
I dag har gårdhundene været på årets udflugt. Der er ikke den store overraskelse i målet fra år til år, men det falder tilbage på de fantasiløse arrangører.
Når sommerens hektiske aktiviteter er aftaget, når høst og forarbejdning nærmer sig et roligere leje, når pulsen falder og der er blanke dage i kalenderen, så tager jeg mig sammen og bestiller tid hos dyrlægen til helbredstjek, vaccinationer m.m.
Vi kan transportere én hund ad gangen og således oprettes to konsultationer med en times mellemrum, for at der er tid til at køre hjem og skifte hund.
Det er den dag på året, hvor Knaldbert og Dagmardyret er adskilt 50 minutter og der er en forvirret stemning hvert sekund. Alt bliver godt igen, når sidste væsen er hjemme og duftene af dyreklinik, fæller indenfor patientgruppen, bestikkelsesbelønninger m.m. er afstemt.
Aftenen tegner roligt
Lone