Græsk mad på vej

Den står på madlavning, madlavning, madlavning. Plus indkøb ind i mellem.

Vores eget drivhus rummer ikke planter nok til at dække indholdet i en græsk bondesalat til 140 spisende gæster, så i går kørte vi nordpå for at hente flere forsyninger hos Astrid og Vigge, der har det økologiske Sommergrønt. Flotte tomater, agurker og peberfrugter samt en stor kasse med auberginer til moussaka. Jeg kan love dig for, at der kan dyrkes auberginer i Danmark, og ligesom jordbær, tomater, æbler og agurker har de en sæson.

Kødet er leveret af Varde Ådal Lam, også økologisk selvfølgelig, og derudover har vi hjembragt græsk feta, oliven og olie i større mængder, for at holde festen kørende. Ouzo er det ikke lykkedes at finde i en økologisk udgave, men de øvrige drikkevarer er som sædvanligt her fra gården.

Med forbehold for pludselige panikløsninger, stavefejl og nødvendige ændringer ser aftenens menu således ud:

Græsk Folkemiddag på Brandbygegaard lørdag d. 10 august 2019

1. servering
Choriátikji saláta – bondesalat med sommertomater, agurker, feta, peberfrugter og oliven
Lagana – brød med sesam og hvidvin
Skordaliá – kartoffelhvidløgspuré

2. servering
Dolmádes mé klimatófilla kjé rísi – fyldte vinblade med ris og grøntsager
Fasoládha – hvide bønner bagt i ovn
Patsárja saláta – rødbedesalat
Kjeftédes – små lammefrikadeller

3. servering
Tsatsíkji – agurkesalat i yoghurt
Patátes stó fúrno – ovnstegte kartofler med citron og urter
Musakás – grøntsagsmoussaka med auberginer
Spanakópitta – spinattærte med feta
Arnjú scáras – grillet lammekød af kølle
Sofrito – lammegryderet

4. servering
Chalwás – mandelsnitter
Yiaourtopita – yoghurtkage

Der er lavet et puslespil af en bordplan, så alle, der ønsker at sidde sammen, kommer til det, og sidst men ikke mindst dukker Bouzouki Kim op og sørger for mindeværdig stemning i ører og sjæl.

Vi glæder os til i aften
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Sørøverens stol

Og det var Sørøverens stol
Lone

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Forberedelser til græsk folkemiddag

I forgårs havde vi ledelsesmøde for at fastlægge menuen til den kommende weekends arrangement – græsk Folkemiddag. Eller græsk Folkefest som Sørøveren kalder det, og chef eller ej, kun tiden vil vise, om det bliver en middag eller en fest.

Det bliver i al fald en festlig middag, for mulighederne er mange på denne årstid, og det er vanskeligt at begrænse sig, når samlingen af græske kogebøger gennemgås. Vi skal lave mad til omtrent 135 mennesker, alle inklusive, og deri ligger den virkelige begrænsning, for retterne må kunne tilberedes og serveres i større mængder.

Der er endnu 6 ledige pladser, hvis du gerne vil med – find dem på:
https://www.yourticket.dk/arrangementer/?s=brandbygegaard

Vi går i gang med forberedelserne
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

Endelig

Efter omtrent en måneds skulkeri fra køkkenhaven – en måned hvor kun Sørøveren kom der for at høste, og hvor jeg var beskæftiget med andre opgaver som forberedelser til sommerrestauranten, udførelse, lovformelige indberetninger, kontrolbesøg af den ene og den anden offentlige myndighed, arrangementer plus det løse, blev der i går tid til lugning, opbinding og genskabelse af nogenlunde orden i rækkerne. Endelig.

Endelig, endelig, endelig.

Og det arbejde føles som fritid. Selvom tidsler, svinemælk, mælder, kamille og brændenælder står om ørerne på én, buksernes bløde stof revner og et fint lag støv dækker hud og hår.

Det er jorden, planterne og sammenhængen med dyrene, som er grundlaget for alt.

Der man finder tilbage
Lone

Udgivet i Hverdagen | Skriv en kommentar

I aftes gjorde vi det igen!

Vi pillede en lille smule ved verdens balance. Vi flyttede en lille smule kærlighed og placerede den i den store trælade. Man kunne se det på folk, man kunne høre det i deres klapsalver, mærke det i de håndtryk, de gav efter koncerten, i deres ros og ikke mindst i kunstnernes musik.

Kærlighed, nærvær og næring til sjælen. Det er det, der sker, når mennesker samles om noget helt særligt; et helt særligt sted for at opleve noget helt særligt. I aftes havde vi solokoncert med Mathilde Falch og Carl Emil Petersen.

