Naturens dag på Brandbygegaard

På søndag er det Naturens dag her på stedet.

Eller – det er det strengt taget hver dag.

Men på søndag skal dagen fejres i Danmarks Naturfredningsforening, og et af de mange arrangementer foregår her.

Der bliver rundvisning – både hjemme på gården og i mark, ved skov og eng.

Med underholdning om tankerne bag måden at leve på og leve med.

Om at tage landbrugsjord ud af drift, give den til naturen, undvære hektarstøtte, købe mindre, spise bedre mad og se okay ud i genbrugstøj.

Søren Sørøver og jeg vil også lave en gryde efterårssuppe med det bedste fra køkkenhaven, bage noget brød og servere sagerne til frokost.

Du er selvfølgelig velkommen !

Så sammenfatter vi her :

Søndag d. 9. september kl. 11 – 13
Brandbygegaard
Alrøvej 77
8300 Odder

Pris 50,- kr. til betaling for frokost/rundvisning – drikkevarer kan købes – husk kontanter

Tilmelding til lone@brandbygegaard.dk – af hensyn til disponering af suppegrydens størrelse

Vi glæder os til at være sammen med dig
Søren & Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Naturens dag på Brandbygegaard

  1. Tina Brandt siger:

    2 personer tilmelder sig til søndag 9 sep.

    Tina Brandt

Der er lukket for kommentarer.