Sjæleplejende æblekage – opskrift

Det skal ikke være min skyld – tænkte jeg i går – hvis du må stå søndagen igennem uden en æblekage.

Endnu en æblekage – sukker du sikkert – hvorfor bage netop denne.

Har vi ikke svælget i opskrifter på kager, desserter og brød med æbler.

Noget nyt under solen, eller prøver man bare at slippe billigt fra det, ved at nævne én fra arkivet.

Den er ny den her – tør jeg godt love.

Næsten så.

Ny og ny.

Ret beset er der ikke noget nyt i kagen – det er bare en anden måde at lave en omsorgsfuld, sød, blød og fyldig æblekage på.

Og så er den nem.

Hvem vil ikke gerne være nem.

Jeg bagte æblekagen fra oktober sidste år, og frem til æblerne slap op nogle måneder inde i dette år.

Ikke en eneste weekend gik en levnet kagekrumme fra caféen til hønsehuset.

Sådan en æblekage der forsvinder, før man kan nå at sige “den er til gæsterne”.

Du har brug for :

250 g smør lavet af mælk fra en kærkommen ko
250 g rørsukker
4 æg fra højbenede høns
250 g mel
1 tsk. bagepulver
4 tsk. vanillesukker
7 – 8 lækre æbler – blandede nedfaldsæbler er fremragende – de er søde og modne
3 solide tsk. kanel blandet med 5 ordentlige spsk. rørsukker

Det var alt – så kaster vi os ud i det.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 180 gr. C.

Find en stor – 28 cm. – springform frem og beklæd den med et stykke bagepapir.

Skræl æblerne, del dem i kvarte, fjern kernehuse og skær hver æblebåd i 5 – 6 skiver.

Pisk smør og sukker grundigt sammen.

Tilsæt æg – ét af gangen – og pisk pisk pisk igen.

Bland mel med bagepulver og vanillesukker – rør forsigtigt blandingen ned i skålen med smør-sukker-æg-dejen.

Læg halvdelen af æbleskiverne i bunden af springformen. Drys med halvdelen af kanelsukkeret.

Hæld dejen over, fordel resten af æblestykkerne ovenpå dejen og drys igen med resten af kanelsukkeret.

Så nemt at man vil undre sig over ikke at gøre det.

Bag kagen 1 time og 15 minutter.

Nyd den med f.eks. fuldgod creme fraiche rørt med lidt vanille og flormelis.

Eller kør den bare ind, som den er.

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Det eneste rigtige her er, at det er en plejende æblekage – sådan én der behager helt ind i sjælen.

Endnu én.

Smuk søndag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Med æbler. Bogmærk permalinket.

108 svar til Sjæleplejende æblekage – opskrift

  1. Ulla nielsen siger:

    Mm, nu har jeg bagt den her nogle gange i efferåret. Simpelthen sålænker! Mon ikke også man kunne lave den med rabarber? Mvh ulla

  2. Liselotte Sjøgreen siger:

    Kære Lone!
    Din æblekage med sjælefred ,har jeg nu med begejstring bagt fire gange,og hver gang er det en succes, imorgen vil jeg bage den til min kæreste som kommer på besøg fra Jylland,der er ikke bare sjælefred men også en kæmpe portion kærlighed i den kage 😘

  3. Pingback: Tik tak tiden går | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Juleopskrifter – udvalgte fra café og landkøkken – flere på vej | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. karl siger:

    Er du virkelig i tvivl om det? 🙂

  6. Hanne Graversen siger:

    Hej Lone
    Kan kagen bages dagen før den skal bruges og kan den måske også fryses?
    Mvh Hanne

  7. Anne-Mette siger:

    Super lækker kage, som jeg har lavet et par gange nu. Kan anbefale at udskifte ca 50 gram mel med mandelmel😋 har lige pt endnu en i ovnen til kollegaer i morgen 😊

  8. Camilla siger:

    Denne her kage er bare så lækker. Den er nærmest blevet en fast tradition, når vi skal ind i dyrehaven og se hubertusjagten, hele familien elsker den: 🙂

    Ved du om man kan lave den i nogle store muffins forme? og hvor lang tid ville du evt.give den?

  9. Pingback: Nedfaldsæbler og opskrifter på lækre æblekager | Beretninger fra et autentisk landbrug

  10. Katja siger:

    Mine største anbefalinger til denne opskrift. Jeg har bagt æblekagen så mange gange og den er intet mindre end fantastisk!

