Gården og det der er

Og hvor foregår det hele – tænker du måske – langt ude på landet kan være hvorsomhelst.

Men det er det ikke.

Det er lige her – nord for Horsens fjord, syd for tanken i Ørting.

Med andre ord – Brandbygegaard i Falling sogn – Hads Herred

Gården er nævnt tidligt i skriftlige kilder. Det er sjældent for bondegårde, og det skyldes, at den kom i Aarhus bispestols eje allerede i 1400-tallet.

I år 1426 fik bispestolen skøde på 1 gård i Amstrup kaldet Brendbyggested. Det er Brandbygegård, og Brendbyggested betyder ”stedet hvor der har stået en gård, der er brændt”. Altså ”Brandtomten”.

Man kan ikke sige, om der var bygget gård igen, da bispestolen fik stedet, men navnet fulgte gården i forskellige udgaver lige til i dag. Somme tider hed den Brændbygge, så Brendbygegård og nu Brandbygegård.

Vin på Brandbygegaard

Vin er en del af gårdens plantedække.
Det hele handler om, at få planterne til at trives under de jordbundsforhold og klimabetingelser egnen byder på.
Her er der tale om énmarks-vin.

Den del af jorden, der er mest mager, er udvalgt til formålet – det er en meget lille plet i den ellers fede østjyske muld – nærmest en sandleret skråning med meget kort vej til grundvandet. De helt specielle vækstforhold ser ud til at bekomme planterne vel. Hvordan vinen bliver, varierer fra år til år – vejret er ikke noget, der kan planlægges efter.

Vinmarken fylder ½ hektar og rummer 1000 planter.

Der er 300 vin af sorten Léon Millot og 700 vin af sorten Rondo. Endvidere er der nogle få planter Chardonny, Gewürtstraminer, Don Muscat samt Muscat Ottonel – bare for at se hvordan de arter sig under klimaforandringerne.

Léon Millot stammer oprindeligt fra Alsace i Frankrig og dyrkes endvidere i Canada, USA, Schweiz, England og Danmark.

Det er en kraftigt voksende sort, der får forholdsvis små klaser med tæt siddende blå druer. Druerne er fyldt med kerner og derfor ikke egnede til spisebrug. Sorten er bl.a. valgt på grund af dens resistens overfor sygdomme.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, men er videreudviklet i Tyskland. Sorten dyrkes også i England, Nordamerika og Danmark.

Rondo får større klaser og druer end Léon Millot – udbyttet til fremstilling af vin er 1-1,5 flaske pr. plante.

Begge sorter trives hvor risikoen for majfrost er lille. Brandbygegaard ligger klimamæssigt i den zonetype, hvor vinplanter trives bedst i Danmark.

De vigtigste faktorer er længden af den frostfri periode, antal solskinstimer og temperaturen. Nedbør og vindforhold har også betydning. For at begrænse det temperaturfald kraftig vind vil give i vinmarken, er der plantet et læhegn mod vest. I retningen nord/syd skal vinrækkerne være åbne for at mindske risikoen for udbrud af svampesygdomme.

Vingården blev anlagt i oktober 2004. Første høst var efteråret 2006 – beskedent var det – 65 kilo druer, der i blev til 50 liter rødvin. Efteråret 2007 bød på den første høst af forventet mængde og 2008 blev om muligt endnu bedre. 2009 var opmuntrende både med hensyn til mængde og kvalitet. Så kom tre magre år, og først i 1013 kunne vi glædes over en tilfredsstillende høst igen.

Druerne høstes i midten af oktober og gæres i gårdens lille vineri. Et par år senere tappes vinen på flasker og sælges direkte fra gården.

I årene hvor vejret ikke var med vinavl her på stedet, måtte vi finde noget andet at gære, og Brandbygegaard Bryghus så dagens lys ved indgangen til år 2012.

Der er nu godt 2700 æbletræer på gården, og de æbler der ikke bruges til tærter, kager eller som håndholdte, presses og gæres til den mest liflige mousserende æblevin efter champagnemetoden.

Pressematerialet fra både druer og æbler køres til et lille destilleri, og vender retur som livets vand – eau de vie.

Køkkenhaven – leverandør til stuehuset og til vinbarens køkken

Kan en gulerod skynde sig ?

Ja det kan den faktisk godt, men den bliver ikke bedre af det.

Det samme gælder for kartofler, tomater, æbler, agurker, løg, jordbær o.s.v.

Hvordan mon indholdet af næring, vitaminer og mineraler udvikler sig i en agurk, der føres frem med kunstigt lys og kunstgødning ? Og hvordan går det for løg der præcisionsgødes og vandes optimalt – de vokser hurtigt – det er helt sikkert, men bliver de også sunde og næringsrige for de mennesker, der spiser dem, eller optager de plads for noget andet, der kunne have været bedre for kroppen ?

Og hvad med smagen ?

Grøntsager bør dyrkes med respekt – også for de mennesker, der vil spise dem.

I gårdens køkkenhave er hastighed ikke en kvalitetsparameter.

Planterne passes og plejes med hypning, opbinding og lugning, men væksten forceres ikke.

Vi mener, at den bedste spiseoplevelse opnås, når sorter udvælges for deres smag – og ikke for deres udbytte, synkronegenskaber eller væksthastighed.

Er frugter, bær og grøntsager økologiske – tænker du måske.

De principper, der ligger til grund for dyrkningen, er de oprindelige sunde arbejdsgange med sædskifte, formuldet gødning og kompost. Selvfølgelig er der ingen sprøjtegift og kunstgødning her, og sådan har maden været dyrket i årevis. Ved indgangen til 2013 blev gården officielt omlagt til statskontrolleret økologisk, men det ændrede ikke fremgangsmåderne – for os var det blot en tilkendegivelse af, at den økologiske tankegang er vigtig at udbrede.

Køkkenhaven omfatter ca. 20.000 kvadratmeter. Forskellige kartoffelsorter dyrkes i et lille stykke mark.

Gårdens dyrehold

En del af gårdens husdyr er store flotte hvidbrogede Hellevadhøns.

Her har en høne lov til at opføre sig som en høne helst vil, og det betyder, at der er andet på programmet end at lægge æg. Hver morgen åbnes lågen til hønsegården. Så spæner flokken ud over matriklen for at nå først frem til nattens sidste insekter.

Det er flittige væsener, og dagen igennem skrabes jorden under frugttræerne, hindbærplanterne o.s.v.

Ikke mærkeligt at de høns kan frembringe store velsmagende æg med en flot gul blomme. Høns der spiser sund og naturlig mad, lægger sunde naturlige æg – længere er den ikke.

Kan du huske ordene “sommeræg” og “vinteræg” ? De er fra tiden før mad kom til at hedde fødevarer. Sommeræg er mere mørkegule i blommen end vinteræg, og det skyldes de store mængder frisk grønt græs og andet bladgrønt, hønsene sætter til livs i sommerhalvåret.

Der er et par gårdkatte – Onkel Vanja og trekvart-katten – til at holde musene med selskab.

Noahs ark byder også på en begyndende fåreflok bestående af Her Kules og Fru Kules, Mirakules, Muffe og Disse.

Endelig må gårdhundene nævnes – Langben, Sorte Slyngel og Sofus.