Nu er det et par uger siden, vi sidst har skrevet om istandsættelsen af gårdens kørelade og derfor er det på tide igen. Du skulle nødig tro, at vi er gået i stå. Her kommer en siden-sidst-opdatering.
Der har været parallelle spor af arbejde. Dels er vi stadig i gang med at bygge indervæggen færdig, hvor det er muligt og dels er vi ved at klargøre tømmer købt på det lokale savværk i Hølken, så forvitrede spærdele kan udskiftes.
Det er jo ikke et cykelskur, vi bygger – det er et kulturhus og sådan ét skal tillige være en æstetisk oplevelse at opholde sig i. Være i. Det betyder, at der er en del forarbejde, før træet er klar til opsætning. Fladerne skal maskinhøvles, de skarpe kanter rundes med overfræser og så er der håndslibning med sandpapir til sidst.
For at få lov til at ændre bygningens status til forsamlingslokale med helårsbrug er der krav om grundig isolering af både gulv, vægge og loft.
De nye indervægge består af to lag træuld, dampbremse og endnu et træskelet opsat i et mønster, som gør det arbejdsvenligt at opsætte sidste lag træuld samt fibergips. Der mangler lidt VVS-indsats, før den del kan afsluttes på gavlvæggene.
Laden i bindingsværk er fra 1866 og den er som nævnt en kørelade. Det vil sige, at der er en port i hver gavl og en gennemgående vej imellem, hvor heste forspændt en vogn kunne trække læs med neg, korn og andet ind, læsse af eller på og fortsætte ligeud. Heste med vogn kan vanskeligt bakke og derfor er køreladen indrettet efter ensrettet færdsel. De 7 lodrette stolper gennem laden er nu udskiftet til træ med ny styrke, men de markerer stadig ladens opdeling på langs – til heste og til korn.
Det udtryk værner vi om.
Og det går stadig fremad.
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 