Ferskner, nektariner m.m.

I dagene mellem sensommerens sidste arrangementer er der fri leg. Eller sådan da. Nogle dage er gået/går med regnskabsarbejde, momsopgørelse og afregning, myndighedsbetjening samt diverse visionære virksomhedstimer ved computeren for at styre det hele i den ønskede retning.


Alt det digitale, det abstrakte, står i hård kontrast til virkeligheden, hvor det vigtigste lige nu er at høste, sylte, fryse og henkoge alt, hvad der kan høstes, syltes, fryses og henkoges. Når jeg klapper skærmen ned og går ud i septembers blide varme er det for at gøre det, jeg allerhelst vil – noget meningsfyldt. Hvad kan være mere meningsfyldt end at sikre sig noget at spise?

Blødende brombær hænger højt og trækker tråde af ens trøje, når man sikrer sig syltetøj til vinterens vafler. Store gule Reine Claude blommer, bløde som babyarme, duver fra de gamle frugttræers kroner. Nedfaldsfrugten dækkes af bier på returtur, farvestrålende admiraler og efterårstrætte hvepse. Dagens første måltid udgøres af forskellige udkantsblommer, når jeg går æbleplantagen efter for ræve. Grøn Reine Claude er undseelig, overset og nok den bedste sort – sødmefyldt, intens og aromatisk. Hver aften plukker jeg dagens modne og gør dem til køkkenets ukronede konge.

På gårdspladsen op ad den vestvendte kampestensvæg står et ferskentræ. Plantet for 15-20 år siden, så jeg husker ikke længere sorten, men god og givende er den. Det regner med saftige ferskner og hver dag samler jeg de forslåede fuldmodne, som har lagt sig på pigstenene.
I drivhuset giver nektarintræet nådige mængder af rødkindede frugter. Til marmelade er de opgivende bløde og aromatiske absolut bedst, men som spisefrugt foretrækker jeg både ferskner og nektariner sprøde.

Lidt fasthed er ikke af vejen.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.