Kom lad os afholde et gallashow. Eller noget om hvem der betaler festen.

DSC_70490001_1

For øjeblikket er der en tiltagende opmærksomhed på brugen af sprøjtegifte i fødevareproduktionen. Det er ikke et øjeblik for tidligt – snarere 50-60 år for sent.
Opmærksomheden og debatten ser ud til at være mere udbredt i andre lande end i vores eget – ét af verdens mest opdyrkede.

I Tyskland for eksempel er der en stigende folkelig modstand mod brugen af Roundup og lignende glyphosat-produkter. En af aktionerne hedder Urinale2015, og borgere fra hele landet afleverer urinprøver, så omfanget af gift i mennesker kan kortlægges. Uden om eksperter, myndigheder og den kemiske industri. I første omgang for at få et mere retvisende billede af tingenes tilstand, men muligvis også med henblik på at få kompensation for de skader landbruget påfører samfundet.

Kan de omfattende ødelæggelser af arveanlæg, helbred, intelligens, vand, luft og jord nogensinde kompenseres?

I år kom verdenssundhedsorganisationen WHO med en rapport, som uddyber kræftrisikoen ved bl.a. sprøjtegiften Roundup – verdens mest benyttede pesticid og en fast ingrediens i husdyrfoder til både kyllinger, æglæggende høns, grise, køer og opdrætsfisk, og dermed til de mennesker, som spiser dyrene og deres produkter. Meget tyder på, at det hormonforstyrrende giftstof også kan skade arveanlæggene i en krop.

Både myndighedernes og de private organisationers råd og vejledninger til folket bevæger sig behændigt udenom om emnet sprøjtegifte i fødevarerne. Officielt fordi man vurderer, at den gavnlige virkning af frugt og grønt overstiger risikoen for de medfølgende sprøjtegiftes cocktaileffekter og dermed uberegnelige påvirkninger. Men hvorfor får hver 3. dansker kræft?

Indtil for nyligt var det officielle kostråd på Fødevareministeriets hjemmeside, at gravide bør spise økologisk – altså mad uden rester af sprøjtegifte – af hensyn til børnenes udvikling. Denne passage er ikke længere at finde.
Uanset ny blæst i kontorlandskabet, nære relationer til dette lands jordbesiddere og selvcensur har vi alle – befrugtede eller ej – en umådelig værdifuld krop, det gælder om at passe bedst muligt på.

Som udgangspunkt er der rester af sprøjtegifte i konventionelle varer, altså fødevarer som ikke er økologiske. Nogle af giftresterne bliver målt og har en grænseværdi, men samspillet og resultatet af det sammensurium af forskellige giftstoffer, som oftest indgår i alle grene af fødevareproduktionen og dermed i en gennemsnitlig dansk kost, kan ingen redegøre for.

Kan vi være tjent med at spise noget, som har en ukendt sygdomsfremkaldende påvirkning?

DSC_7091-0010001

For øjeblikket kører Kræftens Bekæmpelse kampagnen ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2. Sidstnævnte bidrager med stærkt følelsesladede skildringer af menneskelig lidelse og afsavn samt et gallashow.

Årets store indsamling går til 167 projekter, heraf et enkelt om fødevarer: ”Kost, kræft og helbred sætter fokus på de kommende generationer.” Det tager udgangspunkt i en stor befolkningsundersøgelse fra 1993-1997, som nu følges op med analyser af deltagernes børn og børnebørn. Og det er udmærket. Projektet har et budget på 15 millioner. De øvrige 166 projekter kan næppe karakteriseres som forskning i grundlæggende årsager til sygdommen. Ved ”Knæk Cancer” kampagnen i 2014 blev der indsamlet 156 millioner. Langt de fleste penge går således til oplysning, forskning i kræfttyper og behandling.

At knække cancer medicinsk og behandlingsmæssigt giver ligeså meget mening som at blive ved med at lappe sin cykel uden at fjerne glasskårene i indkørslen.
Medmindre man er leverandør af lappegrej.

Indsamlingen er populær – også at profilere sig på. Organisationer, erhvervsdrivende, pensionskasser m.fl. støtter kampagnen.
Kræftens Bekæmpelse modtager bl.a. penge fra et grovvarefirma, der leverer foder til den konventionelle fødevareproduktion – Roundup-sprøjtet hvede og GMO-soja til svin, køer og opdrætslaks samt fra fødevareproducenter, der donerer penge for hver solgt kartoffel eller gulerod, dyrket ved hjælp af et bredt sortiment af pesticider. Økonomiske bidrag fra den giftspredende del af fødevareproduktionen med andre ord.

Køb og salg af aflad, eller en tvivlsom forbindelse?

