Fantastisk squashkage med chokolade – så kan du bare dyrke løs – opskrift

Måske kender du det selv – man har sået nogle få squashfrø, glædet sig over de spinkle planters vækst og står nu med et produktionsapparat der må give genlyd i kommercielle grøntsagskredse.

Måske hænger hollænderne i hegnet ind til din køkkenhaven for at aflure dig kunsten.

Måske har du mistet kontakten til dine venner, fordi de ikke har flere pæne måder at sige nej tak til squash på.

Og måske er du inderst inde godt klar over, at de to planter var at overgøre tingene.

Frygt ikke, men glæd dig.

Du har råvaren til at lave denne klodes mest forunderlige, fyldige, smeltende bløde og fremragende squashkage.

Du har brug for :

250 g smør lavet af mælk fra en kageglad ko
350 g sukker
2 tsk vanilleekstrakt eller vanillesukker
1 tsk natron
½ tsk bagepulver
2 store æg fra en hensigtsmæssig høne
1 dl yoghurt naturel
300 g mel
50 g kakao
350 g groftrevet squash
150 g grofthakket chokolade – 100 g mælke og 50 g mørk
plus 50 g mørk chokolade til at rive over kagen efter bagning

Det var alt – og det er virkelig enkelt, nemt og hurtigt at bage din nye lykkekage.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 190 °C.

Find en ovnfast form på ca. 20 * 30 cm og smør den eller beklæd den med bagepapir.

Skær dit smør i grove tern. Læg det i en røreskål med sukker, vanille, natron og bagepulver. Pisk det sammen.

Tilsæt æg og yoghurt – pisk igen.

I med mel, kakao, squash og chokolade. Rør dejen sammen – kun kortvarigt til den er ensartet.

Hæld dejen i formen, fordel den jævnt og bag kagen 25 – 30 minutter. Lidt afhængigt af din ovn – stik en tynd kniv i kagen – kommer den ud blank, er kagen færdig.

Riv 50 g mørk chokolade over den varme kage, og lad den køle før du skærer fantastiske stykker.

Fortæl dine venner at de ikke får flere squash, og at de er velkomne til at smage din lykkekage.

Måske krummer den på dem
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Kodyle kager, Med chokolade, Med frugt. Bogmærk permalinket.

43 svar til Fantastisk squashkage med chokolade – så kan du bare dyrke løs – opskrift

  1. Hej Alle. Husk, at alle ovne bager forskelligt. Og samtidig gør forskelligheden i oparbejdningen af dejen også at bage tiden er svigende. Hvis ikke smør og sukker er pisket godt luftigt inden æggene piskes i, så bliver kagen tung og skal bage længere. Både æg og smør bør være stuetemperatur inden det anvendes. Og hvis der røres/piskes efter tilsætning af yoghurt, squash og mel, så falder kagen sammen. Vær nænsom. Vend de forskellige ingredienser i den piskede dej. Og se om så ikke den er færdigtbagt på kortere tid, end sidst I bagte denne vidunderlig kage.
    Jeg har selv bagt den flere gange. I 2 forskellige ovne. Den ene skulle bage lidt længere end den anden. Jeg henviste opskriften til min kære moder. Hun bagte den og bød mig et stykke. Jeg kunne slet ikke genkende kagen. Som i OVERHOVEDET ikke!! Hun havde revet squashen fint og ikke groft. Dette er IKKE en god ide. Så væsker squashen for meget og kagen bliver våd og falder sammen. Og ydermere havde hun pisket det hele sammen til sidst! Det var en flad tung kage, der ikke var interessant at spise.

    Jeg er uddannet bager og levnedsmiddeltekniker. Jeg kender ikke Lone Landmand. Har ingen aktier i hendes virke. Synes bare, at hun generelt laver nogle fantastiske opskrifter 🙂

  2. Pingback: Squash del 4 - Squashkage, zucchini carpaccio med mere | Kale and tell

  3. Pingback: Søndagshygge og gode dufte

  4. Anja siger:

    Hej 🙂
    Dejlig kage! jeg har prøvet at eksperimentere lidt med opskriften. Jeg har tilsat to håndfulde grov hakkede mandler og undladt kakao. Det er virkelig lækkert! 🙂

  5. Karen Marie Jensen siger:

    Hel Lonelandmand
    har smagt kagen ved nabo….
    kunne man lave kageren lidt sundere ved at bruge halv olie /smør?
    vil forsøge det.

    Kagebageren fra Skive

  6. Gitte J siger:

    Det er intet mindre end verdens bedste chokoladekage – og ovenikøbet rigtig nem at lave. MUMS

  7. Pingback: Klar igen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  8. Viktor Vestergaard Holt siger:

    Kagen gider ikke størkne i ovnen, nu efter 40 minutter. Jeg ved ikke om jeg har gjort noget galt, men noget er ikke som det skal være. Er du sikker på at du har skrevet rigtigt?

    • Boekman@mail.dk siger:

      Jeg stak et termometer i da der var gået 30 min. Temp var 90 grader, og skal op på ca 98 så der gik ca. 10 min mere så var den fin kagen, og smagte super. Bagte den igår. Havde kun 280 går squash så det var en 4/5 del kage.

  9. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Har ikke prøvet den endnu. Men det kommer. Min kone Karen er også vild med at dyrke squash. Vi topper godt med fåremøg på højbedet hvert år. Og de seneste par år har squashbedet været så vildsomt, at det har været med angst og bæven, at vi har dristet os derind for at høste i hundredvis af squash. De er nu også gode revet i pandekagedej.

