
De seneste dage har budt på et par ud-af-huset-opgaver. I forgårs var der symposium om biodiversitet på Moesgaard Museum med forskere og undervisere fra bl.a. Aarhus og Københavns universiteter samt nogle udenlandske. Udgangspunktet for behandlingen af emnet var de to begreber land sparing og land sharing.
Ved land sparing intensiverer landmanden driften af jorden for at øge produktiviteten. Teoretisk betyder det, at ekspansion ind i naturarealer kan begrænses eller arealet med natur ligefrem kan øges (sidstnævnte er uhyre teoretisk i industrielt dansk landbrug, ikke mindst fordi jorden udover dyrkningsværdi er afgørende for tilladelsen til udbringning af husdyrgødning). Ved land sharing anvendes der miljøvenlige dyrkningsmetoder eller der tænkes en anderledes struktur i landskabet, som vil fremme biodiversiteten i selve produktionsfladen.
Som inspiration til hvordan landbrug kan forenes med øget biodiversitet, var jeg inviteret til at holde et indlæg om dyrkningen og naturudviklingen/samspillet med vilde dyr og planter her på gården. Selvom det var ud på eftermiddagen og de to ovenstående begreber skulle kendetegne diskussionen, tillod jeg mig at introducere et tredje – land caring. Det tager udgangspunkt i at afstå størst muligt areal til natur og nøjes med at dyrke, så man har nok. Visualiseret i en billedkavalkade af muligheder og samhørighed med omgivelserne.
Nok er tilstrækkeligt for de fleste. Nok kan for eksempel opnås ved en omstilling fra industriel husdyrproduktion med stort energitab i fodringen til direkte dyrkning af næring til mennesker og ved mindskning af spild i alle dele af fødevareproduktionen.
Optimering af dyr og planter har kendetegnet industrielt landbrug i et par generationer og det kendetegner nu vores livsbetingelser – tabet af insekter/biodiversitet, lukkede grundvandsboringer og kroppe med rester af sprøjtegifte, overgødet vand- og havmiljø, klimaforandringer, antibiotikaresistens, regn og luft med ammoniak osv.
I går lavede Søren Sørøver og jeg mad til 55 deltagere i en fællesspisning i Horsens. Vintergrøntsager fra køkkenhaven og drivhuset i en indisk inspireret middag. Der var lidt mere end nok. Men så spiser vi resterne i dag.
Nok er nok
Lone