Da katten dukkede op i begyndelsen af december, var den et magert gespenst at se til.
“Hvis du fodrer den, bliver den her,” sagde Søren Sørøver.
Han fik ret.
Lone
I går havde Søren Sørøver fødselsdag, og på forhånd var den sædvanlige fremgangsmåde og fejring med gæster selvfølgelig droppet. Før eller siden kan den slags lade sig gøre igen, og da er vi klar. Imidlertid faldt det sådan ud, at gårdens yngste søn kom hjem for at tilbringe en lille uges tid mellem sine vagter, og derfor var jeg ikke alene om at mobilisere en festlig stemning. Fest kan der ellers nok være brug for – dagene passerer navnløse og grundigt brugt.
Fårene har fået ny høhæk, Sørøveren har næsten bygget reolen i køkkenet færdig og den er malet første gang, hundene er våde, så tørre, så våde, så tørre og så videre, brændeovnen knitrer, vinden hyler i tagudhænget og hvad der ellers hænger, et par fisketure til Astrup mose gav mest af alt kolde fingre, den nye kat er her endnu, kagerne hober sig op, fordi vi ikke ser nogen mennesker, det skrider fremad med skrivearbejdet, hver aften spiller vi musikquizzen, hver aften vinder Søren.
I går lavede jeg en ny kage – populisme pie, og anledningen giver vel sig selv. Tanken var at give tærten et deflateret udtryk, og det lykkedes.
Lone
Arbejdet med at lave alletiders kagebog er løbet ind i den udfordring, at vi har afsluttet istandsættelsen af arbejdsværelse (og det er jo meget godt), så det er blevet klar til at fungere som dagligstue, når køkkenet skal ombygges. Og det er jo meget godt, at køkkenet skal ombygges, men det skal være nu, mens vinteren hersker over plantevækster og vandniveauer og nedlukningen over erhvervsaktiviteterne. Derfor er enden på istandsættelsen af arbejdsværelset lig med begyndelsen på køkkenombygningen.
Det er besluttet at renovere i delelementer, ét område ad gangen og videre rundt – for øjeblikket er ingredienser stadig i køkkenet, mens redskaber er i et andet rum. Midlertidigt. Ovnen virker nogle gange. Det er jo meget godt alligevel, for en kage er, når alt kommer til alt, blot en kage, mens et rum er det, man lever i.
Lone
I 1972 udkom bogen ”Recept för en fattig planet”, og den lagde endnu et lag til måden, vi spiste på i mit barndomshjem. Eller ikke spiste på, var det snarere. Pålægsprodukter og andet nitritholdigt forblev i dagligvareforretningerne, når vi handlede, sodavand, saft, slik, chips, færdigvarer og andet med konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer ligeså. I min selektive erindring er jeg opvokset på rugbrød og nitritfri leverpostej – ligesom vores hund Rikke.
Den eneste opskrift fra Frances Moore Lappés bog, der gik over i historien, var denne, og de små overlevelseskager hed noget andet oprindeligt. Da teksten var på svensk og mængdeangivelserne delvist ukendte, blev min mors første forsøg med dejen til nogle kuglerunde og meget hårde stykker bagværk. De kom i en kagedåse og med på årets sommersejltur som en slags nødbespisning i hårdt vejr, hvor ingen havde lyst til at gå under dæk for at lave mad. Og ret skal være ret – udover rugbrød, leverpostej og kanonkugler er jeg også fodret med salt havluft opsamlet langs den danske og svenske kystlinje.
Til kanonkugler har du brug for:
350 g grahamsmel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
125 g smør lavet af mælk fra en ko, som på et tidspunkt hældede mere til margarine
300 g rørsukker
3 æg fra høns med fødderne på jorden
1 tsk vaniljesukker
75 g tørmælk fra ditto ko
1 spsk vand
300 g grofthakket chokolade – mørk eller lys
125 g hakkede jordnødder
150 g solsikkefrø
Det er både enkelt og hyggeligt det her, og kagerne kan gemmes længe, så bag dem og stå til søs, så snart du har chancen!
Tænd din ovn og sæt temperaturen på 190 °C. Beklæd nogle bageplader med bagepapir. Lad smørret få stuetemperatur, så det bliver medgørligt. Hvem vil ikke gerne være medgørlig? Nej vel.
Bland alle ingredienser grundigt. Det kan gøres med håndkraft eller i en røremaskine. Afsæt portioner à ca. 1½ spsk af dejen på bagepladerne og bag hver plade 10-15 minutter, eller til kagerne bliver gyldenbrune i kanterne.
Der bliver 45 – 50 kanonkugler ud af portionen, afhængigt af hvor store du støber dem.
Lone