  10. Pingback: En succes er ikke bare en succes – den kan blive til meget mere | Beretninger fra et autentisk landbrug

  11. Thomas siger:

    Suveræn squashkage!
    Et par håndfulde hakkede hasselnødder i dejen er også godt .-)

  12. Din opskrift er nået helt til det sydlige Tyskland, lige nord for München, hvor jeg bor med min familie. På marken ved siden af os har landmanden plantet 20 planter ved siden af har han stillet en fin dåse man putter penge i når man plukker, derfor har vi ikke Squash i haven i år. I dag syntes lille Anton på 7 år det var et hit at bage, og siden vi har sommerferie er aftensmaden suspenderet til fordel for Kold Vandmelon og varm Squashkage – Tak for en super blog!
    Ps her er et link til en anden variation http://andersann.dk/vegann/?cat=3

  13. Gitte siger:

    Er i gang med at bage. Pt har den fået 40 min. og er total flydende indeni. Skal nok ha’ lige godt 1 time, som de fleste andre store kager i min ovn. Er spændt på resultatet og vil komme hvid glasur og kokos på toppen….. Glæder mig.

  14. Bodil Elsborg siger:

    Fantastisk kage…..alle var vilde med den , færdigbagt på 35 min. Fryseegnet.

  15. Vibeke siger:

    Hej!
    Jeg vil rigtig gerne bage kagen, men undrer mig over sukkermængden. Skal der virkelig 350 g sukker i?
    Tak i øvrigt for mange gode opskrifter og andre gode indlæg. 🙂
    Mvh. Vibeke

  16. Pingback: Måske kan én af dem også blive din yndlingsopskrift | Beretninger fra et autentisk landbrug

  17. Conny siger:

    Kagen bliver da ikke færdigbagt på 30 min

  18. Conny siger:

    En halv time på 195 kage stadig rå inden i masser af dej på

  19. Mette siger:

    Tak for en fantastisk kage. Det blev 1. x første klassens time kage, og den var et hit. Blød, lidt klæg som en sublim brownie 🙂

  20. Christel Skov siger:

    Har netop bagt denne skønne kage. Hold op hvor er den god! Det bliver da helt klart en favorit her i huset, og ja, jeg tror heller ikke den overhovedet kommer i nærheden af at blive tør, det når den ikke inden den er blevet spist!!

  21. Mikael siger:

    I tzatziki i stedet for agurk er åbenbart også godt.

  22. Jeg har faktisk ikke problemer med at få brugt de squash, som vores 4 planter producerer, for de er så nemme at have at gøre med – men denne er kage er OGSÅ god. Favoritten er nok stadig at hive revet squash ned i brøddejen. Simpelt og sundt 🙂
    Eller grillet i tynde skiver.
    Elller svitset på panden med løg og tomat og gratineret i ovnen med lidt ost og krydderurter.
    Eller som suppe, blendet, med løg og karry.
    Eller som varm mos med løg og sure æbler i istedet for surt til steg.
    Eller dyppet i mel og friturestegt a la Kreta.
    Åh, elsker squash!
    Kh Kristina
    http://www.kristinahobbs.com

  23. Mikael siger:

    Jeg har fire planter, så denne opskrift er kærkommen. 😉 Chokoladen er en ekstra bonus… mmm… chokolade…

  24. Dorthe Lyk siger:

    Kære Lone
    Må jeg dele din vidunderlige opskrift med vores gæster, på vores hjemmeside? Jeg skal nok skrive hvor jeg har den fra.
    Tak for mange dejlige billeder og opskrifter. Jeg genfandt lige din side, da jeg stod med årets 1. høst af stikkelsbær, Nu står der 10 dejlige glas og jeg glæder mig til min formiddags bolle i morgen.
    Med venlig hilsen

    Dorthe Lyk
    Danhostel Gjerrild Vandrerhjem

  25. Barbara siger:

    Faldt lige over din opskrift da jeg søgte på squash kage! Og denne opskrift er fantastisk! Helt sikkert ikke sidste gang jeg har bagt den 🙂 Har sået 3 squash planter ude i haven så er sikker på at denne kage bliver bagt en del gange 🙂
    Til denne kage lavede jeg en smøreostecreme bestående af en pakke philadelphia, 50g flormelis og skrællen + saften fra en øko citron! Det kan anbefales! 🙂

  26. Maria siger:

    Åh Lone, du er min helt! Skøn kage!

  27. Hanin siger:

    Nogen der kan anbefalde en passende glasur til kagen? 🙂

  28. Pingback: De allerbedste hjemmebagte kager – opskrifter | Beretninger fra et autentisk landbrug

  29. Dina kit siger:

    Nøøøøøøøøøj – jeg laver normalt den traditionelle squashkage som denne jo slet ikke ligner. Den er lavet og er virkelig et hit!!!!!

  30. Randi siger:

    Kan man bage den som muffins? 🙂

  31. Mieke siger:

    Mums mums mums 🙂
    så er den lavet og smagt! Og den kage er lige mig!
    Tak for rigtig god opskrift.
    Mvh. Mieke.

  32. Anne siger:

    Køkkenhaven vrimler med squach og jeg kan snart ikke finde på flere versioner af squach til aftensmad. Tror måske også at gemalen, ligesom Søren Sørøver, er ved at være godt træt af squach. Men tror nu ham bliver omvendt når ham komme ind til duften af nybagt squach kage. Fantastisk opskrift.

  33. Britt siger:

    Ja, jeg blev da også lige fristet, så om 13 minutter skal der smovses.

  34. Conny siger:

    Og den holder sig frisk i flere dage – hvis man da har lavet nok af den 😉

Der er lukket for kommentarer.