Hyldeblomstsaft – opskrift, den klassiske

Lige nu blomstrer hylden, og du kan blomstre med. Du kan ikke lave for meget hyldeblomstsaft – den forsvinder som en badebold i fralandsvind, som solcreme uden sand og som en ispind rørt af sommerbrise.

De duftende skærme findes i hegn og haver. Hvis du ikke har hyld derhjemme, så grib cyklen og kør ud i landskabet – find træerne et sted fjernt fra vejkanten og de fossile restpartikler.

Du får her (igen) gårdens gamle opskrift og en række råd til opbevaring af hyldeblomstsaften, hvis du laver mere, end du kan drikke i løbet af få dage.
Og det er en god idé, for der er lang tid til næste sommer.

Sørøveren og jeg lavede engang en stemningsfilm om at lave hyldeblomstsaft – se eller gense den lige her, og du bliver nødt til at sy et lagen om til en sommerkjole, gå med bare tæer i dugvådt græs og lave et fad saft.

Her kommer opskriften på den allerbedste hyldeblomstsaft:

50 blomsterskærme – klip blomsterne af stilkene – jo mere stilk des mere bitterhed
3 citroner – af anstændig oprindelse
3 spsk citronsyre
2 kg sukker – dyrket uden brug af sprøjtegifte, for lur mig, om du ikke ønsker en saft og en klode fri for den slags
2 liter vand

Det var alt – så går vi i gang.

Bring vandet i kog på komfuret.
Ryst de små dyr ud af skærmene og klip blomsterne ned i et stort fad eller i en gryde.
Skær citronerne i tynde skiver og læg dem over blomsterne.
Drys citronsyre og sukker over.
Hæld til sidst det kogende vand over fadets indhold og rør rundt.
Læg låg på og sæt fadet/gryden i et køligt rum/køleskab 3 dage. Rør af og til.
Hæld saften igennem et rent klæde og fordel den i egnet emballage alt efter opbevaringsønske.

Der er følgende muligheder for opbevaring – uden konserveringsmidler:

1. Opbevar saften i fryseren i små frostbokse, isterningebakker/poser eller lignende.

2. Opbevar saften i køleskab hvis du bruger den hurtigt – og det vil du komme til, når den altid er tilgængelig.

3. Henkog saften – så skal den være fyldt på henkogningsegnede flasker.

De første to muligheder giver sig selv – den sidste får du en kort vejledning i her:

Flaskerne må ikke fyldes helt, når de skal henkoges. Luften i flaskerne udvides under opvarmningen, og der skal være lidt ekstra plads.

Du skal bruge en stor dyb gryde. Hvis du kan få din oldemors gamle henkogningsgryde, er du heldig. Ellers kan du klare dig på anden måde.
Du griber din bedste suppegryde, lægger en ren karklud i bunden, sætter dine glas eller flasker i ét lag, fylder vand i til det står lige godt halvvejs op ad dine glas/flasker, og så sætter du et termometer ned i vandet – uden det står på bunden. For det meste kan man få termometret til at hænge imellem et par flasker. Læg låg på.
Varm grydens indhold langsomt op. Det vil sige, at du tænder på 4, hvis din komfurskala går til 9. Det er vigtigt, at det går langsomt (op mod 1 time), for du har brug for, at din saft kommer med op i temperatur.
Når vandet i gryden er omkring 90 °C. varmt, kan du skrue lidt ned for komfuret (til 2 – 3), og holde temperaturen der i ½ time. Lad dine flasker/glas stå i den lukkede gryde til afkøling.
Du har da udryddet de små mikroorganismer – gær, skimmel og bakterier – der kunne ødelægge din saft.
Det er en skånsom måde at gemme syltede ting på. Både smag og farve bevares, og du er fri for eksempelvis atamon.
Indholdet kan holde i årevis – hvis det skal være.
Efter åbning af en flaske eller et glas, skal opbevaring foregå i køleskab.

Det er vigtigt, du vælger flasker, der kan tåle opvarmningen. Flasker til henkogning har oftest en patentlukning med gummipakning.
Under opvarmningen udvides luften over saften, og overtrykket sendes ud.
Derfor er der undertryk i glas, der har været udsat for en vellykket henkogning.

Der bliver lidt bundfald i flaskerne fra pollen/blomsterstøvet, men det betyder ikke noget. Opvarmningen fremmer det, men det er ikke noget, der ikke er i flasken i forvejen. Fnulleret bliver bare mere tydeligt, men du kan lade de sidste teskefulde blive tilbage, eller fortynde det hele som det er. Drik det trygt.

Sommer til dig
Lone

P.S. Citronsyre findes i citrusfrugter, men man kan også lave det industrielt ved hjælp af svampekulturer. Man fodrer svampene med sukker, og ét af deres restprodukter er citronsyre. Det kan bruges til mange ting – hyldeblomstsaft er én af dem. Hvis du ikke kan skaffe citronsyre kan vinsyre også bruges. Tilsætningen betyder noget for udtrækningen af smagsstoffer både fra hyldeblomster og citroner. Det bliver med andre ord en tyndere omgang, hvis du ikke tilsætter syren.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Hyldeblomstsaft – opskrift, den klassiske

  1. Annette siger:

    Det diskuteres heftigt på facebook, om man skal købe de små portioner med citronsyre eller om det er ok at bruge den citronsyre, men køber hos Matas til brug i fx opvaskemaskinen. Må jeg spørge om din holdning i den sag, Lone?

    • Lone Landmand siger:

      Ja da, der er samme indhold i de små dyre poser og de større med lavere kilopris i Matas – kemisk ren citronsyre. Citronsyre kommer ikke i flere udgaver, men på poserne i Matas må der åbenbart ikke stå, at indholdet er egnet til levnedsmiddelfremstilling. Det siger personalet, når man spørger dem.
      Alt godt herfra
      Lone

  2. Hanni Mortensen siger:

    Jeg har de sidste par år med held skiftet de 3 citroner ud med 5 små appelsiner, gerne røde, det smager pragtfuldt, og er mere børnevenligt!

Der er lukket for kommentarer.