  11. Anne Heleius siger:

    Skal smørret være blødt eller smeltet?

  12. Sofia siger:

    Ekstra smagfuld hvis du tilsætter 1-2 tak kardemomme og stødt ingefær til dejen 😉

  13. Hanne Malmvig siger:

    Fantastisk kage. Grofthakkede mandler ovenpå gør den ikke dårligere😀

  14. Lone Landmand siger:

    Kære Nghiem

    Tak for din besked om den vellykkede æblekage – dine ord gjorde mig glad!

    Alt godt herfra
    Lone

  15. Nghiem Trang siger:

    Hej Lone, Tak for din æblekage opskrift. det gør vores mave dejlige og gør os glade, når vi får sådan en kage! I går lavede jeg to til mine kollegaer, der fik jeg rigtig meget ros og der delte jeg din kageopskriften til dem, som er meget gerne ville have. Tak for det 🙂
    Kærlig hilsen
    Nghiem

  16. Pingback: Æblekage til sjælen | Kjaerlighed.com

  17. Pingback: Husk den sjæleplejende æblekage | Beretninger fra et autentisk landbrug

  18. Pingback: Efterårsferiens kager

  19. Lone boisen siger:

    Kære Lone .sikke en dejlig kage,den bedste æblekage jeg har smagt,men hvor længe kan den holde sig ville gerne bage en til familien i udlandet,

  20. hej, denne kage smager F A N T A S I S K! Det er ikke altid jeg lige gider at smidde en feedback på kageopskrifter – men denne her var MUST! Ha en dejlig dag!

  21. Birgit siger:

    Mmmmmmm
    Bare ved tanken om denne utrolig lækre kage løber mit mundvand 😂 jeg har lavet den til gæster og os selv utallige gange og den er et sikkert hit HVER gang 😊 på søndag vil jeg masse producere denne skønhed til vores gæster til datterens barnedåb ig jeg glæder mig allerede😊 skønt med en lækker lækker kage der til med er dejlig men at lave ☺️ TAK Lone ❤️

  22. Pingback: Æblemand | Beretninger fra et autentisk landbrug

  23. Pingback: Alt tyder på det | Beretninger fra et autentisk landbrug

  24. Jane siger:

    Kan den fryses?

  25. Pingback: Husstandsrevolution | Beretninger fra et autentisk landbrug

  26. Githa siger:

    Jeg er da også bare totalt tosset med denne æblekage: jeg kan ikke tælle, hvor mange gange, jeg har bagt den hen over vinteren. I dag, hvor det er forår, har jeg lige taget en ny ud af ovnen og nydt et stykke til min kaffe.
    Som du skriver længere oppe, Lone, så holder dig sig rigtig godt i flere dage; ja, den smager næsten endnu bedre på dag to, tre, fire og fem (hvis der er mere tilbage…)
    Jeg har en skønt Belle de Boskoop æbletræ i haven. De æbler har jeg udelukkende brugt til denne kage. Uhhhmm, det er skønt med smagen af det småsure fra æblerne og det helsøde fra sukkeret.

  27. Søren siger:

    Vent med at bage til du har smør.

  28. Deborah siger:

    Det er verdens bedste æblekage! No doubt! Jeg har lige lavet den til et tøsearrangement, og de ELSKEDE den også og har også udbedt sig opskriften, så forvent øget besøg på den 🙂 Tak for den super opskrift.

  29. Pingback: Måske kan én af dem også blive din yndlingsopskrift | Beretninger fra et autentisk landbrug

  30. Pingback: Noget om æblevin | Beretninger fra et autentisk landbrug

  31. carl-erik brandt siger:

    til bage melding – fantastisk lækker kage 🙂

  32. Louise siger:

    Hej, Kan man bruge margarine? Har nemlig kun 150 gr smør?? 🙂

  33. Pingback: Opskrifter til runde bageforme - Side 2

  34. Trine siger:

    Bager denne lækre æblekage mindst én gang om måneden, selvfølgelig oftere når der er friske danske æbler i efteråret. Den er en sikker vinder, alle elsker den simpelthen. Tusind tusind tak for opskriften på den!

  35. Christina Bølling siger:

    Det er den allerbedste æblekage jeg har smagt…den smager himmelsk!

  36. Johanne siger:

    Hej Lone.

    Kagen smager (også) fantastisk dagen derpå. Tak for en god og nem opskrift. Vi gentager succesen i dag.

