Foråret var ikke rigtigt forår i år.
Det var blot en lang kølig periode som optakt til en ikke-eksisterende sommer.
Og sådan er det.
Kulden forsinkede druestokkenes udspring og blomstring, så først i slutningen af juni og begyndelsen af juli blev der for alvor flyttet pollen. På trods af denne vingårds absolut kystnære klima.
Fra blomstring til modne druer går der omtrent 120 dage afhængigt af sort.
Normalt – hvis noget er normalt – finder vores druehøst sted i midten af oktober. Der er druerne på toppen smagsmæssigt, men allerede ved at tage skade af råd og skimmel. Typisk opstår et smalt vindue på 3-4 dage, hvor vejret er tørt, druerne klar, og tingene kan ske.
Ude i marken håndhøstes klase efter klase, undervejs kigges de nøje efter, dårlige druer klippes fra, og kun de gode kommer ind i vineriet.
For man kan ikke lave god vin af dårlige druer.
Skulle der gå 4 måneder fra blomstring til høst i år, ville vi være henne omkring overgangen til november, og det er virkelig at trække den i et land med fugt i fundamentet.
Så på forhånd var dette års druehøst mest af alt opgivet. En varm, solrig sommer kunne have kompenseret noget for forsinkelsen, men i mangel af den slags lod vi druestokke være druestokke og koncentrerede os om at passe æbleplantagen og de øvrige afgrøder i stedet.
Det hele handler om at vælge sin udsats med omhu.
At gå og se på de voksende drueklaser, som skifter til lilla og svulmer op, uden at bære et lille håb om en mulig vinproduktion, er vanskeligt.
I løbet af oktober blev druerne fulgt nøje, smagt og vurderet for sødme m.m. For det kunne jo være. Man ved aldrig. På trods af alt.
At lave rødvin af de to sorter – Leon Millot og Rondo – kunne ikke komme på tale; fyldig og kompleks rødvin kræver en virkelig vellykket vækstsæson.
Men vi havde en spinkel tanke om at kunne fremstille mousserende rosévin på Rondo, fordi frugtsyren og smagen tegnede til det.
Så meget at et hold drueplukkere var inviteret til denne weekend. Til hyggeligt arbejde, varm græskarsuppe og kage selvfølgelig.
Det bliver ikke til noget. Bortset fra kagen. Ved gennemgang og smagning af druer i forgårs stod det ganske klart, at de seneste par uger ikke har gjort noget godt for udviklingen. Modningen er atypisk, smagen er fad og skæv, og den liflige syre er blevet kikset. Synes vi.
Årets druer på de 1000 stokke får lov at sidde som vinterføde til fuglene.
Og sådan er det bare
Lone
Pingback: Vinfolkets 2015 og 2016 - Vinblog
Pingback: Søren Sørøver skriver om sidste års vinoplevelse – til dig og Frederik | Beretninger fra et autentisk landbrug
Øv øv… Men, der er ikke noget der er så skidt det ikke er godt for noget – fuglene jubler med garanti! 🙂
C’est le vin!
Hvad med at lave en god portion druesaft, den kan vel godt smage frisk og liflig og kan afskaffes på billige 5liters dunke…