidt, og så lægges de køligt og mørkt, til de skal plantes. Det holder hormonerne i ro, men når de kommer ud af vinteropbevaringen og sendes afsted, har modtageren ca.1 uge til at få dem i jorden. Det skal være nu.
Egentlig havde jeg regnet med at skulle plante træerne selv over dagene, men heldigvis fik Søren Sørøver tid, så vi kan gøre det sammen. Arbejdsfordelingen er tilrettelagt efter fysik; Søren tramper spaden i jorden og vipper den, mens min højde er mere velegnet til at gå med bundtet af træer, stikke i og træde til. Der er omtrent 8000 kvadratmeter og godt 600 planter at fordele, og fordelt bliver de. Ikke noget med samme sort i store grupper, på lige linjer eller anden form for systematik – det er frit flet over sletten og mangfoldigheden er stor.
Der bliver således hverken rækker eller ensartethed i den kommende skov.
Plantningen er styret af Sørøverens fornemmelse for, hvor næste træ skal stå. I det øjeblik spaden trækkes op, stikker jeg træroden dybt i jorden, og så er det videre til næste sted. Dagens 300 træer er plantet på 4 timer og det helt uden tidsforbrug til at nedsætte kommissioner, styringsgrupper eller pege på nogen med en hockeystav.
Men de peger på fremtiden
Lone
