Lind

Hvis man går gennem den røde låge og vest om det hundredårige pæretræ, så smyger en vidunderlig luft sig omkring ens krop og drejer den i retning af linden.

Uanset om man skal hen til lindetræet eller ej.
Tusinder og atter tusinder lindeblomster dingler som små kvaste og lokker insekter og mennesker til med en urkraft af duft.

Den starter som buldrende floder dybt under jorden, stiger opad i åer, forgrener sig i bække, søger udad i kronen som regnskyl, bremses det sidste stykke vej gennem kviste og stilke og falder til sidst som bittesmå dryp af nektar på sommerbrune skuldre.
Hvis man er heldig.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.