Tårnfalk

Sidste år opsatte vi to fuglekasser til tårnfalk. Den ene på træladens gavl og den anden på kampestenslængens gavl. Der gik kun et par uger, før et opmærksomt tårnfalkepar fandt interesse for kassen på træladen og vi har ellers ikke haft tårnfalke på gården før. I hvert fald ikke i de 28 år, vi kender til. Men trods interessen og et længerevarende ophold, kom der ingen unger ud af foretagenet.

I år vendte parret tilbage, satte alt ind på kassen på træladen igen, men blev jaget væk af nogle alliker og krager efter et stykke tid. De ryddede efter alt at dømme reden for æg. Vi så det ske, mens vi gik og arbejdede på det nye hus overfor laden.

Men tårnfalkene blev her og gav i stedet reden på kampestenslængen en chance. De har talt meget om det – det gør tårnfalke – og besluttede så at starte forfra. Vi har været så spændte. Holdt øje, stået stille og lyttet efter smådyr på de daglige ture forbi gavlen. Tårnfalkeunger er – og det er meget fornuftigt – noget mere lydløse, end deres forældre. Men de er der.

Og siden i går er de begyndt at kigge ud på deres kommende verden.
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.