Søren Sørøver skriver om sidste års vinoplevelse – til dig og Frederik

Her ved årsskiftet sendte vinhandler og vinblogger Frederik Kreutzer mig to enkle spørgsmål. Guderne må vide, hvor mange der har fået dem; jeg tænker alle, der færdes på de relevante medier og vader rundt med konstant spritånde, jo.. dem er vi nogle stykker af.

Svarene skal naturligt nok bruges til et indlæg på hans normalt meget informative blog (altså hvis man har den der spritånde). Det er en nem måde for ham at slippe om ved et blogindlæg på, tænker jeg, og gør det samme ved samtidig at gøre det til et indlæg på vores egen blog. Dobbeltblogging er det nye sorte!

Jeg kan ikke holde spændingen længere, så her får du spørgsmålene:

Hvad var den bedste vin, du nød i 2015 og hvor henne?
Hvad er dit vinmæssige håb for 2016?

Åhh.. tænker du nok, hvordan kan Sørøverens vinoplevelser på nogen måder interessere mig. Normalt ville jeg give dig ret. De fleste år ville jeg svare: en flaske kijafa på bænken bag Netto med de andre banditter. Og at håbet for næste år var minimale prisstigninger på den ædle drik. Men lige netop i 2015 – der lå den store oplevelse faktisk herhjemme. Og fuldstændigt skamløst tilføjer jeg – med vores egen vin!

Kender du det med, at frugten bliver høstet, vinificeret og efter gæringen lader man vinen stå i sin tank på gæren, og så gør man absolut intet? Man smugkigger ikke ned i suppedasen; man smager ikke lige en smule. Man kigger på det store stållåg, der er skruet ned mod tanken med + 40 små bolte, man tænker, man drømmer, man mærker efter i kroppen, man tvivler, man glædes, man kvæles, man undres – mest over sig selv, man klapper tanken blidt, og bander den langt væk når den står i vejen. Det gør man så i seks år!
Nej, det kender du nok ikke, og det er klart nok – det, vi har gjort her, er ikke kun noget, man aldrig ville se i Danmark, det finder kun sted i enkelte vinhuse på verdensplan. Den vinkyndige undres nok noget over seriøsiteten i vores projekt, mens den økonomisk begavede straks vil tænke, at prisen må få jævnt svært ved at konkurrere med kijafaens.

Men hvorfor al denne ventetid i det uvisse? Jo, ser du – skal vinen kunne holde sig, så gælder det om at holde nallerne fra den. Selvfølgelig kan man gå den sædvanlige vej og tømme kemikolben i tønden, så to spritstive nøgne finner svøbt i birkeris kan bade i vinen, uden at den tager skade, men det er vi bare for glade for vores vin til. Desuden er formålet her præcis det modsatte – at holde så meget liv i vinen som muligt. På den måde kan vi frembringe en ganske naturlig (og ukontrolleret) hurtig ældning af vinen. Hurtig? Ja, så relativ hurtig da. Havde vi tappet vinen med det samme, ville den ælde ekstremt langsomt og aldrig på samme måde som her. Det, der sker, når vinen får lov til at stå og være levende oven på sit ”døde” gærbundfald, er, at den begynder at optage gæren i vinen igen. Gæren går langt hen ad vejen i ét med væsken, når stoffer spaltes, nedbrydes og udvikles til smage, der ikke umiddelbart er at finde i dansk vin. Samtidig forsvinder den klassiske bismag af blandet, frisk, halvbittersur hæk, som meget dansk vin er begavet med. Vinen smager modent, komplet og komplekst.

Nå, men det var sådan et glas, vi smagte, mens vi tappede vinen. En forløsning og en lettelse uden sidestykke og et fantastisk glas sammen med Landmanden. Tænk hvis den havde smagt af selvdød, tisvædet havmåge, eller værre endnu – en flaske Merlot til 39,95. Men det gjorde den ikke. Vinen smager af et glas mere, og det drak vi så. Ét eller andet sted på Frederiks blog, har han også skrevet om vinen efter en smagning, og han hælder heller ikke til, at det var seks ligegyldige år.

Vi er glade og stolte – en ny vin er født – Six ans sur lie, og når den er solgt, kommer den nok aldrig igen, for der dyrkes bare ikke ret mange gode bær på stokkene i disse år. Der skal prima druer til, før vi bruger 6 år mere af vores liv på at tale til en fyldt ståltank.

Og nå ja – et fromt vinønske for 2016 kunne jo passende være et vejr, der giver nogle brugbare druer på de forbandede stokke!

Søren Sørøver – på vej mod nye vineventyr