Pindsvineår

Hver aften inden sengetid sætter vi snor i hundene og går en nattur med dem. Snoren er nødvendig, for her er dyr allevegne.
Flagermus flyver nysgerrigt over haven, kommer ned over os, helt tæt på, og Dagmar følger dem tydeligvis med hørelsen og springer højt op i luften, når de nærmer sig. Harekillinger og voksne harer har travlt med at spise i vinmarken. Grævlingen er ude for at finde føde og dens brede duftspor kan uventet rykke ens arm ud i strakt, når hundene får fært. Natfugle siger natlyde ved søen, plasker svagt og forsvinder, små buttede pindsvineunger bevæger sig hurtigt rundt både inde i bygninger og ude.

Forleden aften, da vi var længe i gang for at klargøre til ØKOKOK-arrangementet, gik jeg hurtigt over gårdspladsen for at tænde lamperne ved porten og oplyse den begsorte nat. En gårdsplads kender man – ved hvor klatrerosens tornede grene hænger lavt, ved hvor pigstenen stikker op, ved hvor hulninger kræver korrektion af bevægelser osv. Og så faldt jeg, snublede over en ukendt forhindring – årets største pindsvin. Det var bedre forberedt på mødet, havde rullet sig sammen, sænket tyngdepunktet yderligere og var fastlåst til jorden.

Det er ikke blot et godt år for stenfrugt, også pindsvin er der mange af.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.