Jeg har ligget på knæ hele dagen. Og er efter alt at dømme kommet op igen.
En dedikeret afsked med store bededag, tænker du måske, men nej. Her langt ude på landet er der ikke videre forskel på hverdage, weekender og helligdage. Årstiderne derimod er pejlemærker og vejret er kortet.
Sidst her kom vand nok til, at man kunne kalde det nedbør, var d. 24. april. I timerne frem mod denne mindeværdige dag havde jeg travlt med at tilså køkkenhaven på den østlige side af gården. Det er den bedste start for frø og planteavler at arbejde med luftig, mild jord, mens den er tør, få sået, sået og sået og så lade regnen falde blidt og pakke jorden tæt om de kommende spirer.
Nu er der igen meldinger om snarlig regn og derfor har jeg sået videre og plantet ud i køkkenhaven vest for gården. Alle de forspirede porrer, knoldselleri, bladkål, sommerblomster, salat m.m. har fået blivende vokseplads, i hvert fald for resten af året.
Udenfor er jorden endnu bar og brun, men i drivhusene er der meget at spise nu – forskellige salatsorter, radiser, de første spidskål, pak choi, spinat og bladbeder plus diverse urter.
Og det er værd at være nede for.
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 