Søren Sørøver skriver om svine-MRSA, og om hvorfor ingen gør noget ved den

DSC_01840001

Det var faktisk en hel befrielse at se statsrevisorerne kommentere problemet. Fuldstændigt fri for følelser overfor landbruget, menneskeheden, etik og moral. For dem er der én parameter, en lov – statens penge!

Money talks i det moderne samfund. Når nogen siger, at det ikke er et problem, er det ikke rigtigt, hvis det koster penge – sørgeligt men sandt. Næste spørgsmål er så, hvem det koster penge, og det kan svare på en hel del spørgsmål omkring denne dødelige multiresistente bakteries historik.

For hvorfor har landbruget ikke gjort noget, og hvorfor har landbrugets organisationer haft så travlt med at negligere denne bakterie? Her er der et entydigt og rungende svar – grisene bliver ikke syge af den! Og dermed koster problemet ikke landbruget noget. Så sidder du måske og tænker – er de virkelig så kalkulerende og kyniske? Det kunne man godt foranlediges til at tro, men man tvivler faktisk lidt. Af samme grund har Landbrug & Fødevarer og andre landbrugsorganisationer voldsomt travlt med at informere på en skræmmende propaganderende måde, så de ikke selv lever i frygt, eller deres samvittighed tvinger dem til at råbe vagt i gevær. Desværre virker det som om, at det mindste problem for disse organisationer er at placere enslydende holdninger hos landbruget. Hvis nu grisene blev syge og døde af denne bakterie, hvis nu eksportlandene lukkede p.g.a. dette problem, så ville konsekvenserne række langt udover vores samfund, ja så ville det koste landbruget ALT, og du skulle se andre melodier fra jagthornet. For landbruget har en lang historie med hensyn til at fjerne sygdomme fra produktioner, sygdomme der enten tog livet af dyrene eller lukkede eksporter. Hvis der viser sig et tysk vildsvin ved Dybbøl, så rustes der op med mere krudt og kugler end ved slaget i 64! Det kunne jo være, den havde svinepest, det betyder ikke så meget for mennesker, men det ville lukke eksporten fra dag til dag. Tegner der sig et billede? Som det ser ud med svine-MRSA nu, står landbruget skadesfrit, og det er deres fornemmeste opgave at negligere problemet, faktisk at overbevise befolkningen og eksportlandene om, at det er et nødvendigt og ufarligt onde, vi blot skal leve med.

Besætningsdyrlægerne er med i koret – det er ufarligt, og meget ofte bliver de trukket ind som sandhedsvidner af Landbrug & Fødevarer. Faktisk ligger en af de allerstørste bomber under dem, som Peter Sommer sang, ”Hvis der var noget, der hed dårlig samvittighed, har de sikkert haft den.” Men det virker overhovedet ikke som om disse besætningsdyrlæger, drevet af kærlighed til dyr, har noget etisk kodeks tilbage. Svine-MRSA er, ligesom så mange andre sygdomme i den danske svineproduktion, et symptom på elendig dyrevelfærd. De mennesker, der burde varetage dyrenes velfærd, har i stedet sendt produktionsmaskineriet ud på en lang ørkenvandring i medicinbrug. Man kunne få den tanke, at denne del af dyrlægestanden hellere vil sælge medicin til landbruget end varetage dyrenes ve og vel. Money talks. Men nu bliver de presset af menneskelægestanden, der helst ser, at antibiotikaprodukterne kan bruges til at helbrede mennesker i fremtiden. Det virker som om, at strategien er at fastholde landbruget i den tro, at problematikken er ikke-eksisterende, og derfor miskrediteres forskere, der siger det modsatte – overfor alle der gider høre på det. For hvad sker der, hvis korthuset falder. Hvad nu hvis der fra statens side kommer et forbud – kan disse dyrlæger så holde røven oppe på produktionen uden samtidigt at forlange langt bedre forhold for dyrene i systemet? Og her skal de være i stand til at sælge idéen til landbruget – til deres kunder.

Hvad så med Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen, de vil jo vores alles bedste, hvorfor sætter de ikke en stopper for galskaben? Det er strengt taget heller ikke så stort et mysterium. De varetager de økonomiske interesser, der ligger i eksporten for svinebruget. For selvom svinebønderne ikke laver penge til sig selv, så ligger der en eksport, som ministeriet klamrer sig til som værende af betydning for det danske samfund. Tvivlen herom kunne vi sagtens bruge noget tid på, men det bliver en anden dag. Vi har her med et ministerie at gøre, der risikerer at skabe en ubehagelig opmærksomhed på eksportmarkedet, hver gang de indstiller til landbruget, at der skal forbedringer til på området. Stort set alt vores svinekød til eksport er eksponeret for eller inficeret med svine-MRSA. Hvis ministeriet gik ud og sagde, at det her er en trussel for folkesundheden, så ville de kinesiske embedsmænd med rette undre sig over, at det kød, vi sender afsted til dem, indeholder bakterier, vi selv er bange for – så det er vi ikke. Den lille håndfuld irriterende forskere og overlæger, der mener, at vi burde være bange, må man jo blot tage kampen op med.

Sundhedsstyrelsen er udadtil fuldstændigt afklaret. Svine-MRSA er ikke noget problem, men for en sikkerheds skyld, så indskærper vi lige isolationsproceduren på hospitalerne, hvis der er så meget som en lille risiko for, at en patient kunne være bærer af bakterien. Så kan man jo kun gisne om, hvorvidt disse tiltag er for at beskytte de andre patienter på hospitalerne, eller det er for at sikre eksporten. For det bliver meget svært at sælge dansk svinekød, hvis denne bakterie lægger et hospital ned. Igen holdes landbruget, dyrlægerne, konsulenterne og Fødevareministeriet skadesfrie, men nu begynder det jo altså at koste lidt på sundhedsbudgettets konto, og her kommer de 6 ældre herrer fra rigsrevisionen ind med deres kolde kontante irettesættelse og uddeler reprimander, for de bryder sig ikke om, når noget i systemet koster penge, som skulle have været betalt fra en anden kasse.

