Fødselsdagstræer

Hvert år får jeg et træ i fødselsdagsgave af Søren Sørøver. Sådan har det været fra starten og sådan bliver det ved med at være. Et træ går aldrig af mode, bliver ikke slidt, skal ikke repareres og kan holde ens tid ud.
Hver eneste dag, når jeg går rundt i haven, glæder jeg mig over, at alle årenes fødselsdagsgaver er særlige træer, som betyder noget særligt. For mig i hvert fald. Jeg håber også, at de kommer til at betyde noget for dem, der engang vil bo her efter os, bare så meget at de ikke bliver fældet. Men den slags er der ingen grund til at bekymre sig om nu; fokus bør ligge på at plante. Plante, plante, plante.
Hvert år – eller de år hvor sol, måne og åbningstider står i zenit – tager vi nordpå til Ellengaard Planteskole og besøger Sørens kammerat, Christian, der har et ualmindeligt fint udvalg af alle slags ønskeplanter inklusive store træer. Det er det tætteste, jeg kommer, på glæden ved shopping.

Som regel ender fødselsdagstræerne i den store landbohave syd for stuehuset. Der er ingen bede eller andet, som er vanskeligt foreneligt med hundepoter og andenæb, men en tiltagende fornemmelse af bevoksning bestående af mere eller mindre ualmindelige træer. Og inden florapolitiet eller find-fem-fejl-folket bruger tid på at sende kommentarer og påpege de politisk ukorrekte træsorter og valgets konsekvenser, vil jeg lige minde om, at det er træer, der netop er valgt med megen omhu, efter ønske – det er, som det skal være.

Haven rummer bl.a. et mammuttræ (jeg har frøsået), forskellige slags eg, bøg, gamle æbletræer, cypres, hængebirk, gamle pæretræer (over 100 år), arktisk bøg, platan, kejsertræ, skyrækker, avnbøg, løn, slangegran, forskellige fyr, tyrkisk hassel, pinje, Himalayaceder, valnød, mirabelletræ, bitræer, pil, duetræ, ahorn, forskellige lind, ægte tulipantræ, kirsebær, vandgran, Hunzaabrikos (også hjemmesået) m.fl. I dag har vi hjembragt et tempeltræ og en korkelm.
De største og ældste træer i haven når sammen med kronerne, danner nu et tag og har skabt en skyggefuld bund. Hvor der for få år tilbage var almindelig græsplæne og lysåbent er der en mere afdæmpet vækst i græsset og et utal af spøjse og hidtil usete svampearter, som pibler op overalt. En lille skov omkring huset.

I morgen skal der plantes mere
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.