Engang var jeg i lære som gartner, måske ved den sidste rigtige planteskolegartner. Arild hed han, og han havde – allerede dengang jeg kom i lære – en alder, hvor de fleste forlængst havde indkasseret deres pension og mimrende sad og nynnede med på de tyske slagerhits på RTL i en beskyttet bolig i byen. Arild lavede planter fra 6 om morgenen, til solen gik ned – det var det eneste, han ønskede. Han passede sin middagssøvn og levede længe. Det var først, da planteskolen måtte give op for presset fra bilkaficeringen, at han gav efter, og både planteskolen og hans liv forsvandt. Men inden dette endeligt var der samlet uendelig megen visdom og viden i manden. Jeg husker ligeså tydeligt den måde, han så på en plante og i øvrigt på alle planter. Han betragtede dem som små vidundere, små mirakler. Der lyste langt ud af hans øjne en stolthed over det liv, han havde skabt.
Vi lavede stort set alle planterne selv, der blev sået, podet, stiklingeformeret og okuleret. Tusinde og atter tusinde planter blev til og solgt i den gamle butik. Nogle ting var svære at lave og krævede præcis timing, og andre som bl.a. solbær og ribs var nemme. Faktisk høstede vi store bundter grene sidst på efteråret, skar dem i 20 cm længde og stillede bundterne i bunden af gamle sække med lidt jord. De fik en frostfri plads i laden, og når foråret kom, blev de åbnet igen, og de var fulde af rødder og tynde hvide bladskud, som ledte efter lyset.
Her på gården har vi også lavet stiklinger af solbær og ribs i år. Det gamle stykke med frugtbuske trænger til fornyelse, så derfor klippede vi – godt nok lidt sent – for nogle dage siden stiklinger af vores planter. Det eneste krav er, at du skal vælge årsskud. Det vil sige de lange tynde skud uden sidegrene, som planten lavede sidste år. Skuddene blev klippet i 20 cm lange stykker og stukket i jord fra en plantesæk. Du kan også godt bruge havejord, bare den ikke er for tung. Jorden var vandet op, så man lige kunne vride en dråbe eller to ud mellem fingrene.
Vi er lidt sent på den, og knopperne er allerede ved at bryde. Begynder de at vokse, før der er dannet rod, så klarer de det ikke. Vi har stillet dem ind i et mørkt koldt rum i laden for at holde dem lidt tilbage i en lille måned, så de får en chance for at begynde den fantastiske proces, hvor de små stiklinger svulmer op i bunden og til sidst brister i et væld af rødder. Der kan stikkes et hav af forskellige planter her til foråret, solbær og ribs er blot få blandt mange.
Arild lærte mig at formere stort set alle planter, og hvis jeg skal være helt ærlig, husker jeg kun et fåtal, men han lærte mig også at sætte uendelig meget pris på naturens små mirakler, og det vil jeg aldrig glemme.
Søren Sørøver – med rodslået træben
P.S. En plante der krævede stor præcision var stiklingerne fra vindruerne. De skulle absolut høstes 1. juledag. Sjovt nok lige der hvor Arild havde fået nok af julens familieræs.
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Lige et hurtigt spørgsmål.. Hvornår kan stiklingerne plantes ud i haven og skal de plantes om i potte først?
Reblogged this on En blog af Kristina Hobbs, hjemmegående mor i stor familie and commented:
Nu har jeg jo skrevet på bloggen om mit haveprojekt dette forår, som skal klares uden økonomiske midler og før nr 5 melder sin ankomst 1. juli. Så det her indlæg, hvor Lone Landmand forklarer, hvordan én solbærbusk kan blive til en lille solbær hæk, er meget, meget kærkommen. Ser ud til, at det oven i købet lever op til mine funktionskrav om, at det kan gøres sammen med børn i alderen 2-12 år, tager under 20 minutter og ikke behøver fancy drivhuse, væksthormoner og lyse, kølige rum (hvem pokker har det i disse dage???). Jeg angriber projekt solbærstiklinger i morgen. Glæder mig allerede. Eneste problem bliver nok det samme, som spolerede mine kaprifoliestiklinger – nemlig, at James hev hele molevitten op igen dagen efter. Juhu…
og ikke flere sommerfuglebuske. Vores Glubolosa er bare alt for vilde/ villige. Nu prøver vi med de selvsåede. De bliver jo alle lidt anderledes
Vi vil så gå i gang med Koreansk Kornel, Kvæde, Perlebusk og Mispel. Stiklinger fra vin kan ganske glimrende laves senere end 1. juledag. Kan du hilse Arild og sige.
Man har lov at være heldig, og det er som et lille mirakel, når sådan en pind efter et par år står som en busk. Jeg har haft mest succes med at lave efterårsstiklinger og har nu 3 gratis små sommerfuglebuske til udplantning lige om lidt, og clematisstiklingen, der så helt død ud, sætter blade nu. Det koster ikke andet end en smule jord og lidt tid, og så er det sjovt 🙂
Det er vel nok et livsbekraeftende indlaeg-tak for det .
Vi har podet baade oliventraeer og frugttraeer i mange aar- de traeer der bliver ud af det-har en saerlig vaerdi for os-sjovt nok er det ogsaa de traeer aeslerne gaar efter naar de faar lyst til at bide bark 😉
Haaber i “narrer” stiklingerne saa de sparer lidt paa bladsaetningslysten og i faar nytte af dem.