  37. Lone Landmand siger:

    Hej Johanne

    Når bagepulver er blandet med fugtige ingredienser, begynder det at virke og udvikle luft. Hvis dejen ikke er i ovnen, og bages til den bliver fast, når dette sker, vil luften forlade dejen, og resultatet bliver en tung og klæg kage.

    Så hvis du gerne vil bage kagen om morgenen, må du nøjes med de indledende forberedelser – afvej de tørre og de fugtige ingredienser hver for sig og stil dem klar. Du kan også skrælle æblerne og skære dem i både, hvis du vender dem i frisk citronsaft og pakker dem nogenlunde lufttæt i en frysepose. Så er du forholdsvis hurtigt klar til at få lavet kagen næste morgen.

    Men at bage den, dagen før den skal bruges, er heller ikke noget problem – den er så fugtig og lækker, at den også tager kegler næste dag!

    Mange gode hilsner fra
    Lone

  38. Johanne siger:

    Hej,

    Kan kagen stå på køl natten over og bages af om morgenen?

    Mvh Johanne

  39. Pingback: Æblekage – Apple Cake | My Danish Kitchen

  40. Anja Egeriis siger:

    Mmmmmmmmmmmmm 🙂

  41. Anja Egeriis siger:

    Har lige taget den ud af ovnen – og det er vist rigtigt med det plejende element… Har det allerede meget bedre og glæder mig til at smage 🙂

  42. Anne-Belle siger:

    Fantastisk, alle var glade :-)) mums

  43. Sepa siger:

    Var det værd med ventetiden?

  44. Anja jacobsen siger:

    Hej, fik nogle nedfalds æbler fra genboen og bagte din kage, uhmmmm den er god, sendte halvdelen af kagen til genboen og dagen efter stod der en ny pose æbler, så nu må jeg igang igen med at lave den, den er god og nem og lave. Mange tak fordi du har delt den med os

  45. Ina. siger:

    Vi er i gang med at prøve din super lækker æblekage. Den er i oven. Imens venter og venter og venter på den 1 time. Uha det er lang tid.:-)

  46. Pingback: Er der nogen grund til ikke at bage en æblekage? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  47. Sepa siger:

    Har lige bagt æblekagen sammen med min datter (3 år). Lækkert!! Tak.

  48. zia siger:

    Kan den mon fryses? vi får så mange æbler pt og alle herhjemme elsker den kage så jeg vil bage en masse og smide i fryseren! Tak for en dejlig og nem opskrift 🙂

  49. Pingback: Hjælp med opskrift på den bedste æblekage!

  50. mariannlindchristensen siger:

    Hej Lone
    Æblekagen ser rigtig lækker ud.Vil prøve, at bage den.
    Kan jeg bruge frosne æblebåde ?
    Mange hilsner
    Mariann

  51. Gunnar Sehested-Larsen siger:

    Kære Lone, jeg har nydt både din dejlige opskrift og, især, dine muntre kommentarer. Begge dele tog mig med storm. Du er en herlig munter landmandskone, respekt!
    Kærlig hilsen Gunnar

  52. Kinga siger:

    WOW Linda sikken fantastisk opskrift!!!!!!!!!!! i love it!!!!

  53. Pingback: Hvilken ekstra-kage til 1-års fødselsdag? - Side 3

  54. Lone Landmand siger:

    Hej

    Bag du bare løs – der skal 250 g rørsukker i dejen ja, og derudover skal der 5 spsk. til kanelblandingen i top og bund. Det er det, der gør det hele 🙂

    God aften fra Lone

  55. Søren siger:

    Hejsa. Jeg vil gerne bage denne kage, men kan ikke helt finde ud af opskriften. Skal der både 250 gram rørsukker i OG “3 solide tsk. kanel blandet med 5 ordentlige spsk. rørsukker”. Altså alt i alt et stykke over 300 gram rørsukker? Mvh

  56. Pingback: EFTERÅRSFORNEMMELSER | LOQUACIOUS LILY

  57. Pingback: De allerbedste hjemmebagte kager – opskrifter | Beretninger fra et autentisk landbrug

  58. Pingback: Deborah's food and something

  59. Christine siger:

    Hej Lone.
    Jeg må også rose din æblekage.Jeg har nu bagt dem en del. Specielt efter vores pluk-selv æble tur i oktober, hvor kælderen blev fyldt op med mere end vi kunne spise råt. Den spreder glæde hver gang her i huset og rundt omkring hvor jeg bringer den. I aften skal den serveres på min søns skole her i Luxembourg. Jeg blander nogen gange 50/50 kanel og kardemomme. Det er en smags sag men den bliver dejligt julet af det 🙂
    Mvh Christine

