Frø – gem lidt selv

Hvis du endnu ikke har taget frø af sommerens tomater, kan det stadig nås. Selvfølgelig kan det det. Vælg de mest modne tomater på planten og lad dem eventuelt eftermodne i vindueskarmen et par dage. Skær dem fra top til bund og skrab forsigtigt kernerne ned i et lille glas eller en kop. Hæld vand over og lad blandingen stå og smågære nogle dage til frøene synker til bunds. Aha, registrerer frøet, nu er jeg på vej gennem et fordøjelsessystem – næste skridt er fugtig, lun jord og spiring.
Men nu er det ikke frø, der bestemmer alt her på kloden. Langt fra. 
Hæld frøene (og hold dem adskilt i forskellige sorter) i en sigte og vask dem fri for frugtkød og fnuller. Spred dem ud på et kaffefilter, et stykke sammenfoldet avispapir eller lignende og lad dem tørre. Helt. Fold kaffefilteret eller papiret sammen omkring frøene og gem dem et skyggefuldt sted indendørs.

Hvis din tomatplante er en F1-sort – det vil sige, at den er resultatet af en krydsning mellem to nøje udvalgte sorter – er der ingen grund til at tage frø af planten. Næste års frøsåede planter vil have en genetik, der springer i alle mulige retninger og smage. Hvis din tomatplante er det, man kalder frøfast eller en arvesort, vil kernerne fra den kunne sås og give nye tomatplanter med samme egenskaber.

Ikke nok med, at du sparer penge (som du evt. kan bruge på andre frøposer) ved at høste og gemme frø fra egne afgrøder, du sikrer dig også frø fra planter, som trives godt på din lokalitet – du ved bedst, hvad der trives hos dig. Sidst, men ikke mindst, er det at høste egne frø en sikkerhed for, at du fortsat kan få dine yndlingstomater m.m.
Der er med andre ord tale om en decentralisering af magten over madens oprindelse, når du som avler passer på din egen frøbank og mindsker afhængigheden af, hvad der står på frøfirmaernes og EUs/Danmarks sortsliste.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.