Gården og det der er

Og hvor foregår det hele – tænker du måske – langt ude på landet kan være hvorsomhelst.
Men det er det ikke.
Det er lige her – nord for Horsens fjord, syd for tanken i Ørting.

Med andre ord – Brandbygegaard i Falling sogn – Hads Herred

Gården er nævnt tidligt i skriftlige kilder. Det er sjældent for bondegårde, og det skyldes, at den kom i Aarhus bispestols eje allerede i 1400-tallet.

I år 1426 fik bispestolen skøde på 1 gård i Amstrup kaldet Brendbyggested. Det er Brandbygegård, og Brendbyggested betyder ”stedet hvor der har stået en gård, der er brændt”. Altså ”Brandtomten”.

Man kan ikke sige, om der var bygget gård igen, da bispestolen fik stedet, men navnet fulgte gården i forskellige udgaver lige til i dag. Somme tider hed den Brændbygge, så Brendbygegård og nu Brandbygegård.

Vin på Brandbygegaard

Vin er en del af gårdens plantedække.
Det hele handler om, at få planterne til at trives under de jordbundsforhold og klimabetingelser egnen byder på.
Her er der tale om énmarks-vin.

Den del af jorden, der er mest mager, er udvalgt til formålet – det er en meget lille plet i den ellers fede østjyske muld – nærmest en sandleret skråning med meget kort vej til grundvandet. De helt specielle vækstforhold ser ud til at bekomme planterne vel. Hvordan vinen bliver, varierer fra år til år – vejret er ikke noget, der kan planlægges efter.

Vinmarken fylder ½ hektar og rummer 1000 planter.

Der er 300 vin af sorten Léon Millot og 700 vin af sorten Rondo. Endvidere er der nogle få planter Chardonny, Gewürtstraminer, Don Muscat samt Muscat Ottonel – bare for at se hvordan de arter sig under klimaforandringerne.

Léon Millot stammer oprindeligt fra Alsace i Frankrig og dyrkes endvidere i Canada, USA, Schweiz, England og Danmark.

Det er en kraftigt voksende sort, der får forholdsvis små klaser med tæt siddende blå druer. Druerne er fyldt med kerner og derfor ikke egnede til spisebrug. Sorten er bl.a. valgt på grund af dens resistens overfor sygdomme.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, men er videreudviklet i Tyskland. Sorten dyrkes også i England, Nordamerika og Danmark.

Rondo får større klaser og druer end Léon Millot – udbyttet til fremstilling af vin er 1-1,5 flaske pr. plante.

Begge sorter trives hvor risikoen for majfrost er lille. Brandbygegaard ligger klimamæssigt i den zonetype, hvor vinplanter trives bedst i Danmark.

De vigtigste faktorer er længden af den frostfri periode, antal solskinstimer og temperaturen. Nedbør og vindforhold har også betydning. For at begrænse det temperaturfald kraftig vind vil give i vinmarken, er der plantet et læhegn mod vest. I retningen nord/syd skal vinrækkerne være åbne for at mindske risikoen for udbrud af svampesygdomme.

Vingården blev anlagt i oktober 2004. Første høst var efteråret 2006 – beskedent var det – 65 kilo druer, der i blev til 50 liter rødvin. Efteråret 2007 bød på den første høst af forventet mængde og 2008 blev om muligt endnu bedre. 2009 var opmuntrende både med hensyn til mængde og kvalitet. Så kom tre magre år, og først i 1013 kunne vi glædes over en (lille) tilfredsstillende høst igen.

Druerne høstes i midten af oktober og gæres i gårdens lille vineri. Et par år senere tappes vinen på flasker og sælges direkte fra gården.

I årene hvor vejret ikke var med vinavl her på stedet, måtte vi finde noget andet at gære, og Brandbygegaard Bryghus så dagens lys ved indgangen til år 2012.

Der er nu godt 2700 æbletræer på gården, og de æbler der ikke bruges til tærter, kager eller som håndholdte, presses og gæres til den mest liflige mousserende æblevin efter champagnemetoden.

Pressematerialet fra både druer og æbler køres til et lille destilleri, og vender retur som grappa, gin og eau de vie.

Køkkenhaven – leverandør til stuehuset og til gårdens køkken

Kan en gulerod skynde sig ?
Ja det kan den faktisk godt, men den bliver ikke bedre af det.
Det samme gælder for kartofler, tomater, æbler, agurker, løg, jordbær o.s.v.

Hvordan mon indholdet af næring, vitaminer og mineraler udvikler sig i en agurk, der føres frem med kunstigt lys og kunstgødning ? Og hvordan går det for løg der præcisionsgødes og vandes optimalt – de vokser hurtigt – det er helt sikkert, men bliver de også sunde og næringsrige for de mennesker, der spiser dem, eller optager de plads for noget andet, der kunne have været bedre for kroppen ?
Og hvad med smagen ?

Grøntsager bør dyrkes med respekt – også for de mennesker, der vil spise dem.

I gårdens køkkenhave er hastighed ikke en kvalitetsparameter.
Planterne passes og plejes med hypning, opbinding og lugning, men væksten forceres ikke.
Vi mener, at den bedste spiseoplevelse opnås, når sorter udvælges for deres smag – og ikke for deres udbytte, synkronegenskaber eller væksthastighed.