  60. Sara siger:

    Kære Lone.
    Mange tak for en super lækker æblekageopskrift !! Det er ikke altid jeg har succes med kager, men den her bliver helt sikkert et hit 😀

  61. lonelandmand siger:

    Hvor det glæder her 🙂

  62. MR siger:

    Kære Lone

    Mange tak for en fantastisk opskrift. Jeg har lavet MANGE æblekager, og jeg har ikke lavet en, der var så nem og lækker på samme tid. Utrolig god opskrift, som jeg helt sikkert vil bruge ofte og med andre frugter. Så endnu en gang tak 🙂

  63. Sandra siger:

    Virkelig lækker! Tak for den fine opskrift!

  64. Uhmmm, har lige bagt (og næsten spist) den særdeles lækre kage. Tak for en fantastisk opskrift 🙂

  65. Helle siger:

    Ej en lækker opskrift! Tusind tak – den reddede lige min dag:-)

    Mvh Helle

  66. Anja siger:

    Bedste kage jeg nu har lavet tre gange. Alle mine gæster elsker den.

    Kan kagen fryses? I så fald skal den bare tøes op inden servering eller varmes i mikrobølgeovn?

  67. lotte siger:

    En fantastisk kage :-). prøv at skifte æblerne ud med rababer det er rigtigt godt.

  68. Julie siger:

    Lavede denne kage i går aftes, da vi havde nogle halv-slatne æbler liggende.
    Super lækker kage, dejlig smag! Dog ret sød, næste gang vil jeg nok bruge lidt mindre sukker på æblerne – men det afhænger selvfølgelig af den æbletype, man bruger! Skønt at man kan lave sådan en god æblekage, uden at der skal en masse tid eller en masse ingredienser i, som jeg ikke altid har (chokolade, nødder..).
    Jeg kunne dog ikke lige gennemskue, om smørret skulle smeltes. Jeg gjorde det ikke, da der intet stod, men dejen blev meget tyk, så måske den skulle have været smeltet? (Jeg måtte “smøre” dejen ud over æblerne, det var lidt besværligt)

  69. Massey Ferguson siger:

    “kanelsukker” kan man bruge det fra den Vensysselske grønlangkål

  70. Birgit Hansen siger:

    Hej Lone Landmand
    Tusind tak for en super lækker og nem opskrift :-). Var lige som du har skrevet, så den levede fuldt op til forventningerne! Ikke sidste gang den bliver bagt. Godt at jeg havde læst kommentarerne, for min springform var ikke 28 cm, så den fik 10 – 15 min længere.

  71. Gitte Slejborg Nielsen siger:

    Skøn hjemmeside og tak for en lækker opskrift 🙂 hakkede mandler ovenpå og lidt ingefær i dejen, gør den ikke dårligere.

  72. Vanessa siger:

    Hej Lone Landkvinde

    Tak for alle de skønne billeder og histotrier om dine skønne dyr og ikke mindst opskrifterne.
    Har du prøvet opskriften med kvæder? Har fået en masse dejlige øko kvæder.
    Skal selvfølgelig lave kvædebrød, men der er græser for hvor meget jeg kan spise af det så det kunne være skønt med nogle ider som ikke lige er syltet.

  73. Jens-Erik siger:

    En helt fantastisk æblekage, lavede den i går og inviterede genboerne på eftermiddagskaffe. det gjorde lykke 🙂

  74. Maiken siger:

    Mums:) Den gjorde lykke hos mine to yndlingsmænd – min bedste ven og min kæreste, her til aften. Jeg er også helt vild med den, og katten var heller ikke ked af at få en lille krumme. Lækker lækker kage.

  75. Pia Charlotte siger:

    Ser rigtig dejlig ud, skal kaste mig ud i æblekage lavning.

