Fra kørelade til kulturhus – småtterier

Det er ikke fordi, vi dynger dig til i indlæg for tiden. Det er heller ikke fordi, vi ikke har lyst, det er bare tiden. Tiden, du ved.
Så er der også det med, at det seneste arbejde i køreladen har været jævnt hen kedeligt. Nødvendigt, men uden den store underholdningsværdi.

Ser du, vi har muret brandvæggen mellem forsamlingslokalet og produktionslokalet helt til kip. Over loftshøjde er der isat en brandgodkendt adgang for de smalskuldrede, så loftet over produktionen kan tilgås, hvis noget senere hen skal repareres eller opgraderes.

Dernæst har vi lavet brandbarriere ud mod taget og ydervæggene hele vejen rundt i yderkanten af den nye væg og med murearbejdet på plads kunne vi langt om længe lave det sidste stykke loft og de tilhørende skrå vægge færdige med brandtråd, dampbremse og forskalling m.m.

Der har også været gang i vinkelsliberen for at skære ud til kabler, kontakter og de endelige huller til dør og vindue i den nye væg. Det er heller ikke interessant at læse om, vel?

En halv dag gik med at bygge en trappe/hønsestige fra den tilstødende bygning og op over den nye loftskonstruktion i køreladen, så der blev ordentlige arbejdsforhold for de to mænd, som kom og fyldte papiruld ind i alle kamre i de skrå vægge samt på hele den vandrette loftsflade.

Jeps, køreladen er nu færdigisoleret – gulv, vægge og loft – alt efter retningslinjerne. Tænk at det kan stå i en enkelt sætning, det er, som du måske husker, hovedformålet med ombygningen. At få varme på. At få hele året som indtjeningsgrundlag og ikke kun de hektiske 3 sommermåneder. Men nej, rigtigt spændende har jeg vanskeligt ved at gøre det.

De her dage er jeg i gang med at vaske konstruktionstræet ned, så det bliver klar til brandmaling. Søren arbejder på lysningerne til staldvinduerne og vi arbejder begge på skift på at få sidstnævnte klargjort til nyt glas.

For nogle uger siden ændrede vi arbejdsrutiner og gik over til at arbejde på køreladen til kl. 15-16 hver dag og derefter skifte til at arbejde udendørs på gården. Det betyder, at begge drivhuse er oppe at køre, læggekartofler og sætteløg er i jorden og at den ene køkkenhave er sået til. Den anden er stadig noget præget af forhøjet grundvandsstand, men det synker. Og det er det mindst kedelige.

Grøntsagerne til sommerens arrangementer er på vej!

Lone

Fra kørelade til kulturhus – brandmur

Efter nedrivningen af både The Wall og Berlinmuren i 80’erne er alting sidenhen strammet til og det er nu igen blevet moderne at bygge den slags.

Også her på gården mærkes verdens udvikling og tendenser – vi ville så gerne have haft ét åbent rum med det fine håndsmedede destillationsanlæg i den ende ende af lokalet og gæsterne i dets nærhed. Fordi det er så fint at se på.

Men regler er regler, og uanset at der aldrig kommer til at være en igangværende produktion samtidig med et kulturarrangement alene af den grund, at vi ikke kan passe begge dele samtidigt, så siger reglerne alligevel, at der skal etableres en brandmur, med det der hedder BD60 dør samt rude (det betyder, at adskillelsen skal kunne hindre brand i at komme fra et rum til et andet i 60 minutter), fra ydermur til ydermur og helt til kip 8 meter oppe.

Så det gør vi. Hvis det er det, vi skal for at få godkendt hele molevitten til brug, så gør vi det. Kravet er en muret væg og derfor stabler og murer vi sten på sten, dag efter dag og kommer langsomt, men sikkert, fremad.

Undervejs i arbejdet med at opbygge indervægge, skrå vægge og loft har vi efterladt et åbent sår, hvor brandmuren skulle rejses. Måske har du undret dig over flapreværket, hvor materialerne har fået lov at hænge – så snart muren er færdig, kan vi begynde at lave afslutningerne op mod den.

Det er noget at glæde sig til!
Lone

Fra kørelade til kulturhus – ny (gammel) indgang

Jeg lovede dig nogle før og efter billeder af gårdens front. Men efter bortskaffelsen af maskinhuset og nogle dages oprydning kastede Søren Sørøver og jeg os over andet arbejde og så kom jeg bort fra det.

