Nøddelikør – opskrift

Måske sidder du lige nu i stolen hos din yndlingsmanicuredame.

Måske overvejer du at plukke nogle hasselnødder på hjemvejen og gemme deres vidunderlige smag i en likør.

Så kan du se frem til et snarligt besøg hos damen igen.

Afskalling af hasselnødder har sine omkostninger.

I går lovede jeg dig en opskrift på hjemmelavet likør af friske hasselnødder – eller Crème de Noisette – hvis vi skal gå helt i selvsving her.

Og det har jo aldrig skadet nogen.

Vel ?

Du har brug for :

½ spand hasselnødder – eller 250 g nødder i afskallet tilstand
3½ dl. ren vodka
1 fed vanillestang
25 g. fyldig mørk chokolade – i små stykker
250 g. gyldent rørsukker
2½ dl. vand – det ved man hvad er

Sæt god musik på, find en solstråle at opholde dig i, og pil nødderne ud af skallerne.

Hak nødderne sammen med vanillestangen – med kniv eller blender.

Hæld nøddeblandingen i en glaskrukke sammen med vodka og finthakket chokolade.

Gem krukken bagerst i køleskabet – 1½ måned.

Når tiden er udstået, skal blandingen filtreres og tilsættes sirup kogt af sukker og vand.

Da det ikke er så tjekket et køkken, at der er forberedt et par stadier mere frem, må fortsættelsen følge om 6 uger.

Måske husker jeg det. Måske gør du.

Det kommer an på, hvor meget der sættes foran krukken i køleskabet.

Ingen er forpligtiget ud over sine evner.

Trofast torsdag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Dragende drikke. Bogmærk permalinket.

13 svar til Nøddelikør – opskrift

  1. lonelandmand siger:

    God aften Jørn – ja det er først efter 6 uger, man begynder at tænke på sirup. Hold lidt tilbage og smag dig frem – mængden afhænger af dit udbytte 🙂

  2. Pingback: Nøddekage – opskrift | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Nøddelikør – opskrift fortsat | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. jørn jørgensen siger:

    Hej Lone.
    De 250 g sukker og 2,5 dl vand skal først blandes i efter de 6 uger, ikke?
    Uhhhh hvor det smager godt 🙂

    mvh jørn

  5. Pingback: Sysler. « Bibbis Bobler

  6. lonelandmand siger:

    Det er nyttig viden Ulla – tak ! Jeg husker på det.

    God weekend fra lone

  7. lonelandmand siger:

    Det kan ikke gå galt vel ?

  8. lonelandmand siger:

    Alletiders Susanne – der kan nemt blive brug for det !
    Det er også en dejlig begyndelse at skrive på den..

    God dag på den anden side af vandet

  9. lonelandmand siger:

    God morgen Elisabeth – langt mod nord

    En anden læser – Anne – har lige skrevet, at nødderne kan knækkes og gemmes i fryseren. Så kan julen være reddet.

    Selv tak – hvor det er rart at læse !
    Fra Lone

  10. Ulla i det Sydøstjyske siger:

    Du leder i fristelse, Lone! Jeg skal vist ud og ryste naboens nøddetræ…
    I øvrigt: Finthakkede, smørristede nødder er også gode i flødesovsen sammen med kyllingehjerter og ristede østershatte. Bare så du ved det 🙂

  11. Elisabeth siger:

    Hei!
    Vet du om det går an å dypfryse hasselnøtter? Med eller uten skall? Skulle gjerne gjemt noen til baking av julekaker…

    Takk for hyggelig blog, og inspirerende 🙂

    Hilsen Elisabeth i Norge

  12. Karina siger:

    Lyder uhyggeligt lækkert 🙂

    God torsdag til dig også

  13. Susanne Ernst siger:

    Det skal da prøves – tak og venter spændt de 6 uger. Hvis du ikke husker det skal vi andre nok.
    Stadig på og kigger hver dag – dejlig begyndelse lige at checke din blog.
    hilsen Susanne – fra Hjarnø

Der er lukket for kommentarer.