    Hilsner fra det sydfranske

  76. Heidi siger:

    atter igang igen – denne bliver et eksperiment! Har droppet, æblerne og kanel og istedet revet skallen af 2 økologiske cironer fra de varme lande. Husk som altid kun det gule, da det hvide er bitter!
    Nænsomt hældt dejen i 2 små runde forme, og voila en duft af citron breder sig i huset. Når de 2 små runde måner vælter ud af ovnen, pøses citronsaften, iblandet lidt flormelis ud og månerne, stadig imens de er lune. Lige nu overvejer jeg om der skal trækkes en hvid glasur over, meeeen jeg har jo 2, så hvorfor ikke en med/uden. Glæder mig at “guffe” til aftenskaffen, og husk dej fordelt i 2 ovnfaste fade, kun skal bages i 40 min. jeg tror det bliver godt, takke være Lones grundopskrift! Velbekomme og god aften/weekend til jer alle!

  77. lone jepsen siger:

    Såe er kagen smidt i ovnen.. Håber gemalen og svorgeren savler når duften at søde æbler og kanel kommer ud af vinduet .. nu når de knokler så hårdt på en søndag.. Glæder mig til at smage 🙂

  78. Louise siger:

    Fuldstændig fantastisk æblekage.
    Havde den med ud til venner med mange børn og børnene var helt vilde med den. En af pigerne vil simpelthen ha’ sin mor til at bage en ordentlig stak til hendes fødselsdag. Det er sgu da et kompliment, der vil noget :0)
    De spiste den iøvrigt som foreslået med creme fraise rørt med lidt vanilje og flormelis. Mums!

  79. Lotte siger:

    Har netop smidt den i ovnen(her dufter allerede SKØNT)…. Prøvede den første gang i sidste uge efter en anbefaling på facebook – og hele familien var henrykt!! Nu vil jeg forkæle mine nye kollegaer lidt når jeg i morgen, mandag starter på nyt job!

    TAK for denne vidunderlige opskrift – det bliver helt sikkert en ny klassiker her!

  80. Heidi siger:

    Er igang med succen igen! holder bestemt hvad du lover Lone. den bliver ikke gammel, og kan knap forlade ovnen før den må lade struben for livet. simpelthen for nem og lave, og smager “bare” for godt. Uhm….

  81. uise siger:

    Hej Lone

    Sikke en fantastisk æblekage! Den var en stor succes her hjemme og har sendt linket til opskriften videre flere gange;o)

    Jeg vil høre, om du tror, den kan fryses ned? Jeg skal nemlig holde barnedåb om et par uger og vil så gerne lave den, men vores æbler er ved at synge på sidste vers…

    Mange hilsener fra Louise

  82. lonelandmand siger:

    Saftsusme godt gået Johan !!!

  83. Johan Kilpinen. siger:

    Jeg er alene et par timer, så for at overraske min kone, har jeg bagt din kage, det er første gang i midt liv, at jeg på egen hånd er gået i køkkenet!! Så jeg håber den bliver god, den mangler en time endnu. (Det er lang tid!!!) Johan

  84. Det er i sandhed den bedste æblekage, jeg – min familie og mine gæster – har smagt. Den bliver ikke mange timer gammel her i huset :o)

  85. Stephanie siger:

    Jeg har lige sat kagen i ovnen, det passer med at vi kan få lækker kage til vores fredags-hygge-aften, og den ser SÅ lækker ud! Jeg glæder mig til at smage den..
    – Stephanie

  86. Tine Johansen siger:

    <<3 Tak for en lækker, lækker Æbelkage. Bagte den i går og min sjæl er lykkelig :o) Men kagen var jo alt for hurtig væk!
    I dag måtte jeg så selvfølgelig prøve den igen. Nu har jeg erstattet det halve smør med kold presset rapsolie og puttet blåbær og marsipan i dejen. Den er i ovnen nu og hygger sig. Spændende hvordan det bliver,…men det ser lovende ud:o)

  87. Jane siger:

    Som en skrev Marcipan passer fantastisk med æbler Mmmmm Bruger den her opskrift når jeg laver en æblekage med marcipan http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/6233/Bagvaerk-opskrifter/aeblekage-med-marcipan

  88. Helle siger:

    Nu lyder det ikke lige som om du har prøvet det – men er kagen også god dagen efter? 😉

  89. janni siger:

    heeeej . den ser lækker ud !
    hvis man ikke har en springform – kan en brødform isåfald bruges ?
    og isåfald . hvor lang bagetid – og grader så ?

  90. lonelandmand siger:

    Hej Anne

    Åh – hvor det glæder mig at læse – dejlig tilbagemelding – tak 🙂

  91. anne siger:

    Hej lonelandmand
    Det er bare den bedste opskrift jeg nogen sinde har prøvet, den gør lykke hver gang og er bare nem.