De principper, der ligger til grund for dyrkningen, er de oprindelige sunde arbejdsgange med sædskifte, formuldet gødning og kompost. Selvfølgelig er der ingen sprøjtegift og kunstgødning her, og sådan har maden været dyrket i årevis. Ved indgangen til 2013 blev gården officielt omlagt til statskontrolleret økologisk, men det ændrede ikke fremgangsmåderne – for os var det blot en tilkendegivelse af, at den økologiske tankegang er vigtig at udbrede.

Køkkenhaven omfatter ca. 20.000 kvadratmeter. Forskellige kartoffelsorter dyrkes i et lille stykke mark.

Gårdens dyrehold

Her en kort introduktion til en del af det værdifulde dyreliv på Brandbygegaard:

Kaninerne er et søskendepar, vi fik forærende, og navnene fulgte med. Hannen hedder Yndig, hunnen hedder Brownie. De har meget lange ører, og alt hvad du hvisker, kan de høre. Kaninerne bor på et indhegnet område inde på gårdspladsen, lige ved siden af porten igennem den ene af de fire længer, og dermed et sted vi kommer tæt forbi mange gange om dagen.

Der er to slags gæs – svanegæs og landgæs. Det ene par hedder Klaus og Gertrud, det andet par hedder Fætter Guf og Gåse Åse. Gæssene lukkes ud hver morgen og græsser frit i vinmarken, bærrækkerne, under frugttræerne og i haven. Om aftenen drives de ind i deres aflukke i bindingsværkladen, så de er i sikkerhed for ræven.

Der er lige godt tyve ænder, nogle er gamle sorthvidbrystede landænder, men de fleste er løbeænder med fart på. Tillige med pindsvin, der patruljerer om natten, er ænderne vores vigtigste hjælpere i arbejdet med at begrænse antallet af snegle i afgrøderne. Ænderne bor også inde om natten og går frit om dagen.

To geder er her på gården – Sure Signe og Tillægsgeden Tue. Deres indhegning ligger som en del af haven, og udover at gedelivet er meningsfyldt for Tue og Signe selv, så er de også mægtig gode til at være sammen med gæster, både børn og voksne. Det er godt for alle at komme så tæt på dyr, som man kan med geder, og skulle de tygge lidt på en fletning, vokser den ud igen.

Der går nok omkring hundrede høns i æbleplantagen, hvor de finder en stor del af deres føde selv. Desuden er de højt skattede sundhedshjælpere, fordi nedfaldsæbler med sygdomme og insektangreb er noget, der tages næb om på stedet – det er helt afgørende i en dyrkningsform, som ikke anvender sprøjtegifte. De fleste af hønsene hedder Brunhilde, og de to haner hedder Coq au vin og Cornelius. De ældste af hønsene er 5 år gamle og lægger nærmest ikke æg længere. De er gået på pension og trisser rundt, til de bliver mætte af dage. Hønsene er ligesom de øvrige fugle ude om dagen og inde i sikkerhed om natten. Når solen er på vej ned, ringer vi med en klokke, og så kommer de løbende ind fra æbleplantagen. Det er praktisk på den måde at kunne kalde til sengetid, hvis vi i sommerhalvåret gerne vil i biografen eller besøge familien, før aftenmørket kommer.

Der er to mufloner med årets lam, moderdyrene hedder Frukules og Mirakules, og så er der en lille flok hvide (næsten) får – Ole, Solveig, Krølle, Sorteper og Hest. Får og mufloner afgræsser et område, som holdes lysåbent for blandt andet agerhøns, fasaner, lærker og viber.

På marken bag fårene går tre kreaturer. Det er skotsk højlandkvæg, og valget er faldet på dem, fordi de er nøjsomme og robuste, så de kan gå ude hele året ligesom gårdens øvrige husdyr. Udenfor i det fri er der for alvor mulighed for at røre sig, få sol på kroppen, blive kølet af blæsten, rode i jorden og selv finde foretrukne fødeemner. Derfor er det så vigtigt, at dyr lever udendørs, selvfølgelig med mulighed for at søge ly for regn og kulde. De tre kvier – det er hundyr som endnu ikke har fået kalve – hedder Colette, Cosette og Cuvette.

Omme bag drivhuset bor grisene Smaskepot og Kjetil. De er ungarske uldgrise, har en tæt krøllet pels og nogle dybtliggende, opvakte øjne halvt gemt under deres hængende ører. Kjetil er efterhånden en gammel orne, ikke udpræget smuk, men med nogle gevaldige krumme hjørnetænder, man skal holde øje med under fodringen. Soen Smaskepot er godheden selv, og det kan bedre gå at vende ryggen til hende. I værste fald læner hun sine godt 200 kg op ad ens ben og gnubber sideflæsket.

Således er livet rundt om gården og dertil kommer de mange vildtlevende dyr i jorden, blandt planterne, i vildnis, læhegn, engen, skoven og søen.

Der er lige to dyr mere at nævne i denne omgang – de bor i stuehuset sammen med os og tæller ikke blandt de udendørs. Hundene Dagmar og Sofus er med på arbejde i køkkenhaven, æbleplantagen, vinmarken osv. men det er mest fra forår til efterår. Om vinteren bruger de en del tid på at holde vores fødder varme, når vi sidder stille og læser eller skriver. Som nu.

Kommer du på besøg på gården, er al færdsel på eget ansvar.