Selvom gårdens gamle kørelade endnu er en byggeplads, vi dagligt besøger, er lokalet også ved at tage så meget form, at det kalder på mere konkrete indretningstanker.
Og dem har der været nogle stykker af. Tilbagevendende, opgivne, nytilkomne, fjollede, overbevisende og sidst men ikke mindst – vedvarende.
Først og fremmest vil vi gerne skabe et rum, hvor man føler sig godt tilpas – uden at tænke videre over hvorfor. Selvom rummet er stort, skal det omslutte og selvom det er nyt, skal det virke velkendt. Trygt. Rart. Et sted man gerne vil tilbage til.
Måske husker du, at vi anskaffede 5 paller akustikplader billigt, fordi de var af 2. sortering og skulle males. Det er vi i gang med, sideløbende med opsætningen.
– Den er meget grøn, sagde damen ved blandemaskinen i trælasten. Uden en efterfølgende opblødning. Men ja, den er meget grøn, racing car grøn med en anelse sort, og den er valgt, fordi vi gerne vil have et forholdsvis mørkt loft, der giver ro og en hyggelig himmel over alle. Det er jo ikke en tandlægeklinik, vi arbejder på.
Der bliver heller ikke noget moderigtigt, nyt nordisk lyst i Ikeastil over indretningen, for gennem foråret har vi indkøbt brugte møbler fra 60’erne og 70’erne. Det er godt håndværk, smukt design og nyistandsat genbrug. Genbrug, genbrug, genbrug. Som at være hjemme.
Inventaret samles på stuehusets førstesal, mens vi arbejder videre på færdiggørelsen af lofter og vægge.
Plus det løse
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 