Måske sidder du lige nu med en kop dampende varm te eller kaffe.
Eller som her – en pæn balje hed mælk med en smule friskbrygget kaffe og lidt sukker.
Meget bedre og mere skånsom start på dagen findes nærmest ikke.
Men det er værd at tænke over, hvad der er ekstraheret i koppen.
For at få flest muligt dage i det hele taget.
Ser du – i dette land undersøger Fødevarestyrelsen hvert år et (ganske begrænset) udvalg af fødevarer for rester af sprøjtegifte.
Der ledes efter giftstoffer, man kender til, men ikke for nedbrydningsprodukternes fest indbyrdes – for ingen ved, hvad de bliver til, og derfor kan man selvsagt ikke måle dem.
Hvert kvartal udgives en liste med resultaterne og en beroligende forsikring om, at der ikke er mere gift i maden, end mennesker kan tåle.
Kaffe og te interesserer Fødevarestyrelsen sig ikke meget for, på trods af at den voksne del af befolkningen nok må formodes at indtage en del mere af de to varer end af karry, kaktusfigen og spidskål.
Men andre påtager sig et ansvar og holder øje – en ny rapport omhandler giftrester i te fra Indien, og det er grum læsning.
94 % af teprøverne indeholdt mindst 1 giftstof.
Der blev fundet 34 forskellige sprøjtegifte i de 46 prøver. Omtrent 2/3 af alle teprøverne indeholdt mere end 10 pesticidtyper i en ukendt cocktail.
At over halvdelen af giftstofferne slet ikke må bruges i teproduktion er nærmest uden betydning – det katastrofale er, at teblade er bærende af menneskeskabt kemi designet til at slå planter og dyr ihjel. Hvem ved, hvad den slags ellers kan skade.
En tilsvarende rapport om giftrester i te fra Kina blev udarbejdet forrige år.
Med hensyn til kaffe er det en lidt anden sag.
Kaffebuske er i den grad også udsat for varierende udbud af sprøjtegifte afhængigt at dyrkningssted, økonomi og andre muligheder, men hvor det er de sprøjtede blade, man bruger til te, er kaffebønnen godt gemt for eksponering.
Det er vanskeligt at finde troværdige undersøgelser af pesticidrester i kaffe, og der gøres ikke meget for at udbrede nogen form for kendskab.
Når en kaffebusk sprøjtes med gift, vil det hovedsageligt være bladene og frugtskallerne, som bærer stadset. Ved forarbejdning af kaffebærrene fjernes frugtkødet, og bønnen i midten er efter al sandsynlighed ikke så berørt. Tror man.
Men det gør jo ikke kaffen værd at nyde – de store mængder gift er måske ikke i koppen, men de er spredt ud i landskabet, i vandmiljøer, i dyr og i de landarbejdere og deres familier, som bor i dyrkningsområderne. Og det er ikke tøsegift.
Ja ja – tænker du måske – det er meget godt med al den omsorg, men vi har faktisk et Fødevareministerium og et Sundhedsministerium, som tager sig af folkets helbred i dette land. Ihvertfald.
Men hvad nu hvis de ikke helt ved, hvad de har med at gøre.
Hvad nu hvis de har al for travlt med at være bagud, når det virkelig gælder.
Eller vaske hænder når der burde sættes benhårdt ind?
Hvad nu hvis de beroligende ord om kontrol og grænseværdier for gift i fødevarerne er flygtige som dampen over tekoppen.
Og du får al det, der bliver tilbage
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Jeg gik straks efter den økologiske te i Kvickly i går. På posen står der om varen (økologisk indisk the) “Ved økologisk produktion af the anvendes der normalt ikke kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler”.
Hvordan tolkes ‘normalt her?’ Hvis der ikke bruges sprøjtemidler, hvorfor så ikke helt udelade ordet ‘normalt?’
Så jeg sidder tilbage med spørgsmålet ‘bruges det, eller bruges det ikke?’
Jeg må heller sende et læserbrev til Samvirke …
Tak for interessant blog og for spændende Bondens Marked.
Kære Lone
Jeg glæder mig til at læse din bog, og nyder i mellemtiden din blog lidt ekstra. For ja – det er grum læsning, men hamrende vigtigt, at der er nogen, der sætter fokus på det. Bliv ved med det.
Bedste hilsner
Luna
baermonster.wordpress.com
Alle de giftrester findes forhåbentlig ikke i samme omfang i økologisk te?!
Puha, jeg tror, at den kommende bog bliver deprimerende læsning. Ikke fordi at den er sortseer og kun fokuserer på skandalerne, men fordi at virkeligheden bliver fortalt råt for usødet.
Det er til at få madlede af, at man skal have en ph.d. i kemi for at købe ind og kunne forstå indholdslisten på varerne. Eller et stort kendskab til markedsføring for at gennemskue det, der ikke står på pakken. Men læses skal den (bogen), for hellere en grum sandhed end blår i øjnene. Og så kan man jo også håbe på, at den vil ændre tingene i en bedre retning.
Gudskelov at der findes både økologisk te og kaffe. “Og kan man så være sikker på, at de ikke også sprøjter det med noget?” Nja, det kan man vel ikke nødvendigvis, man man kan vel trods alt regne med, at der er mere kontrol med det end ellers.
Måske har vi ligefrem brug for et par “giftkatastrofer” for at ruske op i dne danske forbruger …
Hej kæreste – lidt uhyggelig læsning
Kys M.
de får ikke rabat på sæbe – tror jeg .. ..