To gange Bondens Marked på Brandbygegaard i 2014

1-IMG_2649

Måske husker du, at der blev holdt Bondens Marked her på gården sidste år.

I den tredje weekend i august og vejret var sommerligt.

Gæsterne var mange og stemningen fantastisk.

Har jeg fået at vide – mest af alt bagte jeg kage og lavede mad uden ophør.

1-IMG_2617

Opbakningen blandt alle var i al fald overvældende, og Sørøveren og jeg har besluttet at afholde to madmarkeder i år.

Vi vil helt vildt gerne have dig på besøg, og derfor får du datoerne allerede nu.

Sommerens første marked finder sted lørdag d. 14. juni kl. 11 – 17 og søndag d. 15. juni kl. 10 – 16.

Sommerens andet marked finder sted lørdag d. 16. august kl. 11 – 17 og søndag 17. august kl. 10 – 16.

IMG_25760001

Til begge markeder rykker folkefesten med den store landbuffet ind i træladen ved 18-tiden, og der bliver masser af god stemning, levende musik, fantastisk vin og sjæleplejende mad.

Selve madmarkederne kommer – ligesom sidste år – til at handle om de gode mad og drikkevarer. Små producenter med trang til håndværk stiller op med egne varer, og du kan høre om deres holdninger, tilgang til tingene, smage og købe.

For vi vil så gerne udbrede kendskabet til dem, der laver anstændig og værdifuld mad.

1-IMG_2588

Måske kender du en producent, som kunne have glæde af at være med til ét eller begge af årets markeder – så vil vi være taknemmelige for, at du sender budskabet videre.

Og du kan eventuelt berolige med, at det ikke er dyrt at få en stadeplads – 500,- kr. plus moms for en hel weekend, og pengene går til fælles gavn – til leje af toiletvogn, el, nødvendige installationer, tryk af plakater og anden markedsføring. Vi skal ikke tjene på producenterne og deres produkter – det skal de selv.

1-IMG_2663

Altså – sæt kryds i din kalender allerede nu og måske ses vi så til sommer.

Jeg skal forsøge at bage nogle kager på forhånd, når tiden nærmer sig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

9 svar til To gange Bondens Marked på Brandbygegaard i 2014

  1. Bylykke siger:

    Hej Lone – jeg tænkte i august at det netop var et sted jeg havde lyst til at komme, men også at have en stand med min creme. Jeg har udviklet(4 års arbejde på Aalborg universitet) en colostrum ingrediens som jeg bruger i pt. to forskellige produkter jeg laver. Begge naturlige olier(jojoba, mandelolie og sheabutter) store mængder colostrum, ingen parfume eller parabener. De sælges primært via Helsam, men også enkelte kosmetologer. Ville det være noget i har lyst til at sælge en stand til? – se evt. mere på http://www.bylykke.com Kh Pia

  2. ivildensky siger:

    Vi kommer igen, helt sikkert! Vi købte gedekød og oste, urter til snaps og kager og pølser i lange baner. Og en dejlig frokost med Hindbærbrus! Vi glæder os allerede til det hele igen!

  3. anette hansen siger:

    Glæder mig så meget til at opleve jeres marked – var desværre forhindret sidste år pga rejse. Skønt at der er 2 “chancer” – der skal planlægges en tur fra Nordsjælland!

  4. Lone Landmand siger:

    Tag alle dem med, du kender Finn – udover de, som er her i forvejen.

  5. Lone Landmand siger:

    Bedre anbefaling fås ikke – det er stort, at I kommer igen 🙂

  6. Lone Landmand siger:

    Hvor godt!!! Vi glæder os til, at folk kan møde dine smukke håndlavede kurve – og dig!

  7. Jeg glæder mig til at have en stadeplads, i juni. Så kan folk bærer deres varer hjem, i håndholdt kurv flettet på Nordfyn. Eller glæde sig til at afkøle brød og boller på en ægte ” Bollekøler” Jeg er parat. Sådan da.

  8. Annette siger:

    Vi kommer helt sikkert igen, og vi tager flere med! Det var en fantastisk dag sidste år. Jeg glæder mig allerede.

  9. finn birkholm-clausen siger:

    Tak fo æ bøj. mon it man kjænder jen eller anen.

Der er lukket for kommentarer.