Tak til gæster, stadeholdere og uvurderlige hjælpere

Med en stærk fornemmelse af at være levende var måske for store ord.

Middelmådig fornemmelse er mere velvalgt.

Levende i hvert fald så.

Trætte og glade kan vi stå inde for.

Vi er overvældende glade for den opbakning, som er blevet os til del.

Og overvældede.

Mindre kan ikke gøre det.

Opbakningen består i handlinger, tilkendegivelser og den blotte tilstedeværelse af positive mennesker.

Det er en fælles stemning – noget man giver hinanden – som er tæt på ubeskriveligt, uanset hvor gerne man vil forsøge.

I al sin komplicerethed.

Stemning kan mærkes, stemning breder sig, og stemning er selvforstærkende.

Det er en uforventelig følelse af fællesskab, man kan ønske sig men ikke bede om. Som man absolut ikke kan købe sig til.

Den er der kun af fri vilje, utæmmelig, uhåndgribelig, men ikke flygtig.

Den sætter sig i dem, der er til stede, den udspringer af nærvær, men det besynderlige er, at man kan tage nærværet med sig videre.

Det sætter sig i én. Som en opmuntrende glødende klump, der gør det vanskeligt for alverdens dårligdom at erobre hele sendefladen.

God stemning er kimen til andre veje. Forudsætningen nok.

Og selvom vi begge to i dag ligner noget, gårdhundene har glemt ude i regnen, er der bag de halvhængende øjenlåg en dyb ro og glæde, fordi så mange mennesker denne weekend har løftet stemningen på gården til uanede højder.

Det glæder os, når I er her.

Det glæder os, at se jer blive glade af stedet.

Det glæder os, at kunne mærke jeres tilstedeværelse også efter, I er taget afsted.

Tak.

Stadeholderne med både mad og vin er kommet fra hele landet – ligesom gæsterne der også har rejst fra nær og fjern.

Der ville hverken være madmarked eller økovinfestival uden alle de dedikerede mennesker, som lægger tid og energi i at være på gården.

Tak fordi vi kan lave det her sammen.

Lørdag aften var her folkemiddag med madlavning til omtrent 100 gæster. Kort efter det sidste fad var båret op til træladen, stod regnen ned i lårfede stråler og omsluttede det glade selskab fuldstændig.

Det kunne være blevet en tynd mormordressing, men takket være det ualmindeligt heldige tidspunkt for nedbøren stod den nogenlunde stiv.

Som vi siger.

Jeg har ingen billeder fra aftenen at vise dig, men tro mig, når jeg fortæller dig, at den gamle trælade summede af samtaler på tværs af kabeltromlerne, og at genbrugslysekronerne kastede et blidt lys på de bevægende liv.

To personer kan ikke gennemføre sådan en weekend – forudsætningen er de hjælpsomme mennesker, der har brugt deres kostbare tid på at hjælpe os.

Helt vildt meget.

Med det hele.

Vi vil så gerne give gæsterne en god oplevelse, og familie og venners hjælp er afgørende for, hvordan det lykkes.

Hjælpen spænder vidt – alt ligefra de pyntelige persilleblade på toppen af tarteletten, over den evindelige strøm af nyopvasket service, velskænket fadøl, smilende betjening, blomsterbuketter på bordene, den usynlige logistik og til de selvopofrende mange timer på højkant plus det løse.

En indsats der gør uudslettelige indtryk på os.

Vi står i evig gæld til jer – Hanne, Michael, Søren, Hanne, Henning, Karoline, Ditte, Emma, Cecilie, Morten, Marianne, Darville og Mikkel.

Tak.

I gør det muligt
Søren & Lone