Sommerrestaurant på Brandbygegaard 2021


Igen i år er vi værter for en helt særlig oplevelse. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive af nyt om den, for mange af jer læsere kender den nok – vores sommerrestaurant Stedbunden.

Det er ikke kun helt særligt for vores gæster, det er også en stor og rørende oplevelse for os at åbne dørene på denne måde – åbne os selv. Alt, eller så godt som alt, I vil blive tilbudt og serveret, stammer fra gården, er lavet af os to; noget er forberedt i årevis og andet på dagen. Det er en slags eksamen for os, og mere end det, sådan lidt groft skåret er det vores liv, vi serverer – det vi gør og dem vi er. Derfor er denne spiseoplevelse ulig nogen anden, I vil kunne finde, ja måske uanset hvor på kloden, I leder.

Som altid er det begrænset, hvor mange vi kan servicere, maks. 30 gæster pr. aften, 5 aftener om ugen og kun i 3 uger. Så har vi ikke mere at give – ikke før efter en lille pause om ikke andet.
Find din plads til en noget udover det sædvanlige aften her på YourTicket/Odderbilletten:
https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/?s1=&s2=&s3=&s4=&s=Brandbygegaard

Vi glæder os!
Lone & Søren    

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.