Livgivende

Der er mange ting, som er vanvittige. Dekandente, tankeløse og destruktive. Der er også meget vigtigt omkring os. Nærvær, samhørighed og liv.
Nogle ting kan man vanskeligt gøre noget ved, andet ligger indenfor ens råderum. At plante træer for eksempel. Jeg synes, det er vigtigt at plante de træer, man kan, i ens levetid. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det.
Meget i denne verden retfærdiggøres økonomisk eller målt på nytteværdi i den ene eller den anden sammenhæng. Det nemmeste i sådan en verden er at sige, at man planter træer for at hive CO2 ud af atmosfæren. For at balancere et klimaregnskab og optimere fremtiden, så den kan fortsætte med et hæsblæsende forbrug og styrke økonomien. Og mens man står der foran sin teleprompter og kommunikationsrådgiveren krammer manuskriptet kærligt, kan man tilføje værdien for biodiversiteten, de stakkels udsultede insekter, nej bier, det er bierne, der har nytteværdi, og i kreativt reklamesprog lave nogle bibelske referencer til højre og venstre alt efter de seneste exit-exit polls.

Men det er ikke nødvendigt. Man kan så og plante træer bare fordi, det giver liv.
Nærvær. Samhørighed.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.