En ny bevægelse

Måske kender du det selv.

Der er nogle ting, man godt ved, man ikke må.

Regler at bryde.

Fordi de ikke giver mening.

Som at bruge det nybagte brød før det gamle.

Spise jordbær i haven uden at skylle dem først.

Lave spejlæg der ikke er stive i blommen.

Crime rider – tænker du nok – tag den til maks.

Ja – du har ret. Som sædvanligt.

Her langt ude på landet er man sat på kloden for at flytte grænser.

Skubbe til verdensordenen.

Vippe med det velkendte.

Og man er ikke alene.

Man er en del af en større bevægelse.

FFFFF.

I daglig tale Fed Frihed Fri For Forventninger.

Planen er at starte i det små.

Gå foran med letfølgelige eksempler.

Når det viser sig, at intet falder af og alting består, på trods af de nedbrudte grænser, kan bølgen udbredes til mere kontroversielle emner.

Her ser du hønen Gyda bryde en antikveret regel om, at der ikke må være høns på terrassen.

Dagens gode eksempel.

Tag en torsdag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

12 svar til En ny bevægelse

  1. Pingback: En opfordring udefra | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Husker du birken Bjarke ? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Og det er kun toppen af isbjerget ! | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Johs. Thomsen siger:

    Ja, som en klog mand (han er død nu) sagde engang: “- husk, at nok flyver din tid afsted, men det er dig selv, der er pilot.” Det må da være logik for terrassehøns.
    vh.
    Johs.

  5. Pingback: Endnu et medlem af FFFFF | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. lonelandmand siger:

    Man skal bare huske det – at man bestemmer selv 🙂

  7. lonelandmand siger:

    Provokerende rank og klar til at nedlægge den ene tåbelighed efter den anden !

  8. lonelandmand siger:

    Det er allerede ved at gribe om sig..

  9. Hanne siger:

    … og her bryder hunden Hera jævnlig reglen om, at der ikke må være hunde i sofaen 🙂

  10. Conny siger:

    Jamen Gyda er da osse den fødte oprører – hele tiden klar til at sætte den ene fod foran den anden og med kammen kækt i vejret i kampen mod regelrytteriet – og FFFFF er for fantastisk! Tak – og god torsdag til dig 🙂

  11. Lavendel siger:

    Hehe – hun er vel nok en modig høns! Men det fede ved at blive voksen er jo at kunne bestemme selv – vil man virkelig spise de tørre skorper på leverpostejsmaden? Nej, vel?
    Herligt indlæg.

  12. Pingback: En ny bevægelse | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.