Kyllingetest – Søren Sørøver har smagt og vurderet

DSC_1805

Når nu denne sørøver synes forfærdelig godt om kyllinger, både levende i hønsegården og ikke mindst som æresgæster ved middagsbordet, så var det jo indlysende at sige ja tak til at udføre en lille kyllingetest.

Kærsgård, der ligger ved Ringsted, laver alverdens godt kød fra dyr, der har haft det godt, og de arbejder med at udvikle kødet i forhold til racer og foder. Alle Kærsgårds dyr er fritgående og bliver til uden diverse tilsætninger, GMO og flokmedicinering.

Jette og Lars laver bl.a. slagtekyllinger som hidtil har været af racen med det klingende navn JA757. Som håbløs romantiker nægter jeg at anerkende et sådant navn, der i øvrigt bare er det samme som bekendtgørelsen om hold af fjerkræ – 757. SUK! Så herefter vil den blive refereret til som Betskiden, selv om det er den klart største i testen.. Det er i øvrigt den eneste type kylling, der er lovformeligt godkendt til produktion af økologiske slagtekyllinger i Danmark.

DSC_1798

Denne Betskid vokser hurtigt og får store bryster og lår – avlet til det yderste for at levere kød. Men den har lidt skavanker med hensyn til sin opvækst, og derfor har Lars og Jette været på udkig efter gamle solide racer til slagtebrug i stedet. Valget er faldet på Lys Sussex som værende en mulighed, og lad mig lige tilføje, at den ligner en splejset dreng i konfirmationsalderen i forhold til Betskid, der bedst kan sammenlignes med en vægtløfter på steroider.

DSC_1808

Vi havde fået overdraget 4 kyllinger til testen, og sørøveren skulle således sætte tænderne i en Betskid på 3 måneder / 2625 gram, en Sussex på 5 måneder / 1850 gram, en Sussex på 8 måneder / 2400 gram og så lige en lille joker – en Wyandot på 5 måneder / 1100 gram.

DSC_1815

De blev tilberedt på 3 forskellige måder. En halv ørn i ovnen, salt, 200 °C kun tilsat tid. Den lille Wyandot fik en time, de andre store fugle fik et kvarter mere.

De øvrige halvdele fik en hurtig brystoperation, og det rene kød blev nænsomt stegt i smør. Det resterende – lår, vinger og skrog blev brunet i 4 forskellige gryder og tilsat vand, salt, peber og et enkelt halvt løg.

DSC_1824

Der blev lavet et pointsystem. Smag, struktur og saftighed blev vurderet for hver enkelt tilberedning plus en ekstra for smagen af fonden fra de grydestegte. 1-5 point i hver bedømmelse med 5 som højest, og således altså i alt maks. 50 point til en fugl efter sammentælling.

Resultatet blev følgende:

Endelig karakter :

8 måneder Sussex 34 point, 5 måneder Sussex 46 point, 5 måneder Wyandot 35 point og 3 måneder Betskid 37 point.

DSC_1839

Nu skal jeg ikke kede dig med lange udredninger om den ene og den anden kylling, men lad mig bare konkludere, at den til kødproduktion fremavlede Betskidklon gav et fantastisk jævnt resultat, en kylling alle ville sætte pris på. Men når det kommer til finsmageri, så sparker en lys Sussex på 5 måneder hønserøv – så er det sagt!

Lad mig lige tilføje at med de svage erindringer, jeg har om en Danpokylling, ligger den og roder nede under 20, og den ville slet ikke kunne sammenlignes med disse fremragende fugle.

DSC_1858

Skulle du af en eller anden grund ønske at se hele testen så giv lyd.

Søren Sørøver – med sprødt skind på træbenet

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Kyllingetest – Søren Sørøver har smagt og vurderet

  1. Lone Landmand siger:

    Hej Lene

    Tak for din besked! Vi betragter alle vores dyr som levende væsener fremfor hybrider. Forklaringen på, at vi har brun Lohmann, er, at vi gerne vil overholde loven i vores salg af økologiske æg fra frie høns. I så fald skal fjerkræet komme fra et godkendt økologisk rugeri.

