Køb køb køb

Jeg elsker bøger – og i særdeleshed Lones. Det er ikke bare noget, jeg siger for husfredens skyld. Jeg mener faktisk, at Lone kan noget helt særligt med ord, som er de færreste forundt. Omvendt så kan ord også noget med Lone. Uanset hvor urovækkende de kan være for andre at læse, så er de for Lone rovækkende at skrive. Det virker som om, hun har fået en god stesolid, når ordene tager fat i hende. Omverdenens uro slipper sit tag, om ikke andet så i det øjeblik hun sidder foran tasterne eller over notesbogen. Jeg er slet ikke i tvivl om hendes glæde ved at skrive og jeg er ikke bange for at sige, at det gør Lone til et bedre menneske at skrive. Ok, lidt bange, men nu er det ude.

Der er altid lange perioder, hvor vi har alt for travlt til, at Lone kan finde ro til at skrive. De er som regel efterfulgt af perioder, hvor hun ikke kan se meningen med at skrive. Der bliver udgivet bøger nok, mener hun, og hvad har hun at byde ind med, andet end endnu en ligegyldighed til reolen. Denne fase kræver nødvendigvis nogle samtaler, en del påmindelser om de mange dejlige tilbagemeldinger, hun får på sin litteratur, en snak om ligegyldigheden ved det snævre økonomiske overskud vores forlag regerer under, og at glæden ved at skrive bør være uafhængig af læserne – og ikke mindst antallet af dem. Det sidste, ved jeg selvfølgelig godt, er noget af en påstand, for hvem vil ikke gerne anerkendes for det, de gør, og ikke kun af forlagsdirektøren hun i øvrigt deler seng med – man mærker en hurtigt smuldrende troværdighed lige der.
Nå, men denne fase er heldigvis ovre og med et smil om både hendes og min mund kan jeg afsløre, at Lone skriver igen. Det ved jeg faktisk ikke, om jeg må afsløre, for vi er i ”det er jo slet ikke sikkert, at det er godt nok” og “hvis det nu ikke bliver til noget” fasen. Men jeg kender dig Lone – det bliver til noget!


Det bringer mig tilbage til starten af denne tekst. Jeg elsker Lones bøger og jeg mener altid, at bøgerne skal læses af så mange som overhovedet muligt – jeg sætter troligt forlagets økonomi på spil, når der skal trykkes oplag. For hvilken støtte af litteraturen ville jeg være, hvis jeg ikke hver gang tror på svimlende salgstal, berømmelse og placering på bestsellerlister. Desværre betyder det – og det er bestemt ikke kvaliteten af det skrevnes skyld, men helt i gennem forlagets formåen, at en betydelig mængde bøger gennem tiden har hobet sig op på lageret.


Derfor, mine damer og herrer, skal der ryddes op! Jeg giver gratis bøger med ved køb, der er lavet bogpakker og prisen er sat, så den er konkurrencedygtig med pejsebrænde – ikke at jeg vil anbefale alternativet – blot for at illustrere.

Kig ind på www.detflydendeforlag.dk og køb bøger til dig selv, til reolen, til vært/værtindegaver, til naboen, til jul, til pinse og påske. Køb køb køb!

Jeg forudser nemlig, at pladsbehovet lige pludselig igen er stigende.
Søren Sørøver

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.