Fart på

Dagmar er nærmest hurtigere end sin egen hud.

Lone

Druehøsten er i gang

Natten til i går kom efterårets første frost, og den stille, klare luft gav en smuk dag med sol og kolde tæer.

I går blev høsten af vindruer indledt, i dag har regnen sat den i stå indtil videre. Vi tager det roligt, udbyttet er ikke prangende, og der skal vist kun en god dag mere til at få de resterende brugbare druer reddet i hus.

Bestøvningen af vinstokkenes blomster var fin, og blomstringstidspunktet blev heller ikke helt klimaforskubbet i år. Men efter en flot indledende start, hvor Sørøveren lagde tid og kræfter i at genopbygge espalieret, gik der arrangementer og livscrawl i sommermånederne, så kun halvdelen af rækkerne fik en enkelt opbinding.
Desuden endte modningsmåneden september i nærmest uendelig nedbør og meget lidt sol.

Vi høster de bedste klaser, og glæder os over dem. Druerne laves til mousserende rosévin, og flaskerne er klar om nogle år.

Dem kan man også glæde sig til
Lone

Et indblik i livet under spisebordet

Lykken er en lun lyske
Lone

Lørdag med skum

I dag handler det hele om øl. Her midt i en tid, hvor det hele ellers handler om bog og æblehøst, så har der lige sneget sig en dag ind i øllets tegn.

Først skal bilen fyldes, der skal fragtes øl til koncert i Odder, arrangeret af vores dejlige venner fra Odder Little Culture Club. De afholder en udsolgt koncert med Elles Bailey i Kulturkøkkenet i aften, og endnu en gang har vi fået lov til at levere øl til dem.

Derefter går turen til Horsens, hvor den mildest talt grænseløse forening Horsens & Friends holder deres første ølfestival i fængslet – Beer behind Bars. Den er også for længst udsolgt. Vi kommer ikke for at sælge øl, det har vi slet ikke nok til, men i stedet er jeg blevet bedt om at holde et oplæg med smagning for ca. 100 af de 1000 gæster. Det bliver en stor oplevelse for os alle, især set i lyset af at det er vores første rene ølunderholdning. Deltagerne får lov til at smage 3 forskellige af bryggeriets mest dyrebare øl – de kommer til at elske det!

Forleden dag kom årets økologiske humle hjem fra forhandleren i Sverige. Det er altid som at vinde i lotto at finde den humle – dyrket økologisk, man skal bruge. Heldigvis er der en kæmpe efterspørgsel på øko-humle, men desværre bliver der dyrket alt for lidt. Læser man på de store bryggeriers økologiske øl, vil man tit opleve, at der er almindelig humle i. Det er nemlig ikke noget problem at få dispensation, hvis man ikke kan skaffe den humletype i økologisk udgave, man gerne vil brygge med. Det er fint for nogen, men slet slet ikke en mulighed for os. Kan vi ikke indkøbe humlen økologisk, så skal vi ikke have noget. Humle er noget af det, der får på den store klinge med sprøjtegiftene, og de mange meter høje planter skal virkelig have sus fra turbinesprøjten eller simpelthen bare sprøjtes med fly. Vi takker nej til den behandling, ikke mindst af naturen og livet i dyrkningsområderne, og klarer os med det, vi kan få.

Søren Sørøver – på en lørdag med højt skum

Nøgenfrø græskar

I år er der dyrket en græskarsort, som har kerner uden den hårde hvide skal omkring.

Indledningsvist kan jeg lige så godt skrive, at jeg har glemt sortens navn og købsstedet. Aner det ikke.

Men du godeste hvor er de kerner lækre! Store, fyldige og fulde af smag, både i rå tilstand og særligt efter en tur i ovnen med lidt salt.

Efterfølgende kan jeg lige så godt skrive, at ingen af os ved ved hvilken temperatur og i hvor lang tid. Ovnen er gået i stykker og bliver lidt mere end lunken.

Græskarkerner er rige på olie med flerumættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler m.m. – udover at de er en fornøjelse at spise.

Slutteligt kan jeg lige så godt skrive, at der skal afsættes en del jord til dyrkning af græskar, hvis man vil spise kerner ofte.

Lone

Anmeldelse af “Det man spiser er man selv”

Vores gode ven, forfatteren Henning Mortensen, er at finde blandt korrekturlæserne på den kommende bogudgivelse, og i forbindelse med afleveringen af de nødvendige noter og rettelser fik vi i går bogens første anmeldelse. Den bringes herunder.