Sådan går det, når der er meget forskelligt at lave.

Sådan var Brandbygegaards facade før 1978 og sådan er den nu igen.

Alting går i ring
Lone

Sommerrestaurant Stedbunden 2024 i ugerne 28, 29 og 30

Vi skal ikke mange dage ind i det nye år, før forespørgslerne begynder at dryppe ind: ”Laver I sommerrestaurant igen i år og hvornår kommer billetterne til salg?”
Nu kan vi vist ikke trække den mere – de er hermed sat til salg:
https://brandbygegaard.dk/shop/9-arrangementer/

Vi har været meget i tvivl, om vi ville fortsætte med sommerrestauranten i dens vanlige form. Den ligger jo lige der, hvor alle planterne på gården har mest brug for opmærksomhed og sandt at sige er der ikke plads til meget andet end at give alle jer dejlige gæster vores hjertevarme. Det ville jo være forfærdeligt, hvis vi fra det ene år til det andet fjernede det, der er blevet en særlig sommertradition for så mange af jer. For at gøre det hele mere overskueligt har vi i år valgt at gå fra 5 dage om ugen til 4. Det vil sige, at der i stedet for 15 dages sommerrestaurant kun vil være 12.

Det vil uundgåeligt gøre, at endnu flere end sædvanligt ikke når at få billetter og vi vil derfor skrue op for andre restaurantaftener i løbet af efteråret og vinteren – meget mere om det senere. Lige nu skal det dreje sig om sommerrestauranten, der som altid byder på alt det bedste fra gården serveret i form af 6 større og mindre retter med et væld af gårdens drikkevarer til.

Lone arbejder i denne tid, altså i hendes fritid efter dagens byggeri er overstået, benhårdt på at opstarte alverdens fantastiske grøntsager, så de kan danne ramme om de mindeværdige middage på gården.

Vi glæder os til at se jer alle!
Søren Sørøver

Fra kørelade til kulturhus – nedtagning af maskinhus

Den seneste uges tid har vi arbejdet på oprydning, sortering og bortkørsel. Det har ikke meget med kulturhusbyggeriet at gøre tænker du måske, men så tager du fejl. For en gangs skyld tager du fejl.

Siden jeg kom her til gården for 30 år siden! har jeg ønsket at fjerne dansk landbrugs arkitektoniske højborg – det klassiske røde maskinhus.
I 1978 blev det bygget på bindingsværksladen og den firlængede fik et knopskud som så mange andre bygninger i landområderne. Mere praktisk end kønt, og som det første plantede jeg til omkring bygningen for dog at skjule mest muligt.

Søren Sørøver og jeg fældede alt omkring huset i starten af ugen. Dernæst kværnede vi grenene til flis, som kom hindbærbedet til gavn. Men det er en anden historie.

Så ryddede vi op inde i bygningen, sorterede affald, kørte adskillelige ture til genbrugspladsen, flyttede byggematerialer plus det løse og meget mere. Så meget, som der kan være på små 150 kvadratmeter lagerplads. Og lidt til.

Du skal skånes for før-billederne og kun få efter-udgaven. Ingen har brug for at se andres rod.

For et par uger siden skrev Søren et opslag på Facebook om, at maskinhuset blev bortgivet til den, der ville nedtage det. Lynhurtigt kom en aftale i stand og den lagde et vist pres på os. I går, lørdag morgen, var huset ryddet og klar.

Spær, træværk og sider går videre til genbrug, mens tagpladerne bliver pakket og afhentet af kommunens eternithåndtering.

Maskinhuset skal væk – det er en del af byggesagen for kulturhuset i bindingsværkladen, således bliver der en direkte indgang/udgang i henhold til brandregulativet.

Når du ser, hvordan gården kommer til at se ud, vil du ærgre dig over, du ikke gjorde det for 30 år siden, sagde Søren Sørøver. Og det var undervejs i nedbrydningen.
Jeg har arbejdet på det i 30 år, svarede jeg. Og grundene til at det først lykkes nu, er en anden historie.

Når den sidste oprydning er klaret, skal du se, hvor fint det er blevet.

Bare vent….
Lone