Et ganske enkelt spørgsmål som kan besvares – også – på ganske uvidenskabelig vis.
Det er ligesom en slags grundpille i bevidstheden – ikke blot er mennesker klar over sammenhængen, selv dyr kan skelne mellem levende og dødt.
Nærmest en form for basal erkendelse af omverdenen, et urinstinkt, en registrering som ikke kræver sprog.
Og dog.
I går førstebehandlede Folketinget et forslag om, at betragte dyr som levende væsener i lovgivningen.
Vi har rundet ca. 500 – 1000 år efter middelalderen, og det er således på tide at bevæge sig videre på det åndelige plan.
Tæt på ironisk forekommer det, at den demokratiske form nu bruges til at sætte de gamle græske filosoffers dybsindige overvejelser om dyr ud af spillet.
Vi stemmer bare om det.
Hele balladen handler om, at dyr for nuværende betragtes som ting, når det kommer til straffeloven. Måske er det uden betydning, som en lang række de få politikere, der åbenbart er tilstede i det danske Folketing, fremfører.
Der er ingen tvivl om, at det er ligegyldigt for de dyr, som bliver skadet af mennesker og dermed inddrages i en retssag.
Ligegyldigt om skadevolderne får en dom i henhold til dyreværnsloven, eller om dyrenes ejere får en erstatning for hærværk mod privat ejendom.
Og det er meget muligt, at forslaget er populistisk, uden praktisk betydning i retsvæsenet og spild af tid i de store sammenhænge. Meget muligt endda.
Men det retfærdiggør ikke, at en hidtidig formulering stadig finder anvendelse, og derfor sætter ikke bare spor men også fastholder retningen i det danske syn på dyr.
At dyr er ting.
Det udgangspunkt er også kernen i den industrielle husdyrproduktion, vi som befolkning tillader og dermed står bag.
Masseproduktionen af især grise og kyllinger hvor det enkelte dyr ikke har en status som individ, men hvor den bemærkelsesværdige tæthed skaber målbare værdier – dyre-enheder, antal grise pr. årsso, tilvækst pr. foderenhed, gram antibiotika pr. produceret kilo o.s.v.
Det, der ikke er ligegyldigt, er ordene.
For vi definerer os selv, vores omverden og vores værdibegreber med ord. Vi har ikke andet.
Desuden er det netop ord, et par tommelfingre og en selvdestruktiv adfærd, som er forskellen på dyrene og os.
Vi behøver ikke en demokratisk proces for at afgøre, hvorvidt dyr er levende væsener eller ej.
Nogle af os har mødt et dyr og kan sige god for ordvalget
Lone
P.S. Hvis du er tålmodig, kan du følge debatten om levende væsener kontra ting via tv direkte fra Folketinget lige HER.
P.P.S. I januar stemte det amerikanske senat om, hvorvidt klimaforandringerne findes. Det blev et klart ja.
Derefter blev der stemt om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Der manglede 1 stemme for at opnå flertal for det. Altså behøver man ikke ændre adfærd.
Vi kan stemme om alting, men vi kan ikke bestemme alting.
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Åh ja – har stødt på det før i andre sammenhænge: Er dyr ting – eller er de levende væsner?
Så vidt jeg husker, betragtes en gris i en konventionel stald som en “ting”.
Og hvad med planter – er et pæretræ et levende væsen – eller “en ting”?
Så fint beskrevet og bevist og så frygteligt frustrerende!
Jamen selvfølgelig er dyr ting – ihvertfald indenfor en vis sektor – udover grise og høns, tænker jeg i den sammenhæng så til på køer med yvere så store, de nærmest ikke kan bevæge sig. Kommer aldrig på græs, lever et usselt kort liv, hvor de paces til at producere abnorme mængder mælk, som vi så med tilskud kan sende til Afrika og ødelægge deres egen mælkeproduktion dernede.
Fornylig så jeg en gase som jeres, han er også meget larmende og vaks – godt han går bag et hegn :-))
Jeg stemmer for, altså det med det levende. Jeg undres så ofte over vores højtbesungne selvopfattelse, samtidig tænker jeg endnu oftere, vi når simpelthen aldrig længere. Bliver vi da aldrig klogere, der er noget der peger i den gale retning.
Tak for de oplysende ord, – og flotte billeder .. ..