Det nytter

Trænger du til en god nyhed? Så har jeg én til dig. Måske husker du, at vi opsatte en samling nye fuglekasser d. 8 april. Nej, hvorfor skulle du huske på det.. der sker så meget andet i verden.

14 dage efter var der et tårnfalkepar, som så sig varme på tårnfalkeredekassen. Mest hannen til at begynde med. Fra taget kaldte han lokkende og talte begejstret om mulighederne, som havde han bygget boligen selv. Det er nu Poul fra Sunds, der er bygmesteren, men det skal ikke tage glæden fra sådan en falkefyr.
Der blev sagt meget fra taget og lyttet fra de tilhørende poppeltoppe, og nu er fuglene flyttet ind på gården.

Du får ikke et mesterligt foto, for vi holder os på passende afstand, men du kan sagtens glæde dig over indflytningen alligevel.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.