Kender du det med at sidde på en café, hvor der bliver serveret en ligegyldig øl fra hane, mens unge ofre for perfekthedskulturen vimser rundt og servicerer det bedste, de har indstuderet. Der er noget hipt i højtalerne og fyre med hurtigknæppersko og lyserøde poloskjorter sammenligner deres soltan under tiltagende brede smil. Måske føler du, ligesom mig, også meget lidt velbefindende i situationen. Vi sad også kun sådan et sted for noget tid siden, fordi La Vie havde et privat arrangement og derfor ikke var en mulighed.
Lidt væk fra det unge og smarte ligger La Vie på den smalle Thonbogade i Horsens. En tidslomme fra 30’ernes Paris, en æstetisk sukkerknald der langsomt smelter på tungen. La Vie er en kaffebar, den er en vinbar, et hjemsted for franske sjusser, en jazzklub, men mest af alt et værtshus i ordets oprindelige forstand. Ikke et ligegyldigt vandhul, hvor en nødtørst stilles, nej det er nærmere et åndehul, hvor sjælen nænsomt dyppes i Pastis, mens charmen drypper let fra det udsøgte tapetvalg i det lille lokale.
Værtshus kalder jeg det, da værtskabet, der i min bog ikke kan overvurderes, er lige så charmerende på La Vie, som den lille gasovn i baren. Martin hedder han, og han står der på sit sted og smiler, så skægget må give efter og med gæstfri bragende røst hilser han ALLE velkommen.
I går aftes gik det hele op i en højere enhed, men det startede faktisk tilbage i tiden, for 3 år siden her på gården, hvor Martin kom til koncert, da han er stor fan af den übertalentfulde saxspiller Jan Harbeck. Det var første gang, vi mødte Matin og for den sags skyld Jan. Det er såmænd ikke fordi, vi sidenhen har overrendt hinanden, men på gårsdagens kolde novemberaften oplevede vi dem igen for fuld blæs, denne gang på Martins lille La Vie.
Jan og hans Live Jive Jungle band, der i øvrigt er i verdensklasse – find en koncert nær dig! – og Martin, der stod midt i sin drøm og brugte al den gode energi på at sikre sig, at hans gæster havde det som blommen i et æg. Hvad jeg prøver på at fortælle er blot, at får du muligheden for at kigge ind og opleve La Vie, med alt hvad det indebærer, så gør det for ind i hulan! Det er et lille sted og der er ret stor sandsynlighed for, at du kommer til at sidde tæt, på den anden side er der også en overhængende chance for, at dem, du kommer til at sidde tæt på, er fantastisk selskab.
I går aftes var der en helt usædvanlig jazzkoncert på café La Vie i Horsens. Jan Harbeck, Peter Leth, Morten Ankarfeldt og Thor Madsen spillede den dybrøde vægmaling flydende. Vi var omtrent 25 begejstrede deltagere i lokalet og yderlige 10 i det tilstødende orangeri. Koncerten var i en klasse for sig med et nærvær og en intensitet, som kun et lille sted med stor sjæl kan give. Trommens rytme kunne mærkes i lungevævet og blæseinstrumentet fik de små hår på kinderne til at blafre. Vores hjerter dansede.
Søren Sørøver
Beretninger fra et autentisk landbrug 