Måske husker du…..nej, det gør du nok ikke, men for 5 uger siden såede jeg 7-8 forskellige kuldetolerante salatsorter indendørs i priklebakker. Lige siden har de været en daglig påmindelse om noget levende at tage sig af, og de fremspirede planter er passet med vand, lys og nøjeregnende blikke.
Efterhånden er der blevet småt med plads både foroven og forneden i bakkerne og for et par uger siden gik jeg i gang med at klargøre drivhuset til udplantningen. Inden da havde ænderne gennemgået jorden for snegle og snegleæg plus det løse. Ænder finder altid det meste og de er en stor hjælp i den efterfølgende salatdyrkning. Tålmodigt snadrer de underlaget igennem og nu er de flyttet til det gamle drivhus for at fortsætte der.
Først blev resterende planterester fra sidste år fjernet og dernæst højtrýksrensede jeg huset for at fjerne filmen af alger, støv og andet, der nedsætter lysintensiteten. Huset bliver hurtigere varmt, når indstrålingen er god. Godt med lys er også afgørende for planternes trivsel.
Efter vask og rens har jeg kørt et passende antal trillebøre ind med gødning fra henholdsvis kaniner og får. Vi har ikke ret meget husdyrgødning at gøre brug af, så det prioriteres til næringskrævende afgrøder. Mellem rækkerne med salat og spidskål kommer tomatplanter og chili til at gro senere på foråret og de skal have en del at vokse af.
Herefter blev huset overladt til Søren Sørøver og hans Ferrari. Vi ved godt, at der er forskellige livsindstillinger for og imod fræsere. Her på stedet dyrker vi mange grøntsager på et relativt stort areal, og vi har et dybfølt ønske om at kunne holde til det i mange år endnu – det kommer ikke til at ske med gravning med greb eller spade.
Åh ja, no digging er også noget at leve for. Nogle steder praktiserer jeg det, de fleste steder ikke. Det er ældgammel landmandsviden, at man slipper for en del problemer ved at vende jorden rundt og starte næste sæsons dyrkning på et underlag, der er mindre belastet af forrige års opformering og spredning. Her, hvor vi ikke har et kemisk arsenal at bekæmpe med og hvor vi har så stort et areal at håndpasse, er det centralt med en god start på året. Nå, det var det. Fræs, pløj eller lad være, som det passer dig.
Knap havde Søren Sørøver forladt bygningen, før jeg bar priklebakkerne ud ad stuehuset og om til drivhuset. Hidsige byger med krystalvredt vand slog mod taget og intet i denne dags vejr har signaleret forår. Ikke desto mindre er 480 små planter af salat nu sat i jorden og kan begynde at spænde rodnettet ud. Fastgøre og fæstne sig til kloden, vokse nedad den kommende tid og forhåbentlig opad før eller siden.
Vi glæder os sådan til frisk salat
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 