– Jeg tror ikke, at det vil interessere nogen ret meget, svarede jeg Søren Sørøver, da han foreslog et billede af det senest syede stykke tøj.
– Håndværk er altid interessant, sagde han og derfor får du her et foto af en færdiggjort spadseredragt, som den nok kan kaldes, da mønsterforlægget er fra 1965.
For tiden er det mest opdateringer om fremskridt på byggepladsen, jeg får formidlet og af og til er der nogen, som spørger, om der også bliver skrevet på nye bøger. Svaret er Njar.
Når hundene er fodret og kaffen klar, skriver jeg en halv-hel time om morgenen, mens lyset tager til. Det er min fjerde roman, der er undervejs, og den foregår mest af alt op gennem 80’erne – den periode hvor der var liglagen i de danske farvande, atomtrussel, massivt forbrug, tale om drivhuseffekt, sprøjtegifte i grundvandet og store mængder forarbejdede fødevarer i butikkerne. Du ved. Men historien er langt mere underfundig og menneskelig, eller jeg forsøger i hvert fald at holde den der, end ovenstående ord peger på. Forholdene er bare tapetet bag fortællingen, ligesom den nuværende tids forhold er det.
Sidst på eftermiddagen/først på aftenen, når vi lægger værktøjet fra os og holder fyraften fra byggearbejdet på kulturhuset, er der først hundeluftning og pasning af de andre dyr og bagefter tid til at sy.
Jeg er for træt til at skrive på den igangværende roman efter arbejdstid, men ikke træt nok til at undlade at lave noget meningsfuldt. Selvom det ofte kun bliver til en detalje; at sy nogle knaphuller, ri et ærme, vende en krave osv. så er det dagligt rart at have syværelset at sive ind på. Sådan en slags belønning til hjernen efter en dag med fysisk arbejde i kulden.
Det er snitmønstre fra 60’ernes og 70’ernes magasiner, der er mest interessante – de er vanskelige, så jeg er nødt til at lære nyt undervejs. Stoffet er rester fra tekstilindustrien, genbrug og af og til noget nyt. Der er tale om slow fashion – et stykke tøj kan tage ugevis.
Næste gang, jeg får adgang til et fortov, skal den nye spadseredragt trækkes på og gås til.
Lone
PS. Sørøveren lover, at før eller siden får han mig overtalt til at gå mannequin det hjemmesyede udvalg, så det kan fotograferes ordentligt. Jeg tvivler.
Beretninger fra et autentisk landbrug 