Køn, klima og kujoner

I forbindelse med et projekt igangsat af Nordisk Ministerråd blev jeg i september inviteret til at bidrage til en fokusgruppe. Emnet var – og er – køn og klima. I det virtuelle møde på tværs af nordiske lande beskæftigede vi os med køn/ligestilling indenfor landbruget og fødevareproduktionen. Diskussionen mundende ud i en rapport, som bliver præsenteret i november på COP26 i Glasgow.

I Danmark er der en stærk tradition for at overdrage et landbrug fra far til søn, selv i 2021. Landbruget er ikke længere fysisk hårdt og krævende – der er mekanisering i en grad, som gør det muligt at være landmand uanset køn. Statistisk set får landmænd stort set lige så mange drengebørn som pigebørn, alligevel ejes mindre end 3,5 % af den danske landbrugsjord af kvinder. Hvorfor er det stadig drenge, der overtager gårdene? Er det forventninger i opdragelsen, eller fænger industrielt landbrug ikke hos pigerne? I givet fald hvori består forskellen på kønnenes opfattelse af antibiotika som produktionsmiddel, ekstrem husdyrtæthed i lukkede bygninger, fodring med GMO-soja, ledelse af kolonnearbejdere, gyllekørsel, udbringning af sprøjtegifte, påvirkninger af nærmiljø, udledning af næringsstoffer til havet m.m.? Kan den rigide tilgang til mindre klimabelastning kædes sammen med kønnet?

Antallet af heltidsbedrifter er faldet fra 22.500 bedrifter i år 2000 til 8.800 bedrifter i 2019. Det opdyrkede areal er stort set uændret, der er blot færre om det og udviklingen fortsætter i den retning. Selvsamme udvikling gør det vanskeligt at gennemføre generationsskifte (og dermed skift af sindelag), fordi etableringsomkostningerne for unge mennesker er uoverskuelige. I Danmark er der som nævnt tradition for overlevering fra far til søn, modsat i Norge, hvor døtre er i højere kurs. Aktive politiske beslutninger sørger for, at norske gårde er små og bidrager positivt til lokalsamfund og landsbyer. Med andre ord – det kan gøres anderledes og hvis du tænker, at det er på basis af solid norsk landbrugsstøtte, så har du ret, men dansk landbrug modtager også adskillige milliarder fra EU – fra samfundet, altså os, hvert år. Du ved sikkert selv, hvad vi får til gengæld.

Til sammenligning er der ca. 8000 frisørvirksomheder og ca. 13.000 restaurationsvirksomheder i Danmark. Indenfor det spænd er der bemærkelsesværdigt få kokke og frisører, som vedholdende påvirker de folkevalgtes beslutninger. Det samme kan ikke siges om de knap 9000 selvstændige bedriftsejere.
Man kan indvende, at hverken frisører, urmagere, telefonsælgere, organister, kokke eller blomsterbindere producerer noget og derfor har de ikke indflydelse på dansk politik. Til gengæld påvirker de heller ikke i væsentlig grad vores havmiljø med udledning af næringsstoffer, vores helbredelsesmuligheder med antibiotika, vores drikkevand med sprøjtegifte osv. Og det er det mest betænkelige i den nuværende konstruktion med magtfulde lobbyisters nærhed til politikerne – de får lov til at forme rammerne for deres virksomhedsdrift, desuagtet at de rammer er vores fælles livsgrundlag. Tag for eksempel det seneste forlig om en grøn omstilling af dansk landbrug. Aftalen er så mindelig og luftig, at landbruget ikke føler sig presset. Hvis det industrielle landbrug ikke er presset, er vores miljø det.

Der er ikke behov for en klimatilpasning af dansk landbrug. Der er behov for en gennemgribende omstrukturering af størrelse, miljøpåvirkning, husdyrforhold, risikospredning og ejerskab. Det er ikke omkalfatring af skroget, det er nybygning på værftet og den kræver politiske konstruktører med mod og integritet.

Lone

Kilder:

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/oktober/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug/

https://estatistik.dk/branche/frisoersaloner/960210

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=33293

https://landbrugsavisen.dk/landbruget-sidder-midt-i-magtens-snirklede-edderkoppespind

https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Tekniske_gennemgange_-_Landb.forh._2021/OEkonomi/Bilag_16_Faktaark_oekonomiske_noegletal_for_landbruget.pdf

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.