Lav kyssehøjde

I går, på vej hjem fra aftenturen med hundene, fik vi øje på en ny plante. Ikke indkøbt, ikke indført, bare lige pludselig vildt etableret ad biologiens sindrige veje. Det er måske knap et mirakel, men i hvert fald forunderligt – der gror mistelten på gården.

Planten sidder på et mindre æbletræ i haven, et kort stykke fra hovedstammen og i al for lav kyssehøjde. Men hvad – det skal ikke ødelægge glæden.

I Danmark er mistelten (stadig) forholdsvis sjælden som vildtvoksende. Bærrene indeholder en klistret gelé omkring frøene. Når en fugl gerne vil have den klæbende masse af næbbet og skraber det rent på en gren, bliver frøene afsat på en mulig vært. For en vært skal der til – misteltenen er en snylter, der kan lave fotosyntese og vokse sig op til 1 meter i kuglerund diameter, men dens forsyning af vand, næring og mineraler hentes gennem grenen på det træ, frøet spirer på og sender forbindelseslinjer ind i. Med tiden dør træet og misteltenen sammen og det er der også noget smukt ved.

Mistelten var så vidt vides i Danmark for omtrent 8000 år siden og fremefter, muligvis fortrængt af kulde i en periode og genetableret senere. Under alle omstændigheder er den almindeligt forekommende længere sydpå i Tyskland og Frankrig, men sjældent forekommende i den danske natur. Og inden nogen nu indvender, at vores have ikke er natur, vil jeg lige nævne, at den også er natur, selvom græsset under de mange store træer klippes af og til. År for år dukker nye planter, svampe, fugle og andre dyr op i haven, som hænger sammen med skoven, engen, søen og det åbne land.

Det er faktisk et mirakel, når man tænker nærmere efter…
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.