I går fandt den længe ventede indvielse af pizzanichen sted. Med italiensk rødvin, hjemmelavet mozzarella, Eros Ramazzotti og en feberramt Sørøver.
Jo, den fik ikke for lidt.
Egentlig har det lille hjørne i køkkenet (som det eneste) stået færdigt et stykke tid, men vi afventede skorstensfejerens godkendelse af installationen.
I går gik han en tur, kom forbi og velsignede arbejdet.
Så der blev lavet pizzadej, bål og mad, også brød på eftervarmen i stenene.
Og det hjalp på helbredet
Lone
I mandags blev årets første lam født. Og det er stort, ikke bare at det er årets første, men med to moderfår i alt er der megen opmærksomhed på den enkelte.
Krølle, som det ene får hedder, kom ikke hen til høbunken for at spise, men lå i ly og stønnede. Af og til stak et par mørke klove og nogle næsebor ud, og da veerne tog til, kunne lammet hjælpes forsigtigt.
Vejret i begyndelsen af februar er ikke det mest imødekommende, og fårenes indhegning er ikke rævesikker, så det blev besluttet at hente kreaturvognen og køre barselsholdet ind til en halmforet plads i stalden.
Hidtil har Krølledyret kun fået lam, som var kortvarigt levedygtige, og vi havde mistet modet på at blive ved med at lade hende få lam, hun opgav i løbet af ingen tid. Selvom de kunne leve nogle uger eller en måned i vores varetægt, gik det før eller siden galt. Men man kan heller ikke lade være med at prøve, når der ligger et lille forladt dyr. Så Krølle stod og blafrede på slagtelisten.
Mandag morgen overraskede fåret ved at føde et robust, velskabt lam, som hun kastede sig moderkærligt over, og da afkommet var slikket rent og nogenlunde tørt, kom fyren på benene og fandt den evige kilde til vækst.
Det lille lam er kulsort, og snart skal du se et billede, men indtil videre må du nøjes med et fra sidste år – af Sorteper og Hest.
Med februarglæde
Lone
Nu er årets første salatfrø i jorden; forskellige typer og farver af spiselige blade. Ikke udendørs selvfølgelig, for den fugtige, kolde køkkenhave er endnu uegnet til vellykket fremspiring.
Det hele foregår indenfor i stuehuset – på plantebordene oppe under 1. salens skrå vinduer, hvor der er passende lys i forhold til temperaturen.
Udover salaterne er der sået nogle tidlige hovedkål, kruspersille og bredbladet persille, fennikel, glaskål, forårsløg og gule løg samt artiskokker.
Målet er at have et fint udvalg af råvarer klar, når sommerens arrangementer med spisning løber af stablen. Det helt store behov ligger ved Pinsens musikfestival d. 9. juni, og det er tidligt på sæsonen i den danske grøntsagsdyrkerverden.
Men nu er vi i gang
Lone
Måske har du selv kørt på motorvejen i dette land, og måske har du selv mødt de store svinetransporter. Fyldte biler kører i retning fra øst til vest og fra nord til syd for derefter at krydse grænsen. Over 14 millioner grise transporteres hvert år, heraf de 9 millioner på rejser længere end 8 timer. De resterende 17 millioner bliver og bidrager til kvælstofudledningen hele deres korte liv.
Udsmykningen af sektorens høje lastbiler er iøjnefaldende. Har du set de bagsmække, der er prydet af to fyldige lyserøde grise? De er på en fodboldbane, og den ene sender en bold mod den anden – med underteksten “Endnu et hold grise på vej mod målet”
Er det hån eller humor?
Det er vanskeligt at finde det sjove i dødsoptoget, uanset at (nogle af) grisene efter den lange transport får et liv yderligere 3 – 4 måneder i Polen eller Tyskland.
Dekorationen er en del af den egenfortælling, man til stadighed fastholder indenfor erhvervet – se grisene strutter, se grisene er glade, se hvad du som dansker har at være stolt af; men hvis man ikke har et godt budskab, er det dumt at skabe ét for at sælge varen.