  92. lonelandmand siger:

    Ups – Kathrine – skrivefejl – nu er den rettet og rigtig – håber jeg.

    Og den er SÅ lækker – den æblekage !

  93. Kathrine siger:

    Den ser helt vildt lækker ud.

    I hvilket trin kommes smørret i?

  94. lonelandmand siger:

    Fremragende idé Annie !

  95. Annie Pedersen siger:

    Hej Lone
    Vi havde en rest marcipan (250 g), som lå og kedede sig. Det kom i kagen, og det blev den ikke dårligere af ;o)

  96. lonelandmand siger:

    Hej Lisbet

    En ualmindelig smuk tanke at ville dele en æblekage !

    Mine bedste bud på ubagt midte må være følgende :
    Varmluft har aldrig gjort noget godt for bagværk, og alt efter hvor god en ovn du har, kan det være svært at omregne opskriftens temperatur til ovntemparatur med varmluft. Jeg bruger det stort set aldrig, men måske er mine ovne bare for dårlige.
    Så er der ovnens styring – man kender sin egen ovn, og ved hvordan bagetider og temperaturer passer der, men de fleste ovne lever deres eget liv, og det betyder meget for bagetiden, hvis din ovn f.eks. kører 10 grader under min. Eller omvendt.
    Eneste løsning på det er altid at forsøge med en tynd spids ting i kagens midte, inden man hiver den ud af ovnen. Prøv at stikke f.eks. en tynd kniv i midten af kagen – der må ikke hænge noget dej på den overhovedet, hvis kagen skal kunne kaldes færdigbagt.
    Sidste bud er springformen. Hvis din form er mindre end min, bliver kagen højere, og skal derfor bages længere tid for at lykkes.

    Nu kan jeg ikke komme i tanke om mere Lisbet – kanterne var garanteret gode !!!

  97. Lisbet Krogh Christensen siger:

    Hej Lone
    jeg lavede din æblekage i går, kunne slet ikke lade være og i tilgift fik jeg den idé at bringe den med til mine forældre så også ku smage.
    De syntes godt om kagen og jeg fik lov til at se “Barnaby” sammen med dem (TV-løs for tiden)!
    men den blev ikke bagt i midten, jeg brugte varmluft – er det derfor og skal jeg lade være med det???
    kanterne er væk!!
    Lisbet

  98. Pingback: Æblekager – opsamling – opskrifter | Beretninger fra et autentisk landbrug

  99. lonelandmand siger:

    Selv tak Kaja – det glæder mig, du kan bruge dem !

    Det lyder som et fornuftigt hus.

    God morgen til dig fra Lone

  100. lonelandmand siger:

    Kære Leena

    Det hele ligger i håndelaget – så æren for æblekagesucces tilfalder dig !

    Mange hilsner mod nord
    fra Lone

  101. Kaja siger:

    Hej Lone.

    Jeg har bagt æblekagen i dag, den blev lækker. Her i huset er det meget populært med æblekager.
    Tak for at du deler dine opskrifter.
    Hav en god aften.

  102. Leena siger:

    Kaken ble gårsdagens store suksess!
    Den smakte av dansk vennlighet og lav oktobersol.
    Takk for enda en fantastisk oppskrift.

    Beste hilsen Leena i nordlyslandet

  103. lonelandmand siger:

    Hej Alice – altid sukkeret – enten med æg eller smør – eller begge dele – eller – nej nu bliver jeg i tvivl – er det æblekage ???????????

  104. lonelandmand siger:

    Sådan én der bare ikke kan gå galt !

  105. Alice Dohn siger:

    Glæder mig til at lave æblekagen, men Lone hvem er det nu lige der skal piskes :-))

  106. Uhmmm… hvor ser den laekker ud! Den skal proeves. 🙂

  107. lonelandmand siger:

    Ha ! – savler som en boxer… det er sigende. Og sådan det skal være !

    Frygtelig lang tid..

  108. Charlotte siger:

    Shit … her i København kan vi altså ikke få æg fra højbenede høns…
    Håber det går med de økologiske, med lovning på luft under vingerne og sus i hanekammen…
    Kagen er i ovnen, her dufter forrygende og jeg……. ja, jeg sidde klar foran ovnlågen, med ske i den ene hånd og rørt creme fraiche i den anden, mens jeg savler som en boxer… 1 time og 15 min ER altså lang tid, at vente :O)

Der er lukket for kommentarer.