Flagermus i høj kurs

Selvom deres internationale popularitet har været stærkt dalende de seneste knap 3 år, er vi stadig meget begejstrede for flagermus her på gården.
Der er mindst to arter, de store og de små, som vi kalder dem i mangel på supersonisk lytteudstyr, der er nødvendigt for at artsbestemme nærmere. Men nogle af deres lyde kan godt høres med det menneskelige øre – når en flagermus kommer tæt på, klikker den nærmest.
Og tæt på kommer de. Om aftenen, når man stiller sig i en himmelåbning mellem havens store træer, kan flagermusenes silhuetter ses op mod dagens sidste blide blå. Det er en akrobatisk fest, intet underholdningsprogram indendørs kan hamle op med. Nysgerrigt flyver de tæt på, ikke i angreb, bare undersøgende tæt og man skal stå roligt og stole på, at det ikke giver en ny midterskilning.

I år er noget anderledes, som du måske husker. Det gamle valnøddetræ med rosen på gårdspladsen væltede i vinterens sidste storm. Det har ændret rummet mellem de fire længer på flere måder, blandt andet har der været sol og lys nok til et større varieret blomsterbed i midten. Blomsterne tiltrækker insekter, både om dagen, om aftenen og særligt om natten, hvor bygningerne holder temperaturen en anelse højere end på det frie land. Hver aften dukker en af de små flagermus op og den flyver rundt og rundt inde på gårdspladsen. At vi står derude og kigger, gør den ingenting, men et kamera med elektrisk kredsløb bryder den sig afgjort ikke om. Straks er den væk og det siger måske noget om, hvor lidt elektronik, der skal til at forstyrre biologiske systemer.

For nogle år siden byggede min far et par flagermuskasser til os. Vi ved ikke, om de er beboede endnu, men vi ved, at der kommer flere og flere flagermus til gården i takt med flere og flere træer, også udgåede, flere og flere blomster og flere og flere insekter. Det hele hænger sammen på forunderlig vis.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.