DSC_6620-0010001

Du kan undgå en række af de bredspredte giftstoffer ved at spise varer, der er frembragt økologisk. Du kan ikke undgå de luftbårne pesticider, eller dem der findes i drikkevandsboringer. Derfor angår den konventionelle fødevareproduktion os alle – økologisk spisende eller ej. Der er brug for en folkelig afstandtagen i mangel på en officiel.

Sundhedstilstanden, eller sygdomsbilledet er det retteligt, i dette land er alarmerende. Forretningskræfterne og indtjeningsgrundlaget bag er deprimerende.

Miljøgifte i alle afskygninger påvirker vores helbred, at spise en del af giftstofferne bevidst, fordi myndigheder, organisationer og fødevaresystem understøtter og anbefaler det, er absurd.
Sygdomme som kræft, diabetes, hjerne/nervelidelser, fertilitets- og udviklingsvanskeligheder m.m. har enorme menneskelige omkostninger.

Vi betaler festen
Lone

P.S. Til dem der efterspørger en kildeoversigt:

http://www.urinale.org/
http://www.lammefjorden.dk/events/lammefjorden-stoetter-brysterne/
https://cancer.tv2.dk/content/om-kampagnen
http://www.agrokorn.dk/
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/velbegrundet-mistanke/kost/
http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15287394.2014.983626
http://ing.dk/artikel/dansk-forsker-cocktaileffekt-oeger-risikoen-kraeft-markant-174547
http://www.who.int/features/qa/87/en/
http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
http://reader.livedition.dk/danva/154/20
http://www.information.dk/telegram/547213
http://www.gylle.dk
http://videnskab.dk/krop-sundhed/87-kemikalier-gar-i-arv-fra-mor-til-barn
http://www.researchgate.net/publication/228062782_Toxic_effects_of_pesticide_mixtures_at_a_molecular_level_Their_relevance_to_human_health

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

9 svar til Kom lad os afholde et gallashow. Eller noget om hvem der betaler festen.

  1. Pingback: Hvorfor vil vi finde os i det? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Bred kærlighed til alle | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. en af nyhederne i 12 nyhederne var den store stigning af antallet af små piger som kommer alt for tidlig i puberiteten til lægevidenskabens store undren.Men problemet kan løses med antihormoner. At industrilanbrugets plejemidler indeholder hormoner gir ikke den store undren de rette steder.

    • MotherOwl siger:

      Penicillin bruges som vækstfremmer i landbruget. Jeg ville gerne se en undersøgelse af, hvor mange af de små piger, der havde fået penicillin. Nogen gange er det naturligvis nødvendigt, men ofte skal far og mor bare skynde sig på arbejde igen. Det familie-uvenlige samfund bærer sin del af skylden.
      … og så hvor mange af dem, der spise økologisk kød. Jeg tror ikke på at penicillinene i smågrisene ikke kommer ud i kødet.
      Undskyld let rodet tankegang. Jeg er bare så harm over al den lusken rundt og fortielse, der er på disse fronter.
      Tak for din fortsatte kamp for oplysning i nogel meget komplekse sammenhænge, hvor almindelige mennesker mere eller mindre bevidst holde hen i mørket.

  4. Helle siger:

    “Køb og salg af aflad, eller en tvivlsom forbindelse?” spørger du. Jeg har ret så tætte relationer tll det konventionelle landbrug oplever ikke, at de producenter på nogen måde er i tvivl om, at de gør det rigtige. At det ikke er farligt, man holder sig jo til de givne retningslinier. Den unge mand, der skal overtage på et tidspunkt, har været på “kursus” hos naboen, der har instrueret i, hvordan man sprøjter, hvor tit og i hvilke mængder – det er der ingen, der kan se noget forkert i. Så nej, aflad tror jeg bestemt ikke det er.

  5. Eva siger:

    En gang imellem, faktisk ret tit.
    Bliver jeg bekræftet i, hvorfor vi ikke har noget fjernsyn…
    Og hvorfor jeg/vi spiser er devisen.
    Hvis dyret har haft et godt liv, nyder vi hver eneste bid…
    Flot flot artikel Lone.

  6. Susan Nielsen siger:

    Godmorgen Lone.
    Hor er det dejligt at læse denne forklaring. Jeg har altid været imod gallashow og indsamling, men har aldrig kunne forklare hvorfor. Jeg har bare følt det var nytteløs og som du skriver, reklame for de der støtter.
    Sætter helt sikkert flere tanker i gang og måske en dag jeg også kan sætte ord på mine følelser og tanker uden at såre alle de stakkels mennesker der rammes af den frygtelige sygdom.
    Kh Susan

  7. Vibeke Lykke Nielsen siger:

    Øv – jeg har kun fået overskriften på din mail idag.

    Sendt fra min iPad

    > Den 23. okt. 2015 kl. 06.57 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug : > > >

  8. Birthe siger:

    Tak Lone – fordi du bliver ved med at oplyse os.
    Må din dag blive lys.
    Kh Birthe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s