Gennemvanding

Selv her er der nu faldet regn i nødvendige mængder og alt det nødvendige strutter igen. Grøntsagerne vokser synligt dag for dag – mængden af mad øges.

På den ene side af gården er kartoffelskimmel ved at have taget toppen af planterne, men mod øst, hvor det større dyrkningsstykke ligger, er der – uvist af hvilke årsager – endnu masser af vækstkraft i stængler og blade. Det er rent held med den slags forhold i slutningen af juli. I almindelig dansk kartoffelavl sprøjtes der regelmæssigt med giftstoffer mod skimmelsvampe, i den giftfrie dyrkning må man sætte sin lid til robuste sorter og længst mulig tid, før svampene tager fat.

Den lille vejbod har været endnu mere prunkløs, end den plejer, mens vi har haft travlt med at passe sommerrestauranten – der har kun været tid til at sætte få varer som bøger, øl, cider, æblemost og nemt høstede grøntsager frem. Æg har der heller ikke været, for høns holder også sommerferie. Nu er vi tilbage til mere regelmæssig pasning af hylderne og med regnen er der kommet mere grønt.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.