    Al godt herfra
    Lone

  2. Lene siger:

    Ps. jeg ved godt at man desværre ikke må bruge racefjerkræ til konsum…. og det er sgu noget synd

  3. Lene siger:

    Hej. Jeg synes at I er inde på mange gode ting, MEN at kalde industriens hybrid fjerkræ for racer, det er nu noget misvisende idet de er F1 generation mellem nogle indavlede linjer. Samt synes jeg også at det er pudsigt at I selv holde disse høns og derfor støtter industrien, som I et eller andet sted forsøger at “bekæmpe”.
    Mvh Lene

  4. Mette siger:

    Dejligt at få bekræftet at det ikke er for ingenting, at Sussex-høns i visse egne udtales ‘Succes-høns’ 🙂
    Deres æglægningsniveau ligger også i den høje ende for racehøns, og så er ældre høner fremragende suppehøns med masser af kød på. Selv hanerne kan med et par år på bagen blive til en fremragende Coq au Vin.
    Mener faktisk at have læst engang at netop Lys Sussex er en af de første racer, der blev opdrættet med erhvervsmål for øje – men det var før man hyperspecialiserede fjerkræopdrættet, ligesom alt andet dyreopdræt.

    Hilsen Mette
    Sussex-avler på ren hygge- og selvforsyningsbasis

  5. Runaruna siger:

    Hvis hønsene ikke kan ruge så kan man anskaffe sig nogle dværghøns, måske med en fortid som fasanægudrugere…..de er gode hønemødre.

  6. finn birkholm-clausen siger:

    De mikrohøns, I fik , kan også spises, men så skal I nok have nogle flere. Dersom hvis såfremt i fald I også vil bruge dem til æglægning. De ruger ikke selv. Eller kun yderst sjældent. Så find én med rugemaskine. Jeg kan se, at I heller ikke har testsmagt Ayam cemani. Om jeg får fat i nogen, så skal I blive de første i Danmark til at smage deres magiske sorte kød. Håber det lykkes.

  7. Mona siger:

    Interessant test! Vi står for at skulle ‘opgradere’ vores hønsehold lidt. Hidtil har vi bare haft, hvad der sådan lige faldt for af sjove, skøre og kønne racer. Vi besluttede os for at prøve Sussex eller Maran, det tyder på, vi bedst kan skaffe æg til udrugning af de sidste. Kender I noget til dem?

  8. Lars siger:

    Hej Finn. Hvis du kan skaffe nogle rugeæg, vil vi da meget gerne gøre forsøget.

  9. Dejligt at høre om denne test. Hvis I gentager den, så synes jeg at I skal overveje at tage en LaBresse kylling med i testen. http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=27400.0

  10. Tja Tinna. Desværre så er det ikke let at få fingre i andet end JA575 og Ross308 som almindelig forbruger. Fødevarestyrelsen har i deres næsten ufattelige visdom besluttet at kyllinger der er opdrættet i store intensive besætninger hvor man ved der er problemer med ESBL og campylobacter er sikre nok. I modsætning til fjerkræ fra små hobbyavlere. Det har jeg skrevet en længere historie om. HER http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=37437.0 Del gerne

  11. kirstenhelbak siger:

    Elsker også kyllingekød. Blev derfor ret ked af det da jeg så udsendelsen om den resistente ESBL bakterie i kyllinger. Det er jo ret uhyggeligt at man bare har ladet problemet med den vokse. Troede at den hellige grav var velforvaret når der stod at de var salmonellafri. ESBL skulle jo gå flere generationer tilbage og stamme fra Skotland. Er disse fantastiske kyllinger fra Ringsted testet for den? Det ville jo være fint for os der bor tæt ved.

  12. Ole Thrane siger:

    Super interessant indlæg. Jeg vil meget gerne se hele testen og vil også meget gerne høre, hvad Kærsgård beslutter sig for. Lyder som om, at man skal krydse fingre for, at de går med Sussex 🙂

    Og igen – jeg kan ikke takke nok for alt jeres fantastiske arbejde.

    Mange hilsner, Ole

  13. Hvor er det så jeg som alm. forbruger for fingrene i en lys Sussex på 5 mdr.?
    Gerne omkring Viborg!! 🙂 Er ked af den nye resistente bakterie, der også er fundet på øko kyllinger.

Der er lukket for kommentarer.