Nogle gange har jeg lommerne fulde af frø fra træer. Nogle gange har jeg også Søren Sørøvers lommer fulde af frø. Nogle gange spreder jeg dem med let hånd og håber det bedste. Andre gang sår jeg frøene i potter, planter de små træer ud i køkkenhaven og flytter dem efter et par år til skovområdet. Senere ser jeg med tungt hjerte resultaterne af fremspiring, vækst, rådyrs fejninger, mosegrises bundbid og harers tilfældige afgnav. At så og plante træer er et evighedsarbejde.
Udover at arbejdsløsheden er lav, er der ingen inflation eller dyrt fossilt energiforbrug i foretagenet. Med træer oplever man ikke rentestigninger, overnormalprofitvirksomhed eller kommisionspolitik. Træer er i ordenes oprindelige betydning bæredygtige, grønne og vedvarende.
Hvert år, når vinteren nærmer sig sin afslutning (jo, det gør den nu, det må den gøre..), graver jeg forsigtigt de nye træer i køkkenhaven op og flytter dem ud i områderne med skov på vej. Der er også altid et væld af selvsåede træer i udkanten af læhegn og bag bygninger, hvor græsset ikke klippes – snart kommer turen til dem.
De første træer blev plantet i Grundtvigs Skov i januar 2016 og flere af dem er blevet op mod 4-5 meter høje. Bunden er lysåben og iklædt småfugle. De to nye skovområder støder op til den gamle fredskov, som vi sidste forår fik opgraderet til urørt skov.
Den holder eftertiden snitterne fra.
Lone
P.S. Selvom Dagmar har drejet sig inde i sin hud og ser bebrejdende på mig, er der intet unormalt i at gå tur med snor på. Sådan er det altid, når vi færdes, hvor de vilde dyr lever.
Beretninger fra et autentisk landbrug 