Men hvor efterlader det så svine-MRSA, hvordan skal vi forholde os til den, hvor mange skal dø af den og langt vigtigere – hvor meget må den koste, og hvem skal betale? Alt imens fortsætter maskeraden i landbruget, landbrugsorganisationerne, blandt de tilknyttede konsulenter, veterinærerne og deres organisationer, medicinindustrien og Fødevareministeriet i en fælles higen efter vækst og eksport. Vi beboere i dette svinetunge land kan så sidde og undre os over, at vi som befolkning kommer ind på en flot andenplads i konkurrencen om de sande værdier lige efter den evige vinder – penge!

Søren Sørøver – på vej imod pengene

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Søren Sørøver skriver om svine-MRSA, og om hvorfor ingen gør noget ved den

  1. karen keinicke siger:

    Det er god læsning! Ja desværre er det nødvendigt at holde os orienteret om det vi dagligt bliver overdænget med…uden at vi knap kan nå at se sammenhængen. Godt med nogle oversættelser, så det står skrevet i neon! Jeg ved det jo godt, men Søren og Lone I ER altså gode til at sparke os i røven igen og igen….samtidig med at vi nyder det. I gør så meget mening, at jeg knap tror at I er klar over, at I gør en kæmpeforskel. I hjælper mig til at blive mere klar over de værdier, jeg træffer beslutninger efter hver dag, men nu sker det i stadig højere grad – det skal sgu være bæredygtigt – ganske enkelt. Og hvor meget er det i dag i det danske landbrug – bortset fra det økologiske??

  2. Jørn Aagaard siger:

    Hej Søren og Lone
    Nu må I lige holde en lille pause med de lange og meget væsentlige indlæg. Det tager tid at gå igennem referencer mm .
    Problemstillingerne er meget relevante. Jeg ved lidt om fertilitet og både mænds og kvinders faldende evne til at forplante sig. I pressen læser man, at det er den ændrede samfundsstruktur, der gør at kvinder udsætter tidspunktet for deres første barn.
    Jeg mener der er helt andre forhold der gør sig gældende. Jeg observerer flere og flere kvinder der ikke ovulerer, og flere og flere mænd der har en underlødig sædkvalitet.
    Det kunne være interessant at måle pesticidrester i urinen både hos mænd og kvinder. Måske jeg vender tilbage, når jeg får taget mig sammen til at prioriterer min tid med lidt større horisonter for øje.
    Når og hvis I barsler med et indlæg om oxidativ stress og antioxidanter, bliver vi nødt til at få uddybet problemstillingerne.
    Venlig hilsen
    Jørn Aagaard

    Fra: Beretninger fra et autentisk landbrug [mailto:comment-reply@wordpress.com]
    Sendt: 25. oktober 2015 10:24
    Til: Jørn Aagaard
    Emne: [Nyt indlæg] Søren Sørøver skriver om svine-MRSA, og om hvorfor ingen gør noget ved den

    Lone Landmand posted: ” Det var faktisk en hel befrielse at se statsrevisorerne kommentere problemet. Fuldstændigt fri for følelser overfor landbruget, menneskeheden, etik og moral. For dem er der én parameter, en lov – statens penge! Money talks i det moderne samfund. Nå”

  3. finn birkholm-clausen siger:

    Ja. Jeg håber bare på, at jeg lever længe nok til at låget ryger af trykkogeren. Hver gang jeg er indlagt på Hospitalet vokser min gru for MRSAcc398 og for at jeg nu ikke længere kan blive behandlet med antibiotika- for det skal skam bruges til svineindustrien. Havde besøg af én god ven i går- han var sund og rask og kun 32 år alligevel var han lige ved at tilte af MRSAccc398 i sommers. Jeg har besøgt den sidste svinemesse i Herning, besøgt den sidste svinestald, givet hånd til den sidste svineavler og spist fra en Buffet med svineretter på for sidste gang. Røde pølser og alt andet godt fra Danish Crown kan godt se langt efter vores indkøbskurv. Alligevel har vi lagt vores frilandsgris i fryseren. ( det smager jo godt – det farlige stads).
    Og som Bjørnvig skrev til mig i sin tid: Husk det nu Finn. Mild i mælet , men stærk i målet. Og det er sådan Lone og Søren gør det. Sådan vinder man på den lange bane.

  4. Uglemor siger:

    Ja, hvis vi tænker på balladen med fulgeinfluenzaen, hvor de øvre magter virkeligt gjorde noget ved det – og samtidig gjorde livet hundebesværligt for den lille hønseavler, så skulle man tro, at svineinfluenzaen var totalt ufarlig. Sandheden er jo at fulgeinfluenzaen – måske – slog 5 mennesker ihjel i indien og omegn, hvorimod MRSA allerede har kostet adskillige danskere livet. Hvor mange, der er døde og blevet syge i det store udland, er et godt spørgsmål. MRSA skal stoppes! Køb økologisk 😀

  5. Palle Jensen siger:

    Emnerne der lokker Sørøveren på banen har altid alvorlig virkelighedstung ladning, og alligevel formuleres ordene og holdningen på en gang befriende udogmatisk og samtidig solidt funderet. Det er så prisværdigt (ja altså ikke pengemæssigt) at du og Lone dagligt stiller op og spejler livet som det også kan være, uden at det virker flippet… blot levende og natur-ligt.
    Tak
    Palle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s