Ordene er betydningsfulde, og det er afsenderen også, tillige i kraft af, at Henning er det opmuntrende tegn på, at denne bogs modtagere spænder vidt aldersmæssigt.

Og så får Henning ordet.

DET MAN SPISER ER MAN SELV

Denne finurlige påstand er titlen på en bog skrevet af Lone Landmand, som lever sammen med Søren Sørøver, de to – lad mig blot kalde dem en ny tids revolutionære – er både livs- og kampglade. På baggrund af stor videnskabelig indsigt og personlige erfaringer med eget dyrehold og jordbrug har Lone skrevet et omfattende og meget smukt værk, der bør blive en del af enhver dansk husholdning, hvor man interesserer sig for sund kost og dermed for et sundere liv.

Bogen fremfører utallige forslag til, hvordan det er muligt for os alle, unge og gamle, at overtage magten over vore egne liv og ikke lade os styre af den dyremishandlende og giftproducerende fødevareindustri. Den tilbyder, som en del af os i grunden allerede godt ved, produkter, der ved hjælp af kemiske fiksfakserier smager og ligner eventyrlig dejlig mad indpakket i farvestrålende plastikemballage, mens den i virkeligheden ofte er direkte livstruende.

De beretninger om denne totalt pengestyrede industri, som bogen præsenterer os for, er uhyggelig læsning, men heldigvis indrammes det skræmmende af morsomme og livsbekræftende fortællinger fra Brandbygegaard, hvor forfatteren og udgiveren af dette digre og overbevisende kampskrift bor sammen med deres dyr. Disse ofte navngivne væsner har optimalt fine betingelser midt i en grøn, duftende verden. Her tæller indtjeningen mindre – glæden over samværet i den levende og rene natur mest. Og lysten til at frigøre sig for en ond dominans allermest.

Bogens sidste tredjedel udgøres af madopskrifter, som er tilrettelagt på en sådan måde, at alle kan være med, også børn. Og da jeg fandt ud af, hvordan jeg nemt kunne lave min egen kemikaliefri ketchup og remoulade, røg de første plastikdunke i skraldespanden, og det blev ikke de sidste. Snart var der ikke andet i køleskabet end øko- og biodynamiske sager, og så kan I tro mig eller lade være. Nu bør I jo selv opleve, hvad der sker med jer, når I selvfølgelig straks anskaffer dette aldeles uundværlige værk, som peger på en bedre fremtid for dyr og mennesker. Og tænk: På Brandbygegaard findes soen Smaskepot, ornen Bertil, den vrede gase Klaus og hans mage Gertrud, samt det andet gåsepar Fætter Guf og Gåse Åse. De fleste høns hedder Brunhilde. Så er der muflonerne Her Kules og Fru Kules, og den sure vædder Ole samt hans afkom i form af Hest og Sorteper. Desuden falder tankerne lige nu på en ged – Sure Signe.

Hvilke signaler.

Dyr bliver ikke opfattet som tingsliggjorte indtjeningsmuligheder, som man kan behandle uden hensyntagen til deres mangeartede evner og følelser og helt naturlige behov.

Nej, det bliver ikke en kedelig fremtid på dette sted, hvor alt levende bringes ind i et dybere, kærligere og mere morsomt samvær.

Jeg gentager: Få nu fat i den bog!

af Henning Mortensen

På fødeegnen

Fra jeg drog afsted hjemmefra og til fødderne igen stod på gårdspladsen, gik der ret præcist ½ døgn, herunder gik ½ time med det indlæg, som turen havde til formål.

Og det var vældig fint, begge dele, for selve turen i tog er nærmest luksustid med ro til luksuslæsning af den slags, som arbejdet på gården ikke levner for megen plads til.

Desuden var det helt særligt for første gang i 9-10 år at gå i Helsingør, forbi Nordhavnen – min barndoms legeplads når min far arbejdede på båden, eller udgangspunktet når vi sejlede og fiskede på Øresund.

Men ren fornøjelse var det ikke, formålet var at bidrage til den internationale konference Mainstreaming Animal Protection, og mit bidrag var absolut i den mindre opmuntrende afdeling:

Ikke bare om grise, men om alle industrielle husdyr – også fisk i havbrug, og de systemer, de holdes i, konsekvenserne ikke blot de daglige for dyrene men også de følger vores nuværende fødevareproduktion har på biodiversitet, drikkevand, miljø, natur, klima, behandlingsmuligheder med antibiotika, vores egenopfattelse osv.

Det var en ære at være med
Lone