Det er sjovt med den slags. Det virker noget surrealistisk, at det ”sker” på vores gård, og havde nogen spurgt os for 5 år siden, om vi ikke skulle lave intense koncertoplevelser med nogle af landets dygtigste kunstnere på gården, ville vi nok have sagt jo, men vi ville ikke vide, hvordan vi skulle binde an med det, og vi ville nok heller ikke rigtig tro på, at det kunne lade sig gøre.

Nu virker det som en helt naturlig ting, noget vi bare gør. Og det er det, der gør, her dagen efter når laden er tom, og det kun er minderne der er tilbage, jo ja, og så lige en gigantisk opvask efter middagen i går og de mange hundrede glas; man sidder lidt og undres. Skete det her virkelig lige? I en gammel utæt trælade ude i vandkants-Danmark, der hvor kragerne burde vende, men er så glade for omgivelserne, at de bliver.

Ja, må svaret være og vi gør det igen!

Tak til dedikerede gæster og vores familie og venner i hjælpeafdelingen – uden jer var der intet!

Søren Sørøver

Udgivet i Hverdagen | 1 kommentar

Mandag var en underlig dag

Mandag var en underlig dag. Vi vågnede med noget, der ligner lykkefølelse i kroppen, efter en helt fantastisk 3 ugers sommerrestaurant. Der var ikke mange steder, der ikke var ondt i den lykkeramte krop, bevares, men lykkefølelsen var ikke til at rokke ved.

Klip til midt på eftermiddagen hvor vi stod med tårerne, der trillede om kap med sveden fra panden, mens vi kæmpede os vej ned igennem den stenhårde, tørre jord. Vi gravede en grav til Sofus, der kort forinden var blevet aflivet ved dyrlægen. Der kan man tale om blandede følelser. Lykken er kort og ekstremt flygtig, og når den melder sig, så er det bare at klamre sig til den, så længe den varer. Sofus var en god hund, faktisk den bedste af slagsen. Han var min jagthund og helt ufattelig eminent til det. Eller var førhen, det sidste års tid blev han forskånet for jagten, da hørelsen var væk, og bentøjet ikke var, hvad det havde været. Mandag kunne han ikke mere. 13 år, 7 af dem hos os. Sofus var nemlig, som mange andre af de hunde vi har haft, en omplaceringshund.

Og det er Benal også. Han flyttede ind i onsdags, og jeg skal da love for, at der er kommet liv i det lille hjem. Han er alt det, som Dagmar har gået og savnet. En robust tumling der gider lege – hele tiden! Ben er 2 år gammel, en dejlig brun labrador retriver med et godt sind. Det er tanken, at han skal blive min jagthund, men da han ikke har nogen erfaring, andet end at han elsker vand, så skal der nok lægges noget arbejde i det.

Ben kommer fra et godt hjem, men måtte videre ud i verden da en nyfødt viste overfølsomhed. Der er det med at overtage en hund fra nogen, som holder uendelig meget af den, at det er en tillidserklæring. Det ved vi godt og tager den meget seriøst, faktisk så bliver vi lidt rørte over det. Der hviler et enormt ansvar på én, når man videregiver en hund, og jeg ved, at det ikke er let at give slip. Det er det aldrig, heller ikke på Sofus selvom det er noget ude af vores hænder, hvor han skulle videre til.

Men Dagmar er glad, Ben er glad, og det skal jeg såmænd også nok blive igen.

Søren Sørøver

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Løghøst plus det løse

I går blev løgene taget op, både de store gule, rødløgene og hvidløgene. De var visnet ned og kunne godt være kommet op til tørre tidligere, men da var der ikke rigtigt tid til den slags.

I går var der også et rigt udvalg af arbejdsopgaver, men når valget faldt på løghøst, skyldtes det udsigten til mulig regn. En glædelig udsigt, for du godeste hvor var jorden knastør flere spadestik ned. De afmodnede løg var gårdens eneste planter, der ikke havde godt af vand, og derfor skubbede de sig forrest i køen.

Med jordstøv om ørerne, kriblende småinsekter og sveden drivende lykkedes det at få alle rækker op og i sikkerhed i laden, inden en fjern rumlen varslede mulig lykkerus.

For du godeste, hvor vi håbede på regnvejr. Græsset i dyrenes folde holdt op med at gro for et stykke tid siden, træerne i æbleplantagen hang med ørerne og turene med vandkanden til det mest nødvendige forslog som den politiske beskyttelse af drikkevandet.
Med andre ord var der spænding til bristepunktet, mens tordenvejret bevægede sig rundt i horisonten, og stor skuffelse da det ebbede ud.

Men pludselig faldt tunge dråber på de skrå vinduer, lyden af liv tog til, forplantede sig, fjernede bekymringer og lagde en fugtig bund af ro i kroppen.

Regnen kom
Lone

Udgivet i Hverdagen