Kontrol, kontrol og atter kontrol

I forgårs fandt en af årets større begivenheder sted – fra Landbrugsstyrelsen, under Miljø- og Fødevareministeriet, kom en medarbejder for at udføre den tilbagevendende økologikontrol.

Det er en ære at kunne bruge det røde Ø-mærke; et særligt tegn på omtanke for jord, dyr, planter, mennesker og livsgrundlag.
Der er dog stadig god grund til at diskutere en opstramning af de nuværende regler – og strammet bliver de løbende, for der er plads til forbedringer, også indenfor økologien.

For at mærket skal være noget værd, herunder ære, skal der konstant drages omsorg for indholdet; for at alle regler overholdes. Snyd og humbug for økonomisk vindings skyld er et ældgammelt menneskeligt træk, og kontrollen er nødvendig for at begrænse Karl Smart-typernes udfoldelser. De skal have pudset gummerne, som min bedstefar ville have sagt. Som barn tænkte jeg, at den slags skete morgen og aften efter tandlægens anbefalinger, men nu som voksen tror jeg, der var mere i det.

Her på stedet er kontrollen et arrangement, vi imødeser med glæde. Ikke mindst fordi det giver indblik i systemets ansvarlighed og omhu.
På dagen forelægges alle relevante bilag med indkøb af korn, muslingeskaller, grøntsagsfrø og blomsterblandinger, læggekartofler m.m. Desuden er der gårdvandring, besigtigelse af forholdene og samtale om vigtige ting som klimaforandringer, dyrs trivsel, afgrødernes tilstand, afsætning af råvarer og nye tiltag.

Og nu vi er ved Ø-mærket – måske husker du den navnkundige dyst ØKOKOK. Igen i år finder den sted her på gården og i år med publikum. Sæt et gevaldigt kryds i kalenderen ud for d. 29. august for du er inviteret!

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.