Kan man forestille sig andre brancher, med samme størrelse på skyklapperne, adoptere charmeoffensiven? En streamer bag på de mørke biler “Endnu en minister på vej i selvmål.” Eller direktionsvognene “Endnu en bankdirektør på vej i rigt mål”
Eller fra Finanstilsynet ”Endnu et sammenhold har holdt målet rent.” Eller advokatstanden ”Endnu et hold der har fået midler til at hellige målet.”
Nu har det givet ballade. Ikke transporterne i sig selv, men Fødevarestyrelsens årelange slappe kontrol- og sanktionsindsats. Velvillig er muligvis ikke for stort et ord. I midten af januar kom styrelsens egen rapport om stikprøvekontrollen ude i svinebesætningerne, og den var ikke opmuntrende: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser%202019/For-mange-landm%C3%A6nd-passer-ikke-deres-syge-grise-godt-nok.aspx
I sommer var kontrolindsatsen med dyretransporterne oppe at vende, og ministeren lovede indgriben:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/hard-kritik-af-fodevarestyrelsen-i-sag-om-dyretransporter
I januar tog DR fat i problemet igen, og det var om muligt endnu mere beskæmmende:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritik-af-kontrol-med-dyrevelfaerd-grove-overtraedelser-registreres-ikke
Kort fortalt har myndighederne fundet ud af (efter DR har bragt sagen til Fødevarestyrelsens kendskab), at et ukendt antal overtrædelser ikke er blevet sanktioneret gennem årene.
Fødevarestyrelsens direktion har nu indskærpet overfor veterinærenhederne, at de skal sanktionere, når de finder overtrædelser i forbindelse med kontrollen på samlestederne – altså de stalde i Danmark, hvor grisene inspiceres inden afgang til udlandet.
Så langt, så godt – forbrugerne kommer ikke i de industrielle svinestalde, der er således kun dyrlægerne til at varetage husdyrenes interesser, når det kommer til almen trivsel – ikke at forveksle med effektivitet.
Opstramningen af kontrollen med de transporterede dyrs tilstand har nu udløst en protestskrivelse fra en overvældende del af fagdyrlægestanden til Fødevareministeren.
Og det synes jeg, du bør vide, selvom det ikke er et emne, der cirkulerer på førende mediers sider. Der er med andre ord stærke og indflydelsesrige kræfter, som forsøger at begrænse den opstrammede linje for, hvilke grise der kan sendes afsted på de lange transporter. Debatten burde i virkeligheden handle om det rimelige/urimelige i, at dyr stuves tæt og køres over store afstande, uanset inspektion ved samlestaldene.
Det er værd at hæfte sig ved svinefagdyrlægernes åbne brev, fordi det med al uønskelig tydelighed fastslår, hvis interesser de faste dyrlæger i staldene varetager; svineproducenterne og grisenes antal (men ikke deres tilstand), betaler dyrlægernes løn. Tilbage er så den offentlige stikprøvekontrol.
Måske har du også set lastbilerne med den struttende gris, der har en blomst i munden, krølle på halen og solbeskinnet, grønt græs under klovene. Under den sunde dansegris står der “Levende grise – vis hensyn”
Hvorfor opfordre til at omverdenen viser grisene hensyn, når man ved, de er stoppet ind på 3-4 etager med et sparsomt tilbud af vand, en ammoniakfyldt luft, et tilsølet gulv til at hvile de arrede halestumper på og skammeligt mange timers ophold i sildetønden?
Eneste form for hensyn, man kan bidrage med, er en opfordring til ikke at støtte produktionsformen – undgå køb af varer som baserer sig på industriel svineproduktion. Og vær med til at sende et signal modsat erhvervets, så ministeren får en fornemmelse af, at den offentlige mening ikke nødvendigvis repræsenteres af svineproducenter og deres fagdyrlæger. Der er lige straks valg, og valgmøder er alletiders lejlighed til at dreje politikernes opmærksomhed væk fra, hvis liv de vil ødelægge, og i retning af hvis de vil forbedre.
