
Det har været en gro-sommer. Ikke varm men dog lun. Langtfra tør.
Vandet til køkkenhaven er kommet fra oven, ingen frugttræer er gået i stå, bærbuskene har sat nye skud i massevis og bryggersdøren er næsten vokset til.

Man skal kante sig ned af trinene for ikke at knække planterne, og på trods af forsigtighed springer balsaminerne om ørerne på én.
Stopper man op og mærker på frøkapslerne for at finde de fuldmodne og underholdende, kan der gå en del tid fra momsregnskabet.
Vækstsæsonen er ikke slut endnu.

Måske forsvinder vi helt
Lone
About Lone Landmand
Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu.
Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse.
Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i
Hverdagen. Bogmærk
permalinket.