Håndmadder, pizza, burger og sandwich står øverst på danskernes menukort, når der skal ”laves” aftensmad, siger en ny undersøgelse. Færdigretter, take-away, halvfabrikata, tynd luft på flaske – det er, hvad det er – fis i en hornlygte. Det har intet at gøre med at lave mad. Ordentlige råvarer, tid, viden og kærlighed er de vigtigste ingredienser i et godt måltid, og det gør så morderligt ondt på mig, at færre og færre mener, at de har tid til at lave mad, altså rigtig mad, lavet fra bunden. Det er faktisk et udtryk, jeg har det pænt anstrengt med. Hvis man laver mad, så laver man det fra bunden. Smider man en frysepizza i ovnen, tømmer et glas Dolmio eller lignende, så laver man ikke mad – man tilbereder til nøds. Nu vil jeg sidde så højt på min hest, at jeg risikerer at falde af. Jeg er heller ikke for fin til at varme en frysepizza, men jeg husker stadig så godt, at det kun sker sjældent – for smagen af ligegyldighed huer mig ikke. Der er et kæmpe marked for kogebøger, samtidig med at alle tal viser, at vi laver mindre og mindre mad selv. Madbloggere i hobetal og supermarkeder, der leverer råvarer direkte til din hoveddør. Det har aldrig være nemmere og alligevel går det kun én vej. Ironisk nok virker det som om, at tiden, der ikke helt slår til i køkkenet, bliver ædt op på sociale medier med at se på mad og opskrifter.
Tænk en gang hvis gennemsnitsdanskeren brugte den tid i køkkenet, som de i dag bruger bag en skærm. Så ville vi blive en nation af gourmandiske dimensioner. Det er helt uforståeligt, at det vigtigste for vores overlevelse og trivsel har haft så lidt interesse gennem de seneste generationer. Ingen gider fedte med mormors papirsedler med sirlig skråskrift, som angav hvor mange dele dit og dat, der skulle i hendes favoritretter. Dengang var det sparsomt med kogebøger og vigtig viden gik i arv. Nu er den viden ved at gå tabt.
For 51 år siden udgav Mejeribrugets Hjemmemarkedskontor den første opskriftsamling med mad til almindelige menneskers almindelige madlavning. 100 opskrifter lige til at gå til; selvsagt med en vis mængde mælkeprodukter. Siden da gik det slag i slag med Karolines kogebøger, eller hæfter var det jo egentlig, og de lagde en ny grund og bund til familiesammenkomster og vennemiddage med retter, som for manges vedkommende nu er blevet ren nostalgi. Der skrives og tales om, hvordan det nye nordiske køkken har haft stor indvirkning på vores danske madkultur. Sammenlignet med Karolines fløderevolution er det vand! – i bedste fald fermenteret vand!
Måske sidder retterne ikke lige på rygraden, og derfor vil vi gerne tilbyde dig en plads i den historiske danske madodyssé. Vi vil i løbet af den kommende årrække invitere til Karolines klassikere i vores restaurant. Vi laver de bedste retter af de bedste råvarer, vi kan skaffe, serveret i de hyggeligste omgivelser. 3 retter, der dengang betød noget i de danske køkkener og spisestuer – det der blev serveret, når der kom gæster til middag. Som optakt til retterne vil Lone læse op af forfatter Stig Olesens sanselige erindringsbilleder fra tiden – om maden og livet.
Vi begynder i 1972. Store ting skete i det herrens år. Danmark stemte sig ind i EF og den klassiske rejecocktail serveret i højt glas gik sin sejrsgang landet over.
Og lige her starter vi. Forretten bliver naturligvis håndpillede rejer serveret med den karakteristiske krydrede dressing. Oprindeligt anrettet med et par blade bitter julesalat, nemt og bekvemt at spise udenom. Jeg tillader mig at pifte retten lidt op, uden at være utro mod klassikeren, bevares. Kuvertbrødet dukkede op i ny udgave som flûte, stort ikke mindst, hvidt allermest!
Herefter skal vi have kalveroulade stegt med hvidløgssmør, serveret med kogte kartofler rystet i smør og hakket kruspersille, hertil en yoghurt-agurkesalat. Vi snakker mørt kalvebryst, langsomt simret i en fløjlsblød skysauce. Arhmen, hvad giver I?
Intet kan afslutte dette fine måltid bedre end karamelrand med vaniljeis. Der er ikke at øje tørt!
Det kan måske virke som en lidt spøjs idé, vi har fået, men udover at det bliver hamrende sjovt og hyggeligt at vandre gennem historien, fyldt med klassiske minder, så er det bare nemmere at finde ud af, hvor man skal hen, når man ved, hvor man kom fra.
Tanken er, at det skal være middage, hvor de fleste kan være med, og derfor vil vi holde prisen så lav som muligt uden at gå på kompromis med råvarerne naturligvis. Nogle menuer vil gennem tiden være lidt dyrere end andre, og her kan vi blive nødt til at hæve prisen lidt, men så bliver den presset ned igen gangen efter.
Til første middag med Klassisk 1972 koster de 3 ovenstående retter 350,- Drikkevarer afregnes efter forbrug om aftenen. Billetter findes her: https://brandbygegaard.dk/shop/9-arrangementer/61-middag-anno-1972—en-rejse-i-madhistorien-loerdag-d-19-oktober-/
Der er et begrænset antal pladser. Vi er som altid kun os to til det hele og derfor er det desværre ikke muligt at fravige/tilpasse menuen for at imødekomme særlige ønsker om specialkost og allergier.
Jeg håber, at den glæde vi føler ved at planlægge disse aftener og ikke mindst lave de her særlige madoplevelser, vil smitte af på jer som gæster. Det bedste, der kan ske, er, at I sidder der i vores lille restaurant og glæder jer til næste nedslag i tid og mad. Hvilket i øvrigt er 1980!
Søren Sørøver
Beretninger fra et autentisk landbrug 