Målet er fuldt
Lone
Nu er et velvalgt tidspunkt at så chilifrø. De fleste typer har ret lang udviklingstid til blomstring og frugtsætning, så begynd gerne plantelivet i februar, hvis du vil høste henover sommeren.
Der er et utal af spændende sorter at læse om og udvælge. Du kan tage en hjemlig turné rundt i internetbutikkernes muligheder uden at få frost i kinderne. Eller skrabe kerner ud af dine yndlingschili fra sidste år.
Find nogle urtepotter frem, fyld dem med såjord, læg frø med god afstand, dæk med et tyndt lag jord, sæt potterne i en dyb bakke og lad dem suge vand nedefra.
Læg en pose eller andet småtæt over potterne for at begrænse fordampningen, og sørg for at jorden vedbliver at være fugtig men ikke våd.
Sæt potterne over en radiator eller et andet varmt sted – de fleste chilifrø skal have 22 – 28 °C for at spire.
Når spirerne kigger frem, er det vigtigt at flytte potterne til en plads med rigeligt dagslys. Har du sået flere frø i hver potte, skal planterne, når de er robuste nok, deles og have hver deres urtepotte at vokse i.
Alt i alt er det nogle af de nemmeste planter og nogle af de mest gavmilde afgrøder. Har du ikke et drivhus til dyrkningen, kan en krukke på en solrig altan eller i en vindueskarm gøre det. Vælg sort efter muligheder.
Du kan høste chili i store mængder fra en enkelt plante, og du kan høste chili i astronomiske mængder fra flere.
Dem bliver du glad for
Lone
For nogle få år siden skrev jeg om en helt særlig person, der betyder meget for mig. Lige siden han var en lille purk (der kendte jeg ham desværre ikke) har han ønsket at blive politibetjent. Sidst jeg skrev, havde han lige været til den første optagelsesprøve og var blevet bedt om at få noget erhvervserfaring, nok mest for at modne lidt mere inden uddannelsen, hvor man efter ret kort tid kastes ud i politiarbejdet på gaden. Han tog udfordringen op og trådte ud på den tyndeste is, han kunne finde. Han tog arbejde på en døgninstitution/et bosted for svært mentalt og fysisk handicappede børn og unge. Selvsagt noget grænseoverskridende at stå med ansvaret for mennesker, der har brug for hjælp til alt, ikke mindst til et bare nogenlunde værdigt liv.
Jeg tror aldrig, jeg har set nogen vokse så hurtigt med en opgave, og det endda uden at påtage sig nogen form for kynisme. Det var fantastisk at mærke den omsorg, han havde for mennesker, der i vores samfund ikke ligefrem bader i anerkendelse.
Efter godt et år kunne lederen på stedet ikke gøre andet, dog noget vrangvilligt da hun meget nødig ville af med Mikkel, end at give ham de allerbedste ord med på vejen, og en åben dør hvis vejen skulle føre tilbage. Det gjorde den ikke!
I går havde jeg den fornøjelse at stå sammen med en meget lille udvalgt skare bestående af Lone Landmand og Mikkels dejlige kæreste, Liv, og med egne øjne se den lille purk nå sit mål, og få overrakt sit uddannelsesdiplom af rigspolitichefen og et håndtryk af justitsminister Søren babber papper Pabe Poulsen.
Langt fra lille og kun med en snert af purk tilbage, men med et smil i øjnene der vidner om et helt særligt fordomsfrit, omsorgsfuldt og meget dedikeret sind, der kommer til at gavne politikorpset, og de mennesker han kommer til at arbejde for. Også dem hvis kompas trænger til lidt justering, og dem der skal have læst lovteksten højt og tydeligt. Skal jeg snuppes med favnen fuld af Kæmpeeskimoer efter et rambuktyveri mod en iskiosk, i en get away 2CV på et par hjul i svingene, så skal det være af én med det sind!
Pas på dig selv derude Mikkel og lad for guds og alles skyld ikke en kold og kynisk verden ændre dig! Du er noget helt særligt, som du er!
Søren Sørøver – med fugtig klap for øjet
