Til almindelig opmuntring

Jeg kunne godt fortælle dig, at de første erantis og vintergækker er kommet op af den kolde jord. Men det ved du sikkert. Jeg kunne også fortælle dig, at småfuglene er begyndt at synge. Enkeltvist, når solen varmer, og én fugl gør også forår. Det ved du nok allerede, men alligevel. Hvad ved jeg.

Jeg ved, at chilifrøene er sået nu og hvis du ønsker dig en lang sæson med de små stærke frugter, kan du overveje at følge fremgangsmåden her.

Og jeg ved udmærket, at vi har vintermåneden februar i vente og den er da værd at dvæle ved, men når hård, fuldblods frost endnu ikke har bidt sig fast, er det vanskeligt at bevare roen. Lyset er mærkbart tiltaget, ligesom mulighederne. Aftenfodringen finder allerede nu sted 1 time senere end i december og der sker formodentlig også gode ting i verden.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.